Færøerne går efter 100 procent vedvarende energi

Færøernes strømforbrug skal i 2030 komme fra vedvarende energi. Elselskabet SEV arbejder på løsninger, der skal sikre stabil elforsyning fra vindmøller, blandt andet særlige pumpesystemer.

Hele Færøernes strømforsyning skal frem mod 2030 omlægges til vedvarende energi. Det er ambitionen hos Færøernes landsstyre og det færøske elselskab SEV.

Det nye landsstyre har nedfældet i sit regeringsgrundlag, at al energi på land skal komme fra vedvarende energikilder såsom vand, vind, sol og havstrømme. Og SEV's direktør, Hákun Djurhuus, præsenterede tirsdag selskabets konkrete planer på en konference, skriver avisen Sermitsiaq.

SEV har etableret en vindmøllepark med 13 møller på hver 900 kW uden for Thorshavn. Udfordringen for SEV er nu at sikre det optimale udbytte af den ujævne vind og at sikre en stabil elforsyning fra parken.

Og eftersom Færøerne ikke kan tilkobles et større elnet, såsom det danske, eller købe energi andre steder fra, må Færøerne have eget back-up system. SEV er derfor i gang med at etablere et nyt batterisystem til vindmølleparken, som skal sikre en stabil elforsyning.

Samtidig er der i sommerperioden for lidt vind til at møde Færøernes energibehov. Derfor vil SEV også benytte såkaldte pump and storage-systemer:

SEV ejer flere dæmninger på Færøerne, og hvis der opstilles vindmøller med forbindelse til dæmningerne, som I Vestmanna på Streymoy, kan overskudsenergien fra vinden bruges til at pumpe vand op bag dæmningerne. I perioder med højt energiforbrug kan vandet så presses gennem turbiner og genererer elektricitet.

Kommentarer (29)

EV har flere steder opstillet vindmøller i nærheden af dæmninger, og overskudsenergien fra vinden kan bruges til at pumpe vand op bag dæmninger. I perioder med store mængder energi presses vandet så gennem turbiner og genererer elektricitet.

Menes der ikke at "I perioder med behov for ekstra energi, presses vandet så gennem turbiner og genererer elektricitet", eller genererer vindmøllerne ikke strøm, men kun pumpekraft til vand?

  • 2
  • 5

Er det relevant med undervandsturbiner placeret på bunden af de mange smalle stræder mellem øerne? Der er næsten altid kraftig strøm den ene eller anden vej !?

  • 1
  • 0

En færing nævnte at det bedste sted for den slags lå mellem Vågø og Mykines.Med de strømhastigheder han nævnte er der ihvertfald tre Barsebækker 4 gange i døgnet

  • 2
  • 0

I modsætning til Bornholm, så har Færøerne ingen reserve fra andre lande. Til gengæld har de nogen vandkraft, men jeg håber de har styr på det, og ikke bare jagter et grønt utopia.

  • 2
  • 11

Ved at trykke på dette link: http://www.sev.fo/Default.aspx?ID=106&date... kan man hente en daglig statestik over elproduktionen på Færøerne, om den kom hhv fra Olie, Vandkraft eller Vind. Den 22.10.15 kom 63% fra vandkraft, 17 fra oliefyrede elværker og 21% fra vindmøller.
Udfordringen er naturligvis sommermånederne, men den har vi så 15 år til at løse.

  • 12
  • 0

@Ronnie Thomassen
Jeg formoder sol PV ikke har mange chancer på Færøerne. Hvor mange solskins timer er der per år?

Eller er det opgjort i solskins minutter? ;-)

  • 2
  • 2

Er det relevant med undervandsturbiner placeret på bunden af de mange smalle stræder mellem øerne?

Jeg spurgte en man med forstand på skibskruer om det samme efter en meget skrå sejltur deroppe.

Han mente nok man kunne få selve mekanismen til at holde, det gør den jo i skibe, men det ville knibe gevaldigt med at få bygget noget hovedlejet kunne boltes fast til.

Man kan f.eks glemme alt om at støbe beton derude.

Hans bedste forslag var at bygge en stor pram og forankre den til bjergsiderne med kæder over vandet, men hans udregninger viste at det ikke var realistisk.

  • 2
  • 1

Med kun ca. 100 km vej fra den ene ende til den anden, burde det være ekstra relevant med elbiler på Færøerne. Også til lagring af strøm.

  • 9
  • 0

Der er masser af energi i den færøske natur, så 100 procent vedvarende energi er absolut realistisk.

Udfordringen ligger i at høste energien og balancere nettet et sted, hvor der ikke er noget at falde tilbage på.

Det gør imidlertid Færøerne til det perfekte udviklings- og demonstrationslaboratorium for VE- og Smart-grid-løsninger, så man har adgang til den nødvendige teknologi. Noget skal selvfølgelig udvikles først, men teknologierne er på vej.

Der blev afholdt en nordisk konference om omlægning til 100% VE på Færøerne i juni. Præsentationerne kan ses her. Det giver et godt overblik over situationen.

Og ja. Solen skinner nok til at solceller og solvarme er værd at overveje, og afstandene så korte at elbiler kan bruges overalt.

  • 11
  • 0

Udfordringen ligger i at høste energien og balancere nettet et sted, hvor der ikke er noget at falde tilbage på.

Så lad os håbe, at situationen fra 2009 ikke gentager sig. altså de 3 måneder, hvor det ikke blæste ret meget og hvor der ikke var regn.

Udfordringen på Færøerne er ikke blot sammenspillet, men også at der er en stor risiko forbundet med at have et energi system der udelukkende beror på vind og vand.

Jeg gad faktisk godt vide om om biogas f.eks. er noget man satser på - eventuelt som backup, når det ikke regner og blæster.

  • 0
  • 1

Tidevandsstrømning er meget relevant som en stabil og forudsigelig energikilde. Der er tre timers forskel på tidevandet mellem to relevante fjorde, så det er muligt at have en rimelig stabil grundlast.

Og ja. Man har overvejet biogas. Der foreligger en rapport på færøsk og et færøsk sammendrag, der siger at der er grundlag for at etablere et anlæg, der får 50.000 tons forgasbar biomasse. Biogassen kan bl.a. anvendes i motoranlæg i stedet for olie, men med rigelig adgang til el på andre tidspunkter er der jo muligheder for også at lave flydende brændsler.

  • 4
  • 0

Med de strømhastigheder han nævnte

Hvad er flowhastigheden i de færøske fjorde?

det ville knibe gevaldigt med at få bygget noget hovedlejet kunne boltes fast til

I Wales kan flowet være 7 knob, noget af den kraftigste bundstrøm i verden (overfladestrøm kan være 18 knob, men er for lavvandet til rotorer).
http://www.ramseyisland.co.uk/the-islands/...
En fritstående 400kW mølle med 12m rotor og udskiftelig nacelle er endnu ikke sat i vandet,
http://www.walesonline.co.uk/business/busi...
men en sådan type bør også kunne klare de formentlig mildere forhold i Færøerne.

situationen fra 2009 ikke gentager sig. altså de 3 måneder, hvor det ikke blæste ret meget og hvor der ikke var regn

Som lille økonomi har Færøerne næppe råd til så store eksperimenter som tidevandsenergi, men i 2050 kan det måske være blevet billigt nok. Herved kan en stor del af grundlasten klares sålænge nedre reservoir i pumpekraften har vand til døgnudsving, uanset regn og vind.

En tidevandsdæmning er vedtaget i Wales http://www.walesonline.co.uk/business/busi... , hvor en efterfølgende kan klare hele Wales' årlige el-behov (gennemsnit). Det er næppe muligt i Færøerne, hvor havdambrug i fjordene ikke må forstyrres.

  • 2
  • 0

100 procent vedvarende energi er absolut realistisk

@Vilhjálmur Nielsen (hej :)
Tak for gode links, som jeg har studeret med interesse.
Det gælder bl.a. indlægget fra Bjarti Thomsen om status for energisituationen på Færøerne, på NMR-seminaret for 3 måneder siden.

Jeg tror, at det er vigtigt at huske på, at elektrificeringsgraden på Færøerne (ligesom i fx Grønland) er noget/meget lavere end i fx Danmark. Slide 3 i BT’s indlæg viser sammensætningen af bruttoenergiforbruget i 2014, og bruttoforbruget af fossil energi (altså p.t. importerede olieprodukter) til el udgør kun 14%, hvortil kommer 5% fra vind&vand. Bruttoenergiforbruget på Færøerne domineres af følgende storforbrugere af olieprodukter: ‘skibe’ 38%, 'opvarmning' 20%, 'transport' 12% samt ‘industri’ 9%. Til sammenligning udgjorde bruttoenergiforbruget til elproduktion i Danmark 31% i 2013, mod 33% i 2000 og 32% i 1980. Altså 1,7 gange mere end på Færøerne.

I første omgang tror jeg, at vejen frem for mere VE på Færøerne ligger i at fortrænge en vis del af olieforbruget til opvarmning med elvarme. Jeg ved faktisk ikke om der er fjernvarme i fx Thorshavn, men afsætning af el i elektrokedler er en mulighed. Elvarmen skal dog nok være ’afbrydelig’, dvs. både store og små varmekunder skal kunne skifte fra en ny elkedel tilbage til deres oliefyr, hvis der af den ene eller anden grund er leveringsproblemer fra elnettet. Om der er andre kunder at hente, hvad angår procesvarme, frys/køl, som Kim Andersen fra energinet.dk nævner i sit indlæg, skal jeg ikke kunne sige.

På produktionssiden har jeg ladet mig fortælle, at der må forventes en vis lokal modstand mod at samle de sidste dråber vand op med flere ’tagrender’ på fjeldsiderne for at kunne øge vandkraftproduktionen. Hvordan det ligger med at få godkendt ’pumped storage’, ved jeg ikke, men 'det norsk-danske koncept' med at bruge vindkraft til at holde vand tilbage i vandkraftreservoirerne må man kigge nærmere på. Et par hurtige tjek på sammensætningen af elproduktionen (både på SEV’s hjemmeside og i Pol Egholms indlæg) tyder dog på, at reservoirkapaciteten ved vandkraftværkerne idag er ret så begrænset, eftersom man er nødt til at trække hårdt på diesel-elværkerne, når vandet fra forårsflommen er brugt op. Det gælder især i månederne juni-august, hvor bidraget fra vindkraft med den nuværende kapacitet oveni også er ret begrænset.

  • 4
  • 0

Tak - det er et godt link ; kortet viser områder med op til 2,8 m/s = 10 km/t, lidt mindre end de 7 knob = 13 km/t i Wales. Grundet 3.-potensen er 13 km/t cirka dobbelt så kraftigt som 10 km/t.
Den kombinerede kurve omkring side 17 er meget lovende for grundlast ! Variationen er højst 30% for evigt ; meget imponerende for vedvarende energi i Europa !

Tidevandsforholdene er således lidt mildere i Færøerne end i Wales. Det er også forventeligt, da tidevandsændringerne bør være mindre ude midt i Atlanterhavet end i det lavvandede Irske Hav.
Så mangler man bare nogle årtier med udvikling og produktion for at bringe prisen ned. Man kan overlade det til det "frie" marked, og så går der 100 år. Eller man kan støtte det og nøjes med 20-30 år.

  • 2
  • 0

men hans udregninger viste at det ikke var realistisk.

Altså at økonomien i tidevandskraft ikke var realistisk?
Man skulle ellers tro at det gav en bedre økonomi end vindkraft, da energien er mere koncentreret grundet vandets 800 gange større massefylde.

En 21 m vandmølle ved 2.8 m/s strøm giver 2 MW .
En vestas V90 giver 2MW

Hvis begge køre 1/4 omdrejning per sek er aksial-kraft og moment det samme.
Vestas nacellen skal bare gøres vandtæt

  • 0
  • 4

  • 0
  • 6