Få timers ilt tilbage: USA melder sig i jagten på savnet indonesisk ubåd

KRI Nanggala-402 fotograferet i 2012, da den blev moderniseret i Sydkorea. Illustration: Wikimedia Commons

Håbet om at bjærge de 53 sømænd, som var ombord på den indonesiske ubåd KRI Nanggala-402, da den tog på øvelse nord for Bali tidligere på ugen, svinder nu hastigt.

Ubåden forsvandt onsdag i forbindelse med en torpedoøvelse, kort efter at den havde fået tilladelse til at dykke. Balihavet er nogle steder 1500 meter dybt, men den tyskbyggede ubåd fra 1981 er kun testet til 500 meters dybde.

Blev den ramt af en ulykke eller funktionsfejl, som medførte at den sank, kan den altså være blevet mast af trykket. Og selv om hele eller dele af ubåden har kunnet holde tryk, er det ikke sikkert at en redningsoperation kan nå den, understreger de indonesisk myndigheder ifølge Washington Post.

Men selv hvis den er intakt og ligger et sted, hvor det er muligt at komme mandskabet til undsætning, er det nu en kamp med tiden.

Ifølge den indonesiske flådes stabschef, Yudo Margono, vil de 53 personer have opbrugt ilten ombord klokken tre om morgenen lørdag lokal tid - det vil sige klokken 22 i aften herhjemme.

»Til mandskabets familiemedlemmer; jeg forstår hvordan I har det, og vi gør vores yderste for at redde alle medlemmer af mandskabet ombord,« lød det fra den indonesiske præsident, Joko Widodo, i en tv tale i går.

Magnetisk objekt "flyder" i 50-100 meters dybde

Ud over Indonesiens egen flåde er flere andre lande også med i redningsaktionen. Singapore, Malaysia og Australien har alle sendt flådeskibe og undervands-redningsfartøjer til området.

Indien sender særlig ubådseftersporings- og redningsudstyr til området, ifølge Defense News.

Og USA har også meldt sin ankomst med specialiserede fly til opgaven.

Indtil videre har det eneste spor været en olieforurening i havoverfladen, hvor ubåden dykkede, som antyder at ubåden kan have haft en skade på en brændstoftank.

Sent i går aftes meddelte den indonesiske flåde, at den havde opdaget et objekt med et kraftigt magnetisk felt »flydende« i 50-100 meters dybde, og havde sendt skibe med sonarudstyr til området.

Indtil videre har landet ikke meddelt om det har opklaret, hvad objektet er.

Var sødygtig indtil 2022

Indonesien råder over tre nyere sydkoreansk byggede ubåde og to ældre tyske af 209-klassen, hvoraf KRI Nanggala-402 er den ene.

Den blev søsat af Howaldtswerke i Kiel i 1981 og gennemgik en toårig modernisering i Sydkorea, som sluttede i 2012. Ubåden skulle have været sødygtig frem til 2022.

Tyskland bruger ikke selv den diesel-elektriske 209-1300-ubådstype. Men den regnes som en eksportsucces med flere end 60 solgte eksemplarer til flere flåder verden over.

Indonesien har ikke tidligere mistet en ubåd. Men der har været flere tragiske eksempler i fredstid siden årtusindskiftet, deriblandt russiske Kursk, som sank med 108 ombord, da en torpedo eksploderede under manøvre i Barentshavet.

Senere undersøgelser viste at stort set alle ombord døde med det samme. Men enkelte holdt sig i live i flere dage, før de blev kvalt.

I 2003 døde 70 kinesiske sømænd under en øvelse med en ubåd af Ming-klassen. Og i 2017 forsvandt en argentinsk ubåd med 44 ombord i det sydlige Stillehav. Vragrester, som viste at den var imploderet, blev fundet et år senere.

Emner : Forsvar
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sent i går aftes meddelte den indonesiske flåde, at den havde opdaget et objekt med et kraftigt magnetisk felt »flydende« i 50-100 meters dybde, og havde sendt skibe med sonarudstyr til området.

En U-båd med problemer holder sig ikke "flydede" i dagevis på 50-100 dybde. Den synker enten ned på bundet eller stiger op til overfladen. Også selvom alle er døde.

  • 5
  • 1

Disse tyske ubåde er så tykke i stålet at de ikke sammetrykkes så meget som vandet omkring dem ved stigende tryk/dybde og det gør at de holer sig på en konstant dybde hvis der ikke er utætheder og temperaturen af vand og ubåd ikke ændres.

  • 1
  • 7

Det er teoretisk muligt hvis der er et tilstrækkeligt kraftigt springlag (skift i saltholdighed og temperatur).

Det er blevet brugt af visse russiske/sovjettiske misilubåde til 'uset' at komme langt omkring ved at placere sig i springlaget og lukke alt unødvengit udstyr ned og kun køre på batteridrift og eventuelt med slukket reaktor (da kølevandspumperne larmede).

Dog var Typhoon klassen i stand til at hold reaktoren kørende på lav kraft udelukkende med konvektionskøling (dvs ingen pumper)

  • 2
  • 0

En U-båd med problemer holder sig ikke "flydede" i dagevis på 50-100 dybde. Den synker enten ned på bundet eller stiger op til overf

Man vil ofte forsøge at afbalancerer en dieselubåd, så den kan ligge stille i konstant dybde, og vente på et "mål". Det er noget inden for 10 kg, for en 1000 ton ubåd.

Når sådan en ubåd er trimet til 50-100 m's dybde, så skal der ikke ret meget til at bringe den til overfladen. Er der en smule fremdrift kan den sejles op med dybderoret. Kan man bare delvist blæse en af flere dykketanke, vil den komme til overfladen. Alternativt vil man kunne bringe den op, ved at tømme trimtanke m.m. Den vil ikke nødvendigvis ligge med dækket og lugerne oven vande, men den vil som minimum ligge i en dybde hvor man kan bruge snorkel, periskop og radio. Når man trimmer inden for 10 kg, så er det ikke ret meget vægt, der skal smides, før den kommer op.

Så hvis det er ubåden man har fundet, så tyder det på en eller anden form for giftgas ulykke, der har handlingslammet besætningen. Selv om en ubådsbesætning normalt er både uddannet, og udrustet til at takle sådan en situation. Nu var der en del "guldfasaner" ombord, det kan ind imellem være en begrænsning for kaptainens beslutningsevne.

  • 10
  • 0

Hvor dybt kan langt nyere ubåde så dykke

Godt spørsmål, det er sådan et tys,tys tal, men et bud:

  • Tyske type 212 i umagnetisk stål test dybde ~250 m
  • Tyske type 214 i magnetisk højstyrkestål test dybde ~400 m

Operationel dykke dybde mindre, kollaps dybde 1,5-2 gange test dybde. Dykkes der i intervalle test - kollaps dybde, vil der forekomme flydning i skroget, som vil være kassabelt.

Svenske ubåde operationelt 2-300 m, kollaps mere end 456 m, den største dybde der forekommer i Østersøen.

Generelt operationelt 2-300 m, kollaps 5-600 m. Skroget er designet for X-antal dyk til maks operationel dybde. I oceanerne er dybden ~3 km eller mere, det er der ingen militær (kamp) ubåd der kan klare.

  • 4
  • 0

men det ville være muligt at forhøje skrogets tryk styrke, ved at forhøje det indre tryk i ubådens atmosfære.

Ved de rette blandinger af gasarter (heliox), så vil mennesker kunne fungere/overleve i op til 30 ATM tryk.

Dermed vil man have "købt" yderligere ca. 300m dybde før skroget imploderer.

  • 0
  • 2

Ved de rette blandinger af gasarter (heliox), så vil mennesker kunne fungere/overleve i op til 30 ATM tryk.

Det kræver så adgang til store mængder heliox, ved stort tryk. Bruger man 300 bar tryktanke, så svare det til 10 % af ubådens volumen.

Når man oven i ligger al den teknik der omgiver tryktankene, på et dykkerskib for mætningsdykning, så er det ikke praktisk anvendeligt i en militær ubåd.

Og så kræver det procedyre for både komprimering og dekomprimering over flere døgn. På et dykkerskib har man et bemandet kontrolrum 24/7, som styre tryk og gasblanding.

  • 7
  • 0

Som sagt... det benyttes nok ikke i "alm" ubåde.

Men hvis man skal ekstrapolere lidt ud fra det, så er der jo ikke nogen der siger at hele skroget skal fyldes med heliox. Kun det nød beredskabs område hvor mandskabet befinder sig.

Resten kan i princippet fyldes med vand fra omgivelserne, og så vil implosion være undgået.

  • 0
  • 6

Men hvis man skal ekstrapolere lidt ud fra det, så er der jo ikke nogen der siger at hele skroget skal fyldes med heliox. Kun det nød beredskabs område hvor mandskabet befinder sig.

På tysk byggede ubåde er trykskroget generelt et stort rum, på svenske er det to rum med en slusesektion imellem.

Trykskroget udgør kun en del af ubåden, resten er formskog, der vandfyldes under dykning, herunder det meste af tårnet. Ude i formskroget befinder sig dykketanke og dieseltanke (åbne i bunden for trykudligning), samt trkylutsbeholdere (2-300 bar), og en masse "teknik".

Resten kan i princippet fyldes med vand fra omgivelserne, og så vil implosion være undgået.

Hvis resten vandfyldes vil båden fortsætte med at synke til oceanbunden, 3 km eller mere, så hjælper 30 bars overtryk ikke ret meget.

Indiske type 209, er udstyret med en kugleformet redningskapsel, med plads til hele besætningen. Så skal der træffes en hurtige beslutning om at det her går galt, tids nok til at evakuerer.

  • 4
  • 0

Tak for de meget informative svar Bo!

Jeg er enig i at 300m ikke betyder noget som helst hvis man sejler rundt hvor der er 3km dybt. Men de fleste ubåde er svjv. designet til at virke i specifikke miljøer, hvor man kan tilvælge eller fravælge features.

Standarden er jo at fravælge heliox "løsningen", og det er der nok en rigtig god grund til, f.eks. at en tryk kugle som du nævner, formentlig vil være en lettere og sikrere løsning.

  • 0
  • 3

Men de fleste ubåde er svjv. designet til at virke i specifikke miljøer, hvor man kan tilvælge eller fravælge features.

Ubåde er nok ofte designet til specfikke formål, men i praksis er anvendelsen meget universel.

Danske ubåde var bygget til Østersøen, men mange øvelser er foregået i Nordsøen/Norskehavet, og man endte med at sende Sælen til Persergolfen, Svenske ubåde er også beregnet til Østersøen, men Gotland opererede i flere år i Stillehavet.

Nord- og Østersøen er relativt lavvandet, hvilket betyder at der er en stor minefare. Derfor er type 212 i ikke magnetisk stål, hvilket til gengæld giver en begrenset dykkedybde. Type 214 i højstyrkestål er bedre egnet til oceansejlads, den er så sikret med afmagnetiseringskabler, ligesom andre krigsskibe.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten