EU's kvotesystem nagler CO2-udslippet fast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU's kvotesystem nagler CO2-udslippet fast

Låst fast på godt og ondt. Sådan kan man godt sammenfatte klimaeffekten af EU's kvotesystem for CO2-udslip fra energisektoren.

På den ene side låses CO2-udledningen fast på et bestemt - og lavere - niveau, som altså skal sikre en vis reduktion i CO2-udledningen. På den anden side gør systemet det umuligt at nå længere ned i CO2-udslip ved at spare på strømmen, fordi mængden af udledningstilladelser er konstant og derfor vil CO2-udledningen blive handlet og skubbet rundt mellem de omfattede elproducenter.

Eller som det fremgår af et svar fra transport og energiministeren i april i år: "Hvis der produceres mindre el på de danske kraftværker som følge af elbesparelser, vil elsektoren kunne sælge de derved frigjorte kvoter, hvilket vil muliggøre en øget emission af samme størrelse et andet sted inden for den samlede EU-ordning."

Partner i EA-Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, bekræfter, at elbesparelser ude hos forbrugerne eller i industrien derfor ikke fører til færre CO2-udledninger i 2008-2012 end de, der er fastsat af kvoteloftet:

Gratis forurening under Kyoto

»Samme mekanisme gælder, hvis forbrugeren i stedet installerer solceller eller er med til at rejse en vindmølle. Det nedsætter heller ikke det aktuelle CO2-udslip,« siger han.

Kvotesystemet er en del af EU?s svar på kravene i Kyoto-aftalen, hvor de 15 gamle EU-lande tilsammen skal nedsætte CO2-udslippet med otte procent i forhold til 1990-udledningen. De otte procent er så fordelt ud på landene efter evne og ambitioner, og i Danmark har vi jo som bekendt lovet at reducere med 21 procent i forhold til 1990-udslippet. De nye EU-lande er ikke omfattet af de otte procent, men har andre mål.

Allerede tidligt vedtog EU-Kommissionen, at energi-producenter og store, energiforbrugende virksomheder skulle levere en stor del af reduktionerne. Men for at reduktionen kunne sker dér, hvor det var billigst, konstruerede man et handelssystem, som omfattede udslip fra de store energiforbrugere og -producenter. Disse producenter får foræret en vis mængde udledningstilladelser gratis, som de så kan handle med internt i EU.

Hver medlemsstat fastsætter selv, præcis hvor meget deres kraftværker og storindustri skal reducere - resten af det enkelte lands forpligtigelse skal så hentes hjem i andre sektorer og ved andre tiltag. Ikkekvotebelagte sektorer er således hele transportsektoren, landbrug og øvrige industri og så er det al opvarmning, som stammer fra kraftvarmeanlæg under 20 MW. Inden for de ikkekvotebelagte sektorer er der intet handelssystem og hvis forbrugerne sparer dér, betyder det en CO2-reduktion på det danske regnskab.

Dansk Energi er meget tilfreds med kvotesystemet og finder det "for firkantet" at sige, at besparelser ikke påvirker CO2-udslippet:

»Kvotesystemet bevirker grundlæggende, at CO2-omkostningerne indregnes i priserne. Det gør el dyrere og fører til at nye typer energibesparelser bliver rentable. Derfor bidrager besparelser til, at vi omkostningseffektivt når vores CO2-mål,« siger vicedirektør Lars Aagaard.

Loftet ikke totalt

Kyoto- systemet indebærer også, at selskaberne kan købe en vis mængde CO2-reduktioner i landene uden for EU og dermed fysisk udlede mere CO2 inden for EU end loftet tillader.

Netop derfor er Greenpeace meget kritisk over for kvotesystemet. Det giver ifølge organisationen producenterne mulighed for stort set at undgå hjemlige CO2-reduktioner, fordi de kan købe kvoter fra projekter i lande uden for EU. Det gør det svært at overbevise lande som Indien og Kina om, at de skal lægge sig i CO2-selen:

»Som systemet er nu, får man i perioden indtil 2012 den mest reelle CO2-reduktion ved selv at købe og destruere en CO2-kvote. Dong Energy kunne fremme troværdigheden som hovedsponsor i "spar 1 ton CO2", hvis de ville destruere egne gratiskvoter svarende til en dokumenteret elbesparelse hos deres elforbuger« siger Tarjei Haaland.

Ideen med CO2-kvotemarkedet var oprindelig, at kvoterne skulle blive en slags afgift på at forurene og at det med tiden skulle gøre det mere attraktivt at investere i mindre CO2-udledende produktionsteknologi. Om det sker, afhænger blandt andet af den fremtidige pris på en kvote, som handles på den nordiske elbørs, Nordpool. Konsulentfirmaet Econ - eksperter i kvotesystemet - vurderer, at prisen vil blive temmelig lav i perioden 2008-2012, omkring 120 til 150 kroner. Det betyder også, at en omstilling til mindre forurenende kraftværker må vente:

»Hvis kvotesystemet alene skal trække en omstilling til gas, skal vi helt op på kvotepriser på 225-300 kroner pr ton,« siger direktør Jørgen Abildgaard fra Econ.

Køb en kvote eller tag cyklen

Selvom det altså ikke gavner CO2-udslippet på kort sigt at spare på strømmen, så er alle eksperter dog rørende enige om, at vi skal spare på energien, fordi det er forudsætningen for en langsigtet omstilling til et bæredygtigt energisystem:

Og der er måder at sørge for, at danskernes elbesparelser kommer til at batte. For eksempel ved at danskernes elbesparelser direkte ton for ton giver en reduktion i kvoten for elselskaberne i næste Kyoto-periode efter 2012, hvor intet endnu er lagt fast. Eller ved at staten holder nogle CO2-kvoter tilbage, som de så kan destruere i takt med at forbrugerne sparer. Det er dog for sent i denne omgang, fordi alle kvoter er delt ud for indeværende periode:

Det kalder SF's energiordfører dumt:

»Det ville gøre 1 ton-kampagnen mere troværdig. Eller ministeren kunne gå på talerstolen og love, at hun vil nedsætte antallet af udledningstilladelser for kraftværkene i næste periode i takt med forbrugernes besparelser,« siger SF?s energiordfører Anne Grete Holmsgaard.

Men det afviser miljøminister Connie Hedegaard:

»Jeg kan ikke love noget konkret for en periode, vi intet aner om, men det er helt sikkert, at kravene skal strammes efter 2012,« siger hun.

Men indtil det sker, er det mere CO2-effektivt at købe en CO2-kvote og gemme den i skuffen end at spare strøm. På den måde trækker man reelt udledning af et ton CO2 ud af kvotemarkedet.

Man kan også spare på energien i de ikkekvotebelagte sektorer, som især er transportsektoren og individuel opvarmning. Så tag cyklen, drop flyrejsen eller udskift oliefyret med solvarme, varmepumper eller biomasse, så tæller det på Danmarks nationale CO2-regnskab.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten