Få gram chokolade mindsker risikoen for blodprop

Mange har i tidens løb beskrevet det gavnlige for helbredet i de antioxidanter, der findes i chokolade. Men ofte har den effektive dosis set ud til at være flere hundrede gram chokolade pr. dag, hvis man skulle indtage nok af de gavnlige stoffer.

En ny undersøgelse tyder nu på, at også slankebevidste chokoladenydere høster fordelene ved de gavnlige antioxydanter. En mængde mørk chokolade svarende til et par spiseskefulde kakao er tilstrækkeligt.

Det betyder, at blot et par stykker chokolade om dagen synes at halvere risikoen for dødsfald ved hjertetilfælde pga. hæmningen af blodpladernes sammenklumpning, konkluderer forskere fra John Hopkins University i USA.

[foto: Chokolademageriet Illustration: Chokolademageriet

]

Forskeren Diane Becker fortalte om undersøgelsen på et møde tirsdag i organisationen American Heart Association.

Kasserede chokoladeelskere

I 2004 og 2005 undersøgte hun sammen med sine kolleger virkningen af aspirin på blodpladernes sammenklumpningstendens. Projektet hed Genetic Study of Aspirin Responsiveness (GeneSTAR). Man fik fat i 500 mænd og 700 kvinder, men nogle af dem fravalgte man så igen, fordi de i deres daglige føde indtog store mængder af stoffer, der ligesom aspirin påvirker blodpladerne.

Diena Becker fik fat i 139 af disse "udsmidte". De havde det tilfælles, at de var "chocoholics" - de elsker chokolade.

Becker undersøgte deres blodpladers sammenklumpning, og hun undersøgte mængden af thromboxan i deres urin. Dette stof dannes som spildprodukt fra blodpladernes aktivitet.

Statistisk set var sagen klar. Blot få gram kakao pr. dag - f.eks. i form af mørk chokolade - synes at virke positivt på blodpladerne, forstået på den måde, at deres sammenklumpning hæmmes, og blodproprisikoen dermed sænkes.

Kilde: Foredraget "Casual chocolate consumption and platelet activity" 14. november på American Heart Association's annual Scientific Sessions in Chicago, gengivet hos nyhedstjenesten EurekAlert

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten