Få kortlagt dit genom for 25.000 kroner

Den teknologiske udvikling får priserne på gensekventering til at rasle ned.

For blot få år siden blev prisen for at få sekventeret et genom opgjort i millioner. Nu har et amerikansk selskab gennemført en sekventering af det humane genom for under 10.000 kroner, og det californiske selskab Complete Genomics fortæller i Science, hvordan det kan gennemføre sekventering af det humane genom for omkring 25.000 kroner.

Ifølge Science var priserne så sent som i 2007 oppe over fem millioner kroner og sidste år anslået til omkring 300.000 kroner for sekventering af et humant genom.

Udviklingen bekræftes af lektor Lis Hasholt fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.

»Man har udviklet teknikken, så den nu kan køre en masse prøver på samme tid. Det er selvfølgelig udløst af ønsket om at sekventere DNA både forskningsmæssigt og diagnostisk,« siger hun.

Interessen for sekventering af det menneskelige genom skyldes ikke mindst muligheden for at identificere sekventer, der kan afsløre, om man er determineret for udvikling af eksempelvis cancer eller Alzheimers Sygdom. Lis Hasholt advarer mod, at man tillægger den nuværende indsigt i det humane genom for stor betydning.

»Problemet er, at man kan analysere for alt muligt og finde små variationer i genomet, som nogle mener, at de kan relatere til, at man er disponeret for at få bestemte sygdomme. Men det har man slet ikke tilstrækkeligt klarlagt til at kunne sige noget om med sikkerhed. Derfor kan man ikke bruge det til noget fornuftigt lige nu,« siger lektoren.

Hun mener dog, at der med den billigere adgang til sekventering og ikke mindst sekventering af mange personers DNA på én gang vil blive sat yderligere skub i forskningen i det humane genom.

»Af de godt 20.000 gener, som vi kender, forstår vi kun funktionen af ganske få, og der er stadig et kæmpeområde af genomet, som vi ikke ved, hvad laver. Men med billigere og hurtigere metoder vil vi være i stand til at kunne se mere, især når det gælder variationer,« siger Lis Hasholt.

Til sammenligning kan det nævnes, at et norsk forskningsprojekt har gennemført en afdækning af grisens genom, hvilket har stået det internationale hold af forskere i over 120 millioner kroner.

Dokumentation

Science: The $4400 Genome

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der bliver smidt lidt rundt med tallene i artiklen. Koster det 5.000kr, 10.000kr eller 25.000kr?

Måske de 5.000 skulle være $?

  • 0
  • 0

...og finde små variationer i genomet, som nogle mener, at de kan relatere til, at man er disponeret for at få bestemte sygdomme. Men det har man slet ikke tilstrækkeligt klarlagt til at kunne sige noget om med sikkerhed. Derfor kan man ikke bruge det til noget fornuftigt lige nu,« siger lektoren.

Med respekt for lektorens viden (!!) indenfor området, tør jeg næsten ikke tro andet end at hun er blevet fejlfortolket!!! Alternativt må hun have været bortført af aliens de sidste 10 år...uden at vide det ;-)

Korrekt at vi ikke har nogle "100% indikatorer" for at en given mutationsprofil fører til en given medicinsk kondition, men at ytre at man "ikke kan bruge det til noget fornuftigt" svarer til at mene at i og med at det ikke er 100% sikkert at man får lungekræft af at ryge et helt liv så er det ikke endeligt bevist at rygning er kræftfremkaldende.

...Der må være tale om en misforståelse :-O

  • 0
  • 0

at ytre at man "ikke kan bruge det til noget fornuftigt" svarer til at mene at i og med at det ikke er 100% sikkert at man får lungekræft af at ryge et helt liv så er det ikke endeligt bevist at rygning er kræftfremkaldende.

Nej, kodeordet som du ikke har med i dit citat er "lige nu". Det er rigtigt at forbindelsen mellem visse mutationer og f.eks. brystkræft er kendt, men for de fleste geners vedkommende ved man endnu ikke, om bestemte varianter hænger sammen med sygdomme. Mange gener kender man ikke engang funktionen af.

Dertil kommer, at mange observerede egenskaber og sygdomme skyldes et samspil mellem adskillige gener. Oven i købet er der store dele af genomet der har til opgave at regulere den lille del der er selve generne. Og så har vi slet ikke været inde på, at der ud over arv også er påvirkninger fra miljøet.

Men alt det forskes der jo til stadighed i, så i fremtiden vil man kunne sige meget mere ud fra et givent genom.

  • 0
  • 0

Nej, kodeordet som du ikke har med i dit citat er "lige nu". .

...Nu håber jeg ikke du insinuerer at jeg forsøger at citat-fuske - Astrid ;-)

Men jeg mener faktisk at vi "lige nu" har rigtigt meget information at benytte.

Vi har - som du nævner - BRCA 1 & 2 cancer mutationerne. Men vi har også, inden for f.eks. cancer, en del viden om f.eks. Adverse Drug Reaction i forbindelse med kemoterapi f.eks. TPMT (check evt. St. Jude's Childrens Hospital), cancer relapse etc. Derudover har vi mutationer såsom Faktor V - Leiden, der medfører øget sandsynlighed for blodpropper f.eks. i forb. m. operationer. Vi har CYP mutationerne (lever) der har en afgørende effekt på optag/forbrænding/virkning af såvel lægemidler som fødevarer. Vi har en enkeltbasepar mutation der har afgørende indflydelse på mælkeallergi (lactose intolerence)

Alle de nævnte er underbyggede af adskillelige studier og vi snakker i visse tilfælde "mutation => 100% sandsynlighed for kondition", så jeg ved ikke rigtigt hvor langt op vi skal i forhold til %er eller hvornår I føler det er "nu" vi har data vi kan tillade os at benytte.

Dertil kommer, at mange observerede egenskaber og sygdomme skyldes et samspil mellem adskillige gener.

  • Fuldstændigt enig, men fordi vi ikke har den fulde sandhed skal vi jo ikke afholde os fra at benytte den viden vi har....
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten