Facadesystem i højstyrkebeton smækker CO2-udledningen i bund
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Facadesystem i højstyrkebeton smækker CO2-udledningen i bund

CO2-udledningen ved byggeri kan blive radikalt formindsket med et nyudviklet facadesystem, som tre danske virksomheder står bag.

Arkitektfirmaet Arkitema har sammen med cementproducenten Contec og betonelementfabrikken Confac opfundet et nyt facadesystem af højstyrkebeton, som reducerer CO2-udledningen fra 71,8 kg per m2 til 20,9 kg per m2 sammenlignet med traditionelle sandwichelementer.

Et sandwichelement består af en forplade af beton, en kerne af isolering og en bagplade af beton. Imellem for- og bagpladen sidder tværgitre. Når man bruger højstyrkebeton kan for- og bagpladens tykkelse skæres ned til en tredjedel. De smallere betonplader giver plads til mere isolering, og desuden mindsker det CO2-udledningen ved transport, fordi højstyrkeelementet er meget lettere end et traditionelt sandwichelement.

»Fordelen ved at bruge højstyrkebeton kommer igen mange gange. Cementforbruget mindskes, det er lettere, så transporten og monteringen på pladsen bliver nemmere og mindre energikrævende og desuden giver den større tæthed i betonen en facade, der er sammenlignelig med en fiberbetonplade, når det handler om den selvrensende effekt. Det er ellers et af de store problemer med traditionel beton, at facaden hurtig bliver grim at se på,« siger Karsten Bro fra Arkitema, der er leder af udviklingsprojektet.

Brandsikkerhed er en udfordring

Men der er også problemer ved at bruge højstyrkebeton. Blandt andet med hensyn til brandsikkerhed. Højstyrkebeton kan på grund af den kraftige tæthed og styrke opføre sig eksplosivt, når det bliver udsat for varme. Men ved at bruge nogle andre additiver og andre isoleringsmaterialer, så er sandwichelementet blevet brandcertificeret.

I et land som Danmark, hvor boligbeskatningen bliver beregnet efter de ydre mål, er det fordelagtigt med smalle konstruktioner, fordi det øger beboelsesarealet uden at øge de ydre dimensioner. Det betyder, at det er muligt at leve op til de stadigt skrappere energikrav uden at øge murtykkelsen.

»Så selv om m2-prisen på facaden er lidt højere, så tjener det sig ind igen, fordi de slankere konstruktioner giver flere kvadratmeter,« forklarer Karsten Bro.

»Hvis man eksempelvis bygger et almindeligt parcelhus på 150 m2 med vores elementer, så får man et ekstra børneværelse foræret, fordi væggene ikke behøver at være så tykke.«

Bærende sandwichelement er på vej

Når sandwichelementet kommer på markedet næste år, bliver det i første omgang som et udfyldningselement. Endnu har virksomhederne bag ikke udviklet et bærende sandwichelement, men det er planen, at det også skal komme. Desuden satser de på at lave et rent facadeelement til at efterisolere huse udefra.

»Vi regner med at lave et element uden bagplade, som man kan skrue op på facaden, når man skal efterisolere. Hvis man vælger at bruge PUR-isolering, så kan efterisolere på den måde uden at øge vægtykkelsen særlig meget,« siger Karsten Bro.

Projektet har i sin indledende fase fået 3,7 mio. kr fra det nu nedlagte projekt Byggeriets Innovation, som Realdania sponsorerede. Og nu søger virksomhederne bag endnu flere midler til at videreudvikle systemet.

Dokumentation

læs rapport om projektet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ligner meget, men kan åbenbart bruges til bærende konstruktioner derovre, hvad der påpeges at de nærværende ikke kan.

  • 0
  • 0