EU's kvotesystem i krise
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

EU's kvotesystem i krise

EU's kvotehandelssystem er i alvorlig krise. Det vurderer forhenværende top-rådgiver for EU-Kommissionen, Jørgen Henningsen. Han er i dag seniorrådgiver ved European Policy Centre, som er en tænketank i Bruxelles.

Jørgen Henningsen tror ikke på, at systemet i 2008-2012 kommer til at medføre den omlægning af elsektoren til mere bæredygtige energiformer, som var ideen med kvotedirektivet. I stedet medfører kvotesystemet højere el-priser til alle og store fortjenester til elsektoren, fordi elsektoren blot vælter den ekstra omkostning til CO2-udledningstilladelserne oven i prisen på strøm.

»Når ingen er klar over, hvad der sker efter 2012, så ved elsektoren ikke, om de bliver straffet eller belønnet for at effektivisere eller omlægge produktionen. Og da virksomhederne har længere investeringshorisonter end fire år, er der ingen, der vil investere,« siger han.

Jørgen Henningsen fremhæver, at der aldrig er lavet en officiel EU-evaluering af prøve-perioden 2005-2007, så man kunne drage nogle erfaringer herfra og for eksempel sikre sig mod at dele for mange kvoter ud:

»Jeg er bange for, at 2008-2012 bliver til endnu en fjumre-periode i stedet for at vi kommer i gang med en omstilling, som reelt kan reducere CO2-udslippet fra den europæiske elsektor,« siger han.

Prisen på CO2-kvoter falder

Det milliard-store CO2-kvotemarked, hvor handel med udledningstilladelser skal foregå, har også vist sig at være så turbulent, at en reel stabil prisdannelse ikke er foregået. Priserne for en CO2-udledning faldt fra tæt på 30 euro pr. ton til 20 euro på bare to dage i maj sidste år og videre ned til 1 euro pr. ton i februar 2007. Pt er der slet ingen handel med CO2 for resten af 2007, fordi der er delt for mange kvoter ud til industri og elsektor i EU.

»Det duer ikke med så ustabilt et marked. Det kan investorerne ikke bruge til noget,« siger Jørgen Henningsen, som dog erkender, at man ikke kan forudse forløbet af næste periode, 2008-2012, hvor der er delt færre kvoter ud til industri og kraftværker, men måske stadig for mange i forhold til at sikre en reel reduktion.

Jørgen Henningsens egen konklusion på den forløbne periode er, at markedsmekanismerne ikke kan klare CO2-reduktionerne alene, men at man bliver nødt til at hjælpe dem.

For eksempel ved, at man politisk på EU-plan bliver enige om en slags priskorridor, som er en minimums- og maksimumspris for CO2-kvoterne. En priskorridor på mellem 20 og 40 euro pr. udledt ton CO2 vil kunne skabe en sikkerhed for investorerne og give mere klare signaler til markedet om, hvordan man prissætter CO2-udledningen:

»Designerne af kvotesystemet har været meget fokuseret på, at bare der var et marked, var det fint. Men det holder ikke - markedet må hjælpes,« siger han.

I EU diskuterer man lige nu, om man skal udvide kvotesystemet til også at omfatte flytrafikken - og andre taler om at udvide systemet til lande uden for EU. Det finder Jørgen Henningsen uigennemtænkt, når systemet ikke virker på den tunge industri og elsektoren endnu.

Det andet store problem ved kvotesystemet har ikke noget direkte med CO2-regnskabet at gøre. Men det er det faktum, at elsektoren scorer stor profit på systemet, fordi de uden videre kan sætte prisen på strøm op, i takt med at det bliver dyrere at forurene. Det kan få lov at ske, fordi den europæiske elsektor ikke er udsat for nogen form for international konkurrence, forklarer Jørgen Henningsen:

»Jeg synes, det er et problem, at elpriserne stiger for almindelige forbrugere og industrien, langt ud over hvad omkostningerne til en CO2-reduktion kan begrunde,« siger han og tilføjer, at kvotesystemets effekt på elpriserne især forgylder de gamle kernekraftværker med lave produktionsomkostninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten