Færøsk tsunami: Havet hævede sig tre meter

Onsdag eftermiddag klokken 15 og syv timer senere klokken 22 ramte en lokal tsunami den færøske bygd Hvannasund. Først begyndte vandet at stige støt på et tidspunkt, hvor vejret var godt og vinden rolig. Herefter trak vandet sig tilbage for dernæst at bruse ind mod bygden igen.

Fænomenet gentog sig 10-15 gange i løbet af en halv time. Den største forskel på vandets højde var tre meter. Det resulterede i, at både blev slynget ind mod kajkanten.

Ingen kom til skade, men når havet trak sig tilbage, lå fisk længst inde mod bygden og sprællede ved fraværet af deres naturlige element.

Enkelte beboere proppede fiskene i spande med vand, som de så tømte i havet, da den lokale tsunami lagde sig. Andre morede sig med at komme tæt på vandstigningerne, hvilket myndighederne efterfølgende har advaret imod.

Den lokale tsunami var mindre kraftig senere på dagen, men her vuggede havet i fjorden også frem og tilbage. Hvannasund ligger på Færøernes nordlige øer, og i nabobygderne samt i Nordøernes hovedstad Klaksvig er der også kommet meldinger om, at havet opførte sig usædvanligt.

»Det er en meget speciel hændelse,« konstaterer Lis Mortensen, naturgeograf og afdelingschef for Jarðfeingi - Færøernes direktorat for energi og geologi.

Sammen med kollegerne er hun i øjeblikket ved at undersøge, hvad årsagen kan være. En teori er et lokalt bjergskred, men ingen af de lokale, som færdes i området, har bemærket et sådant i tiden op til tsunamien.

En anden teori, som er vanskeligere at afdække, men mere sandsynlig, er, at et undersøisk bjergskred. Endelig er der også forbindelsen mellem de to tsunamier. Det kan enten skyldes to bjergskred eller en hændelse i havet langt væk.

»Den hændelse langt væk har så skabt en ring-virkning, der rammer to gange. Men syv timer imellem tsunamierne er lidt for lang tid til,« fastslår Lis Mortensen.

Lokale tsunamier er ikke et ukendt fænomen på Færøerne - omend med vekslende størrelse og med cirka tyve års mellemrum. I juni i 1953 var der dog et omfattende bjergskred, der forårsagede en lokal tsunami, som ifølge arkiverne mindede meget om onsdagens.

Den uden sammenligning kraftigste tsunami ligger 8.200 år tilbage. Det var en såkaldt tele-tsunami, der bevæger sig langt over 1000 kilometer og derfor er transatlantisk. Jordskælvsbølgerne fra tele-tsunamien navngivet Storregga med oprindelse i Norskehavet slog ind over blandt andet Norge, Island, Skotland og altså Færøerne, hvor der den dag i dag stadig findes aflejringer af naturfænomenet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jordskælvsbølgerne fra tele-tsunamien navngivet Storregga med oprindelse i Norskehavet slog ind over blandt andet Norge, Island, Skotland og altså Færøerne, hvor der den dag i dag stadig findes aflejringer af naturfænomenet

Hvilken højde ligger disse aflejringer i ?

  • 0
  • 0

Prøve at kigge på:

http://www.dmi.dk/dmi/tr05-08.pdf

på side 5.

Når en sådan tsunami nærmer sig kysten, vil vandet enten stige eller trække sig tilbage i de indledende faser afhængigt dannelsesprocessen. Siden øges vandstanden i begge tilfælde, de maksimale vandspejlsøgninger ligger typisk på 10-15 meter over sædvanligt havniveau. Denne mur af hvirvlende vand bevæger sig med en hastighed på 30 – 40 km/t ind over kysten, så derfor er det ikke ualmindeligt, at den tsunami forårsagede oversvømmelse når 30 meter op i terrænet, dvs. 30 meter over sædvanligt havniveau. 30 meter er derfor det relevante tal i katastrofemæssig henseender, men 30 meter skal også betragtes som den maksimale øvre grænse for vandødelæggelser.

  • 0
  • 0

Ku det tænkes at det kunne være rester fra "dræberbølger" genereret af uvejr andre steder i Atlanten, der via reflektioner har fundet "sammen" til dette fænomen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten