Fabrik udskifter computere med stort lykkehjul
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fabrik udskifter computere med stort lykkehjul

Tikke tikke tikke tikke tik. Lykkehjulspilen er stillet på lamper. Den engelske virksomhed, Thorn Lighting, som producerer produkter til indendørs og udendørs belysning, har erstattet besværlige computersystemer med en rund papskive.

På skiven står en række produktnumre, og piler sat til at pege på et af dem. På den måde kan de medarbejdere, som arbejder med produktionen, let se, hvad der skal produceres, skriver tu.no.

Ifølge Terry Carmichael, som er direktør på fabrikken, har det nye system ført til gladere medarbejdere og færre fejl i produktionen.

Bent Burg er ikke med, når pilen stilles på pappladen på Thorn Lightings fabrik i England. Pilen viser, hvad der produceres. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

»Tidligere havde vi komplicerede datasystemer, som styrede produktionen. PC-erne stod på kontorer langt fra produktionshallen. Det førte til misforståelser og fejlproduktion. Nu har vi indført dette hjul, som til enhver tid viser, hvad der bliver produceret. Resultatet er færre fejl, hurtigere produktion og gladere operatører,« siger Terry Carmichael til tu.no.

Dokumentation

Se det engelske lykkehjul på Teknisk Ukeblad

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men milevidt fra artiklen.

Nu har jeg i årevis syntes at det var fjollet med sure læsere af gratismagasiner på nettet - læsere, der brokker sig konstant over kvaliteten af journalistikken.

Og pludselig befinder jeg mig i samme gruppe, for jeg synes faktisk at mit fagblad Ingeniøren bevæger sig hen mod en BT/ComOn-agtig stil, hvor det er vigtigere at få hits på en artikel end det er at være et godt fagblad.

Måske skulle ing.dk overveje at lave en ing-light.dk, hvor dubiøse og "sjove" maskinoversatte artikler blev lagt, og så gå tilbage til de gamle dyder på ing.dk, hvor journalisten rent faktisk forstår hvad artiklen handler om, og hvor det er ok at kræve et vist fagligt niveau af læseren?

  • 0
  • 0

enig omkring overskriften er totalt udenfor topic. Eneste sammenhæng det er med lykkehjulet er vel at det har en lignede udseende. Man forvildes inlednigsvis til at tro man producerer efter lykkehjul resultat, mens det eneste skiven er benyttet til, er at manuelt sætte pilen på det man nu til enhver tid producerer, så medarbejderne er med på hvad dem samler....:-)

  • 0
  • 0

Tænk på de mange projekter hvor der foreligger en kompliceret tidsplan, som dels ingen menige projektmedlemmer ser, dels bliver opdateret i tide og utide. De ville have gavn af en forenklet tidsplan med klare og ubevægelige milesten, og som var synlig for alle.
Der er masser af artikler om at nu har de fundet en ny planet eller nu har bølgekraften endelig fået sit gennembrud. Her er endelig én der handler om almindelig fornuft.

Der er ikke tale om et rigtigt lykkehjul med en dame og præmier, og det forstår jeg godt Christian og Rune er skuffede over. Men jeg synes godt man kan bruge artiklen: jo flere du skal kommunikere til, desto vigtigere er det med et klart og lettilgængeligt budskab.

  • 0
  • 0

Bent Burg er ikke med, når pilen stilles på pappladen på Thorn Lightings fabrik i England. Pilen viser, hvad der produceres. (Foto: Wikimedia) .

Gad vide, hvordan den papplade ser ud, for det er nok ikke den, der er vist ovenfor ..., medmindre at den også kan bruges til bonus-/lønforhandlinger.

B.J.

  • 0
  • 0

Ok, jeg præciserer min kritik af journalistikken:

  1. Det er billigt at anvende overskrifter, der er designet med det formål at få folk til at klikke ind, fremfor at give et billede af hvad artiklen/notitsen/pressemeddelelsen omhandler. Dermed ikke være sagt at man i et fagblad skal sigte efter "kedelige" overskrifter, men en vis sammenhæng mellem overskrift og indhold er det vel ikke urimeligt at forlange i et seriøst fagblad?

  2. Hvis man læser artiklen på tu.no, hvorfra journalisten/praktikanten(?) har sakset udvalgte afsnit, så er der en beskrivelse af hvad tiltaget rent faktisk går ud på, men jeg antager, at man kun kan "låne" et vist antal linier fra et andet nyhedsmedies artikler førend det bliver tyveri, og derfor får vi en "halv" nyhed med en spændende overskrift...

  3. Nyheder om bølgekraft, jordlignende planeter, kvantemekanik etc kan jeg finde både i Det Bedste, Illustreret Videnskab og Ingeniøren. Det er ikke emnerne, der gør artikler gode eller dårlige, det er derimod hvordan afsenderen evner at formidle stoffet, og i særdeleshed om afsenderen formår at målrette sin artikel til mediets læsere.

Min kritik går på at fagbladet Ingeniøren tydeligvis har ændret målgruppe, sikkert for at få en bredere læserskare - og jeg efterlyser et fagblad, hvor det er ok at forudsætte en vis teknisk forudsætning blandt læserne. Hvis antal "hits" på ing.dk er en meget vigtig parameter for redaktionen, så lav et illvidenskab.ing.dk og et comon.ing.dk subsite, hvor ultrakorte, oversatte artikler bliver lagt ud...

  • 0
  • 0

hvor journalisten rent faktisk forstår hvad artiklen handler om, og hvor det er ok at kræve et vist fagligt niveau af læseren?

Gerne fordybelse. Gerne fagsprog. Men det er med at man skal gætte hvad journalisten har misforstået, stiller urimeligt store krav til læseren.

  • 0
  • 0

Hej Christian Ernstsen og Peter Ole Kvint.

Tak for kritikken. Det er altid rart med konstruktive og venlige reprimander. Og en klassiker - diskussioner af rubrikker blandt seriøse læsere.

En anden gang kan I vælge at skrive direkte til mig. Man klikker med musen på bylinen. Men det er jo selvfølgelig nok sjovere at diskutere journalistens uduelighed i det offentlige rum.

Vh. Marie Brogaard

  • 0
  • 0

En anden gang kan I vælge at skrive direkte til mig. Man klikker med musen på bylinen. Men det er jo selvfølgelig nok sjovere at diskutere journalistens uduelighed i det offentlige rum.

Nu går kritikken jo tydeligvis på "Ingeniøren"s artikler og den faldende kvalitet og moral generelt og ikke kun på denne artikel. Så det er helt relevant at kritikken i dette tilfælde er offentlig.

Jeg har selv skrevet direkte til artikelforfattere i ”Ingeniøren” i alt 5 gange med påvisning af grove fejl i deres artikler, kun 1 gang har jeg oplevet at få svar og få artiklen korrigeret, de 4 andre henvendelser er blot blevet ignoreret og de forkerte fakta står der stadig.

Min erfaring er at det er tidsspilde at skrive direkte til forfatteren. Gør det offentligt og i en god tone, der er ingen grund til at falde ned på det niveau med personangreb / latterliggørelse af navngivne personer der ikke får lejlighed til at forsvare sig, sådan som vi ser i visse af "Ingeniøren"s ledere og blogs.

  • 0
  • 0

En anden gang kan I vælge at skrive direkte til mig. Man klikker med musen på bylinen. Men det er jo selvfølgelig nok sjovere at diskutere journalistens uduelighed i det offentlige rum.

Vh. Marie Brogaard

Hej Marie,

rammer jeg ned midt i en anden diskussion her, når du svarer så vredt? Jeg finder det på ingen måde interessant at diskutere andres eventuelle uduelighed, og slet ikke i et offentligt rum - bemærk at jeg (som så mange andre) skriver mit rigtige navn min profil, og derfor vil en ubehagelig tone (for)følge mig i mit arbejdsliv fremover...

Mit ærinde er en kritik af den journalistiske profil på mit fagblad igennem 15 år, ikke af dig som person. Jeg har i Ingeniøren med stor interesse og fornøjelse fulgt diverse emner, jeg i en travl hverdag ikke har tid til at sætte mig ind i til fulde, og har igennem de seneste år kunnet konstatere, at der må være sket en ændring i holdningen på Ingeniørens redaktion, idet flere og flere artikler er "sakset" fra andre medier, ofte på en måde så man står tilbage med en fornemmelse af at der må være gået noget tabt i processen.

Jeg har læst mit indlæg #2 igen, og hvis det læses udenfor sammenhæng kan det godt opfattes som en skarp bredside mod journalisten. Men prøv engang at se overskriften; det er et svar på et andet indlæg, og skal læses i sammenhæng med dette.

  • 0
  • 0

Christian Ernstsen;
Jeg er helt enig i dine betragtninger vedrørende det journalistiske niveau. Der er ingen grund til ikke at sætte overliggeren højt i et fagblad - både det trykte og det elektroniske. Ingeniøren/Ing.dk skal ikke jagte sensationer for sensationernes skyld (det kommer til at smage for meget af DR).
Og der er ikke tale om noget særligt sensationelt i ovennævnte artikel: Om man anvender en informationsskive eller et canban kort til at styre en serieproduktion, kommer ud på et, men prøv metoden på på et containerskib...
Det havde måske været interessant, hvis Ing.dk havde behandlet metodens stærke/svage sider og generelle anvendelighed i stedet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten