EU's udfasning af russisk gas holder ikke: 'Planen vil tvinge virksomheder til produktionsstop'

EU vil på den korte bane reducere import af russisk gas med to tredjedele inden for det igangværende år. Men EU er tvunget til at blive ved med at forbruge store mængder russisk gas i mange år fremover. Ellers vil der opstå en massiv mangel på gas, der kan få virksomheder til at gå helt i stå med risiko for lukning. Mængden af gas for markedet er for lille til, at vi kan undvære russisk gas, siger Henrik Lindboe, der er energianalytiker ved Ea Energianalyse.

»Det kan efter min bedste vurdering ikke lade sig gøre. Der kan ikke eksporteres nok gas til Europa fra de andre markeder til, at vi kan trække den russiske gas ud af ligningen. Det lyder rigtigt godt at kunne sige, at man vil lukke for russisk gas. Men det er ikke realistisk,« siger Hans Henrik Lindboe. Han uddyber, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen på et år vil reducere forbruget på 150 mia. kubikmeter russisk gas årligt til 50 mia. kubikmeter gas. Halvdelen skal erstattes med flydende gas fra Qatar, USA og Algeriet.

»Det eneste realistiske er at omdirigere en del af den gas, som ellers skulle have været til Kina, Japan eller Sydkorea. Men så skal de lande jo have den gas et andet sted fra, og det er ikke noget, der kan gøres over en nat. Og man kunne forestille sig, at landene ikke uden videre vil være villige til det,« siger Hans Henrik Lindboe.

»Problemet er, at disse lande selv har fuld gang i deres gaseksport til de store importlande Sydkorea, Kina og Japan, hvis gasforbrug er i markant vækst. Så de er næppe villige til at afgive store mængder gas til os.«

Løsningen er ikke, at USA leverer gas til EU, da der ganske enkelt mangler de eksportterminaler, der skal til for at kunne få mere gas ud af USA.

»Der snakkes meget om, at Europa mangler importterminaler, men det er ikke tilfældet. Det, der mangler, er eksportterminaler i bl.a. USA. Så selv om USA er i stand til at øge sin gasproduktion ganske betragteligt på kort tid, kan landet ikke uden videre sende ekstra gas ud af landet. Det kræver, at amerikanerne får bygget eksportterminaler og skibe, hvilket selvsagt kommer til at tage år at finansiere og bygge,« siger Hans Henrik Lindboe.

Han sætter spørgsmålstegn ved, om det vil lykkes amerikanerne at leve op til aftalen om at eksportere 15 mia. kubikmeter ekstra gas på helt kort sigt. Det er godt og vel en tredjedel af de 50 mia. kubikmeter, som ligger i kommissionens plan.

Hans Henrik Lindboe frygter, at EU og USA i deres iver efter at indgå en aftale har undervurderet eksportflaskehalsene i både terminaler og skibe.

»Da de fleste gastransportskibe allerede er i brug, kan USA kun levere markant mere gas ved også at få bygget flere skibe til transporten fra USA til EU. Så længe der mangler både eksportterminaler og skibe, er det urealistisk at problemet i 2022 kan løses ved store nye skibstransporter af flydende gas fra USA til Europa. Dertil er det globale marked for LNG (flydende gas) simpelthen for anstrengt,« siger han.

Putin vil have rubler

Så længe EU står uden en realistisk plan for at gøre sig uafhængig af russisk gas på den helt korte bane, er unionen sårbar over for Putins luner.

Det skabte derfor også stor furore, da Putin i sidste uge proklamerede, at Vesten skal betale med russiske rubler for at få russisk gas, hvis den russiske gas skal flyde i det europæiske gasnet.

Seneste melding er, at Putin står ved sin trussel, som dermed fortsat hænger som tunge skyer over EU.

»Hvis Putin atter ombestemmer sig og reelt vælger at kræve rubler for gas, så kan det jo ændre situationen fuldstændigt. For hvad nu, hvis tyskerne og andre store EU-lande ikke vil betale i rubler? Så kan EU fra den ene dag til den anden skulle forholde sig til en meget hurtig nedlukning af russisk gas. Og hvis vi slet ikke længere får gas fra Rusland, så vil et stort antal europæiske virksomheder og fabrikker gå i stå op imod næste fyringssæson,« vurderer Lindboe.

Samfundet vil næppe lukke ned, da der fortsat vil være væsentlige gasforsyninger fra andre lande.

Ikke desto mindre vil der komme kamp om gassen de europæiske lande imellem. Nogle lande, som Italien, der baserer en stor del af sin elproduktion på gas vil være særligt hårdt ramt, pointerer energianalytiker Henrik Lindboe, der er analytiker ved Ea Energianalyse.

»Det kan have den konsekvens, at elpriserne igen stiger til himmels, at vi måske vil se egentlig rationering i nogle lande, og at mange virksomheder må lukke forretningen i perioder, fordi de ikke får gas til produktionen. Og så er man nødt til at sende folk hjem. Det kunne kickstarte en krise på linje med energikrisen i 70’erne i hvert fald i en periode - og udløse voldsomme rystelser i gasmarkedet med tårnhøje priser, så både borgere og virksomheder bliver nødt til at skære drastisk ned på deres energiforbrug.

»Konsekvenserne for samfundet vil være store, så de europæiske politikere er sat i et voldsomt dilemma med hensyn til kravet om at betale gas i rubler,« siger han.

Optimistisk - men muligt

Selv om EU efter Lindboes vurdering næppe kommer til at ryste afhængigheden af russisk gas af sig lige foreløbig, så tror han på, at det kan lade sig gøre på sigt.

»Jeg mener godt, at vi kan frigøre os inden for en 10-års tid. Lægger EU sig virkelig i selen ved at iværksætte alle virkemidler, så kan det nok lade sig gøre indenfor en tidsramme på 5-7 år. Og så lander vi omkring år 2030 i overensstemmelse med de politiske udmeldinger. Men det kræver altså en hel masse tiltag, der alle sammen skal falde i hak. Og selv om det er optimistisk, så er det jo ikke umuligt,« siger Henrik Lindboe.

»Det, der virker på lidt længere sigt, er i sig selv meget fornuftigt, da det er præcis det samme, vi skal gøre for den grønne omstilling. Vi skal øge energieffektiviteten, skifte fra gas til el, bygge nogle flere vindmøller og solceller og den slags. Det ved vi godt, at vi skal. Men nu har vi bare rigtigt, rigtigt travlt med det. Men uanset hvor hurtigt, vi gør det, så tager det stadig lang tid,« siger han, der som et dansk eksempel på, hvor lang tid det tager, nævner, at det kommer til at tage mange år at få de aktuelt 400.000 gasforbrugere til at konvertere til fjernvarme.

Tidsfaktoren herhjemme er dog knapt så kritisk, som i EU, påpeger han.

»Selv om den grønne omstilling herhjemme er rigeligt svær, ligger de store knaster på europæiske plan. Danmark ligger jo rigtigt lunt med vores Tyra-felt og al vores biogas, så når Mette Frederiksen siger, at Danmark skal gøre sig uafhængig af russisk gas, er det ikke svært. For vi er jo et gas-eksporterende land fra næste år. Og der gælder det bare om for os at hjælpe Europa ved at skrue så meget som muligt ned for vores forbrug af gas og komme af med forbruget alle de steder, hvor det giver mening,« siger Henrik Lindboe.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energi fra Aalborg Universitet er uenig i, at det ikke kan lade sig gøre at skrue importen af russisk gas ned med to trejdedele.

»Det kan lade sig gøre, hvis man både skruer voldsomt op for importen, laver besparelser og brændselsskift ved at erstatte noget af den naturgas, vi bruger, med olie og kul i en kort periode. Så mener jeg godt, at det kan lade sig gøre inden for et år,« siger Brian Vad Mathiesen, der pointerer, at der jo så er én tredjedel tilbage.

»Kommissionens officielle udmelding om at reducere den russiske gasimport med to tredjedele tager jeg til udtryk for, at det kan lade sig gøre at øge leverancen af LNG og erstatte noget af brændslen med kul og olie. Men det, den kun indirekte siger, at vi ikke kan gøre noget ved resten, altså den sidste tredjedel. Det er den del, der efter kommissionens vurdering skal lukkes virksomheder ned for,« siger han og slår fast, at det svarer til nedlukning af 10 pct. af forbruget af naturgas i Europa.

Han henviser til, at han for blot en uge siden offentliggjorde et notat, hvoraf det fremgår, at naturgas i 2020 dækkede 31 procent af det samlede energiforbrug i Europa.

»Hvis kommissionen siger, de kan erstatte to tredjedele, så er det 10 procent af det samlede forbrug, som vi ikke kan erstatte ved brændselsskift eller anden import af LNG. Det er kommissionens vurdering, og den er jeg enig i. Men de siger jo så ikke direkte, at der skal lukke virksomheder for 10 procent,« siger han.

Burde EU-kommissionen have sagt det?

“Man skal ikke puste til ilden. Det at lukke for gassen fra Ruslands side, eller at vi ikke vil aftage den er jo en del af det geopolitiske spil, og der skal man passe på med mellem linjerne at beslutte noget direkte eller indirekte. EU har valgt sine ord med omhu. Men min vurdering er, at man kan tolke kommissionens udmelding,« siger han.