menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvorfor ikke give en kørestol mulighed for at hæve sæddet så højt, at handicappede faktisk kan se til koncerter? Hvorfor køre rundt oven på et stort batteri, du ikke kan bruge til at oplade din telefon? Hvorfor fræse rundt på Roskilde Festival med en normal kedelig kørestol, når der kan smides programmerbare LED-lys på?
Det er spørgsmål, som Ingeniørens blogger Nicolas Padfield fra FabLab RUC stiller på Roskilde Festival, hvor Fablab'et inviterede handicappede til at komme forbi og få pimpet hjælpemiddel.
»Det hårdt at være på festival for alle, men det er ekstra hårde kår for handicappede,« forklarer Nicolas Padfield, der er leder af RUCs FabLab.
Han er derfor taget til Roskilde Festival sammen med en gruppe australske udvekslingsstuderende for at kombinere teknologi og programmering med den gode sag at hjælpe handicappede.
Den mest omfattende ombygning er af en kørestol, hvor der er brugt ben fra et elevationsskrivebord til at lade kørestolen hæve sædet helt op i ca. 2 meters højde.
Kørestolen tilhører Jesper Holck (ikke portrætteret), der selv er ingeniør, og han forklarer, at der har været lidt problemer med de hjemmelavede ombygninger.
»Det er i høj grad en version 2.0. Jeg har engang prøvet at være til en koncert, hvor jeg pludseligt ikke kunne køre sædet ned. Så er der pludseligt langt ned,« siger Jesper Holck.
Nicolas Padfield forklarer, at kørestolen har størstedelen af sin vægt i bunden, så han vurderer ikke, at den skulle være farlig:
»Vi startede også meget forsigtigt med en ekstra aksel med hjul ude for enden, men dem pillede vi af, da de ikke virkede nødvendige,« siger han.
Jesper Holck selv er nu alligevel lidt nervøs – ikke for teknikken, men for de andre festivalgæster:
»Hvis der kommer en fuld gæst væltende, der bare griber ud efter noget at holde fast i, så kunne stolen godt se mere stabil ud, end den er. Hvis en voksen mand brager ind i mig, mens jeg sidder hævet, kan det hurtigt gå galt,« siger han.
Et andet spørgsmål er, hvorfor kørestolsbrugere ikke kan tilgå batterierne, ligesom man typisk kan i nye biler.
»Det er jo vildt. De har en kæmpe batteribank, men de kan ikke oplade deres telefoner. Hvorfor har den ikke et USB-stik?« spørger Nicolas Padfield.
Derfor har FabLab installeret ekstraudstyr til at omforme batterispændingenfra 24V til 5V – og så skal der placeres en USB-port tilgængeligt.
»Det ser selvfølgelig ikke fabriksnyt ud, når man hacker sit udstyr. Men det jo op til dig selv, hvor pænt du vil lave det,« siger han.
Nicolas Padfield understreger, at han ikke ved, om de nyeste kørestolsmodeller måske kommer med USB-stik, men han konkluderer, at de kørestole, der besøger FabLab, ikke har.
Udover de praktiske og tekniske problemstillinger er der også nogle mere æstetiske løsninger. Der bliver nemlig monteret metervis af LED-lys på kørestolene, der er programmeret af de australske udvekslingsstuderende.
»Vi er i gang med at lave en kulturel udveksling. Det her er ikke programmører, og de havde ikke erfaring med at lodde for tre uger siden,« forklarer Nicolas Padfield.
Han forklarer, at det generelt er mere fristende for unge danskere at tage et semester til sydens varme, end det er at lokke dem den modsatte vej. Derfor er de australske gæster i Danmark tre uger, der forløber først på RUC og så slutter af med workshoppen på Roskilde Festival.
På udvekslingen skal de australske studerende lære at arbejde med Wemos-chippen, som de har skullet programmere til at styre lyset på LED-strimler, der kan monteres på handicapudstyr. Det er ikke nødvendigvis den sværeste programmering, men man er nødt til som minimum at forstå, hvordan man bruger arrays, og samtidigt lader det amatørprogrammørerne se resultatet af deres kode i virkeligheden.
Valget faldt på Wemos, da en ellers oplagt kandidat, Arduinoen, simpelthen har for begrænset hukommelse til at køre alle de forskellige lys, hvis kæderne bliver for lange.
