Evolution er mere styret af fysik end af tilfældighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Evolution er mere styret af fysik end af tilfældighed

Illustration: MI Grafik

Evolutionen har frembragt et rigt varieret liv på Jorden.

Hvilke skabninger, en tilsvarende evolution har resulteret i på en planet et andet sted i universet, kan man ikke med sikkerhed vide noget om, men der er en lang række universelle principper på både stor og lille skala, der sætter begrænsninger på de former og processer, livet kan antage og benytte.

Det er et emne, som har interesseret astrobiologen Charles Cockell fra University of Edinburgh i Storbritannien gennem flere år, og som han har beskrevet i sin bog ‘Astrobiology: Understanding Life in the Universe’, hvis hovedpointer han har trukket op i en ny artikel i Physics Today med titlen ‘The laws of life’.

Et af de helt simple spørgsmål, man kan stille sig, er, hvorfor hjulet er opfundet af mennesker og ikke af evolutionen, når det nu har vist sig så velegnet til transport.

Hjulets begrænsninger

Det har amerikaneren Michael LaBarbera redegjort for for mere end 30 år siden. Hjulets store fordel er, at det energimæssigt er meget fordelagtigt i forhold til andre transportformer, men dets problem er, at det kræver forholdsvis jævne overflader.

Hjul kan ikke passere forhindringer, hvis højde er større end hjulets radius. For små skabninger som myrer og biller gør det hjul helt uanvendelige. Til gengæld ser man biller udnytte hjul-effekten til at rulle føde hjem på tørre og flade landområder.

På exoplaneter må man også forvente revner og irregulariteter, så fysikkens love vil betyde, at evolutionen vil fremme ben på bekostning af hjul for biologisk liv, forklarer Charles Cockell.

Også når det gælder flyvende væsener, er det fysikkens love, der styrer evolutionen. Det gælder f.eks. guldsmedens vinger, som opnår deres løft via en såkaldt clap-and-fling-­mekanisme, som den afdøde danske zoolog Torkel Weis-Fogh beskrev i 1973.

Insektet klapper vingerne sammen i slutningen af vingeslaget, og når vingerne slipper hinanden igen, suges luft ind imellem dem og danner en hvirvelstrøm. Derfor er der allerede ved starten af næste vingeslag hurtigere bevægelse af luft over end under vingerne. Det skaber en ekstra opdrift.

Konvergent evolution er fysik

Det samme ses hos andre insekter. Nogle biologer kalder det for konvergent evolution, når man ser samme løsninger hos forskellige arter.

Men konvergent evolution er ikke andet end evolution styret af fysiske love, mener Charles Cockell.

Og det er ikke kun aerodynamikkens love, livet skal adlyde.

På det molekylære niveau er proteinfoldning styret af termo­dynamik, og det er også universelle fysiske og kemiske principper, der forklarer, hvorfor liv er baseret på kulstof frem for silicium – til trods for at de to grundstoffer indtager næsten identiske pladser i det periodiske system med en halvfyldt yderste skal med fire elektroner.

Forskellen er, at silicium med et ekstra sæt af elektronorbitaler er mere reaktivt end kulstof, så det ikke som kulstof kan danne stabile strukturer med lange kæder – bortset fra silikater, hvor der indgår oxygen.

I sin bog og artikel peger Charles Cockcell på en lang række andre fysiske love, der indikerer, at eventuelt liv på fremmede planeter ikke vil være væsentligt forskelligt fra de former, vi kender fra Jorden.

Til gengæld kan man også argumentere for, at de fysiske love næsten uvilkårligt vil føre til liv, som vi kender det, når de rette betingelser, som f.eks. tilstedeværelsen af flydende vand, er til stede.

Fermis paradoks

Men hvor er de så, de andre intelligente væsener i universet?

Det spørgsmål stillede Enrico Fermi allerede i 1950, da han redegjorde for, at en intelligent civilisation burde have have spredt sig til hele Mælkevejen inden for et tidsrum kortere end Solsystemets alder.

Problemstillingen kendes nu som Fermis paradoks.

Inden for de senere år er forskerne blevet betydeligt klogere på exoplaneter og betingelserne for liv – som vi kender liv vel at mærke – uden dog at være kommet frem til at forklare Fermis paradoks.

Det redegør astrofysikerne Mario Livio og Joseph Silk for i en anden artikel i Physics Today, hvor de bl.a. kommer ind på den mulighed, som James Lovelock – Gaia-teoriens ophavsmand – også for nylig har været inde på: at biologisk baseret intelligent liv måske kun har en begrænset levetid. Eller med andre ord; at kunstigt, uorganisk intelligent liv i det lange løb vil være dominerende.

Frit flydende i rummet

Hvis det er tilfældet, vil livet næppe kun være bundet til overflader af planeter, hvor tyngdekraften hjælper til med livets evolution, men være frit flydende i rummet.

Liv af den type vil sandsynligvis stadig have behov for en stabil energiforsyning fra en stjerne, men de signaler, det udsender, kan være af en sådan karakter, at vi med vores begrænsede hjerner slet ikke kan opfatte, hvad det er, mener Livio og Silk. De fabulerer over, om ikke-biologisk intelligent liv kan være forklaringen på Fermis paradoks.

Trods alt er der en begrundet formodning om, at vi med de nye satellitter, som opsendes de kommende år, og andre, som kun er på tegnebrættet, inden for nogle få årtier får bevis for, at vi ikke er alene i universet, vurderer de to astro­fysikere.

Men fra at kunne detektere liv – via de spor, livet udsender i form af biologiske eller intelligent skabte signaler – til at kunne studere evolutionen på en anden planet end vores egen er der lang vej.

Det er måske forklaringen på, at Charles Darwin aldrig overvejede, hvordan et andet evolutionsmæssigt eksperiment i universet ville se ud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En sjov tanke er om man på grund af de betingelseslove kunne spise liv opstået på en fremmed planet?

  • 5
  • 0

Jeg tænkte sjovt nok også på Hoyle's "Den sorte tåge", da jeg læste Ramskovs artikel, selvom jeg læste den som barn i 70'erne! Den var en ægte sci-fi-roman, i en klasse helt for sig selv, og måske rammer den "den største sandsynlighed for at beskrive noget, der måske er, men som vi indtil videre ikke vil kunne forstå" i universet.

  • 2
  • 0

Jeg tænkte sjovt nok også på Hoyle's "Den sorte tåge", da jeg læste Ramskovs artikel, selvom jeg læste den som barn i 70'erne! Den var en ægte sci-fi-roman, i en klasse helt for sig selv, og måske rammer den "den største sandsynlighed for at beskrive noget, der måske er, men som vi indtil videre ikke vil kunne forstå" i universet.


Jeg tvivler på muligheden for eksistens af intelligente tåger.

For at være intelligent, så skal tågen kunne organisere sig og dens dele skal kunne kommunikere. Dette kræver, at de enkelte partikler i tågen er intelligente - vi kunne f.eks. forestille os en sort tåge bestående af myg. De kan organiseres sig, de kan kommunikere, og de kan udgøre en sort tåge.

Sorte tåger i biologisk form eksisterer i form af en myggesværm.

Men sorte tåger, hvor de enkelte dele er helt uintelligente, tror jeg ikke er muligt. Men sværme af fugle, myg, eller andet biologisk - eller ikke biologisk liv - er muligt.

Eksempel:
http://www.bt.dk/nyheder/kraftig-roeg-vist...

  • 0
  • 1

Det ville nu være mærkeligt hvis evolutionen ikke var styret af fysik. Hvordan i alverden skulle den kunne ske uden at følge naturlovene?

Men ellers fint nok - liv er måske kun muligt inden for de rammer vi kender (vand, kulstof osv) - men også kun måske. Og naturlovene - ja de er universelle - det må vi tro på. Ellers bryder vort erkendelsesgrundlag sammen. Og kunstig intelligens må selvfølgelig ogdå følge naturlovene.

Men hvad er intelligens? Ved vi det? Jens Madsen gør ikke. Andre?

  • 3
  • 0

Intelligens er menneskets farverige fjerdragt, horn eller stødtænder. Og giver derfor ikke mening for andre dyr. Naturligvis kan der være andre arter, som opfinder næsten det samme. Men det vil stadigt være meget usandsynligt at det giver mening for andre arter.

Hvordan går det med at tale med delfinerne?

  • 1
  • 6

Det er ikke første gang jeg læser en artikel om en ændring ved opfattelsen af evolution, men radikale forandringer er det nu ikke.

Som Søren Fosberg også skriver, så er det da indlysende at evolutionen er påvirket af naturlovene, dss. at dét evolutionen 'finder på' skal jo kunne lade sig gøre.

Hvis et insekt på grund af en mutation har for små vinger så det ikke kan flyve, så uddør det jo hurtigt hvis dets eksistens er afhængig af at det kan kan flyve.

I øvrigt finder jeg den populære forklaringsmodel for evolution temmelig misvisende. Man hører tit termer som 'Giraffen fandt ud af at med en længere hals kunne den nå bladene højere oppe i træerne', eller 'planten fandt ud af at hvis dens blade var mere tragtformede, så kunne den fange insekter [...]'.
Som om dyr og planter går rundt og 'finder ud af' hvordan de bør se ud, for at kunne klare sig bedre.

Virkeligheden er jo, at for hver mutation der er gavnlig for en art, er der måske en million mutationer som forårsager individets undergang - og dermed udrensning fra genpuljen.

Dyret skal jo kunne fungere i den verden det bebor. Så selvfølgelig er evolutionen styret af fysikken, og dermed naturlovene.

  • 3
  • 0

Her er et bud:

"Intelligence should be viewed as a physical process that tries to maximize future freedom of action and avoid constraints in its own future."

https://www.ted.com/talks/alex_wissner_gro...

Se det lille foredrag eller læs det i transcript.

Iøvrigt er definitionen helt i tråd med hvorfor etablering af en bæredygtig teknisk civilisation vil være det ultimative udtryk for at vi er en intelligent art der ikke bevidstløst maler os op i et hjørne hvorfra ingen vej fører ud.

  • 2
  • 0

Et godt foredrag Severin og en god betragtning:

""Iøvrigt er definitionen helt i tråd med hvorfor etablering af en bæredygtig teknisk civilisation vil være det ultimative udtryk for at vi er en intelligent art der ikke bevidstløst maler os op i et hjørne hvorfra ingen vej fører ud.""

Men er denne betragtning ikke lidt i modstrid med hvad du ellers mener om den kurs menneskeheden antager, frem for at følge en mere fornuftig?

Lidt hjælp til at forstå hvad jeg mener.

Menneskeheden holder fine kongresser hvor man bliver enige om at begrænse CO2 udslippet, samtidigt med at man er ved at fare i totterne på hinanden om retten til at bore efter olie i det kinesiske hav og i Artisk, når nu polisen forsvinder på grund af GW.

  • 0
  • 0

Et problem med vor intelligens er at vi har haft den i så kort tid at vi ikke ved om det giver en konkurrencefordel eller det modsatte i evolutionen. Dels giver intelligens mulighed for at vælge om man vil leve eller dø hvor uintelligent liv kun styrer mod at overleve, dels synes der ikke at være noget i vor nuværende intelligensform der hindrer vores art i at brede sig eksponentielt indtil vi pludselig dør som primitive bakterier i en petriskål når næringen er brugt op.

Det rejser vel spørgsmålet om vi som gruppe har højere, lavere eller samme intelligens end gruppens enkeltindivider - de største ødelæggelser i de forrige århundreder har vel alle været sat i værk af personer med intelligens langt over gennemsnittet?

Men måske kræver det bare tid - en myretue er et intelligent samfund med uintelligente individer der har udviklet sig til den nuværende form gennem 300 millioner år, spørgsmålet er om vor form for intelligens kan udvikle sig ligesådan, eller om de muligheder som vi har udviklet for at ødelægge os selv vil ramme os før vi når så langt?

  • 2
  • 0

Et af de helt simple spørgsmål, man kan stille sig, er, hvorfor hjulet er opfundet af mennesker og ikke af evolutionen, når det nu har vist sig så velegnet til transport.
Jamen, hjulet er da kun en todimensionel version af en kugle, som der findes mange af i naturen, f.eks. "vinddjævle" i ørkenområder.

  • 2
  • 0

Et af de helt simple spørgsmål, man kan stille sig, er, hvorfor hjulet er opfundet af mennesker og ikke af evolutionen, når det nu har vist sig så velegnet til transport.

En forklaring kan være, at et hjul skal kunne rotere, og det vil være meget vanskeligt for ikke at sige umuligt at blodforsyne et organ som skal kunne rotere frit.
Et alternativ kunne være nogle runde benplader som voksede ud for derefter at gå løs og falde på plads på en slags aksel. Men uden fast forbindelse til dyret ville drivkraften jo mangle.
Så ville der være brug for et ben eller to, som kunne dreje på 'hjulet' (lidt a' la' kørestol), men så er vi tilbage ved benene: Hvis der alligevel skal være ben, hvorfor så ikke bare gå på dem?

  • 2
  • 0

Kolonisering af rummet er ikke muligt for mennesker og hvis vi laver robotter, så vil de ikke have lyst til at besøge et dybt tyngdefelt, som jorden, hvor det er svært at løsrive sig.

  • 0
  • 1

Et intelligent tågevæsen i interstellar størrelse vil være begrænset af at signalhastigheden i tågen er lysets hastighed. Det medfører at alle overordnede processer vil foregå meget langsomt. Måske så langsomt at vi ikke vil være i stand til at opdage de processer.

Jeg er desværre bange for at Einsteinsk fysik forhindre meningsfulde interstellare rejser nær eller over lysets hastighed og det er årsagen til at vi ikke har fået besøg fra andre dele af universet. Lidt trist og måske sådan en erkendelse vil kunne få mange intelligente livsformer til til at stagnere og uddø, for der er ikke noget drive for at komme videre ud.

Set fra et evolutionært synspunkt er det svært at se hvilke årsager, der vil medfører et selektionspres, hvor liv flytter ud i rummet. Men det er selvfølgelig en begrænsning hos mig :-)

  • 2
  • 0

"Intelligence should be viewed as a physical process that tries to maximize future freedom of action and avoid constraints in its own future."


Jeg er næsten enig - men ikke helt. Intelligens dækker også det samme, for en ikke fysisk process. En fysisk process, er bare et særtilfælde. Intelligens, kan derfor også eksistere i andre universer, med andre fysiske love. Ellers er vi ude i racisme. For vi må antage, der findes intelligente aliens, i andre fysiske parallelle universer, der ikke ligner vores, og som har andre fysiske grundlove. De kan måske kommunikere og påvirke os, så det er ikke en god idé, at ikke respektere intelligens, der ikke er baseret på vores fysiske love.

  • 1
  • 3

Der er ikke alle der færdes hjemmevant i andre universer med andre fysiske love så måske skulle du holde dig til det univers og de love vi kender. Og kan du så ikke give et eksempel på ikke-fysiske processer - her i vores univers?

Det synes som om du slet ikke forstår eller forholder dig til den foreslåede definition af begrebet intelligens. Har du set den lille video?

  • 1
  • 0

Jamen - jeg mener at det stadig er uafklaret om vi er en intelligent art eller vi mangler evnen til at sikrer artens overlevelse og i stedet bruger den intelligens vi har til at begrænse vores fremtidige handlefrihed til fordel for kortsigtet profit.

Det er i hvert fald de individer der mangler det langsigtede gen der har mest direkte indflydelse, og ligeledes dem der sansynligvis har udstukket den nuværende kurs i meget lang tid (set med menneskeøjne), og egentligt også hvis vi ser på jordens ressourcer !

Jeg syntes dog at kunne observere at der er ved at opstå en vis intelligens i små grupper af mennesker ifht at være fremsynede, det er bare meget lig kvindekampen, de føre kampen på det etableredes vilkår, men mangler at være båret af "noget nyt som folk ikke er bange for at gå ind i" og ærligt flertallet køre på et mantra "vi ved hvad vi har ikke hvad vi får" som kun er et af mange holder det nye tilbage, og jeg skriver ikke om nyt udstyr her men nye værdier, dertil kommer at være langsigtet, stiller højere krav til den enkeltes aktive deltagelse/ønske/vilje/lyst !
Bare se på vores affalds situation, vi danskere er dem der smider mest til affald i verden pr indbygger, og WOW hvor er der mange der syntes at sorteringen af affald er for vanvittig (fordi den enkelte selv SKAL sortere, altså være aktiv), og det er tvingende nødvendigt da vi allerede bruger mere end vi kan hive op af jorden

  • 2
  • 0

Det ville heller ikke være helt intelligent af robotten at "kravle ned i brønden efter vand", når strategiske materialer er meget lettere tilgængelige, og sikkert i meget højere koncentration andet steds, f.eks asteroider

  • 0
  • 0

Der er ikke alle der færdes hjemmevant i andre universer med andre fysiske love så måske skulle du holde dig til det univers og de love vi kender. Og kan du så ikke give et eksempel på ikke-fysiske processer - her i vores univers?

Det synes som om du slet ikke forstår eller forholder dig til den foreslåede definition af begrebet intelligens. Har du set den lille video?


Det er matematik som ligger bag intelligens - men matematikken fodres med de fysiske love.
Der er intet forkert i videoen, bortset fra han kalder det en fysisk process. Det er ikke fysisk, men matematisk, og det fremgår også tydeligt af videoen.

Den vigtige komponent er tænkemaskinen - og denne kan beskrives som en maskine, der løser et problem. Denne maskine, behøver han, for at løse sin ligning. Hvis den digitale computer var uendeligt hurtigt kunne den bruges. For en computer, der er uendelig hurtig, kan løse problemet bare ved at afprøve, og se hvad resultat er - præcist som et barn vil løse en ligning ved gætte på resultat. Den væsentligste komponent i intelligens er beregnings katalysatoren, som gør du kan komme længere end at forsøge og fejle. Hvis du koder den ind i en computer, så bliver den i stand til at løse programmerne, i stedet for at udføre dem. Du kan ikke se nogen forskel, andet end på hastigheden - for pludseligt går computeren så hurtigt, at den kan regne ting ud, der vil tage uendelig lang tid - f.eks. resultat af uendelige løkker, og algoritmer der bruger uendelig hukommelse. Computeren forstår nemlig programmet, og analyserer sig til resultatet - dette gør, at den snyder sig til at blive uendelig hurtig. Intelligens, opstår først, når vi når det niveau. At vi snyder os til, at kunne regne hurtigere end vi faktisk formår. Først, når vi når det niveau, kalder vi det at tænke - tænke, er at kunne komme til resultatet, hurtigere end ved gæt, altså ved at bruge metoder. Og det mest interessante er, at computeren når den får algoritmen, forsøger at blive bedre og bedre, og anvende ethvert trik den kan komme på, incl. at se om noget kan hjælpe den på dens I/O, til at kunne køre koden hurtigere. Det væsentlige for at løse intelligens problemet, er ikke at opstille den ligning, som han gør i videoen. Det er at løse den. Og det kan kun gøres, ved at anvende den tænkekomponent, som jeg beskriver. Altså, en algoritme der får udregningen af algoritmer til at gå hurtigere. Det, som jeg normalt kalder en matematisk katalysator. Det er en ren matematisk ting, eller datalogisk ting, at udvikle en sådan komponent.

Hvis han mener, at han har en optimeringsalgoritme som fungerer, så kan han prøve at bruge den på et program, og se om den kan optimere programmet, så den svarer hurtigere. Men, dette er langtfra nok, at kunne svare hurtigt nok. Den skal kunne svare hurtigere end bare hurtigere. Det er evnen til at løse et problem - hvilket kan deles op i, at gøre det hurtigt, og at kunne løse et kompleks problem, som er det han mangler i sin ligning. Hans ligning, kræver en ekstrem regnekraft, og derfor er der ingen intelligens i den. Intelligensen er den du tilsætter, for at løse det.

  • 0
  • 1

Jeg fatter ikke en lyd Jens. Og jeg kan slet ikke se relevansen i forhold til forslaget til definition af intelligens.


Det er meget enkelt - det, som omtales i videoen er en matematisk defination på intelligens, som hedder at der afprøves alle muligheder, for at finde noget der overlever. Vi kan forklare det på den måde, at du spørger lille peter, om han kan løse et svært problem. Det siger han, at det kan han godt. Du forklarer ham problemet, og han kommer med svaret - du spørger ad, hvordan han kom til det - jo, jeg gættede bare. Og hvis du ikke er tilfreds, så gætter han bare igen. Er det intelligens? Nej, det er netop definitionen på en ikke intelligent måde at løse et problem. Intelligensen opstår først, når du ikke afprøver alle muligheder, men løser det ved at bruge intelligens. Det er altså definitionen på ikke intelligens der bruges i videoen.

Det som jeg hævder, er at spørgsmålet ikke er optimalt - og svaret er også forkert. Det er stort set ligegyldigt hvilket spørgsmål vi stiller - vi opdager, at vejen til at finde svar er den samme. Intelligens har en struktur - altså, det er de samme metoder, der bruges gang på gang, uanset spørgsmål. Vi kan derfor ligeså godt give vores intelligens et program, og spørge intelligensen om svaret. Den vil IKKE begynde at løbe programmet i gennem som en computer, for så er den netop ikke intelligent. Den vil løse problemet. Og derfor - ofte - komme med svar langt før en computer. Dette spørgsmål, og den kode som er i stand til det, er min defination på inteliggens. Fordi, at det viser sig, at du kan proppe enhver matematisk defineret spørgsmål - også hans - ind i den maskine, og den finder svarer ved at analysere sig til det. Programmeringssproget er kun et formuleringssprog for intelligensen. Og det kan vises, at det faktisk er ligegyldigt, og at den simulerer enhver form for programmeringssprog lige hurtigt, da de alle bliver ækvivalente. Og en af de smarte ting, er at man derfor også lade intelligensen køre koden til sig selv - og derved lave rekursiv optimering. Vi er faktisk i stand til at lave sådanne programmer til PC'er, så de forstår den kode de udfører, uanset programmeringssproget de er kodet i. Det betyder derfor også, at det er ligegyldigt om du skriver koden i C, C++, Pascal, eller et fortolket sprog som Basic. Alle sprog kører stort set lige hurtigt, da det problem som beskrives er ens. Min "computer" virker på den måde, at når man giver den et program, så vil den kunne både udføre det slavisk, som en normal computer - og den kan optimere sig ud af resultatet. Det interessante er, at hvis du skriver noget kode ineffektiv, så er løsningen ikke at skrive koden om, hvis du ikke er tilfreds. Det du gør, er derimod du forklarer computeren, hvordan den selv skal komme til den kode, der er mere optimalt. Og den lærer derfor efterhånden flere og flere metoder, som du forklarer den. Løsningen er at kode på en nem og intutiv måde, og ikke optimere, så koden bliver besværlig - optimeringen, lader du computeren om, og hjælper den til det, hvis den ikke kan. Det betyder, at den hurtigt lærer f.eks. opgaver som at omskrive bobbelsort til fletsort, eller en anden O(log2) algorithme. Den lærer hurtigt, at analysere om de triks du lærer den, er gode eller dårlige, og hvor de skal bruges. Næste gang, du laver noget tilsvarende ineffektiv kode, så laver den det selv om. Hvis du taster en matematisk opgave ind, og den ikke kan løse den, så forklarer du hvordan, og den bliver dygtigere og dygtigere til at køre programmer - også dem, der udfører matematiske beregninger. Min computer, både udfører programmer "slavisk" som en normal computer, men den lærer også optimeringen af programmøren. Dette er dog ikke nok til, at den helt er intelligent - men den begynder at være der. Den skal også komme dertil, at den selv kan udvikle sig, altså selv finde på nye metoder, og nye principper. Det er evnen til, at kunne udføre koden hurtigere end muligt, og bruge mindre hukommelse end muligt, når det udføres slavisk, der definerer kodens intelligens.

Tager vi en sådan "computer" og propper ned i naturen, så vil den speede udviklingsprocessen op. For naturen går fra, at ikke mere afprøve tingene ved at teste med tilfældigheder. Den begynder at regne sig til resultaterne. Den udfører tingene hurtigere, end naturen kan, fordi den indser resultater. Det kan forklares som en slags katalysator du drysser på din matematik i naturen, hvorefter løsningen viser sig på mystisk vis. Det er en matematisk katalysator, og har du koden, kan du også lægge den ind i din PC. Så kan den pludseligt regne det ud, der før to tusinder af år, på få minutter. Selv en infinitte løkke fortsætter den fra.

En anden spændende ting, er at man kan simulere enhver form for computer på den, uden det går langsommere. Også f.eks. en DNA computer. Og den kører ligeså hurtigt, eller endda mange gange hurtigere, end hvis programmet blev oversat til computerens maskinkode.

Et af problemerne - kommercielt - er at alle computere bliver lige gode. Det betyder, at der ikke mere er grund til at f.eks. bruge en Intel CPU. Du kan bare simulere den. Og uanset hvor håbløst du skriver simulatoren - måske endda gør det i et fortolket sprog som basic - så kan den udføre Intel kode, hurtigere end enhver intel processor kan. For den forstår koden, og oversætter den, til computerens egen processor. Og den løser samtidigt programmet. Dette sker dynamisk, så selvom du kører f.eks. en compiler, der oversætter et C program, så vil den fortsætte med at gøre det, også på den genererede kode. Den indeholder en dynamisk compiler i dens operativsystem, som dens optimeringsalgorithmer i øvrigt også kan optimere.

Det som er kunsten, er at vi går fra at sidde og bruge lang tid på at optimere, og til at lære computeren hvordan.

Den formel som han beskriver, er også en simpel optimeringsopgave, og som enhver anden opgave, så kan den kun løses af intelligens, hvis det skal gå hurtigt. Vi kan løse den uintelligent, ved at afprøve alle muligheder. Men, det er ikke intelligens. Intelligens er, når vi løser den intelligent, ved at gøre bruge intelligens til at løse med.

Først når computere selv kan opfinde den intelligens der skal til, for at løse de problemer de udsættes for, så kan vi tale om intelligente computere. Endnu, ved jeg ikke hvordan man skal opnå det. De kan udvikle sig, ud fra nogle regler de får. Men, de udvikler sig ikke nok, til at de ikke behøver at få hjælp.

Det interessante er netop, at den der hjælper computeren, faktisk ikke behøver at kunne regne nær så effektiv og hurtigt, som computeren kan. Og måler vi personens intelligens - sammenlignet med en computer - så vil "manden" der hjælper komme til kort. Computeren overgår hurtigt alle i intelligens, fordi den kan løse alle opgaver, du giver i skolerne. Og manden, der kan få computeren til at gøre det utrolige, vil aldrig selv bestå.

Det, som er kunsten, er at kunne optimere - og ikke gøre det slavisk ved at afprøve tilfældigt, eller alle muligheder. Men, ved at bruge intelligens. Altså, køre "optimeringen" hurtigere, end det er muligt slavisk. Så først, begynder vi at måle intelligens. Intet er intelligent, før det begynder at "tænke".

Den computer som jeg beskriver, er faktisk muligt at lave - eller rettere kode. Og, den ænder den måde vi koder på, selvom vi bruger de samme sprog. Vi kan køre samme programmer på den, som på en PC, men det kører hurtigere, fordi den forstår den. En normal computer, forstår ikke hvad den gør. Den gør det bare. Den har endnu ikke udviklet sig til at være intelligent.

Det er faktisk vigtigt, at vi får lavet det program jeg beskriver for at komme videre. Fordi, vi vil så kunne lave mere optimale programmer, give computere mere komplicerede opgaver, og den vil kunne udregne matematik også - og desto mere vi fortæller den, desto dygtigere bliver den. Det betyder, at vi kan komme videre end vi kan idag. Den løser det computerbehov vi har. Det kan nutidens computere ikke. For de er ikke intelligente.

  • 0
  • 0

Det er stadig kulsort for mig Jens hvad du snakker om men det kan jo lige så godt være min skyld. Udfra din indledning mener jeg nu ikke du har forstået hvad den foreslåede definition på intelligens går ud.

Men lav du bare din computer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten