Facebook-jakke kan hjælpe redningsfolk med håndfri kommunikation

Når det brænder, skal det gå stærkt med udrykningen, og der er brug for kommunikation undervejs.

Men smartphones er for bøvlede at stå og fedte med. I stedet har norske studerende arbejdet på en jakke, som en redningsarbejder kan tage på, når han drager af sted, og som har kommunikationsværktøjerne indbygget, skriver Teknisk Ukeblad.

De studerende valgte open source-platformen Arduino til jakken. Det er en meget benyttet hobby-platform, som ved hjælp af sensorer kan kontrollere lys, motorer og andre aktuatorer. Platformen er sat op til at kommunikere via en Android-telefon over Bluetooth.

Et display på ærmet af en sportsjakke kan hjælpe redningsfolk og andre med at få beskeder fra centralen og fra offentligheden uden brug af mobiltelefon. Foto: Sintef. Illustration: Sintef.

Det er en gruppe studerende fra Norges tekniske universitet NTNU og forskningsorganisationen Sintef, som har konstrueret jakken, og en italiensk redningstjeneste har allerede vist interesse.

Læs også: Indendørs navigation skal hjælpe redningsfolk

Jakken er en helt almindelig sportsjakke, og kablerne er så blevet ført ind mellem jakkens yderlag og foret. Et batteridrevet kredsløb er lagt i lommen, som kontrollerer sensorer og en mikrofon.

På ærmet sidder et display, som viser rullende tekst, og en vibrator i kraven giver besked om nye meddelelser, som kan mærkes på halsen. En LED-pære, også monteret på ærmet, kan give meddelelser om operationen ved hjælp af farvekoder.

Sammen med f.eks. vaskemærket i nakken er indsyet en QR-kode, hvor der kan lagres data, der efterfølgende kan læses med en mobiltelefon.

Beskederne kan komme enten fra centralen, men også fra Facebook, som kan hente udvalgte meddelelser ind til displayet på ærmet.

Prisen kommer til at ligge på omkring tusind kroner for udstyret, fortæller de studerende til Teknisk Ukeblad. De håber, at andre vil være med til at videreudvikle konceptet i det åbne udviklingsmiljø.

Foreløbig er de studerende på NTNU og Sintef gået et skridt videre med ideen og har udviklet en prototype på et armbånd, der på samme vis kan kommunikere med både redningsfolk og folk hjemme bag de sociale medier.

Dokumentation

Artikel i Teknisk Ukeblad
Pressemeddelelse fra Sintef
Arduino-platformen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og fordi den blandt andet kan hente info fra facebook, er det altså en facebook jakke?

Men det bliver jo ikke til noget.

Det kan ikke noget en smartphone ikke allerede kan. En smartphone med den rette app, og en lomme til telefonen i jakken, og den har allerede overgået "facebook-jakken".

  • 0
  • 0

Scenarie:

Du står midt i en røggas-eksposion og du har fundet 5 acetylen-flasker der alle er begyndt at bule ud og tiden er derfor knap. Din jakke vibrerer: "Det er Jytte der har taget lille Ida på 5 år med i skoven, og det synes hun er sjovt"... AGRRRRR!!!

Det er godt nok at man gerne vil forbedre kommunikationen for indsatspersonel, for dagens SINE-terminaler er helt sikkert noget skrammel, vel at mærke til 20-30.000 Kr. pr. terminal, men dét der er bare ikke fremskridt.

I øvrigt skal en kommunikationsløsning kunne anvendes, om man har hverdagsuniform, indsatsdragt eller kemikalieindsatsdragt på. Altså skal et evt. display kunne spændes udenpå alle typer påklædning.

At få noget så basalt og lavpraktisk som en ordenlig mikrofon indbygget i hjelmen, hvilet er påbudt på alle skadesteder, ville nok være bedre investering af tid/research.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten