Fælles standard for sensorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fælles standard for sensorer

Hvis sensorer skal være praktisk anvendelige i industrielle miljøer, skal de let kunne sluttes til at dataopsamlingsnetværk. En standardisering er påkrævet. Det nytter ikke noget, hvis hver enkelt sensor har sin måde at kommunikere med omverden på, eller hvis udskiftning af en sensor giver anledning til komplicerede kalibreringsprocedurer.

Arbejdet med at udarbejde en fælles standard for sensorsystemer begyndte i USA i 1993 hos den amerikanske organisation for elektroingeniører IEEE og National Institute of Standards and Technology.

Hensigten var at lave en ny standard, der tillader sensorer at blive anvendt med alle forskellige typer af netværk i en plug-and-play form. Det er opnået ved at dele sensorsystemet op i tre hoveddele: Netværket, en processor, der har fået navnet Network Capable Application Processor (NCAP), og transducermodulet, der er navngivet Smart Transducer Interface Module (STIM), og som selve sensoren eller transduceren er en del af. STIM og NCAP forbindes med et 10-pins Transducer Independent Interface (TII).

Standardiseringsarbejdet har resulteret i fire standarder inden for IEEE 1451 serien:

IEEE 1451.1 Network Capable Application Processor Information Model beskriver, som navnet siger NCAP. Denne standard blev vedtaget i juni 1999 og står umiddelbart over for offentliggørelse.

IEEE 1451.2 Transducer to Microprocessor Communication Protocols and Transducers Electronics Data Sheet (TEDS) Formats, blev allerede godkendt i september 1997. Den beskriver TII, STIM og de dele af NCAP, der kommunikerer direkte med STIM. Det elektroniske datablad, TEDS, er et vigtigt element i hele idéen bag standarden. TEDS indeholder oplysninger om den enkelte transducer, der er nødvendig for at kunne fortolke data korrekt. I de fleste nuværende målesystemer, er det nødvendigt for brugeren selv at holde styr på hvilken specifik transducer, der anvendes, og det gør det kompliceret at udskifte transducere. Ved at indføre et elektronisk datablad sender transduceren selv de relevante værdier til netværket, så brugeren kan glemme alt om, hvilke transducere, der er koblet til netværket.

IEEE 1451.3 beskriver mere detaljeret, hvordan TEDS kommunikerer internt i STIM.

IEEE 1451.4 beskriver mixed-mode kommunikation, hvor først TEDS data og derefter transducer signaler sendes over de samme linier. Begge standarder er stadig under udarbejdelse og forventes først godkendt senere på året.

En række firmaer er allerede begyndt at udvikle sensorsystemer, efter IEEE 1451 serien. I Danmark er eksempelvis Brüel & Kjær med langt fremme.

 

 

 

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først