Færøerne vil kortlægge alle indbyggeres arvemasse

Indbyggerne på Færøerne kan blive verdens første større befolkningsgruppe, som gratis får kortlagt deres genom.

Projektet, som har fået navnen FarGen bliver ledet af Bogi Eliasen, som tidligere har været rådgiver for Færøernes Handels- og Industriministerium. Han fortalte på en genom-konference i USA i oktober, at landet ville begynde med et pilotprojekt, som kortlægger 100 færingers arvemasse.

»Læger kan så spørge efter informationerne, hvis behovet opstår,« siger Bogi Eliasen ifølge sciencemag.org.

»Projektet handler først og fremmest om at forbedre sundhedsplejen for alle borgerne, men det vil selvfølgelig også give værdifuldt for forskningen,« siger han.

Oplysningerne vil blive knyttet til borgernes sundhedsjournaler, så i princippet kan alle færingerne sagtens finde ud af, hvordan de er skruet sammen genetisk. Ifølge loven kan de nemlig kræve at få indsigt i deres helbredsoplysninger.

Færøerne er imidlertid ikke første nation, som tænker i kortlægning af genomer. Også i Island, Estland og i England er der nationale biobanker på vej. Men her er der lang vej igen. I Island er det stort anlagt projekt deCODE sat på hold, fordi der hverken var penge eller politisk opbakning til at fortsætte på nuværende tidspunkt.

Stadig udfordringer med privacy og penge

På Færøerne regner man ikke med, at der kommer så meget ballade ud af projektet, selv om de etiske overvejelser også har været kraftigt debatteret her. Men det var tilbage i 1999, da netop deCODE-projektet prøvede at få færingerne med i deres biobank. Det sagde Færøerne dengang nej til, men en lov blev i 2005 gennemført i øriget, som tillod denne biobank.

At Færingerne formentlig har en stærkere interesse i at få kortlagt deres genom, kan skyldes den øgede opmærksomhed på sygdommen Carnitine Transporter Deficiency (CTD), som har en usædvanlig koncentration på netop Færøerne og som har medført flere unges død. Derfor startede et program op i 2009, hvor færingerne kunne lade sig screene for denne sygdom, og nu vil forskerne gerne se på, om andre sygdomme hærger nationen.

Alle 50.000 indbyggere kan have fået kortlagt deres genom inden for de kommende fem år, hvis blot finanserne rækker. Det vil nemlig koste næsten 300 mio. kroner at få biobanken fuldført, anslår forskerne.

Desuden skal færingerne være friske på at stille op til kortlægningen for at den får nok gennemslagskraft i forskningen. Og så skal forskerne have fundet ud af, hvordan de kan hive relevante data ud af banken uden at bryde persondataloven. For som Bogi Eliasen siger til sciencemag.org: »Vi vil bestemt ikke lave en færøsk genom-Facebook.«

Dokumentation

Artikel i sciencemag.org

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja hvilke overvejelser gør politikerne i DK , så vi også her kan gennemføre en genkortlægning af befolkningen? Ved at gennemføre genkortlægningen kan vi fremover spare store sundhedsudgifter . F.eks. har hver 4.person i DK gener der disponere for kredsløbssygdomme. Eller skal vi i stedet vente til telomstyring bliver en standard behandling af mennesker, så vi ad den vej bliver befriet for de "aldersbetingede sygdomme"

  • 0
  • 0

Jeg fik desværre skrevet en fejl i overstående. Hver 4. person er dem med forhøjet blodtryk, og de udgør ca. omkring halvdelen af befolkningen over 50 år.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten