EU’s præsidentkandidat lover CO2-reduktioner, klimalov og grønne investeringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU’s præsidentkandidat lover CO2-reduktioner, klimalov og grønne investeringer

Illustration: Bundeswehr/Jane Hannemann

Klimabank, klimamål, klimalov og klimaskat.

Der er knald på klimaløfterne fra Tysklands konservative forsvarsminister, Ursula von der Leyen, som tirsdag morgen holdt tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg for at vinde de 374 stemmer, hun skal bruge for at blive valgt til den magtfulde post som formand for EU-Kommissionen.

I talen slog hun fast, at hun indenfor 100 dage vil have en europæisk grøn aftale og klimalov, som skal sikre et CO2-neutralt EU i 2050 ved lov. Samtidig vil hun øge EU’s mål for CO2-reduktioner fra 40 pct. til 50-55 pct. i i 2030.

»Vores mest presserende udfordring er at holde vores planet sund. Jeg vil have, at Europa bliver det første klimaneutrale kontinent i verden i 2050,« sagde hun til de 751 medlemmer af EU-Parlamentet og fortsatte:

»Vores nuværende mål om at reducere vores udslip med 40 pct. i 2030 er ikke nok. Vi må stræbe efter mere.«

Den tyske politiker fortalte også, at hun ville lave dele af Den Europæiske Investeringsbank om til en klimabank. Det skal frigive over 1 billion - altså 1.000 milliarder euro - til grønne investeringer over det næste årti.

Desuden vil hun indføre en europæisk CO2-told, som skal beskatte varer, der ikke kommer fra EU for at sikre fair konkurrence på varer på trods af klimaregulering internt i EU.

»Vi er alle nødt til at bidrage - fra flytrafik til maritim transport til måden vi alle rejser og lever på,« sagde Ursula von der Leyen.

Løfter kan blive svære at indfri

Hvis Ursula von der Leyen bliver valgt som formand for EU-Kommissionen, når parlamentet skal stemme om hende i aften kl. 18, betyder det ikke, at hun bare kan knipse med fingrene for at få sine løfter igennem.

Kommissionen har eneretten til at foreslå lovgivning i EU-systemet, men efter det skal lovforslagene igennem et større lovgivningsapparat. Forslagene skal både behandles i EU-Parlamentet, hvor de folkevalgte EU-politikere sidder, og i Ministerrådet, hvor medlemslandenes relevante fagministre mødes.

De to parter kan både godkende, afvise og ændre de love, EU-Kommissionen foreslår. Historisk set har Europa-Parlamentet været mere progressivt end Ministerrådet. Det kan være svært at få ambitiøs klimalovgivning igennem Ministerrådet, hvor lande som Polen, Ungarn og Tyskland skal blive enige med blandt andre Danmark og Sverige.

Derfor er det heller ikke sikkert, at Ursula von der Leyen kan gøre alvor af sine klimaløfter, selv hvis hun bliver valgt i aften.

S og Konservative stemmer ja - SF og liste Ø siger nej

Aftenens afstemning er hemmelig. Det betyder, at alle 751 medlemmer at Europa-Parlamentet i princippet er fritstillet til, om de vil stemme ja eller nej - uafhængigt af deres eget parti.

Alligevel har flere af parlamentets partier meldt samlet ud, hvad de vil stemme. Det gælder for eksempel Grønne-EFA-gruppen, som SF er medlem af. Margrethe Auken, som er medlem af Europa-Parlamentet for SF, har tidligere delt et tweet af gruppen, som slår fast, at de stemmer mod Ursula von der Leyen i aften.

Også danske EU-politiker Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten vil stemme imod Ursula von der Leyen. Det har han gjort klart gennem en række udmeldinger på Twitter.

Til gengæld har både EU-parlamentarikerne Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre og Pernille Weiss fra Konservative tænkt sig at stemme for Ursula von der Leyen, som i sit hjemland Tyskland hører til det konservative parti CDU.

Ursula von der Leyen holdt sin tale kort efter kl. 9 i morges og besvarer spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet indtil kl. 12:30. Derefter har medlemmerne frem til kl. 18 at beslutte, om de vil stemme for eller mod Ursula von der Leyen som EU's næste kommissionsformand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Få lande har ført en tåbeligere energipolitik end Tyskland.

De slukker deres CO2 frie atomkraftværker, og holder liv i både kul og brunkuls kraftværker. Siden 2011 har Tyskland slukket ca 12 GWe atomkraft, eller hele Danmarks behov gange 2-3.

Tyskland presser Belgien for at slukke deres atomkraft, og Belgien er ved at bygge naturgaskraftværker for at erstatte deres CO2 frie atomkraft.

Tyskland har i flere årtier blokeret for Polens planer om at bygge atomkraft.

Tyskland er snart Ruslands største og bedste Naturgaskunde.

Tyskland er også hjemstedet for "dieselgate"

Så Tyskland skal styre den "grønne omstilling" i EU?

  • 8
  • 5

Ja. I Danmark gik EL og SF til valg på 70% reduktion uden noget som helst konkret
I dag kritiserer de von der Leyen med argumentet om at hendes tale ikke var konkret.
Selvom hun lovede en klimalov inden 100 dage. Ville EL og SF ikke også have en klimalov i Danmark? 50% reduktion i EU er trods alt noget der batter og man kan glæde sig over at den grønne dagsorden er ved at etablere sig bredt i EU.

  • 8
  • 2

I 2018 fik Tyskland 3,94 % af sit energiforbrug fra vind og sol.
Frankrig fik 1,35%
Tyskland udledte 1,84 t kuldioxid per kWhår (7260 kWh) energiforbrug.
Frankrig udledte tilsvarende 1,15 t kuldioxid per kWår.

Jeg kan ikke komme i tanker om et bedre udtryk for "den grønne omstillings" løgnagtighed.

Og så er atomkraft oven i købet billigere at etablere end vindkraft.

  • 4
  • 5

Hvorfor øge forvirringen omkring EU ved i overskriften at skrive 'præsidentkandidat'? Plejer det ikke at være ministerrådets formand (p.t. Donald Tusk), der omtales som EUs 'præsident'?

  • 6
  • 0

Ursula von der Leyen gik til valg på ambitiøse klimaløfter.
SF og Enhedslisten var imod Ursula von der Leyen fordi de ønsker at gennemføre ambitiøse klimaløfter.
Er jeg den eneste der har misset noget?

  • 4
  • 1