EU's vinterpakke kan true Viking-kablets økonomi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU's vinterpakke kan true Viking-kablets økonomi

Illustration: MI Grafik

EU-Kommissionens forslag til et fælles elmarkedsdesign kan blive en bombe under økonomien i det kommende, omdiskuterede Viking-Link kabel til England.

Læs også: Konsulent om nye Viking-link-tal: For skrøbeligt at gevinsten ligger i 2040

Ifølge forslaget må transmissionsselskaberne i EU – altså Energinet – ikke mere anvende en del af de såkaldte flaskehalsindtægter fra for eksempel Viking Link til at nedsætte forbrugernes nettarif-betaling med. Flaskehalsindtægterne er opgjort til 8-9 mia. kroner i kablets levetid (samfundsøkonomisk nutidsværdi).

Viking Kablets tekniske opbygning. Illustration: Energinet

Det vil sige, at etablering af kablet på i alt 11 mia. kroner udelukkende kommer til at give højere elpriser for danske virksomheder og private elforbrugere og ikke noget plaster på såret i form af en modregning via lavere nettariffer.

Læs også: Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Samtidig vil et endnu større ’forbrugerunderskud’, som det hedder i de samfundsøkonomiske beregninger, forringe samfundets udbytte eller overskud af investeringen.

Fra overskud til underskud

Den overraskende finte i direktivforslaget blev påpeget af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen på et møde i Europaudvalget sidste fredag, hvor partierne skulle give energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mandat til forhandlinger om netop elmarkedsdirektivet på et snarligt Rådsmøde:

»Vi har beregnet, at en husstands udgifter vil stige fra 10-50 kr. til 75-135 kr. om året i 40 år, mens en virksomhed med 10 GWh elforbrug tilsvarende skal betale 150.000-270.000 kr. i stedet for 20.000-100.000 kr. om året. Samtidig vil forslaget også ændre det samfundsøkonomiske overskud på mellem 2,9-4,7 mia. til omkring et underskud,« sagde han på mødet i Europaudvalget og ville gerne vide, om ministeren er bekendt med, at forslaget kan true Viking kablets økonomi.

Læs også: Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var ikke umiddelbart bekymret for forslagets effekt på Viking Link-regnskabet:

»Regeringen er imod forslaget om at afskaffe modregningen af flaskehalsindtægterne i nettarifferne, og der er heller ikke flertal for dette forslag i Rådet,« sagde han.

Der er store handelsgevinster at hente for Energinet og elproducenterne ved etablering af Viking Link. Illustration: Energistyrelsen

Danmark skal være transitland

Lars Christian Lilleholt tilføjede, at regeringen har foretaget beregninger på Viking Link, og at det er regeringens bedste vurdering, at kablet er en god forretning for de danske elforbrugere og med til at sikre forsyningssikkerheden i både Danmark og England.

Læs også: Energiminister skal besvare byge af spørgsmål om Viking Link

I det hele taget talte ministeren meget varmt for, at Danmark skal være et transitland for strøm, og at det er derfor, man er i gang med at bygge Cobrakablet til Holland og har godkendt etablering af Viking-kablet:

»Vi har store indtægter på transit på el fra de omgivende lande, og vi udnytter på den måde hinandens ressourcer, så godt vi overhovedet kan. Derfor skal vi også have et europæisk elmarked, hvor el flyder på tværs af landegrænserne; det er gunstigt for Danmark og hele Norden, sagde han.

Det fik Søren Egge til at undre sig over, at Danmark nu ifølge ministerens ord skal være et transitland – fremfor et foregangsland, der formår at integrere vores store mængder af vindmøllestrøm, samtidig med at vi har en høj forsyningssikkerhed:

»Vi får mere og mere vindkraft, som forbrugerne har betalt en form for støtte til i de første år – men forbrugerne skal vel have glæde af den strøm, de har støttet, i stedet for at vi bare bygger kabler og sælger strømmen billigst muligt til udlandet,,« siger han.

Mest mulig handel er sørgeligt

Ifølge Enhedslistens energiordfører er der en helt afgørende forskel på, om vi skal være transitland eller et land, der bliver dygtigere til at bruge den stigende mængde strøm i varme- og transportsektoren.

"Det er virkelig sørgeligt, at regeringen bare tænker centralisering og mest muligt handel hen over grænserne,« sagde han og tilføjede, at hans parti ikke kan bakke op om direktivforslagene.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Venstre-minister Lars Christian Lilleholt mente dog, at det sagtens kan gå hånd i hånd at være både transitland og foregangsland, og at det giver rigtig god mening i regeringens øjne:

"Vi kommer snart op på store mængder vindmøllestrøm med de tre, kommende havmølleprojekter. Den grønne strøm skal vi lykkes med at få ind i det danske energiforbrug, så vi får mest muligt nytte af strømmen og vi samtidig ikke spilder den. Det kræver, at vi er koblet godt op med de øvrige lande; ikke mindst i Norden,« sagde han.

Flaskehalsindtægter vejer mest

Lilleholt tilføjede, at gode transmissionsforbindelser kan mindske behovet for ekstra reserve-kapacitet, og at der ikke er noget til hindring for, at man samtidig tager intiativer til at få mere el ind i varmesektoren for eksempel via afgiftslettelser på el.

Læs også: Milliard-dyrt elkabel mellem Holland og Danmark giver dyrere strøm

Flaskehalsindtægt udgøres af forskellen i elpris mellem to prisområder, som ejeren/ejerne af kablet får for at stille kablet til rådighed for transporten. I Vikingkabel tilfældet skal flaskehalsindtægten deles mellem Energinet og National Grid.

Ifølge Energistyrelsen udgør den danske flaskehalsindtægt mellem 7,5 og 10,3 mia. kroner i kablets levetid og er den største indtægtskilde i det samfundsøkonomisk regnskab.

Herefter kommer overskuddet hos elproducenterne, som ligger mellem 8,8 og 9,9 mia. kroner i samme periode. De forskellige tal skyldes beregning efter forskellige metoder.

Læs også: Skagerak-kabel giver norsk rekord-elproduktion

Elmarkedsdirektivforslaget skal behandles på et Rådsmøde den 18. december.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er jo gået sport i at stemme imod den videnskabelige del af EU og dens anbefalinger, fordi politikerne ved bedre, eller noget...

Kunne det tænkes at kommissionens anbefalinger skyldes, at sådan som el-markedet er skruet i sammen i dag, ikke er tilsvarende virkeligheden, og når vi bryster os af at have "lave" markedspriser, så skyldes det at markedsprisen ikke repræsenterer de reelle produktionsomkostninger, hvor betalingen for den difference alligevel ugennemsigtigt bliver betalt af forbrugerne, og på ingen måder resulterer i noget samfundsnyttigt andet end at berige nogle få, på andres beskatning, og det i øvrigt fuldstændigt skævvrider elmarkedet i forhold til det mulige og samfundsmæssigt forsvarlige på alle punkter...

Nå ja det tror jeg nu nok det gør, og dermed kan man kun grine(og bag efter græde) af den politiske debat, der kun har til formål at snakke forbi de reelle problemer, som EU-kommissionen i øvrigt er forpligtet til at forholde sig til.

  • 6
  • 4

I det mindste synes alle jfr. grafikken "Handelsgevinster 2030" at være enige om at det er forbrugerne, der kommer til at betale.
Sammen med bemærkningen:
"Energinet anerkender at varmepumperne vil være en bedre investering, men siger, at det ikke er deres opgave at bygge varmepumper"
- giver det et fint billede af at vi ikke alene opgiver at vise veje frem for effektiv energiudnyttelse, men også er til grin for vore egne penge.

Selvfølgelig med mindre vi er ved at udvikle en speciel og internationalt enestående ekspertise i etablering af transmissionsforbindelser. Det tvivler jeg nu på.
Men jeg er ikke i tvivl om tyskernes begejstring for den hurtige & smidige danske myndighedsbehandling, så sandt som Viking Link vil lettet presset på deres sendrægtige ditto ift. at få etableret nogle særdeles påtrængende transmissionsforbindelser sydpå.

  • 4
  • 1

I det mindste synes alle jfr. grafikken "Handelsgevinster 2030" at være enige om at det er forbrugerne, der kommer til at betale.

Nu er pointen jo at man med de nuværende regler skal lægge flaskehalsindtægterne sammen med forbrugerændringerne, så det ca. går ud på 0 hvis man er forbruger, på grund af lavere nettariffer.

Det kunne i øvrigt være interessant at se begrundelsen for forslaget fra EU - er der nogen der har et link?

"Energinet anerkender at varmepumperne vil være en bedre investering, men siger, at det ikke er deres opgave at bygge varmepumper"
- giver det et fint billede af at vi ikke alene opgiver at vise veje frem for effektiv energiudnyttelse, men også er til grin for vore egne penge.

Ifølge analysen vil investeringen i varmepumper og kablet ikke påvirke hinanden i nævneværdig grad. Så medmindre analysen er forkert, kan vi sagtens bygge varmepumper også.

Så vidt jeg har forstået, er varmepumperne blokeret på omlægning af afgiftssystemet.

En ting til, udtalelsen fra Søren Egge

»Vi får mere og mere vindkraft, som forbrugerne har betalt en form for støtte til i de første år – men forbrugerne skal vel have glæde af den strøm, de har støttet, i stedet for at vi bare bygger kabler og sælger strømmen billigst muligt til udlandet,,

vender forkert. Pointen er at vi sælger strømmen dyrest muligt.

De har samme type diskussion oppe i Norge hvor flere forbindelser risikerer at hæve prisen for forbrugerne.

Jeg tænker der er brug for et videre udsyn. Hvert region/land kan godt hver for sig beslutte sig for at have lukkede grænser, men frihandel virker altså på langt sigt.

En vision kunne f.eks. være at vi Danmark fik en stor offshore-industri med vindmølleparker i Nordsøen, til erstatning for fossilfelterne, med strøm der bliver solgt til Centraleuropa. Hvis parkerne om 10 år kan bygges uden støtte, så er der måske kun kablerne til hinder.

Det er ikke nødvendigvis et argument for dette kabel som jeg ikke ved ret meget om.

  • 2
  • 2

Jeg tænker der er brug for et videre udsyn. Hvert region/land kan godt hver for sig beslutte sig for at have lukkede grænser, men frihandel virker altså på langt sigt.

Er et komplet irrelevant når vi snakker om en vare(eller rettere den vigtigste ressource for et samfund, hvis pris og kontrol er alt afgørende for hvad vi reelt kan) der bliver meget omkostningstung og i øvrigt ineffektivt ikke at forbruge i det den bliver produceret og ikke kan transporteres uden tab, og i et system der bryder sammen, hvis ikke den er tilstedet eller er til stedet i for høj grad. Det er jo ikke dåsemad vi snakker om, trods vi har nogle DJØF folk der behandler det sådan.

  • 3
  • 0