Evaluering: Danmark får fuld valuta for milliard-satsning på energi-udvikling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Evaluering: Danmark får fuld valuta for milliard-satsning på energi-udvikling

Illustration: EUDP

3,4 milliarder kroner har den danske statskasse i årene fra 2008-2018 spyttet i den væsentligste støtteordning til nye energiteknologier, Energiteknologiske Udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP). De penge er givet godt ud, konkluderer en ny evaluering, som firmaerne Damvad Analytics og Muusmann har udarbejdet for programmet selv.

Blandt de konklusioner, som rapporten fremhæver, er, at 93 procent af virksomhederne selv mener, at projekterne lever op til deres forventninger. Samtidig var de skattebetalte støttekroner i hele 97 procent af tilfældene nødvendige for, at projekterne blev gennemført i den form, konkluderer konsulenterne.

Virksomhederne bidrager dog også selv i væsentlig grad. For hver gang staten investerer en krone, er der privat finansiering på 1,20 kroner, har konsulenterne regnet ud.

Har skabt 5.500 ekstra job

De konstaterer også, at der kommer et fint, videnskabeligt output. Således genererer hvert projekt i gennemsnit ti artikler eller præsentationer til konferencer, og gennemslagskraften for den videnskabelige formidling, altså hvor meget den bliver citeret osv., er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet i EU.

Rapporten har desuden kigget på de virksomheder, som har opnået støtten. Det er gået dem godt, viser gennemgangen. 3-5 år efter afslutningen af projekterne har hver million støttekroner ført til mellem 0,8 og 2,4 ekstra årsværk og mellem 2,6 og 7,7 millioner kroner i meromsætning. Det svarer til, at virksomhederne, som har deltaget i de i alt 591 projekter, som følge af EUDP-ordningen har solgt for 17,5 milliarder kroner ekstra og ansat 5.500 ekstra medarbejdere.

Knap 80 procent af virksomhederne rapporterer selv, at de er lykkes med at udvikle eller forbedre deres teknologi, dog kun 46 pct. inden for projektperioden.

Satsning på brændselsceller har fået kritik

Det kan virke som et overraskende højt tal, når evalueringen selv fremhæver, at brint og brændselsceller sammen med vindkraft er de områder, som er løbet med højst støtte.

Læs også: Seks skarpe til Topsøe-direktøren: Hvorfor trak I den så længe?

EUDP var den største, offentlige bidragsyder til Haldor Topsøes satsning på højtemperaturbrændselsceller (SOFC). Ingeniørvirksomheden nåede at få i alt 275 millioner kroner i offentligt tilskud, inden afdelingen lukkede og slukkede i 2014, altså inden for den periode, som evalueringen dækker.

[aid:https://ing.dk/artikel/spildt-topsoee-fik-275-millioner-stoettekroner-til-sine-braendselsceller-170098]

Hverken Topsøe eller SOFC er dog nævnt i evalueringen, selv om der var offentlig kritik af bl.a. EUDP for støtten.

Læs også: Kronik: EUDP diskriminerer med grøn statsstøtte

Også bølgekraft, der har levet på støtteordninger i mere end et årti uden kommercielt gennembrud, nævner EUDP-bestyrelsesformand Thea Larsen i sin pressemeddelelse som et område, der har fået støtte.

Læs også: Leder: Efter Topsøe-lukning – stop lemfældig støtte til energiteknologi

Formand: Vi kan skabe et dansk klimaeventyr

Evalueringer af EUDP finder kun sted hvert fjerde år, og politikerne har sørget for at øge bevillingerne, så de stiger til en halv milliard kroner årligt i 2020.

Thea Larsen er meget begejstret for evalueringen.

»Vi har nu dokumentation for, at 97 pct. af projekterne med al sandsynlighed aldrig var blevet til noget uden EUDP, og Danmark var dermed gået glip af tusindvis af arbejdspladser og vigtige landvindinger inden for den grønne energi. Et globalt skift mod grøn energi kan gøre Danmark til en storspiller inden for eksport af knowhow og grønne energiteknologiske løsninger. Vi står med reelle muligheder for at skabe et dansk klimaeventyr,« siger hun.

Thea Larsen opfordrer med udgangspunkt i evalueringen flere iværksættere og mindre virksomheder til at søge støtte fremover.

Damvad Analytics og Muusmann har gennemført evalueringen ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik, EUDP's egne data, en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, interviews med udvalgte virksomheder samt en fokusgruppe med »eksperter på energiområdet«. De omfatter både repræsentanter for virksomheder og universiteter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke underligt at virksomhederne er glade. Der får jo deres projekter til næsten halv pris og har dermed råd til at forske ( extra støtte?) . Det ville enhver virksomhed være begejstret for.
De eneste som nok ikke er begejstrede er de stakler som betaler skat ( ca 100%) .

  • 1
  • 15

Moms af 17,5 mia financiere i sig selv godt og vel ordningen.
Ekstra personskat af 5500 er lidt sværere at sætte beløb på, men et godt budt er at der er en væsenlig ekstra indtægt for fælleskassen.

Også er der alle de fremtidige indtægter, som man må formode kommer.
Jeg har svært ved at se at det ikke er en god ide. Selv som skatteyder.

Så jeg ser det mere som et eksempel på, at "det private" og "det offentlige" som vi sætter det sammen her i landet, er en god ide.

  • 14
  • 1

Problemet med statsstøtte er, at pengene kommer fra andre virksomheders overskud. Andre virksomheder, som laver fornufige projekter de tjener penge på og dermed betaler skat, bliver straffet med skatter som man giver i støtte til andre virksomheder.

Det åbner en enestående ladeport for politiske smagsdommere, som vil beskatte sunde virksomheder de ikke kan lide, og give pengene i støtte til virksomheder de godt kan lide. Det er der bare SÅ mange faldgrupper i.

Igennem tiden har det ført til, at vi har lukket det meste af vores industri herhjemme. Du ved, alt det med skorstene på. Dem kan vi ikke lide. De er flyttet til Kina, hvor de forurener 7 gange mere og transporterer deres varer halvvejs rundt om jorden tilbage til os, hvilket heller ikke er godt for miljøet.

Løsningen på det problem er i øvrigt, at den lovgivning som gælder for varer produceret i EU, også skal gælde for varer produceret udenfor EU men solgt i EU.

  • 8
  • 14

Moms af 17,5 mia financiere i sig selv godt og vel ordningen.
Ekstra personskat af 5500 er lidt sværere at sætte beløb på, men et godt budt er at der er en væsenlig ekstra indtægt for fælleskassen.

Også er der alle de fremtidige indtægter, som man må formode kommer.
Jeg har svært ved at se at det ikke er en god ide. Selv som skatteyder.

Så jeg ser det mere som et eksempel på, at "det private" og "det offentlige" som vi sætter det sammen her i landet, er en god ide.


Jeg tror også, at pengene kommer ind igen. Vi har i Danmark et system, så det er stort set ligegyldigt hvordan det offentlige bruger pengene - så kommer de ind igen, før eller siden.

Men, hvordan ser det ud med miljøet? Hvor meget CO2 kommer i kassen?
Vi bør jo vurdere penge til miljø, på den miljø der opnås, i højere grad end på hvor gode pengene er til at gå retur til statskassen.

  • 5
  • 1

Problemet med statsstøtte er, at pengene kommer fra andre virksomheders overskud. Andre virksomheder, som laver fornufige projekter de tjener penge på og dermed betaler skat, bliver straffet med skatter som man giver i støtte til andre virksomheder.

UMIDDELBART ser det ud som om at de "andre virksomheder" som du skriver om er de selvsamme virksomheder, bare lidt forskudt i tid... Måske ligefrem med overskud, så de andre "de andre" virksomheder skal betale mindre i skat...

  • 1
  • 4

At EUDP kun støtter større virksomheder og at der ikke kommer brugbar forskning ud af det, er ikke helt rigtigt. VisBlue er en århusiansk startup, der to gange har modtaget støtte fra dem, hvilket har været med til at udvikle os til den virksomhed vi er i dag.
Det er helt sikkert, at forskning indenfor energi og klima kan betale sig og at sådanne projekter skaber værdi for Danmark og danske virksomheder.
Hvis I er interesserede, kan I læse lidt om hvad vi synes om EUDP og hvad vi har fået ud af støtten her:
https://www.linkedin.com/company/10536205/...
https://www.facebook.com/energyintheflow/

  • 4
  • 1

Støtten var en succes, lige undtagen brændselsceller og bølgeenergi.

Giver det mening at kritisere dette. Er det ikke meningen med støtte at man skal kunne bevæge sig ind på nyt og uprøvet land?

Hvis succeen skal være sikker på forhånd hvorfor så give støtte?
Så bliver støtten jo blot et kapital instrument, og der kunne man bruge andre midler, som gjorde at private investorer uden om staten kunne udvikle meget mere end der sker i dag.

  • 2
  • 0

Problemet med statsstøtte er, at pengene kommer fra andre virksomheders overskud. Andre virksomheder, som laver fornufige projekter de tjener penge på og dermed betaler skat, bliver straffet med skatter som man giver i støtte til andre virksomheder.

Det åbner en enestående ladeport for politiske smagsdommere, som vil beskatte sunde virksomheder de ikke kan lide, og give pengene i støtte til virksomheder de godt kan lide. Det er der bare SÅ mange faldgrupper i.


Det du kalder "smagsdommere" og "virksomheder de ikke kan lide", er vist hvad de fleste andre kalder 'regulering'.

Opfatter du regulering som et problem? Mon ikke vi havde større problemer uden?

Vi lever heldigvis i et demokrati, og vælger vore politikere bl.a. efter deres evne til at dæmme op for voksende problemer, så som forurening, klimaforandringer og rovdrift på ressourcer.

Hvis virksomheder gør sig til genstand for øget regulering, fordi de, i profittens navn, ignorere de konsekvenser de forårsager for det øvrige samfund, kan man jo diskuttere hvor sunde de er.

En sund og effektiv regulering består eksempelvis i at beskatte det virksomheder (evt. via deres forbrugere), som forårsager skade, og bruge midlerne til at fremme omstillingen til sundere alternativer.

Det står jo så de samme virksomheder frit for, om de selv vil bruge midlerne og bidrage til en sundere udvikling, eller i stædighed overlade midlerne til dem der med tiden vil interrupte dem.

Det har eksempelvis opfostret den danske vindmølleindustri, som nu indtjener et udbytte til det danske samfund, adskillige gange de midler det kostede at opfroste den, til stor gavn for, ikke bare miljøet, men også den danske samfundsøkonomi, og dermed de virksomheder og borgere, der har betalt støtten via deres elregninger.

Når jeg alene ser på hvad det koster at producere el i andre lande, sammenlignet med Danmark, fortryder jeg ikke en eneste af de kroner, jeg har betalt via PSO. Men det udbytte er i virkeligheden kun småpenge ift gevinsten ved at leve i et af verdens rigeste lande - som vi næppe havde været i dag, uden den danske vindmølleindustri.

I den mindre ende af skalaen kan jeg nævne at vi, i vores lille virksomhed, indtil videre har elektrificeret omkring 350 skraldebiler (pt 3-4 stk pr uge) med E-PTO.
Disse 350 E-PTO'er forhindrer (foreløbig) 8-9 millioner liter diesel i at forurene nærmiljøet og klimaforandringerne, og ikke mindst reducere støjen fra skraldebilerne.

Dette på basis af en "starthjælp" på 8,5 mio kr i 2010-2012, som indtil videre har returneret en omsætning på ca 200 mio kr, hvoraf ca halvdelen er eksport.

Udover Bent Johansen, er der er sikkert nogle olieselskaber, der ikke bryder sig om at den skat, deres kunder betaler for at bruge olien, går til at sætte sådanne projekter igang, som bl.a. resulterer i at de nu sælger 25.000 liter mindre pr skraldebil, men set fra et samfundsmæssigt synspunkt må det vist siges at være et positivt "problem".

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten