Få kommuner sorterer tekstilaffald og erfaringerne er dårlige

Solrød er en af de få kommuner, der sorterer i alle 10 affaldsfraktioner. Illustration: Solrød

Tekstil er én af de ti fraktioner, som det er politisk vedtaget, at alle landets kommuner skal sortere.

Men kun 23 kommuner ud af landets 98 kommuner sorterer tekstiler, for den er en af de mest udfordrende.

»Tekstiler er faktisk endnu mere sart end pap og papir. Bliver tøjet vådt, så begynder det at mugne, og så kan det ikke bruges til hverken genbrug eller genanvendelse,« siger Camilla Jonassen, affaldsplanlægger ved Solrød Kommune.

Solrød er en af de kommuner, som i et år har sorteret tekstiler, og hvis erfaringer, redaktør på Ingeniørens PRO-medie WasteTech, Simon Freisleben beskriver i detaljer i sin artikel til læsere, der har abonnement.

Mens indsamlingen af de resterende ni fraktioner er sat i gang sidste sommer, så var indsamlingen af tekstilaffald oprindelig planlagt til at falde på plads her i sommeren 2022. Men sidste år blev deadlinen imidlertid udskudt til en endnu ubestemt dato imellem 1. juli 2023 og senest 1. januar 2025, hvor det bliver et krav i alle EU-lande at sortere tekstiler.

Intet marked for genanvendelse af tekstiler

Årsagen til forsinkelsen er blandt andet, at der kun er meget begrænsede muligheder for at afsætte tekstiler til genanvendelse i dag.

Læs også: Wermelins hovedpine: Udskyder beslutning om tekstilaffald

I Solrød Kommune skal borgerne sortere deres tekstilaffald og er nogle af de få i landet, der har praktiske erfaringer med den nye affaldsfraktion. Og de er ikke ubetinget gode.

For det første er tekstilaffald som skrevet en sart fraktion, som ikke må blive våd.

For det andet er det den fraktion, der egner sig bedst til direkte genbrug. Det betyder, at affaldsplanlæggerne i en kommune skal gøre sig tanker om, hvordan de undgår at konkurrere med frivillige organisationer, som traditionelt får indtægter fra genbrugstøj.

Derfor har Solrød Kommune aktivt forsøgt på ikke at gøre tekstilordningen for attraktiv for borgerne at anvende.

»Hvis andre kommuner vælger at kopiere os, så skal de i hvert fald være informerede om de fordele og ulemper, der er ved det, vi gør, « siger Camilla Jonassen, affaldsplanlægger ved Solrød Kommune.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det eneste jeg smider ud af tekstiler er gamle klude, der har været brugt i forbindelse med feks. malerarbejde. Det bliver til højest et par kg. i løbet af et år. Skal jeg så have en spand stående til dette formål alene og hvor tit skal den tømmes...selvom den er tom. Af mange tåbelige tiltag fra vor miljøminister er dette nok den værste, men mindst skadelige.

  • 28
  • 1

Tekstil er en dårlig betegnelse materialemæssigt set. Der er to hovedgrupper biomassebaseret som er er bomuld, hør, skind, uld, silke og lignende og polymerbaseret som er polyester, nylon, viscose osv. Hertil kommer en lang række kombinationer af materiale, overfladebehandling, lim, tilbehør osv.

Alene separation af biomasse og polymerbaseret materiale vil være en kæmpeudfordring, men hvis man tror på det, kunne man jo bruge plastaffald til al polymermaterialet og bioaffald til resten.

Fornuftigst er nok at det hele kommes i restaffald og brændes.

I gamle dage fremstillede man tvist af bomuldsrester og det kunne også bruges til fyld i madrasser og puder. Det gøres meget lidt idag. Slidte fibre kan ikke genbruges med samme styrke som nye, men de kan muligvis blive fyldmateriale hvis ellers der er afsætningsmuligheder nok.

  • 24
  • 0

Fornuftigst er nok at det hele kommes i restaffald og brændes.

Helt enig. Nok en gang er vores politikere havnet i en situation hvor de, og deres spindoktorer, tænker i kvantitet i stedet for i kvalitet. Der er ikke bund i deres flyvske tanker. Vi kan sagtens blive karakteriseret som "gamle sure mænd (m/k)" men vi bygger vores reaktioner på viden ikke på drømme. Det bliver spændende og se hvilke "rygsvømmerøvelser" der kommer når de skal forholde sig til virkeligheden.

I den sammen "boldgade" ligger at få brændt alt det affald fra udlandet der ellers bare deponeres, og udleder metan. Metan er en meget værre drivhusgas end kuldioxid. Dens virkning forsvinder hurtigere men det er **nu ** vi har et problem".

  • 17
  • 0

Det lyder flot at Regeringen eller miljøministeren har besluttet at alle skal sortere i ti fraktioner, men det har EU reelt bestemt, som det fremgår af affaldsdirektivet.

Det smarte ved EU er, hvis en national regering syntes noget EU-lovgivning er for lækkert, behøver ingen forklare det er fra EU, fordi EU aldrig kræver at få æren for noget. Og modsat kan EU tåle at lægge ryg til kritik, hvis noget lovgivning ikke passer en national regering.

  • 11
  • 0

Jeg synes der mangler noget udvikling af nye processer og systemer på dette tekstilområde. Både simple og komplekse udviklinger, hvor de simple kan være poser med farvekoder for brugbart tøj, måske brugbart og ikke brugbart til kildesortering og hvor de komplekse er teknologier til nedbrydning til fibertyper og adskillelse af typer og lign. Hvis optionen afbrænding er mulig, så bliver det den nemmeste udvej for mange, hvilket ikke er udvikling i denne branche.

  • 5
  • 4

Jeg synes der mangler noget udvikling af nye processer og systemer på dette tekstilområde. Både simple og komplekse udviklinger,

Når vi ser på din "simple" model så eksisterer den mere eller mindre i praksis. Der er allerede nu et stort antal organisationer der håndterer genbrug af tøj. Det er, i Danmark, en begrænset del af brugbart tøj der bliver smidt ud. Når det gælder genbrug af tøj der er slidt op så er et af problemerne af meget tøj består af mange forskellige materialer der bogstaveligt talt er "filtret sammen". Her er man nødt til at se på omkostningen ved at sortere materialet og kvaliteten af det man får ud. Hvis de fibre der indgik i tøjet er blevet ødelagt så er genbrugsværdien at materialet meget lille. Vi har allerede et lignende problem ved genbrug af papir. Det materiale du du kan få ud af genbrug har på grund af fibrerne er blevet revet over, en meget ringe genbrugsværdi.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten