F-35B: Nu lander kampflyet vertikalt

Illustration: Lockheed Martin

Lidt over to år efter at det første F-35A-fly stod klar på Cameri-anlægget i Norditalien, har fabrikken passeret en ny milepæl:
STOVL-varianten (‘short takeoff/vertical landing’) af kampflyet. Som navnet antyder, kan et F-35B med våben og fulde brændstoftanke som udgangspunkt kun lette konventionelt, mens det er i stand til at lande vertikalt. F-35B er også i stand til at lette vertikalt med en begrænset mængde brændstof om bord. Såkaldt VTO-kapacitet er nødvendig til flyvning over korte afstande, når omstændighederne er sådan, at flyet ikke kan foretage et kort takeoff. Dette blev første gang demonstreret i maj 2013. Ses på videoen her:

Italien har bestilt 90 stk.

Italien har både bestilt F-35A-fly og F-35B med base på hangarskibe.

Ifølge Lockheed Martin er planen, at flyet skal i luften for første gang ultimo august med levering til det italienske luftvåben i november.

De fleste har skihop

Også Harrier, som i første version har været operativ siden 1960’erne, kan som bekendt lande vertikalt. Men i modsætning til F-35B har det hverken stealth-egenskaber eller hastighed højere end lyden.

En italiensk TAV-8B Harrier II på dækket af hangarskibet Giuseppe Garibaldi (C-551) i 1992.(Foto: PHC Jack C. Bahm) Illustration: PHC Jack C. Bahm

F-35B fløj supersonisk første gang i juni 2010. Men det var faktisk ikke før i sommeren 2015, at flytypen første gang lettede fra en rampe. Hensigten med ‘skihoppet’ er at give kampflyet starthjælp og bidrage til, at det kan medtage mere nyttelast på startbanen, end hvis den var flad.

Skihoppet er det samme som på Queen Elizabeth-skibene. (Foto: Andy Wolfe) Illustration: Andy Wolfe

Mens USA’s hangarskibe har flade dæk, har de to andre F-35B-nationer, Storbritannien og Italien, en rampe for enden af startbanen på deres skibe. Ud over de amerikanske hangarskibe er det kun franske Charles de Gaulle og brasilianske São Paulo (‘arvet’ fra Frankrig), som har flade startbaner, og som er operative i dag.

Andre eksempler på hangarskibe med ‘skihop’ i stævnen er Indiens kommende Vikrant-klasse og Kuznetsov-klasse. Sidstnævnte bruges af Rusland og Kina, hvoraf det første kinesiskbyggede skib med det velklingende navn Type 001A blev søsat 26. april.

Det italienske hangarskib ITS Cavour (nærmest) sammen med amerikanske USS Harry S. Truman og franske Charles de Gaulle i 2013. Cavour har på billedet begge AV-8B Harrier II og to AW101-helikoptere på dækket. (Foto: Wikimedia Commons) Illustration: Wikimedia commons

Mulighed for vertikalt takeoff

Når det gælder amerikansk brug af F-35 til søs, skal US Navy bruge F-35C på sine hangarskibe, mens B-versionen er i brug hos US Marine Corps på deres amfibiekrigsskib.

Infografikken herunder viser, hvordan briterne vil operere F-35B fra de to hangarskibe i Queen Elisabeth-klassen.

Flere muligheder for at opleve F-35 i luften

Cameri ligger 40 kilometer vest for Milano og betegnes som et Faco-anlæg (‘Final Assembly and Check Out’). Det ejes af den italienske stat og drives af Leonardo i samarbejde med Lockheed Martin. I dag er der 800 ansatte.

Fabrikken skal ud over at færdiggøre de italienske fly gøre det samme med 29 stk. F-35A for Holland. Samme sted bygges der desuden komplette F-35A-vingesæt, som sendes til fabrikken i Fort Worth, Texas.

Den italienske fabrik skal ud over den første B-version levere yderligere to F-35A i løbet af året. Indtil nu er der bygget syv F-35A-fly her, siden produktionen startede i juli 2013. Fire af dem befinder sig i den fælles ‘fly-pulje’ ved flybasen Luke i Arizona, hvor de rogså er norske fly, mens tre italienske F-35A står på Amendola-basen øst for Foggia, 14 kilometer fra Adriaterhavet. Den italienske flåde har også 87 Eurofighter Typhoon.

Det første fly, AL-1, blev færdigt i marts 2015 og var i luften for første gang i september samme år. Da var det første gang, at F-35 fløj uden for USA’s grænser. I februar blev samme fly den første F-35 til at krydse Atlanten på vej til Luke.

I 2017 begynder dette at blive rutineoperationer. Ved påsketid fløj US Air Force otte F-35A til RAF Lakeneheath i England med henblik på en midlertidig udplacering på prøve. Flyene har bl.a. besøgt Estland og Bulgarien og er blevet vist frem for flyentusiaster i Wales i den såkaldte ‘Mach loop’, en række dale syd for Dolgellau.

Det kommer flere muligheder for at opleve F-35 i luften. US. Air Force har netop annonceret, at de deltager med de nye kampfly ved Paris Air Show på Le Bourget i juni.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lyder besynderligt. Flyet vil da være værdiløst i kamp situationer, hvor der ikke er tilgængelige startbaner (bombet eller ødelagt på anden vis) Den skal da kunne lette vertikalt med fulde tanke og fuld våbenbestykning. Er det ikke det Harrieren kan?

  • 1
  • 0

lette vertikalt med fulde tanke og fuld våbenbestykning. Er det ikke det Harrieren kan?

Nej, en fuldlastet Harrier er afhængig af vandret fart for at lette, og det er F-B som nævnt også. De har et meget lille rotorareal og dermed lav effektivitet. Når de har brændt jetfuel af hjælper det lidt på det, men de er nogle gange nødt til at dumpe bomber i havet for at kunne lande lodret. De forsøger at lave systemer så de kan lande vandret (SRVL) og dermed have højere last, men det er åbenbart svært.

Forward baser kan som regel hurtigt reparere de nemmeste bombekratere så de får lang nok bane til at lette - Harrier og F-B har jo muligheden for at dreje dysen på skrå så de både trykker ned og bagud, og kombinerer vingeløft og dyseløft.

Derimod synes jeg skihoppet er lidt uklart - den øgede højde giver klart nok øget potentiel energi og større afstand til bølger, men en vandret bane burde i teorien give højere fart (kinetisk energi) og dermed øget vingeløft. Hvad er den rigtige begrundelse ?

  • 0
  • 0

Derimod synes jeg skihoppet er lidt uklart - den øgede højde giver klart nok øget potentiel energi og større afstand til bølger, men en vandret bane burde i teorien give højere fart (kinetisk energi) og dermed øget vingeløft. Hvad er den rigtige begrundelse ?

Nu spekulerer jeg mest bare, men jeg vil tro at man har fundet ud af at det er et godt tradeoff at få noget højde, så man har mere tid til at få acceleration inden man rammer vandet. Katapulten til at starte udgør nok den primære del af accelerationen på selve dækket.

  • 0
  • 0

mere tid til at få acceleration inden man rammer vandet. Katapulten til at starte udgør nok den primære del af accelerationen på selve dækket.

Der er ikke katapult på de mindre skibe der bruges til Harrier og F-B - UK og Australien havde overvejet det, men det blev for dyrt. Den nyeste US carrier får magnetisk launch (railgun ;-) ) til F-35C.

Men skihoppets lidt øgede rullelængde i forhold til vandret kan måske kompensere for at flyet skal bruge noget thrust på at skubbe sig op ad bakke. Flyene bruger vandret thrust lige indtil toppen af hoppet, hvorefter thrusten drejes skrå så flyet får en passende kombination af fartøgning og højdestigning ude i fri luft over vandet, indtil fart og højde er stor nok til ren vandret thrust. Jo større startvægt, desto længere er overgangsfasen.

  • 0
  • 0

F-35B´s payload vokser logisk nok jo længere startbane den har - hvilken overraskelse :-)

Men hele pointen med F-35B er det er udviklet til USA nye LHA skibe af America klassen som de vil bygge 11 stk. af.

ttp://thediplomat.com/2016/07/us-navy-to-expand-fleet-of-largest-ever-amphibious-assault-ships/

OG USA sparer kassen på dette setup.

America klassen kan operere som et minihangarskib med optil 20 F-35B om bord. Prisen for en unit er ca 3+ milliarder USD mod 10+ milliarder USD for en ny full size carrier. (læg hertil at en fullsize carriergrp koster 7 millioner USD om dagen at holde kørende)

F-35B starter på kort bane uden katapult og USA bruger ikke rampe (+100 feet i startbanekrav) men kan kompenserer for dette vha. startvinklen m.m. (se start/landing her)

https://www.youtube.com/watch?v=AQsOR568q_E

Samtidig øger man fleksibiliteten på de platforme F-35 kan start og lande på med B modellen, bla. har man udviklet et platformskib hvor V22 og F-35B kan starte og land på.

https://en.wikipedia.org/wiki/Expeditionar...

Men alt er ikke gratis og F.35B´evner i luften hæmmes med dårligere speed/acc/rækkevidde og patload i forhold til A/C versionen.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten