Evolutionsteorien er under stadig udvikling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Evolutionsteorien er under stadig udvikling

En gammel idé er ved at være moderne igen: Fra vores forældre arver vi ikke kun deres gæld og deres DNA. Vi arver også nogle biologiske træk, som vores forældre har erhvervet sig igennem deres livshistorie. Det er ellers en påstand, der i alle lærebøger bliver forhånet som "lamarckisme" - det vil sige som pseudovidenskabeligt sludder.

Men en lang række data peger på, at er noget om snakken. Det mest kendte eksempel, som mange biologer har studset over, er historien om gravide hollandske kvinder, der under Anden Verdenskrig sultede så meget, at de fødte mindre børn.

Dette er i sig selv ikke mærkeligt, siger biologerne, men derimod var det overraskende, at børnebørnene og deres børn var lige så små, selv om de i efterkrigstiden fik rigeligt med mad. Desuden havde de en større tendens til skizofreni.

Også fund blandt gnavere vækker undren: Giver man en generation af rotter et stof kaldet alloxan, vil de næste generationer få sukkersyge og det i tiltagende grad, jo længere man kommer ned ad stamtræet. Giver man mus høje doser af morfin, vil deres skader på nervesystemet nedarves til de næste generationer. Også øjenfarven på bananfluer kan ændres permanent ved en ændring af aktiviteten af et enkelt gen.

Et ekstremt eksempel er bierne. Kun ved deres første måltid bestemmer de genetisk identiske larver sig for, hvem der skal blive den nye dronning. Den som får bidronningegelé er heldig, mens resten må forblive sterile arbejdere. Alle disse "epigenetiske" vidnesbyrd tyder på, at der foregår langt mere i løbet af nedarvingen end en udveksling af DNA.

Ikke lamarckisme

Indtil for nylig har man antaget, at de epigenetiske mekanismer var begrænset til den enkelte organisme.

Men eksemplerne viser, at de kan nedarves, dvs. at næste generationer kan påvirkes uden at en eneste genetisk kode er blevet ændret. Nogle kalder det provokerende for neolamarckisme - efter den franske biolog Jean Baptiste Lamarck, som antog, at dyr aktivt kan erhverve sig egenskaber fra deres omgivelser og videregive dem til deres afkom. Ifølge Lamarck skulle bodybuildere altså få muskuløse børn, og giraffer få lange halse af at strække sig.

Ifølge evolutionær biolog T. Ryan Gregory fra University of Guelph i Canada er dette dog en misforståelse af epigenetikken. Det var snarere Darwin som med sin teori om "pangener" var tættere på det, som biologer i dag tænker på, når de diskuterer epigenetisk arvelighed.

»Lamarck sagde ikke, at miljøpåvirkninger forårsager arvelig variation, men Darwin gjorde,« siger Gregory.

»Lamarck sagde, at erhvervede egenskaber kan nedarves, og hans specifikke mekanisme involverede brug og ikke brug,« siger Gregory. »Men det er ikke hvad der sker i epigenetikken, hvor der er tale om en direkte effekt af, hvordan gener reguleres. Epigenetisk arvelighed går ikke igennem en intermediær anvendelse i organismen, sådan som Lamarck påstod.«

Den rigtige forståelse af epigenetisk arvelighed er, at en miljømæssig forskel kan ændre genekspressionen, og at disse ændringer kan gives videre til de næste generationer. Det er, hvad Darwin forsøgte at udtrykke. Som han skrev sammen med Wallace i en artikel i 1858: "Den naturlige udvælgelse agerer kun ved ophobning af større eller mindre variationer, der skyldes eksterne forhold, eller af den omstændighed, at barnet ikke er helt identisk med moderen."

Hvor Lamarck mente, at anvendelsen af en bestemt evne kan nedskrives i generne, var Darwin altså meget mere påpasselig i sin argumentation.

Som han skrev i "Arternes oprindelse":

"Den langt større variation, såvel som den større hyppighed af monstrøsiteter, som man finder under indflydelse af domesticering og kultivering end under naturens hånd, får mig til at tro, at afvigelserne på en eller anden måde skyldes livsvilkårene, som forældrene og deres mere fjerntliggende forfædre har været udsat for i flere generationer."

Arvelighed

Pangenesis var Darwins forsøg på at forklare arvelighedsmekanismen. Han forestillede sig, at nogle partikler, som han kaldte "gemmuler", blev frigivet af alle celler, som så samlede sig i de reproduktive organer. Som i et ægte demokrati ville disse gemmuler så stemme om afkommets struktur, og den mest hyppige variant vinde. Darwin troede fejlagtigt, at arvelige informationer blandes, således at bestemte egenskaber - for eksempel farver eller unikke former - må blive til en mellemting i næste generation.

Først efter at August Weissman i 1883 havde foreslået, at kønsceller kan videregive deres arvemateriale til kropsceller, men ikke omvendt, og først efter at biologerne havde genopdaget Gregor Mendels ærteeksperimenter i år 1900, begyndte man at kalde arvemateriale for "gener", og man lærte langsomt at tage afsked med den simple lamarckisme og med Darwins blødere variant.

Med de nye opdagelser om epigenetik, er det derfor mere Darwin, som bliver rehabiliteret, end det er Larmarck. Ikke fordi der findes gemmuler, eller fordi Darwin var 100 procent korrekt, men fordi han sagde, at miljøpåvirkninger kan forårsage variation, og derigennem arvelige ændringer. Hos Lamarck var relationen meget mere direkte i form af brug og ikke-brug.

Ifølge Gregory betyder det, at epigenetisk arvelighed kun kan gælde for variationer, som allerede er fortrykt i DNA'et.

»Jeg er skeptisk over for, om epigenetik ligger uden for den normale evolutionære teori,« siger Gregory.

»Problemet er, at man jo stadig regulerer gener. Og reguleringssystemer kan selv være adaptive. Dette kaldes fænotypisk plasticitet og betyder, at selve den genetiske kode kan have udviklet sig til at være fleksibel nok til at tilpasse sig forskelligartede miljøer. Dette er ikke særlig nyt og anses som en del af evolutionsteorien. Epigenetik arbejder inden for den eksisterende genetiske variation, og kan derfor ikke betragtes som en ny evolutionær modus.«

To kendte mekanismer

Vi erstatter løbende vores celler med nye celler, og man siger, at cirka hvert ottende år er hele kroppen blevet udskiftet mindst én gang. Alligevel er vi i stand til at huske vores barndom og rødme ved mindet om vores første kys. Nogle forskere mener, at sådanne minder ikke kun aftrykkes som aktivitet i neuronerne, men også i DNA i form af DNA-methyleringer.

Når biologer taler om epigenetik, er de ofte indbyrdes uenige om definitionen. Helt generelt mener de det mønster af aktivitet, der regulerer genaktiviteten: Hvilke gener der skal tændes, hvilke der skal slukkes og hvornår. Præfixet "epi-" afslører, at de tænker på laget over DNA'et og generne, altså de fysiske og kemiske reaktioner, der i sig selv er 'genetisk programmerede', og som skaber en fleksibel forbindelse mellem den genetiske kode og omverdenen.

Når man taler om den arvelige epigenetik, er det især to mekanismer, som man har øje på: histone-modifikationer og DNA-methylering. Histoner er proteiner, som DNA'et pakker sig rundt om. De er hovedkomponenten i cellernes chromatin. Uden histoner ville DNA'et være meget langt. Men histonerne har nogle haler, som kan bliver modificeret af kovalente bindinger med fosfor, acetyl- eller methyl-grupper, alt efter hvor tæt pakket DNA'et skal være. Histonerne findes også i flere varianter, og man mener, at den tredimensionelle form af DNA i cellekernen derfor er en arvelig kode i sig selv.

Med andre ord er DNA ikke er en tilfældig klump spaghetti med kødboller i, men en tredimensional kode, der er foldet rundt om histoner på en sådan måde, at separerede regioner kommer i berøring med hinanden, hvilket i sig selv kan udgøre en arvemekanisme.

DNA-methylering er en proces, hvor en methylgruppe slukker for ekspressionen af et enkelt DNA-basepar. Det kan betyde, at kodningen af et protein bliver ændret eller stoppet. Methyleringen kan også fungere som et signal til at rekruttere enzymer, som ændrer DNA-pakningen.

Der er mange eksempler, hvor DNA-methyleringer har vist sig at kunne nedarves. Mest tydeligt findes det i inaktiveringen af det ene X-kromosom hos kvinder, hvilket er arveligt. Men også andre regioner i kromosomet kan antage stabile og arvelige alternative tilstande.

Mere kontroversielt mener Courtney Miller og David Sweatt fra University of Alabama, at DNA-methylering hos mennesker er en anden måde at huske på. Mindet om det første kys eller en traumatisk oplevelse kan ifølge deres undersøgelser være fysisk placeret som methyleringer af DNA. Disse methyleringer sker dog i hjernecellerne, ikke i kønscellerne. Det bliver derfor (stadig) anset for umuligt at kunne huske sin mors første kys.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Helt enig - videnskab er netop kendetegnet ved ikke at være færdig og løbende at udfordre sine egne teorier.

I hvert fald i princippet. Der er også en sociologisk vinkel, som kan gøre valg af en 'upopulær' mulighed til karrieremæssigt selvmord.

Lee Smolin har skrevet bogen "The Trouble with Physics",
ISBN 978 0 618 55105 7, hvor han begræder at man næsten helt har opgivet at undersøge andet en streng-teorier, bl.a. fordi det kan være svært at få et job bagefter.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

ingen tvivl om at man kan påvirke kroppens genaktivitet. Det kender fra depression eller når visse abe-arter får en ny alfahan som dermed bliver silverback.

Den depressive kunne jo teoretisk set godt få afkom som er biologisk disponeret for depression, men alfa-abe-hannen får jo ikke silverback abe unger.

Det er derforsvært at forestille sig hvordan signaler fra kroppen kan forplante sig i sædcellerne og hvordan ved DNAet hvilke egenskaber som skal skal kodes ind og hvilke som ikke skal. Og umiddelbart er der jo ikke altid fordele ved systemet. Hvorfor skulle en depressiv person give dårlige egenskaber videre? I artiklen er der jo fokus på mere eller mindre favorable egenskaber, men det modsatte burde jo også være tilfældet.

  • 0
  • 0

Hej Søren

Rent teknisk er der DNA som kun nedarves i moderlinien (det er det såkaldte Mitochondriale DNA, som kun kommer fra moderen).

Mht 'Gode' og 'Dårlige' gener, så opererer et gen ikke alene, det samarbejder med alle de andre gener, for at understøtte organismens vækst (og forplantning), så det kan blive reproduceret.

Et gen kan have både gode og dårlige egenskaber, betinget af de andre gener. Bare det giver et lille positivt bidrag i mange individer, gør det ikke noget hvis det giver et stort negativt bidrag i et individ.

Jeg har set nævnt et eksempel med genet for Cystisk Fibrose, som er en svær lungesygdom, som sædvanligvis slår den ramte ihjel før reproduktion.

Et gen består normalt af to Alleler, som hver er en streng DNA, et arvet fra moderen og et fra faderen.

Cystiske fibrose opstår når begge alleler har en bestemt 'skadelig' variant: Så ophører en bestemt pumpe i lungevævets celler at virke, så lungen ikke renses og ødelægges af infektioner af forskellig natur (en del af behandlingen består i en meget omhyggelig bankning på brystkassen for at fjerne det resulterende slim).

Der er undersøgelser, der antyder at hvis man kun har eet allel, der koder for Cystisk Fibrose, så har man mindre risiko for at få Astma.

Dvs. Mange får et lille positiv bidrag fra genet - og nogen få taber stort.

Koblingen med Genialitet og sindssyge kunne være den samme, uden at jeg har belæg for det.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

der findes masser af den slags gener. Jeg er biokemiker og har læst en del om dem.

Cystisk fibrose har den fordel at det beskytter mod diarre netop fordi pumperne ikke virker. Derfor blev det nedarvet under kolera epidemier.

Anyways, sejlcelle anæmi beskytter mod malaria, men kun hvis du har det ene allel.

Men klaus, det du skriver har jo intet med histoner eller chromatin at gøre.

Og jeg ved naturligvis godt at gener bare er gener, hverken gode eller onde eller andet popsnak

  • 0
  • 0

Hej Søren

Undskyld hvis jeg var for omstændelig, jeg var ikke klar over din baggrund.

Silverback effekten kan vel nemmest forklares ved at alle hanner har genet, men at f.eks. den dominerende han stresser de andre så meget, at de ikke udvikler den?

(Tilsvarende ses vist nogen gange hos høns. Hvis man fjerner hanen i hønsegården, begynder en af 'hønerne' pludselig at udvikle hanlige kønskarakterer (Kam og adfærd) og træder ind i hans sted. Forklaringen skulle være at stress simpelthen har blokeret for et handyrs modning til voksen hane),

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Genialitet og sindssygdom må for alt i verden ikke blandes ind på dette niveau. For det første er begreberne alt for upræcise, for det andet findes der ikke et gen (eller for den sags skyld flere gener) for genialitet. Gode forklaringer på sammenhængen mellem genialitet og sindssyge skal nok snarere findes i de realiserede neurale strukturer.

Jeg vil meget gerne henlede opmærksomhed til denne fascinerende video, som er en 3d-visualisering af, hvordan DNA ved hjælp af histoner og andre proteinstrukturer folder sig sammen, så det til sidst bliver til kromosomer!
http://www.youtube.com/watch?v=E8NHcQesYl8

Ellers en god artikel med et videnskabeligt niveau, der bringer den videre end de populærvidenskabelige artikler, dagbladene flyder over med.

  • 0
  • 0

Hej Søren og Claus
Til:
Re: Er ikke så glad for overskriften
Af Claus Vind, 19.04.2009 kl 16:32

Det er nok forfatteren (af overskriften), der vil være morsom, og hvis jeg må komplettere:

"Udviklingen går frem og tilbage med stormskridt"

sagt af en fritidspolitiker om udviklingen i skolen, og generaliseret af mig til at omfatte energipolitikken gennem de sidste 50 år.

Alvorligt kan jeg frit efter, hvad jeg husker, citerer:

I en population af snegle med variation af husets farver mellem grønt og brunt fandtes der efter en våd sommer flere "grønne" snegle og efter en tør sommer flere brune snegle, og man konkluderede, at de mere synlige blev spist først, dvs. effekten af den naturlige selektion, som så helt naturligt præger den næste generation af snegle.

Citatet i artiklen fra Darwin:
"Arternes oprindelse":
"Den langt større variation, såvel som den større hyppighed af monstrøsiteter, som man finder under indflydelse af domesticering og kultivering end under naturens hånd, får mig til at tro, at afvigelserne på en eller anden måde skyldes livsvilkårene, som forældrene og deres mere fjerntliggende forfædre har været udsat for i flere generationer."

er også efter min mening væsentlig, men man skal nok tænke sig lidt om, i hvert fald som amatør.

Livet har en større og langt hurtigere tilpasningsevne end vi normalt oplever, så vi behøver vel ikke være så panikslagne over klimaforandringer, men tværtimod se det som en del af den naturlige udvikling med mennesker her på jorden.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Tyge

Er sådan set enig, men mennesket er dybest set konservativt (selv de mest progressive bliver dybt reaktionære i både miljø og energispørgsmål).

Darwin selv havde ikke noget kendskab til gener og Mendels love, de var ikke alment kendte på det tidspunkt.

Tilpasningen kan jo bl.a. bestå i at slå en stor del af populationen ihjel (de grønne snegle f.eks.), det kan vel ikke lade en uberørt ? og slet ikke når vi taler om mennesker.

Venlig hilsen fra

Fætter Claus

  • 0
  • 0

Hej Claus
Tak for en utrolig hurtig kommentar.
Til dine tre afsnit:

"Selv de mest progressive bliver dybt reaktionære i både miljø og energispørgsmål".
Det er trist for mennesker, som elsker at udvikle, men godt for arbejdet. Her lever man (og jeg) på at "opfinde" de turbiner, som var eksamensopgaver 1954. Det koster for elforbrugere!

Nej, og det gør Darwins arbejder så meget større. Og jeg som amatør må holde tungen lige i munden, når det gælder arv og miljø.

Tilpasningen er trist for nogen snegle, men giver føde til flere fugle, som vi kan glæde os over.
Det er ikke helt logiskt at påstå, at der er alt for mange mennesker, og samtidigt arbejde for, at flere og flere skal overleve.

Så lidt privat mod ing.deb. forbud, fætter Claus:

Min farfar var Rasmus Rasmussen Vind født 18. april 1868 i Obbekjær. Han og Andrea Damkjær hade 9 børn, hvoraf Ellen døde 26 år gammel uden børn.

De øvrige 8 fik 23 børn hvorav vi tre brødre fik 17 fætre og kusiner optalt i slægtsbogen 1942 over Andreas Petersens efterkommere + 3 fødte efter 42.

Ingen af disse har fornavnet Claus.

I nyere tid har jeg truffet en sød dame fra Esbjeg, som kendte navnet "Claus Vind" fra Tjæreborg; mon det har med sagen at gøre? Måske har det med cykling at gøre?

Kan du komplettere min måske begrænsede viden, vil jeg meget gerne være din "Fætter Tyge"

En historie langt fra emnet.
Min farfar Rasmus Vind slægtforskede som pensionist og boede hos os i Søborg og forskede på Det kgl. Bibliotek. Dengang havde vi ikke telefon, så hvis der kom en besked til den berømte farfar måtte jeg cykle ind til Slotsholmen, hvor han ofte sad og slumrede. Sådan er min erfaring af forskning også!

Mvh Tyge Vind

  • 0
  • 0

Hej Tyge

Far hed Svend (død 1968), så vi har mødtes i Skovlunde.

har du stadig en email hos telia ?

venlig hilsen

Claus (muligvis kun grand-fætter, hvis jeg tænker mig meget godt om, jeg har stamtræet et eller andet sted).

  • 0
  • 0

Silverback og hane-høns. Fede eksempler. Dem kendte jeg ikke. Er der flere af den slags?

  • Robin

Tjah, mange sociale dyr har lignende mekanismer - og en del mangler at blive opdaget, da det ofter er subtile hormonale mekanismer, der er i spil.

Hos en social 'mole-rat' (som er næsten blind) uddeler den dominerende hun P-piller til de øvrige hunner, igennem sin urin og en delt latrin.

Dyre affærd er vild fascinerende. Hvis du vil starte med noget rigtig medrivende kan en bog om parasitter (eller et opslag på en web-side) anbefales. Mange parasitter har en psykogen effekt, så værten bliver et nemmere offer for næste trin i parasittens udvikling (mange parasitter skal igennem mere end en værtsart for at blive kønsmodne).

Check f.eks. Toxoplasma Ghondii (den vil forandre dit forhold til din kattebakke for evigt).

Jeg har altid ønsket mig at teste danske bilisters blod for Tox. Ghondii anti-stoffer, idet organismen i rotter inducerer en mere risikovillig adfærd, gælder mon det samme for mennesker? Desværre er jeg civ.ing (ET) og ikke retsmediciner eller epidemolog (Man kunne skrive en god thriller på den ide..)

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

I tilfælde af emnet skulle have fanget nogens opmærksomhed, så vil jeg lige påpege at Usenet har en newsgroup der hedder talk.origins, hvis indhold er forbeholdt diskussion om livets oprindelse, deraf navnet.

Det skal dog lige siges at talk.origins ikke er en reelt videnskabelig gruppe - den er oprettet for at diverse kreationister etc. ikke flyder over i sci.bio.evolution og brokker sig der. Dermed dog ikke sagt at talk.origins ikke har intelligent samtale, som ses i deres post-of-the-month arkiv:

http://www.talkorigins.org/origins/postmonth/

http://groups.google.com/group/talk.origin...

  • 0
  • 0

Livet har en større og langt hurtigere tilpasningsevne end vi normalt oplever, så vi behøver vel ikke være så panikslagne over klimaforandringer, men tværtimod se det som en del af den naturlige udvikling med mennesker her på jorden.

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad du mener i det ovenstående. Hvis du tænker på "livet som sådan" og dets overlevelse, tror jeg, du har ret i, at alt liv næppe vil udslettes, hvis jordens temperatur stiger et par grader...

Hvis du på den anden side mener, at den naturlige- og seksuelle selektion er "god til" at forhindre de dårligst egnede i at reproducere sig, er det nok mere relativt.

Det kan se ud som om, evolutionen former perfekt tilpassede organismer, men i løbet af tiden har langt størstedelen af grenene på det store stamtræ været de rene nitter. Et utal af arter er gået tabt som følge af fejlslagen seksuel selektion eller fordi de har ødelagt deres eget miljø. Mennesket kunne meget vel være en af de arter. ... Selvom jeg personligt hælder til den holdning, at vores hjerner i en eller anden grad har sat os uden for dén klassiske evolution, der gælder for alle andre arter.

Under alle omstændigheder vil den globale opvarmning nok ikke betyde enden på menneskelinjen, men helt sikkert medføre ufattelige mængder problemer og lidelser for borgere i især tredjeverdenslande...

  • 0
  • 0

Hej Claus
Det var en glad overraskelse, og jeg vil meget gerne høre fra dig på telia.com.

Jeg må tilstå, at jeg husker dine storesystre bedre end dig, og en kørte vel hele vejen over USA med min bror Karl.

Vi har fælles oldeforældre generation D, og vores fædre, begge Svend tilhørte generation F.
Din far var den eneste maskiningeniør jeg kendte inden gymnasiet, og så kom han jo hjem fra England lige efter krigen i en Standard.
Han bidrog i høj grad til valget af erhverv for mig.

Din far havde også en kæphest, som folk ikke forstod:
Man skal sole på tværs ikke på langs af solstrålerne.

Har du hørt den, hilser Tyge?

PS: Resten må vi tage privat.

  • 0
  • 0

Hej Tyge

Det er vist 40 år siden vi såes og vist 33 år imellem os i alder så det er OK med hukommelsen.

Jeg har sendt en mail til din private email, vi tager familiesnakken der.

Undskyld for det personlige indhold til jer andre.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Molerats- hedder på dansk nøgenrotte (læs mere her: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj... ).

Hos hjorte føder ældre hinder højt i hierakiet oftest handyr, og det giver god mening, da et højtrangerende individ har bedre muligheder for at få et stærkt afkom- det kræver en del at blive "pladshjort"- altså en hjort der er sund og kan slås- og får retten til at parre sig.

Hinder af lavere rang føder oftest hundyr- det er der også god mening i: Et hunafkom får unger (og bringer gener videre).

Visse stimefisk, hvor der kun er éen dominerende han, kan også have hunner, der skifter køn. Det er såfald den/de dominerende hunfisk, der overtager pladsen, hvis hannen skulle falde bort- og der ikke er en passende han i nærheden.

Løver (og zebraer og heste) har flokke, hvor hannerne forsvarer territoriet og flokken, men det er hunnerne, der leder flokken til føde og vand. Der slår en nytilkommen han unger ihjel/stresser hunnerne til abort. Så får han hurtigere afkom...

Der er forresten en firbenart, der kun består af hunner, der føder ved jomfrufødsel (partenogenese)... Men der skal stadig være et andet firben til at bide moderdyret i nakken (simuleret parring).

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Der er nu ikke noget radikalt nyt disse fænomener, og det har ikke noget at gøre med lamarckisme.
DNA kodning foregår i to eller flere faser – en grundstruktur og en ”farvning”. Så selv om to individer har samme kodning i et gen, behøver det ikke at komme til udtryk på samme måde i de to individer. Den nøjagtige mekanisme i denne proces er langt fra forstået fuldt ud. Bl.a. mener man, at det er tidligere kaldes junk-DNA, og som udgør en stor del af DNA’et, spille en rolle i denne farvning.
En anden mekanisme er gener der tændes og slukkes, mekanismen her kan være at guanine, en af de fire nucleotide baser i DNA, erstattes af 5-methylcytosine. Resultatet er at genet bliver tavst.
Forsøg med mus har vist at en række miljøpåvirkninger af moderen påvirker fosteret, og disse ændringer kan nedarves. Et fænomen der nok mest kendes fra planter.
Der er vel heller ikke noget mærkeligt i, at evolutionen har fremmet de individer som var bedst til at sikre deres børn og børnebørn i et variabelt miljø.

  • 0
  • 0

Hej Tine

Tak for linken - jeg læser mest på engelsk, så jeg kommer jævnligt i bekneb for det danske ord. God, koncis artikel i øvrigt.

Seriel hermafrodisme forekommer vist også 'uden stress' i nogle fiskearter.

Har du link til oplysningen om hinderne (den er meget interessant, John Maynard Smith brugte en del tid på at analysere han/hun-forholdet, men jeg har ikke set den hos ham).

Slår hingste virkelig føl ihjel for at få hunnen i oestrus ? (Det er velkendt at han-løver gør det, men heste?)

venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Som det bliver nævnt, er der utrolig meget af dét, der bidrager til genernes kommen til udtryk og til evolutionen som sådan, som endnu ikke er udforsket. Transposoner, som kan flytte sig fra sted til sted i arvematerialet og aktivere og deaktivere dele af det, hører vist til i 'junk DNA'-kategorien sammen med det såkaldte retrovirus og telomerer. Alle er særdeles perspektivrige forskningsområder.

  • 0
  • 0

Netop, det har intet med klassisk lamarckisme at gøre, men det er nu interessant at se, hvordan organismer er i stand til at kommunikere på tværs af generationer (og endda genera) ved hjælp af en basar af udvekslingsmekanismer, der går ud over lærebøgernes mutation & selektion (som nævnt og ikke nævnt: transposoner, horisontal gen-overførsel, øgede mutationsrater, neutral drift, baldwin-effekter og måske endda Dawkins memer (- for slet ikke at tale om kultur)...). Ikke underligt at det kan LIGNE lamarckisme.

Tak for de mange eksempler!

Robin

  • 0
  • 0

Undskyld forsinkelsen
Til: Kristian Dalgård, 20.04.2009 kl 12:53

Jeg skrev:
"Livet har en større og langt hurtigere tilpasningsevne end vi normalt oplever, så vi behøver vel ikke være så panikslagne over klimaforandringer, men tværtimod se det som en del af den naturlige udvikling med mennesker her på jorden."

Kristian svarede:
"Jeg har lidt svært ved at forstå, hvad du mener i det ovenstående. Hvis du tænker på "livet som sådan" og dets overlevelse, tror jeg, du har ret i, at alt liv næppe vil udslettes, hvis jordens temperatur stiger et par grader..."

Min kommentar:
Livet dvs. i eks. ovenfor sneglene og de dyr, som lever af dem vil i løbet af en sommer tilpasse sig et ændret klima.
Det er vel "Darwin" helt tydeligt?

Frit efter Nørretranders:
Der er tre utroligt diversificerede systemer; gener, imunforsvar og hjene, som giver livet mulighed for at følge med i bl. a. klimaudviklingen og at overleve i henhold til Darwin.

At nogen tror på KK og andre på Vind er vel en del i mangfoldigheden og en CO2- eller tempstigning behøver ikke lede til panik vores efterkommere har overlevet.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hvis man tror på evolution, tror man også på at der med det nuværende (meget lave) selektions-tryk sker en hastig forringelse af den menneskelige genmasse. Det bedste eksempel er indenfor reproduktive evner, hvor børn arver deres forældres barnløshed.

  • 0
  • 0

Peter:
Den var vist ligeså problematisk som pavedømmets arvelighed, tror Tyge

  • 0
  • 0

Hvis man tror på evolution, tror man også på at der med det nuværende (meget lave) selektions-tryk sker en hastig forringelse af den menneskelige genmasse. Det bedste eksempel er indenfor reproduktive evner, hvor børn arver deres forældres barnløshed.

(jeg 'tror' på evolution, dvs. jeg mener, beviserne er så stærke - og modbeviserne så svage - at jeg indtil videre går ud fra det er en sand teori).

Ja - det kan du sige: Vi afhjælper en del sygdomme med basis i generne, som før i tiden ville have slået folk ihjel (sukkersyge osv). Det er vel et aspekt af et civiliseret samfund - på linie med at vi ikke lader folk sulte ihjel på gaden.

Men er der noget alternativ? Vi skal vel ikke tilbage til den form for eugenik (som også trivedes i Danmark i trediverne) og som kuliminerede med Adolf Hitler og hans mord på forskellige befolkningsgrupper, inkl. evnesvage.
(I DK tvangssterilliseredes bestemte grupper af 'sociale undermålere').

Man må bare håbe at folk, der ved at de bærer disse gener, udviser et mindstemål af ansvarlighed, når de beslutter sig for at få børn ( Fostervandsdiagnostik kan hjælpe til, hvis man ikke er abort-modstander).

John Maynard Smith, som var en engelsk biolog, der har arbejdet meget med at sætte modeller baseret på spil-teori op, spøgte med, at de to verdenskrige havde udøvet selektion på dårligt syn: Alle dem med gode øjne, blev sendt i krig, mens dem med dårlige (ham selv inkluderet) blev hjemme i sikkerhed.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

alternativ

Det er jo ikke nødvendigt at skade menneskers liv eller værdighed bare fordi de rent biologisk ikke får børn. Det vigtigste for et menneskes liv er vel forældrerollen og kærligheden til et barn, og ikke noget molekylærbiologisk. Heroverfor står de ubeskrivelige lidelser der er forbundet med de arvelige sygdomme som er en sikker konsekvens af manglende selektions-tryk.

Har vi noget alternativ?

  • 0
  • 0

[quote]alternativ

Det er jo ikke nødvendigt at skade menneskers liv eller værdighed bare fordi de rent biologisk ikke får børn. Det vigtigste for et menneskes liv er vel forældrerollen og kærligheden til et barn, og ikke noget molekylærbiologisk. Heroverfor står de ubeskrivelige lidelser der er forbundet med de arvelige sygdomme som er en sikker konsekvens af manglende selektions-tryk.

Har vi noget alternativ?[/quote]

Nej - jeg mener vi i det store og hele skal fortsætte, som vi gør nu: Oplyse, Helbrede, Lindre.

Jeg tror, det er futilt at have meninger om, hvordan verden ser ud om 10, endsige 100 generationer og disponere ud fra det i dag.

Personligt mener jeg, der er en stor risiko for en epidemi af samme omfang, som den Spanske Syge inden for de næste 100 år, som med moderne fly-transport kan spredes virkelig hurtig (i 1918 var international rejse ofte med båd).
Det er egentlig ikke noget, som bekymrer mig, blot et faktum. Sådan noget kan forrykke alt, hvad der sandt i dag om CO2, overbefolking osv.

Peter , en tidligere chef, lærte mig engang et mundheld,

"Yesterday is history,
Tomorrow a mystery,
Today is a gift !"

Eller som romeren Horats sagde : "Carpe Diem".

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Hej Peter og Claus

Til: Vi selv
Af Peter Hansen, 21.04.2009 kl 16:23
som skriver:
"Hvis man tror på evolution, tror man også på at der med det nuværende (meget lave) selektions-tryk sker en hastig forringelse af den menneskelige genmasse."

Min mening:
Er ikke vort udbud af mode- herre- og dameblade et selektionstryk, der vil noget?
At det tryk ikke leder til befolkningsforøgelse, vil mange se som en fordel.

Peter skriver:
"Det bedste eksempel er indenfor reproduktive evner, hvor børn arver deres forældres barnløshed."

Min logik:
Barnløse har og får ingen børn, men der er måske kommet nogen helt nye teorier efter Darwin?
I min familje har vi haft 5 plejebørn, som vi sikkert har sat vores præg på. Men jeg er sikker på, at vores 'danske' gener ikke er overført til dem.

Peter må forklare sig så til og med jeg forstår!

Claus og Peter må undskylde mit forsøg til humor ovenfor, men det bygger på en sand historie fra en historietime hos Ferkel, som lærte mig at tvivle på det meste.

Claus: "Tomorrow a mystery"; burde kunne indgå i devisen for IPCC.

Jeg har haft en chef, som ofte afsluttede samtaler med mig med:

"DER ER INGEN ORDEN PÅ ALTING"

når han forstod, at jeg havde ret, men ikke fik ret.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Barnløse har og får ingen børn

Dermed mente jeg dem som hjælpes gennem lægelige tiltag, men som ad almindelig vej ikke kan. Deres manglende evne arves. Sammenlagt med at denne fejl opstår spontant, stiger andelen af befolkningen der har denne defekt.

Alt, hvad mennesket kan fysisk og mentalt, er udsat for forringelse uden tilstrækklig selektion. Reproduktion er bare et eksempel.

  • 0
  • 0

Hej Peter,

har du belæg for at personer undfanget 'in vitro' har dårligere fertilitet end gennemsnittet ?

Jeg spørger, fordi personer med fertilitetsproblemer i dag kunne have problemet pgra. af miljøppåvirkninger for 20-30 år siden, som ikke er arvelige (der er sket meget på miljøfronten. Jeg kan huske da PCB trak forsider på aviserne i starten af 70erne).

Jeg har ikke data på det ene eller andet, så du kan sagtens have ret, men hvis der var lidt mere 'hårde' tal, ville jeg være taknemmelig for en reference.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Tak Peter, nu forstår jeg, hvad du tænker på.

Et ord, jeg vil indvende imod, er "forringelse".
Mange opfatter DEN udvikling som forbedring, og jeg vil nøjes med at kalde den forandring.

Hvis det er ringe, som du udtrykker, må vi jo tro, at det er godt, at menneskeheden bæres videre af kvinder, der føder helt selv, får en masse børn, hvoraf mange dør, og de heldigst stillede overlever.

Jeg opfatter ikke dette som godt eller ondt, men som den naturlige udvikling, som menneskene og måske også klimaet styrer frem og tilbage med stormskridt.

Vi bør nok vise samme respekt for fremtiden som Storm P.:

"DET ER SVÆRT AT SPÅ ISÆR OM FREMTIDEN"

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

forringelse

Tyge, det er fint nok at kalde det 'nedsat' evne til en hel masse ting. Jeg tror nu nok de fleste helst vil kunne e.g. få børn uden at skulle have hormoner osv. Eller, end slet ikke at kunne det.
Til Claus Vind: ligesom man ikke arver en brækket arm, arver man ikke den barnløshed der skyldes udefra kommende påvirkning.

  • 0
  • 0

[quote]forringelse

Til Claus Vind: ligesom man ikke arver en brækket arm, arver man ikke den barnløshed der skyldes udefra kommende påvirkning.
[/quote]

Nej -det er jeg klar over, men hvorfra ved du, at den oprindelige barnløshed var genetisk betinget ?

Har du nogen tal på det?

Eller rettere på hvor stor proportion af 'in vitro' befrugtning skyldes arvelige henh. miljømæssige faktorer ?

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

Jeg har i mellemtiden spurgt Tina Kold Jensen, og hun sendte mig en rapport, hvor der står: "men whose mothers had received fertility
treatment to conceive them had a 46% lower sperm concentration ... and
a 45% lower total sperm count".

Mit ærende var at påpege at det kan udledes af udviklingsteorien, at manglende selektion fører til nedsatte fysiske og mentale evner, af nogen kaldet arvelige sygdomme. Rent praktisk betyder det at arvelige sygdomme vil blive mere og mere almindelige.

  • 0
  • 0

Tak, det er pænt af dig, at gøre dig ulejligheden.

Hvis du kan, vil og må, vil jeg gerne bede om en reference til rapporten.

De to tal udtrykker vist det samme fysiologiske faktum, og kunne tyde på en væsentlig genetisk komponent, men jeg kunne godt tænke mig at læse lidt mere om det selv.

Mit ærende var at påpege at det kan udledes af udviklingsteorien, at manglende selektion fører til nedsatte fysiske og mentale evner, af nogen kaldet arvelige sygdomme. Rent praktisk betyder det at arvelige sygdomme vil blive mere og mere almindelige.

Det har du ret i, men kun op til en hvis grænse.

Der kan sagtens være en ny ligevægt genetisk, det behøver ikke bare gå ned ad bakke. Hardy-Weinbergs lov (som bygger på en meget forsimplet genetik) gælder så at sige stadigvæk.

I sidste ende betyder det formodentlig, at vi får et bredere genetisk 'spektrum'.

Rent statistisk er populationsgenetik noget tungt stads, så jeg tror, det er svært at komme med en 'absolut sandhed'.

At faderen/moderen har genet for en arvelig sygdom, betyder, stadigvæk, at børnene IKKE nødvendigvis har (eller udtrykker) den arvelig sygdom eller det 'dårlige' gen !

Genet for cystisk fibrose har overlevet meget længe i populationen, men det er kun hvis begge forældre har det, at barnet får den (og her får barnet sædvanligvis sjældent børn selv, pgra sygdommens alvor).

Et moderne samfund er jo altså indrettet til at reducere selektionspresset. Det er hverken Sparta eller Nazi-Tyskland eller ur-junglen.

En så kultur-tung organisme som mennesket laver selektion på mange ting.

Og folk med et 'dårligt gen', kan jo frivilligt vælge børn fra.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

en hvis grænse

Helt klart, det er bare uhyggeligt at forestille sig den grænse. Det er der hvor vi afhænger totalt af lægehjælp og teknologi for at leve og få børn.

Faktisk er princippet i populationsgenetik ikke så kompliceret. Generne indretter sig, og det der ikke er brug for forsvinder.

  • 0
  • 0

[quote]en hvis grænse

Helt klart, det er bare uhyggeligt at forestille sig den grænse. Det er der hvor vi afhænger totalt af lægehjælp og teknologi for at leve og få børn.[/quote]
Vi er ret langt fra den grænse, problemet er at vi er forlænge om at få børn.
I princippet kan en kvinde på 20 år have 10 børn (ikke tvillinger).

Faktisk er princippet i populationsgenetik ikke så kompliceret. Generne indretter sig, og det der ikke er brug for forsvinder.

Dette virker, men tager meget lang tid.

  • 0
  • 0

Undskyld stavefejlen "en vis grænse" !

Helt klart, det er bare uhyggeligt at forestille sig den grænse. Det er der hvor vi afhænger totalt af lægehjælp og teknologi for at leve og få børn.

Nej, det tror jeg ikke. Det er en banalisering: Hvis een af forældrene har et 'dumt' gen er der stadig kun 50% sandsynlighed for at det gen kommer videre i et barn

Iøvrigt kan man stadig ikke udelukke miljøfaktoreren helt, børnene lever jo typisk i et miljø lig forældrene, det kan give en korrelation via en fælles miljøfaktor.

Og populationsgenetik er, synes jeg, temmelig svært - det er jo ikke sådan at alting er simple 1:1 relationer imellem gener og 'features'. Det er undtagelsen.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0

tager meget lang tid

Ja, det tager generationer, men konsekvensene er skræmmende.
Et andet aspekt er, at fødselsraten skal op i nærheden af dine 10, for at der er noget at lave selektion på overhovedet. Og sluttelig at etniske danskere endda har så lav en fødselsrate at vi allerede i dette århudrede bliver et mindretal i Danmark.

  • 0
  • 0

Åh- jeg kryber lige i tænkeboks, for jeg kan ikke lige huske kilden til det med hjortene.

Det med heste har jeg bla set på et videoklip (en serie om mustangs i Rocky Moountains)- det er næsten ikke til at bære, at se det lille nyfødte føl, der får bidt rygsøjlen over af hingsten. Men også læst om det i bøger om adfærd.

Jeg ser lige om, jeg kan rode det frem. (Jeg læser ekstremt meget, så jeg kan ikke altid lige finde frem til det igen.)

Mvh
Tine- der pt er ved at genlæse "Det selviske gen"- og nu er ret uenig med Dawkins... :-)

  • 0
  • 0

Tine- der pt er ved at genlæse "Det selviske gen"- og nu er ret uenig med Dawkins... :-)

Hej Tine,

jeg takker og venter, det haster ikke, men jeg vil være glad for en kilde.

Jeg er nu selv ganske glad for Dawkins (jeg ved ikke om du har set, der kom en 30 års jubilæumsudgave med lidt tilføjelser og kommentarer fra Dawkins, bl.a. om titelvalget), men vil være interesseret i hvad du er uenig i. Han har nok ikke sagt det sidste ord, men hans tilgang kan jeg godt lide.

W.D. Hamiltons samlede skrifter er udgivet posthumt, de kan måske også være interessante for dig. Det er en sælsom blanding af tung populationsgenetik og dybt personlige memoirer. Meget mærkelige bøger.

Venlig hilsen

Claus

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten