EU's havvindmølle-kapacitet skal femdobles på otte år: »Det haster«

Illustration: E.on

For at opfylde EU’s klimamål i 2030 og 2050 kræver det en langt hurtigere udbredelse af havvindmøller, end det er tilfældet i dag, hvor »mange medlemslande halter bagefter med hensyn til den nødvendige omstilling til vedvarende energi«.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet, der med 518 stemmer for, 88 imod og 85 hverken/eller onsdag vedtog en ny strategi, der skal »afkorte procedurerne for at opnå en tilladelse og opfordrer medlemslandene til at indføre en gennemsigtig proces samt overveje at indføre tidsfrister for udstedelse af tilladelser«.

Dette skal hjælpe EU-medlemslandene til at opnå en samlet havvindmøllekapacitet i 2030 på 60 GW svarende til en femdobling af den nuværende, så 60 millioner europæiske husstande kan forsynes med grøn strøm. I 2050 skal havvindmøllekapaciteten på EU’s havområder udbygges til hele 340 GW.

Læs også: Vindbranchen om 2 GW ekstra havvind før 2030: Det er næppe gjort med det

»Dagens afstemning viser, at Europa-Parlamentet forstår, at det haster, og at vi sætter vedvarende offshore energi i centrum i kampen mod klimaændringerne. Vi er nødt til at indføre tidsfrister og fjerne de mange hindringer, der stadig står i vejen for en hurtig og vellykket udbredelse af vedvarende energi i Europa,« lyder det fra Morten Helveg Petersen (RV), ordfører for strategien om vedvarende offshore-energi og medlem af Renew Europe Gruppen (RE), i pressemeddelelsen.

Læs også: Underskud af grøn strøm: Danmarks VE-udbygning er på katastrofekurs

Europa-Parlamentet fremhæver, at omkostningerne ved offshore vindenergi er faldet drastisk i de seneste to årtier (et fald på 48 procent mellem 2010 og 2020), hvilket gør den til en af de mest konkurrencedygtige energikilder.

Som Ingeniørens søstermedie GridTech tidligere har beskrevet, så er havvind blevet så billig, at den tyske energigant RWE kort før jul indvilligede i de facto at betale den danske stat hele 2,8 milliarder kroner for at opføre en havvindpark ud for den vestjyske by Thorsminde.

Læs også: Danmarks grønne omstilling er flere vindmølleparker bagud

Et af kritikpunkterne mod havvindparker er havmøllernes indflydelse på det lokale dyreliv, men »havvindmølleparker kan gavne havets biodiversitet, hvis de udformes og bygges bæredygtigt«, lyder det fra Europa-Parlamentet, der tilføjer, at havvindmøller også skal »eksistere side om side med andre aktiviteter såsom fiskeri og søtransport«.

Læs også: Havvind eller fugle? Havplan skaber ny tvivl om vindmøller ved Omø

Læs også: Edderfugle eller vindmøller - nu vil politikere holde liv i havvind ved Omø

Dansk Energi roser strategien, der er afgørende for, at EU når sine klimaambitioner. Med 705 parlamentarikere fra 27 lande er EU-Parlamentet præget af mange forskellige holdninger og interesser, og derfor er Dansk Energis viceadministrerende direktør Anders Stouge også imponeret over strategiens høje ambitionsniveau.

»Det er et rigtig godt stykke politisk arbejde, og meget vigtigt at Danmark har fået afgørende indflydelse på en så central strategi. Med tæt adgang til Nordsøen og Østersøen ligger Danmark i et smørhul for den havvind, der er en hovedpulsåre i den omfattende direkte og indirekte elektrificering, EU’s klimamål kræver,« lyder det fra ham i en pressemeddelelse fra Dansk Energi.

Den netop vedtagne EU-strategi slår også fast, at der er behov for at styrke den elinfrastruktur, der skal transportere den grønne strøm fra vindmøllerne til forbrugerne. Det gælder transmissionsnettet, der fører store mængder energi over lange afstande og på tværs af lande, og distributionsnettet, som transporterer strømmen den sidste vej ud til forbrugerne. Derudover opfordrer Europa-Parlamentet i forbindelse med strategien, at der indføres et EU-dækkende forbud mod deponering af nedlagte vindmøllevinger inden 2025.

Læs også: Udtjente møllevinger skrottes i stedet for at genanvendes

Læs også: Ministerium har kendt til problemer med vinge-affald i årevis

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

340 GW vindkraft fylder ca 70000 kvadrat km, så en stribe fra Danmark til Spanien vil være omkring 20 km bred.

Jeg har svært ved at se det gå igennem, og er også nød til at spørge om miljøpåvirkningen fra sådan en kunstig bjergkæde?

  • 10
  • 49

340 GW vindkraft fylder ca 70000 kvadrat km, så en stribe fra Danmark til Spanien vil være omkring 20 km bred.

Vrøvl!

Vestas V236-15.0 MW placeret med tårnafstand = 6x rotordiameren, fylder 2 km2 pr mølle, så 340.000 / 15 x 2 = 45.333 km2.

Det mest sandsynlige er at ~2/3 = ~30.000 km2 bliver fordelt i Nordsøens 570.000 km2, hvor de i så fald udgør 5 % af Nordsøen, mens den øvrige 1/3 bliver fordelt i alle andre farvande omkring Europa, hvor de fylder endnu mindre.

  • 63
  • 8

Dette skal hjælpe EU-medlemslandene til at opnå en samlet havvindmøllekapacitet i 2030 på 60 GW svarende til en femdobling af den nuværende

Er der virkelig kun 12GW i hele EU?

Danmark alene har omkring 5GW.

Og for lige at sætte tingene i perspektiv, Norge har godt 33 GW installeret effekt vandkraft og 4GW vind.

Sverige har omkring 17GW vandkraft og omkring 7GW vind.

  • 28
  • 0

I følge Electricity map har Tyskland idag en installeret vindmølleeffekt på godt 60GW og producerede klokken 13 over 40 GW

  • 17
  • 0

Er der virkelig kun 12GW i hele EU?

Danmark alene har omkring 5GW.

Og for lige at sætte tingene i perspektiv, Norge har godt 33 GW installeret effekt vandkraft og 4GW vind.

Sverige har omkring 17GW vandkraft og omkring 7GW vind.

Okay, så du mener vindmøllekapacitet i alt.

Her har Danmark pt 7 GW vind, hvoraf 2,3 GW altså er havvind. (vandkraft-kapacitet er det jo lidt småt med, her til lands. ;-)

Sverige har 12,2 GW, hvoraf 0,2 GW er havvind.

Norge har ganske rigtigt 4 GW, kun landvind, men en del flydende havvindmølleprojekter i støbeskeen.

  • 22
  • 0

» vedtog en ny strategi, der skal afkorte procedurerne for at opnå en tilladelse og opfordrer medlemslandene til at indføre en gennemsigtig proces samt overveje at indføre tidsfrister for udstedelse af tilladelser«.

Oversat til almindeligt dansk:

"Vi har taget en princip belsutning om at havvindmølle parker implicit kun kan være godt for havmiljøet"

"Venligst tilsidesæt alle tanker om miljø krav og undersøgesler, da vi er ret bange for at vores princip beslutning ikke holder når det kommer til virkeligheden"

  • 5
  • 37

Her har Danmark pt 7 GW vind, hvoraf 2,3 GW altså er havvind. (vandkraft-kapacitet er det jo lidt småt med, her til lands. ;-)

Ok, jeg er godt klar over det var den samlede kapacitet, men jeg troede egentlig at havmøller udgjorde hoveddelen.

Sverige har 12,2 GW, hvoraf 0,2 GW er havvind.

Norge har ganske rigtigt 4 GW, kun landvind, men en del flydende havvindmølleprojekter i støbeskeen.

Ja burde have skrevet at det primært var land i Norge og Sverige, det var mere for at får den totale kapacitet ind i regnestykket.

For basalt set er der vel ikke noget problem i landmøller, slet ikke når man som Norge kan stille dem højt op, et sted hvor de ikke generer.

  • 19
  • 1

Danmark er fortsat det land i verden, med den suverænt højeste vindpenetration.

Storbritanien er med 49% AEP det land i verden med den højeste andel af havvind ift den samlede vindkapacitet, men Danmark følger lige efter med 45%.

År til dato har vores vindmøller leveret 3,7 TWh, svarende til 68% af al dansk elproduktion, og 74% ift elforbruget.

I Januar leverede vindmøllerne for 69,4% ift forbruget, og i Februar tilmed i dag kl 13:30 84,0% ift forbruget.

Til sammenligning har fransk atomkraft leveret 68,8% ift forbruget, med hhv 68,3% i Januar og 69,8% i Februar.

I de første 15,5 dage af Februar, har vindmøllerne leveret 54,2% Cf og havvindmøllerne alene 72,3% Cf.

Wind Power Rocks!

  • 44
  • 3

For basalt set er der vel ikke noget problem i landmøller

Der er bestemt ikke noget i vejen med landvindmøller, så længe de ikke kommer for tæt på beboerne, og der tages behørigt hensyn, så de ikke dominerer omgivelserne.

Men havvindmøller har, med deres generelt højere kapacitetsfaktor, evnen til at producere mere energi indenfor samme netkapacitet, hvilket gør energien nemmere at lagre og integrere.

Vi kommer næppe over 40% vindpenetration i Europa, uden hovedparten kommer fra havvindmøller, og da Nordsøen er langt det mest attraktive område, bliver dansk havvindmøllestrøm nærmest uundgåeligt en stor eksportvare i fremtiden.

  • 29
  • 0

Det er vel ikke fastslået at havvindmøllefundamenter forringer det havmiljø de placeres i, altså udover det areal af havbunden som de dækker? Altså set over tid, hvis det areal der dækkes af fundamentet er mindre end det areal der bestryges af havvand, vil der så være mere eller mindre liv i området?

Måske man med den rette udformning af fundamenterne, endda kunne få disse til at fungere som kunstige rev.

Jeg dykker gerne i min fritid og synes ofte at man kan observere at der meget hurtigt indfinder sig en masse liv på div. menneskeskabte konstruktioner under vandet - eks. kan et skibsvrag godt være fyldt af liv på en ellers relativ øde sandbund.

Det samme gør sig eks. også gældende omkring de bropiller jeg indtil videre har haft fornøjelsen af at besøge, hvor eks. en tur omkring Aggersundbroens kan være meget interessant, selvom sigten ofte ikke er mere end et par meter og strømmen kan være ret kraftig (der er mange hummere imellem de store sten, som danner bundsikring omkring pillerne, og pillerne er helt fyldte med div. livsformer).

  • 37
  • 1

Dvs DK+D har 10 mens resten af EU kun har 2 ?

Nok nærmere 16 GW, inkl. de 3,7 GW i Holland, 2,3 GW i Belgien og 0,2 GW i Sverige.

Så mon ikke ing.dk's Frederik Marcher Hansen sammenligner 2030-målet med en længe forældet statistik?

I øvrigt mener jeg det er irrelevant at se på EU i en havvindmøllesammenhæng, da North Sea Wind Power Hub, hvor Norge og Storbritanien spiller en stor rolle, bliver kernen i den fælles Europæiske havvindmøllesatsning.

  • 11
  • 0

Det er vel ikke fastslået at havvindmøllefundamenter forringer det havmiljø de placeres i, altså udover det areal af havbunden som de dækker?

Det er fastslået med ret stor sikkerhed at havvindmøllefundamenter (og ikke mindst det forbud mod bundtrawl, der eksisterer indenfor havvindmølleparker) forbedrer havmiljøet og vilkårene for marinelivet, bortset fra selve byggeperioden, hvor støjen fra byggeriet er forstyrende for især hvaler i nærområdet.

Hvalerne vender dog tilbage, så havmiljøpåvirkningen skal vel betragtes som 1,5 års forringelse efterfulgt af 30 års forbedring, da også hvaler tiltrækkes af det forøgede marineliv, som fundamenternes "rev-effekt" tilvejebringer.

  • 35
  • 1

For basalt set er der vel ikke noget problem i landmøller, slet ikke når man som Norge kan stille dem højt op, et sted hvor de ikke generer

spørg heller normændene (m/k)!:

Vi har gått fra et relativt tydelig «ja» til vindkraft i kommune-Norge til et veldig tydelig «nei», sa forsker Tor Håkon Jackson Inderberg ved Fridtjof Nansens Institutt under Arendalsuka 2021.

På samme møte bekreftet Kjetil Lund, direktør i Norges vassdrags- og energidirektorat (NVE), at det kan gå mange år før vi igjen ser noe til større utbygginger av alternativ energi i form av vindkraft.

– Det kan fort gå 5 til 10 år før vi igjen får noe særlig ny vindkraftutbygging i Norge, sa Lund...

https://forskning.no/energi-politikk/neppe...

  • 4
  • 24

Måske man med den rette udformning af fundamenterne, endda kunne få disse til at fungere som kunstige rev.

Jeg dykker gerne i min fritid og synes ofte at man kan observere at der meget hurtigt indfinder sig en masse liv på div. menneskeskabte konstruktioner under vandet - eks. kan et skibsvrag godt være fyldt af liv på en ellers relativ øde sandbund.

Jeg er ganske opmærksom på at der ofte kan være gevinster med vores menneskeskabte kunstige rev.

Men der er måske en grund til at naturen selv har lavet sandbunds "ørkener" ?

Ordentlige VVM undersøgelser der ikke er udstukket med en "på forhåndsfastlåst konklusion" er til en hver tid at foretrække !

  • 3
  • 31

Jeg er ganske opmærksom på at der ofte kan være gevinster med vores menneskeskabte kunstige rev.

Men der er måske en grund til at naturen selv har lavet sandbunds "ørkener" ?

Som du mener skulle være begrundet af hensyn til marinelivet, eller hur ?

Med mange årtiers bundtrawl-fiskeri overalt i Nordsøen, samt diverse udledninger af spændende kemikalier og ikke mindst olie, er der ikke ret meget på bunden af Nordsøen, der er som naturen selv har lavet den.

Alt taget i betragtning, skal det vel ikke foragtes at vi for en gangs skyd laver noget, der er til gavn for marinelivet?

  • 36
  • 3

Ok, jeg er godt klar over det var den samlede kapacitet, men jeg troede egentlig at havmøller udgjorde hoveddelen.

Ifølge energinet så skal du helt frem til 2030 inden havvind overtager landvind i Danmark. Energinet har et ret stort regneark kørende hvor man kan se hvad der estimeres :https://ens.dk/service/fremskrivninger-ana... . Du skal åbne "download dataark" og alternativt læse rapporterne: "AF21 - Baggrundsnotat - Vindmøller på havet" eller "AF21 - Baggrundsnotat - Vindmøller på land" . Noget af deres fremskrivning giver god mening. Noget af det ligner fri fantasi. Det er pænt præsenteret og let at finde informationerne.

  • 12
  • 0

Nej, men det er et problem for debatten at du forudsætter, på et ikke eksisterende faktuelt grundlag, at vi ikke sikrer at det vi laver, faktisk bliver lavet ordentligt!

Fra nærværende artikkel:

"Vi er nødt til at indføre tidsfrister og fjerne de mange hindringer, der stadig står i vejen for en hurtig og vellykket udbredelse af vedvarende energi i Europa"

Hvilke hindringer og tidsfrister mener du så der tales om, hvis det altså ikke er VVM undersøgelser og opsættende klage processer, der er skyld i tidsforsinkelser og hindringer ?

  • 3
  • 12

En del VVM'er er jo alligevel rent proforma. Hvad vinder miljøet ved at man først skriver en rapport for derefter at makulere den? Er måske bedre at politikerne toner rent flag.

  • 5
  • 4

Vi kommer næppe over 40% vindpenetration i Europa, uden hovedparten kommer fra havvindmøller, og da Nordsøen er langt det mest attraktive område, bliver dansk havvindmøllestrøm nærmest uundgåeligt en stor eksportvare i fremtiden.

Danmark var engang om ikke verdens bedste til skibe så tæt på.

Efter nogens mening døde det af velfærdstat og gik efter kort tid i statsfinancieret ilttelt over i et elforbruger financieret ditto for vindmøller og andet VE.

Det er koreanere der kan det der med skibe idag og KK iøvrigt også.

Det synes mig betænkelig at Korea som er velforsynet med stabilt kørende KK nu satser milliarder på havmølleudvikling med flydende møller.

Sælger Danmark havvindmøller fremover?

  • 2
  • 32

Måske skal vi også bare have proportionerne på plads. Der skal være 340 GW møller. Med møller på hver 15MW skal der ca. 23000 stk. til. Hvis de hver smadrer 10x10 meter på havbunden, så ødelægger de ca. 2,3km2. Østersøen er til sammenligning 377000 km2 stor. Det er under én promille som påvirkes - noget af det måske positivt. Brug hellere kræfterne på Lynetteholmen eller andre gakkede projekter hvor der nok skulle være lavet 50 gange flere VVM'er :)

  • 33
  • 1

Hvalerne vender dog tilbage, så havmiljøpåvirkningen skal vel betragtes som 1,5 års forringelse efterfulgt af 30 års forbedring, da også hvaler tiltrækkes af det forøgede marineliv, som fundamenternes "rev-effekt" tilvejebringer.

Kan det sikres at undgå resonans på hvalernes kommunikationskanaler?

Ved ikke om de er et problem, men mener der har været noget med lavfrekvente vibrationer fra landmøller, har havmøller samme påvirkning , og er det et problem?

  • 2
  • 17

Ifølge energinet så skal du helt frem til 2030 inden havvind overtager landvind i Danmark. Energinet har et ret stort regneark kørende hvor man kan se hvad der estimeres

Super godt link!

Hvad jeg lige kan udlede af regnearket, er følgende to grafer for hhv kapacitet og produktion: https://ibb.co/8dfRYxp

Kapaciteterne krydser ganske rigtigt hinanden lidt før 2030, men elproduktionen fra havvindmøller estimeres at overstige landvindmøller allerede midt i 2025.

Den samlede produktion af begge, estimeres at nå 80 TWh i 2040, hvoraf 66,4 TWh kommer fra havvind og 13,8 TWh kommer fra landvind.

Interessant i øvrigt at Energinet estimerer at landvindmøllekapaciteten topper i 2032-2033, og derefter begynder at falde.

  • 20
  • 1

Norge har ganske rigtigt 4 GW, kun landvind, men en del flydende havvindmølleprojekter i støbeskeen.

Arbejderpartiet i norge fører lige nu en kampagne, de kræver restriktioner på eksport af strøm, argumentet er at norge kan klare sig selv, også den grønne omstilling med nye industrier til batterifabrikker og grøn amoniak, samt at de kan tiltrække investeringer og nye arbejdspladser når de som de eneste kan tilbyde billig grøn hydro power, suppleret med ny vindkraft.

Hvis de får deres vilje er kampen om de laveste el-priser begyndt, så er det jo dumt at eksportere med højere priser til følge.

  • 3
  • 12

Fra nærværende artikkel:

"Vi er nødt til at indføre tidsfrister og fjerne de mange hindringer, der stadig står i vejen for en hurtig og vellykket udbredelse af vedvarende energi i Europa"

Hvilke hindringer og tidsfrister mener du så der tales om, hvis det altså ikke er VVM undersøgelser og opsættende klage processer, der er skyld i tidsforsinkelser og hindringer ?

  • Sagsbehandlingskapacitet?
  • Installationskapacitet?
  • De sædvanlige politiske benspænd, fra de der har venner i andre brancher end vindmøllebranchen?
  • You name it .... !

Flere udbydere har eksempelvis foreslået at starte VVM-processen for energiøen i Nordsøen, allerede nu, hvormed de forventer at den kan stå færdig allerede i 2028 i stedet for 2032-2033.

Det er en temmelig forhastet konklusion, for at sige det mildt, at det du citerer absolut må bestå i at kortslutte de lovbestemte VVM-processer, og da du med en sådan påstand ligefrem beskylder EU-parlamentet for at lægge op til lovovertrædelser, har du bevæget dig langt over tærsklen for dokumentationspligt.

  • 20
  • 1

Støj fra ramning af pælefundamenter, er højlydt, men heldigvis ikke langtrækkende, som de frekvenser hvalerne mestrer.

Hvis disse støjfrekvenser skulle være problematisk for hvaler på store afstande, så ville skibsfarten jo allerede være et helvede.

Mit spørgsmål gik på lavfrekvente frekvenser, underforstået under drift, men det klippede du pænt udenom da du svarer om noget med støj fra fundamenter som har med anlægsfasen at gøre.

  • 3
  • 14

Arbejderpartiet i norge fører lige nu en kampagne, de kræver restriktioner på eksport af strøm, argumentet er at norge kan klare sig selv, også den grønne omstilling med nye industrier til batterifabrikker og grøn amoniak, samt at de kan tiltrække investeringer og nye arbejdspladser når de som de eneste kan tilbyde billig grøn hydro power, suppleret med ny vindkraft.

Den argumentation, må du gerne linke til!

Ikke at jeg tror at det, før jeg har set din dokumentation, men sjældent har jeg da hørt noget så dumt.

Hvis de fordobler deres samlede elproduktion med 50% hydro / 50% vindkraft, så kan de højest dække 10% af EU+UK+N's energiforbrug, når det hele er elektrificeret, og kun i de år, hvor de ikke har tørår, for så er de jo nødt til at bruge deres egne vindmøller til backup, hvis de ikke længere vil lave gensidige udvekslingsaftaler med resten af EU.

Norge skal jo SELV bruge dobbelt så meget energi, når det hele er elektrificeret.

Hvem i alverden vil købe energi fra et land, som ikke kan levere i tørår, som netop er de år, hvor alle traditionelt står sammen om at sikre den norske vinterforsyning?

Det de andre lande har brug for, er ikke en fin, fodformet elleverance, som de kun kan få når der ikke er tørår i Norge. Det er derimod deres fleksibilitet og markedsrespons, som de kan tilbyde til en meget stor del af Europa i alle år, såfremt modtagerne kan kvittere med nettoeksport til Norge, i særdeleshed i tørår.

  • 20
  • 1

Mit spørgsmål gik på lavfrekvente frekvenser, underforstået under drift, men det klippede du pænt udenom da du svarer om noget med støj fra fundamenter som har med anlægsfasen at gøre.

Støj fra havvindmøllefundamenter er ikke langtrækkende, hverken i drifts- eller anlægsfasen.

Langt de kraftigste, og eneste problematiske, støjeffekter, forekommer i anlægsfasen, hvorfor jeg svarede med henvisning til denne.

Støj fra en 20 MW skibsskrue er mange gange kraftigere end støj fra et 20 MW havvindmøllefundament i drift, fordi skibsskruen afsætter hele effekten direkte i vandet, og involverer alle former for frekvenser og peaks, inklusiv kavitation.

Skibsskruerne er dog ikke værre end at de tiltrækker hvalers nysgerrighed, frem for at skræmme dem væk.

  • 24
  • 0

Flere udbydere har eksempelvis foreslået at starte VVM-processen for energiøen i Nordsøen, allerede nu, hvormed de forventer at den kan stå færdig allerede i 2028 i stedet for 2032-2033.

Det er en temmelig forhastet konklusion, for at sige det mildt, at det du citerer absolut må bestå i at kortslutte de lovbestemte VVM-processer (....)

Hvilken én af dem? Mig bekendt er der både en tysk, en hollandsk og en dansk og deres projekter hænger sammen. I det link jeg har givet i #19, kan man se, at Energistyrelsen (jeg skrev vist energinet forkert sidst), allerede har indregnet kapacitet for både den danske og de andre øer (gennem deres estimat i udleveringskapacitet) uden at afstyre den contigency der ligger i projekterne. Konklusionerne for øen i vesterhavet er allerede er givet på forhånd for Danmarks vedkommende, da Danmarks energiregnskab ellers ikke går op. Derfor bliver analyseforudsætningerne til en selvopfyldende profeti - en art defacto kortslutning af VVM direktivet. Hele meningen med VVM processen er, at det skal gå meget langsomt, så man får tænkt sig om. Du kan f.eks. let overbevise dig om at der er noget helt galt med de info der bliver stillet til rådighed om den danske energiø ud fra Energistyrelsen estimater for kapacitet på udlandsforbindelser.

  • 2
  • 16

Derfor bliver analyseforudsætningerne til en selvopfyldende profeti -

Analyseforudsætningerne er ikke en forudsigelse af hvad der kommer, men et værktøj så energinet ikke selv skal fastsætte betingelserne for deres fremskrivninger. De har ingen indvirkning på projekterne eller VVM, og de opdateres løbende så hvis et projekt udgår, så nedskrives forventningerne bare... Under analyseforudsætningerne fremskrives elprisen også, det betyder ikke at den er fastlagt de næste 20 år...

  • 12
  • 0

Er det ikke aktuelt nu at sprede møllerne ud over et større havområde end bare Nordsøen. Altså for at sikre at i det mindste nogle af møllerne har vind og de alle sammen ikke ligger døde hen i Nordsø-godt-vejr.

  • 12
  • 1

Det mest sandsynlige er at ~2/3 = ~30.000 km2 bliver fordelt i Nordsøens 570.000 km2

Thor vindmøllepark er 200 km2 for 1 GW, men ok, nye møller er mere pladseffektive.

Men, vi taler stadig om et område ca på størrelse med Danmark, forsynet med 280 meter høje møller. Jeg tænker havmiljøet vil nye godt af det, men luft og landmiljøet har ikke været diskuteret. Normalt dannes regnfald ved at luft stiger, afkøler og kondenserer. Vil så mange møller ikke have denne effekt, så regnen falder i havet, istedet for på land?

  • 1
  • 17

Hvilken én af dem?

https://finanswatch.dk/Finansnyt/kapitalfo...

I det link jeg har givet i #19, kan man se, at Energistyrelsen (jeg skrev vist energinet forkert sidst)

Ja, jeg fik også skrevet "Energinet estimerer", men det er helt korrekt ENS' estimat som indgår i Energinet's analyseforudsætninger (AF21).

Konklusionerne for øen i vesterhavet er allerede er givet på forhånd for Danmarks vedkommende, da Danmarks energiregnskab ellers ikke går op.

Den forstår jeg ikke: Hvilket energiregnskab går ikke op, hvis man fremskynder projekterne?

Alt andet lige, kan det vel kun betyde at vi behøver mindre brændselsenergi end ellers estimeret, og det gør det jo kun nemmere at få til at gå op.

Der er trods alt en hel del rum for energipolitiske og planmæssige justeringer, 10-20 år ud i fremtiden, især når priserne på havvindmøller bliver ved med at vise sig billigere end ENS og regeringen har forudset.

Det er vel også det Europa-parlamentet lægger op til i pressemeddelelsen.

Derfor bliver analyseforudsætningerne til en selvopfyldende profeti - en art defacto kortslutning af VVM direktivet. Hele meningen med VVM processen er, at det skal gå meget langsomt, så man får tænkt sig om.

Den præmis køber jeg ikke, før jeg får den dokumenteret!

VVM er en tung, lovfæstet process, men der står intet i direktivet om at det skal gå langsomt, eller at man ikke må sætte ressourcer ind på at gennemføre den hurtigere, og der foreslås absolut heller intet i pressemedelelsen i retning af at kortslutte VVM processen eller springe over hvor gærdet er lavest.

Der står derimod ordret at "opfyldelsen af 2030- og 2050-målene kræver en hurtigere udbredelse af vedvarende offshore energi, men at det maritime rum og kysterne samtidigt skal forvaltes mere bæredygtigt."

Bemærk især "mere bæredygtigt".

  • 21
  • 0

Ikke at jeg tror at det, før jeg har set din dokumentation, men sjældent har jeg da hørt noget så dumt.

Det de andre lande har brug for, er ikke en fin, fodformet elleverance, som de kun kan få når der ikke er tørår i Norge. Det er derimod deres fleksibilitet og markedsrespons, som de kan tilbyde til en meget stor del af Europa i alle år, såfremt modtagerne kan kvittere med nettoeksport til Norge, i særdeleshed i tørår

Det er nok ikke slik det påstås at Arbeiderpartiet fører en kampanje ... se #31. Så Søren Lund har rett så langt!

Arbeiderpartiet sier derimot følgende: Norge skal ha en stabil og lav pris på strøm hele tiden og vi vil sørge for et kontinuerlig høyt strømoverskudd (ca 10%). Det virker som at Ap ikke ønsker å gjøre noe med markedsordningene.

Flere andre partier er for det som står i #31. Altså frigjøre seg fra Nord Pool, styre fyllingsgraden på bassengene hardt og styre kabelflyten (alt i den grad det er nødvendig for å sikre målsettingen om lave og stabile priser).

Problemet med Ap er at en med en situasjon som nå (stort strømunderskudd i Europa slik at svært dyr strøm må produseres), så er det ikke mulig å oppnå lave og stabile priser i Norge uten å røre markedsordningene og uten hard regulering av fyllingsgradene i bassengene (og dermed struping av eksporten). I Norge er det ca 0,01 promille av befolkningen som synes det er greit at i en situasjon hvor vi har nok strøm (i bassengene om vi ikke eksporterer) og det koster i snitt 8 øre per kWh, at vi skal betale rundt 200 øre og stadig svingene fra time til time. I Norge nekter vi på å være med på slik galskap (til Søren Lunds dype fortvilelse). Vi nekter på å gi opp våre fordeler som gir grunnlag for en stor prosessindustri i Norge (aluminium og andre metaller, papirindustri etc) og vi nekter på å måtte betal astronomiske priser for strøm i vintermånedene og vi nekter på å få en labil situasjon på priser og lønninger på grunn av strømpriser som beveger seg som berg og dalbane i to tusen meters høyde. Kort sagt vi forlanger en tilbakegang til sunn fornuft og bort fra markedsfundamentalisme.

Norge kan tilby EU to ting, vårt årlige kraftoverskudd (og kjøpe kraft til markedspris i tørrår eller med lite vind). Vel så viktig er at vi kan stille opp med kortsiktig kraftutveksling (vi sender ut like mye som vi får tilbake), som kan gi god balanse for vindkraft i Danmark. Alt dette kan vi gjøre uten å importere ekstreme strømpriser i år med samlet underskudd på strøm i Europa.

Ikke noe land oppfører seg så dumt at det sager over den grenen det sitter på. Slik tenker folk flest i Norge, men mardesfundamentalismen har satt seg så godt i en del av det politiske etabilssementet at det ikke lenger kan tenke klart!

  • 5
  • 4

Jeg er ret overbevist om at "tidsfrister" går på de administrative og retslige muligheder, der er for at forhale ting i Tyskland. Ex: TenneT's Suidlink; der går 14 år fra planen er vedtaget til den kan tages i brug. Den er på 4 GW. I og med at Tyskland ligger centralt i EU, bliver der brug for et anseeligt antal af disse forbindelser på tysk grund. Tyskland med den nuværende lovgivning er simpelthen en administrativ prop i EU i forhold til omstilling til et elbaseret samfund.

(Til sammenligning på broområder: Storebælt 11 år, Øresund 9 år, Femernbælt (mindst) 20 år fra politisk vedtagelse til realisering. Lidt urimeligt kan man tilskrive de ti år ekstra til Fermern til trakasserier og benspænd som ikke har givet ekstra information til projektet.)

Et helt rimelig projekt kunne være en massiv forbindelse fra Nordsøen til Polen og videre mod Baltikum og resten af Visegrádlandene. Den kommer til at berører 5-9 tyske delstater med hver deres procedure og retslige systemer. Kan lidt optimistisk stå færdig i 2035, men sandsynligvis senere.

  • 8
  • 0

Kort sagt vi forlanger en tilbakegang til sunn fornuft og bort fra markedsfundamentalisme.

Hvor langt tilbage skal den tilbagegang gå, efter som I med stor iver har anlagt kabler til jeres nabolande, lige siden 1970'erne, så de kunne forsyne jer med energi på markeds(fundalistiske)vilkår, når nedbøren ikke rakte til at forsyne jer med billig energi frem til vårflod?

Der er mig bekendt heller ingen, der har tvunget jer til at forbinde kabler, ej heller til UK, som I lige har forbundet, eller til at være medunderskriver på NSWPH aftalen.

Jeg formoder der er politisk mandat i Norge til disse projekter, som bygger på gensidige markedsprincipper, og at de norske energimyndigheder kan se fornuften i det, siden de realiseres.

At folk så bliver sure, når de en sjælden gang oplever høje energipriser, er jo ikke anderledes i Norge end i resten af Europa, men at tro at man sikrer sig mod astronomiske energipriser i vintermånederne, ved at frigøre sig fra Nordpool og isolere sig i et energisystem, hvis hovedbestanddel er den årlige nedbør, uden tilstrækkelig backup på egen grund, er - undskyld mig - skingrende naivt!

  • 16
  • 3

Et helt rimelig projekt kunne være en massiv forbindelse fra Nordsøen til Polen og videre mod Baltikum og resten af Visegrádlandene. Den kommer til at berører 5-9 tyske delstater med hver deres procedure og retslige systemer. Kan lidt optimistisk stå færdig i 2035, men sandsynligvis senere.

Tyskerne sender jo gladeligt deres vindmøllestrøm over den danske grænse, og betaler ligefrem danske vindmøller for at stoppe, så de selv kan afsætte strømmen, så nu du nævnter det, kunne man jo overveje at trække en stribe søkabler fra Sønderjylland gennem den danske, polske og baltiske del af Østersøen, hvis Tyskland ikke selv kan få fingeren ud?

  • 22
  • 0

Den der energi-Ø er stadigvæk placeret mystisk.... (https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindener...)

https://ens.dk/ansvarsomraader/vindenergi/...

  • Det skal bygges som JointVenture med andre lande. Det er ihvertfald meningen, for HVDC-linksne som koster 40%.
  • Der er lavvandet område lige omkring der hvor landenes grænser støder sammen https://www.marineregions.org/maps.php?alb...
  • Placering midt i zonen på det område som er bedst egnet til opstilling, må da alt andet lige give lavere projekteringer

Danmark skal ikke bygge en ø der hvor det er foreslået tæt på Danmark. Øen skal ud i midten af nordsøen, der hvor der er lav-vande - dvs. dogger-bankke der er helt oppe på 13m dybde, hvor det er lavest. MEn det skal der indgås pan-nordsøs aftale herom.

Dokkebanke skal vel dækkes med møller hvis vi skal i mål. Aftal med de omkring liggende lande, at det er marine-reservat og afsat til vindproduktion fra 2025 og de neste 150 år frem.

  • 19
  • 0

Normalt dannes regnfald ved at luft stiger, afkøler og kondenserer. Vil så mange møller ikke have denne effekt, så regnen falder i havet, istedet for på land?

Du har fat i en funktion der virker over land, når et område bliver opvarmet og der dannes kumulus-skyer. Vinden dannes af høj og lavtryk. Den er en funktion af luft der prøver at flytte sig fra høj- til lavtryksområder, godt modereret af jordens rotation/coriolis-effekten. Når den løber ind over land er det 'rugheds-elementerne' på jorden der bremser vinden så den kan stakke op og give vand.

  • 4
  • 0

Bare Tyskland skal bruge op til 440 gw VE kapacitet i deres optimistiske setup for 2050, hvor du kun tror deres elforbrug vil stige 50%ved en total VE omstilling(rapport fra Fraunhofer)

Skaleres det op til hele Europa bliver det ca 2500 - 3000 GW kapacitet - skal havvind dække bare 20% - som Tyskland regner med i deres setup, bliver det næsten 500 GW - 600 GW - men de har selvfølgelig ikke A-kraft som option.

Regner EU stadig med at 20 - 25% af strømproduktion skal ske med A-kraft i 2050 som nu ??.

https://www.statista.com/statistics/800217...

  • 2
  • 0

Mnjae, ikke altid:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/marsvi...

Nej, skibsskruer under vandet er ikke en fornøjelse.

Har flere gange ligget på 30meters dybde i trafik-separeringen nord for Helsingør hhv. ved Ven (Vraget Otto, Emil Retlaff, og Ven-prammen) imens coatere, norgesbåden olign. går forbi ca. et par hundrede meter væk. Det hele ryster og man kan ikke gøre andet end at holde fast til det er overstået.

Det værste var nok den tyske marine, der kom buldrende i høj fart ned gennem sundet på øvelse med ret store hurtigtgående fartøjer som gik tæt på os ved helsingør - det var sgu ikke noget det tiltrak nogen pattedyr skulle jeg hilse og sige.

PS: Mit billede er mig i inderdragt ude ved Ven (Vraget Robert), med en rød-klubhue på (og jeg kan ikke skifte billedet).

Vrag i øresund

  • 5
  • 0

Men 👍 fra en meddykker 😊- selv om jeg efter +1500 dyk er gået lidt træt i dyk i Danmark - vil hellere klappe en haj end kigge på rust 😉

JA, jeg har også rEvo-rebreatheren liggende nede i skuret, som er meget tør og ikke har set vand i et nogle år... Det tropiske grej har dog været i vandet, selvom vi var ved at strande på Malapasqua da Corona brød ud, rævehajerne nåede vi dog, og så de sidste fly hjem....

Cognac-nissen?😎

En vaneforbryder der stjæler cognac typisk op til jul, og bor i Furesøen. Det sker hvert eneste år, så vi mangler altid noget til kakaoen d. 24/12.

Men røde hue er røde næser klares på vandet med øl og trylledrik (1 del ribena+1 del kogende vand+1 del hansenrom i termoflaske).

  • 1
  • 0

Politikere bør ikke "satse/investere/..." skatteborgernes og/eller energiforbrugernes penge i retning af specifikke energiteknologiske løsninger (som f.eks. 60 GW havvind), men snarere snøvle sig til at etablere de længe manglende logiske (målopfyldende) og teknologineutrale rammebetingelser, der får de klogere markedskræfter til at sammenstykke det samlet set mest samfundsøkonomiske system. Dette inkl. evt. fornøden backup, energilagring, infrastruktur, undgåelse af stærke klimagasser og kulstofdeponering.

De længe manglende rammebetingelser er især:

A) En teknologiuafhængig CO2e-afgift "med fortegn", dvs. inkl. (f.eks samme) tilskud til CO2e-reduktion.

B) Et samtidigt forsyningssikkerhedsbefordrende tilskud til elproduktion i kun/fortrinsvis(?) tidsrum med særligt behov. Det simpleste er formentlig et tilskud oven i elmarkedsprisen, når denne er over (yderligere kapacitets-behovs-indikerende) 30/40/50(?) øre/kWh. Det bør således være slut med garanterede mindstepriser og (desværre lignende) aftaler af typen "CfD", der - nærmest omvendt - er støtte til den elproduktion, der er mindst behov for, og som ødelægger elmarkedet for især den mindre men kvalitativt vigtigere, regulerbare og således backup-ydende el-produktion.

Med sådanne teknologineutrale rammebetingelser kan det også undgås, at de mest konkurencedygtige kommercielle aktører blot "sidder på deres hænder" og venter på, at deres lobbyister besnakker politikerne til særlige konkurrenceforvridende fordele, ligesom behovene for bl.a. elforsyningssikkerhed, undgåelse af stærke klimagasser og kulstofdeponering ikke fortsat vil være noget, der kun tales om, for senere at udløse store ekstraregninger til skatteborgerne og/eller energiforbrugerne.

Der bliver uden tvivl behov for rigtig meget havvind, men hvis kapaciteten dekreteres politisk, vil alt muligt andet fornødent, og herunder "lavere hængende frugter" også skulle udvælges og støttes af vore politikere, hvoraf de færreste har de fornødne kompetancer.

End ikke vore system-/scenarieanalytikerne vil kunne råde politikerne i sikker retning af det optimale, bl.a. fordi data for de betragtede teknologier vil ændre sig med tiden og nogle af de bedste kommer måske endda slet ikke i betragtning.

Det sidste gælder desværre min egen mangeårige "klima- og VE-kæphest", som er højeffektiv, næringsstof- og biokoksrecirkulerende central bio-kraftvarme baseret på brændselsfleksibel og askeseparerende forkoblet lavtemperaturforgasning. Løsningen, der bl.a. kunne reducere behovet for både kul og dyre importerede træpiller, ville give mulighed for mindst 3 GW el på blot halvdelen af den typisk opgjorte danske bioenergiressource (240 PJ). En sådan kapacitet, med mulighed for op imod 20 % ekstra el i kondensdrift og overlast, ville have været en guldgrube for anlægsejerne de seneste måneder, men løsningen er desværre fortsat ikke blevet lagt ind i Energistyrelsens "teknologikatalog", hvorfra data hentes ind i bl.a. den typisk benyttede Balmorel-model.

Det sidstnævnte ville ikke være afgørende under de ovennævnte teknologineutrale rammebetingelser (fordi de kloge markedskræfter godt selv kan regne), men især de klogeste skal bare ikke have noget klinket, så længe vore politikere forholder sig meget negativt til selv CO2e-negativ bio-kraftvarme, for istedet at støtte/dekretere konkurerende VE, der i både hyppige og vanskeligt forudseelige tidsrum presser elmarkedsprisen i bund.

  • 2
  • 4

.... men snarere snøvle sig til at etablere de længe manglende logiske (målopfyldende) og teknologineutrale rammebetingelser, der får de klogere markedskræfter til at sammenstykke det samlet set mest samfundsøkonomiske system ...

Øh - så du mener, at markedet er "klogere" .

Helt på samme måde som "markedet" har sikret os en forurenet klode hvor det bedre kan betale sig at producere våben end at sikre vor fremtid.

I mine øjne er troen på markedet lige så valid, som troen på Gud eller det Flyvende Spaghettimonster.

  • 4
  • 7

Normalt dannes regnfald ved at luft stiger, afkøler og kondenserer. Vil så mange møller ikke have denne effekt, så regnen falder i havet, istedet for på land?

Du har fat i en funktion der virker over land, når et område bliver opvarmet og der dannes kumulus-skyer. Vinden dannes af høj og lavtryk. Den er en funktion af luft der prøver at flytte sig fra høj- til lavtryksområder, godt modereret af jordens rotation/coriolis-effekten. Når den løber ind over land er det 'rugheds-elementerne' på jorden der bremser vinden så den kan stakke op og give vand.

Så det er rugheden der giver kumulus skyer, med efterfølgende regnbyer?

Jeg ville forvente at det var når solen bager på landjorden at temperaturen steg og og at den nu vamere fugtige luft med lavere massefylde søgte opad indtil luften rammer koldere luftlag hvor den synker ned på et koldere luftlag og får sin karakteristiske sorte bund, for den afkølede sky kan ikke længere indeholde det vand den tidligere har optaget.

Jeg ville forvente at når solen skinner på vand, vil en del af lyset gennembryde vandspejlet og opvarme længere nede, en del vil reflekteres og forsvinde i form af lys, og kun en meget lille del opvarme luften over vandspejlet, vandet kan til gengæld opsuge enorme energimængder, så jeg ville ikke forvente en effekt af temperaturstigning der fik luften til at blive lettere og stige opad.

Jeg vil forvente at rughed/tab fra vindmøllerne også vil optages af vandspejlet, luften i det bestrøgne areals højder vil møde modstand, og øge hastigheden på den luft der uhindret suser under og hen over vandspejlet.

Min konklusion vil være at der ikke er effekt nok til at danne kumulusskyer.

Har du et link der bekræfter eller afkræfter mine forventninger?

  • 0
  • 6

der får de klogere markedskræfter til at sammenstykke det samlet set mest samfundsøkonomiske system.

Markedskræfter og samfundsøkonomi er to vidt forskellige ting, når systemet er sammensat af så mange forskellige aktører der ikke har de samme bagvedliggende interesser...

Dels har vi producenterne der skal have deres forretning til at give værdi og de vælger at investere i den kapacitet der kombinere risiko og fortjeneste. Før dem kommer selskaber der bygger produktionskapacitet og selskaber der søger for finansiering af byggeriet. Der ud over er der TSO og DSO der bygger og driver selve nettet. Så kommer handelselskaberne der forbinder forbrug og produktion. Både de langsigtet kontrakter og de korte udsving. Og til sidst forbrugerne der skal finansiere det hele og også fylde statskassen op...

Alle interessenterne vil meget gerne skubbe en regning over til naboen, for at forbedre sin egen forretning. Og er lidt ligeglad med det overordnet mål om samfundsøkonomisk billigste løsning. Derefter kommer risikovilligheden til at tage en investering nu, på baggrund af ikke-vedtaget forventninger i fremtiden... Det er f.eks. meget billigt at lægge et ekstra kabel, når der er gravet op, end at grave to gange. Men hvad hvis der ikke bliver behov for det, så er det dyrere, eller hvad med tre kabler? Hvem skal træffe det valg?

  • 10
  • 0

Tyskland: Ult. oktober 2021. VIndmøllekapacitet 63,8 MW. Ydelse oktober 2021:

Gennemsnit: 18 GW Maks: 46 GW Min: 0,3 GW

Tyskland vindydelse hele 2021 Gennemsnit: 13 GW Maks: 47 GW Min: 0,15 GW

17 lande i Vesteuropa vindydelse i 2021:

Gennemsnit: 36 GW Maks: 96 GW Min: 4,6 GW

Er der slet ingen, der tænker over, hvor den "fossilfri" back-up skal komme fra? Uden denne dur vindkraft jo ikke til ret meget.

  • 3
  • 23

Iflg. BP Energistatistik 2021 var EU.s Energiforbrug i 2020 ialt 1926 GW. Vindydelsen i 2021 var 36 GW svarende til 1,9%. Så hvis Verden går under, hvis vi ikke bliver fossilfrie i løbet af 30 år, ja så går Verden under.

  • 3
  • 23

Iflg. BP Energistatistik 2021 var EU.s Energiforbrug i 2020 ialt 1926 GW. Vindydelsen i 2021 var 36 GW svarende til 1,9%. Så hvis Verden går under, hvis vi ikke bliver fossilfrie i løbet af 30 år, ja så går Verden under.

Hvilket er årsagen til at havvindmøllekspaciteten skal 5-dobles på kun 8 år... Det er vist kun solpaneler der har de samme forventninger? Hvis andre vil være med til at dække energibehovet i fremtiden, så må de hellere få fingeren ud og fremlægge nogle planer.....

  • 17
  • 2

Hvor vil MIchael Rangaard få energien fra, når vinden ikke blæser. Og hvordan ser katastrofescenariet ud, når resten af Verden må forventes fortsat at øge sit forbrug af fossile brændstoffer. Ellers kunne den jo heller ikke forsyne os europæere med tekstiler, sko, kemikalier, metaller og andet nødvendigt? Produktionen af dette har vi jo i høj grad sendt uden for Europa, for at kunne fremstå i et fromt lys. Det begyndte med Svend Aukens erklærede målsætning for den første kuldioxidafgift i 1992. At ændre produktionen - i Danmark- fra at være energiintensiv til at være arbejdskraftintensiv. Den første del af operationen lykkedes langt hen ad vejen. Men den globale kuldioxidudledning blev ikke mindre. Et hykleri og en løgnagtighed, der var til at bræklke sig over.

  • 4
  • 24

Hvor vil MIchael Rangaard få energien fra, når vinden ikke blæser.

Hvorfor vil Søren Holst Kjærsgaard så gerne brænde fossile brændstoffer af? Og Kunne du ikke bare læse et at de mange steder hvor jeg har svaret dig på det spørgsmål?

Og hvordan ser katastrofescenariet ud, når resten af Verden må forventes fortsat at øge sit forbrug af fossile brændstoffer.

Det er du vist heller ikke i tvivl om? Men hvorfor må det forventes?

  • 17
  • 4

Nordsøen kommer til at dominere, når det gælder placeringer. Fordi Nordsøen kombinerer attraktive vindforhold med gode vanddybder og bundforhold. Det vil medføre en mindre krig mellem fiskerierhvervet og elforsyningen i Nordsøområdet.

Den "krig" vil illustrere, at havmøller beskytter havet imod fiskeri. Om det så får fangstmængderne til at falde eller stige er lidt svært at vurdere, fordi bestandene jo formentligt vokser, når der er "hellesteder" fra fiskerne?

Brexit eller ej, Danmark og UK bliver nogle af de rigtigt store spillere i fremtidens europæiske energiforsyning. Og derfor på lidt længere sigt også dominerende spillere indenfor råvareforsyningen, fordi vi vil ende med at udvinde mineraler fra havvand. Også når det gælder CO2-lagring og PtX ser Nordsøregionen lovende ud.

  • 20
  • 1

Hvorfor vil Søren Holst Kjærsgaard så gerne brænde fossile brændstoffer af?

han ser såmænd nok blot 'post Covid' realiteterne i øjnene:

"Eighteen months ago, we were in a global apocalypse for the energy sector, and now you’re talking about out-sized returns,” said Travis Stice, chief executive officer of shale driller Diamondback Energy Inc. “We should all pause and recognize the tectonic shift.”

The market’s about-face has huge implications for the global economy—not just the immediate boost to inflation and the empowerment of petrostates like Russia and Saudi Arabia—but also long-term consequences for the transition to cleaner energy. A world that’s supposed to be learning to live without fossils fuels has witnessed the spectacle of White House officials calling on OPEC+ to boost oil production while attending the COP26 climate conference in Glasgow...

https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

  • 2
  • 19

Så det er rugheden der giver kumulus skyer, med efterfølgende regnbyer?

Jeg kom til at præsentere de to forskellige funktioner i samme åndedrag. Landvarme og kumulus er den ene.

Luftmasserne bevæger sig principielt mod lavere tryk - de store luftmasser ser vi på tv-skærmen's høj/lav-tryksområder, med vindretningerne stærkt forskruet af coriolis.

Jeg ville forvente at når solen skinner på vand, vil en del af lyset gennembryde vandspejlet og opvarme længere nede, en del vil reflekteres og forsvinde i form af lys, og kun en meget lille del opvarme luften over vandspejlet, vandet kan til gengæld opsuge enorme energimængder, så jeg ville ikke forvente en effekt af temperaturstigning der fik luften til at blive lettere og stige opad.

Vand varmes up meget langsommere end jord - du vil ikke kunne detektere dagligs ændringer påvirke vinden.

Jeg vil forvente at rughed/tab fra vindmøllerne også vil optages af vandspejlet, luften i det bestrøgne areals højder vil møde modstand, og øge hastigheden på den luft der uhindret suser under og hen over vandspejlet.

ikke forstået

Min konklusion vil være at der ikke er effekt nok til at danne kumulusskyer.

Ja, kumulus hører til over land.

Det er de store tryk-systemer og luftmasser der leverer en vind som eventuelt kan blive opbremset. I Danmark gør det en 50% forskel i årlig nedbør mellem vestkysten og Anholt. Jeg har ingen idé om, hvor stor effekt møllerne vil have.

Har du et link der bekræfter eller afkræfter mine forventninger?

Nej. Meteorologi er såpas komplex at du må have fat i en bog om geomorfologi. Det er ikke fysikken der er hokus pokus, der er bare så meget blandet sammen ... PV = mRT for luft med vand i som bevæger sig på en roterende ujævn kugleflade

  • 5
  • 1

Energi måles ikke i watt, så hvorfor opgive en effekt-værdi og skrive det er en energimængde?

Hvis der derimod er tale om en middel-effekt over en angivet periode (effekt gange tid), så er det naturligvis også en energimængde, men med en pudsig enhed ift. watt-timer og joule.

Det vil også være være dejligt med links og referencer, der er så direkte som muligt, når der henvises til statistik-kilder og digre værker.

  • 5
  • 2

Vi har 3 problemer:

1) Høje energipriser.

2) Putin kan drive blackmail med gassen.

3) Klimaet

Og løsningen ligger lige for; "det skal bygges væk!" Det er bare at stille nogen møller op.

  • 24
  • 4

Kun en EU-tåbe, frygter ikke de gule veste.

Men nu kan vi se til Boris Johnson, om han kan manipulere sig ud af virkelighedens britiske krise.

Forresten er virkeligheden gået forud for dette indlæg - sidste nyt: naturgas er nu grøn, ifølge EU-kommissionen.

Kommissionsmedlemmerne kommer nok aldrig til at mangle penge til at betale bil og opvarmning, så den friske definition tror jeg kommer for at kunne beholde taburetterne.

  • 1
  • 22

Det vil medføre en mindre krig mellem fiskerierhvervet og elforsyningen i Nordsøområdet.

Sydøst-Asien er mere pragmatiske, de har kombineret landbrug og fiskeopdræt i mange hundrede år, og bruger også møllefundamenterne til at høste havets frugter, især i ruser og fiskefarme.

https://www.maritime-executive.com/editori...

https://www.intrafish.com/aquaculture/chin...

Når man søger på artikler om møller, fisk og Nordsø, kommer der mest resultater om hensyn og konflikt, ikke samarbejde og konstruktive løsninger. Egentlig sært når Europa har haft årtier til at udvikle måder at bruge havmøller til fisk og skaldyr.

  • 8
  • 0

Hej Thomas Gade

Når man søger på artikler om møller, fisk og Nordsø, kommer der mest resultater om hensyn og konflikt, ikke samarbejde og konstruktive løsninger.

Jeg finder ikke meget når jeg søger på møller, fisk og Nordsø.

Jørgen Møller Christensen har skrevet en bog om fiskeri, men det er en anden møller.

COWI har gjort en rapport, men der står heller ikke meget om fiskeri.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindener...

Det er egentligt pudsigt. Bønderne e uden konkurrence bedste, men fiskerne kan vel godt være på andenpladsen i den disciplinen brok.

  • 7
  • 3

Det er en temmelig forhastet konklusion, for at sige det mildt, at det du citerer absolut må bestå i at kortslutte de lovbestemte VVM-processer, og da du med en sådan påstand ligefrem beskylder EU-parlamentet for at lægge op til lovovertrædelser, har du bevæget dig langt over tærsklen for dokumentationspligt.

Hvis du ellers gad læse op på forholdene omkring:

Lynetteholmen, Fehmeren, Højspændings kabler i Jylland, Støj fra F-35 fly.

Så vil du finde at min oversættelse af Politisk retorik, til almindeligt Dansk holder ganske fint !

  • 1
  • 0

Wind Power Rocks!

Ganske enig.

År til dato har vores vindmøller leveret 3,7 TWh,

Hvilket er ret flot.

Men den tid hvor Danmark i praksis stort set var de "eneste" der kunne benytte de store nordiske batterier er længe svunden.

Den tid er nu blevet til en beskeden notits i historiebøgerne. Du kan finde notitsen ved siden af nogle gamle Morten bøger om livet på landet

Dansk erhvervsliv har brug for effekt primært i dagtimerne på hverdage !

Tirsdag formiddag hvor vindmøllerne drejer dovent, er det derfor Papkassefabrikken inderligt ligegyldigt hvor mange Kwh der natten til søndag blev sendt til Skotland via Norge.

Og skulle Normændende have gemt lidt af søndagsstrømmen i deres vandmagasiner så sælges der til højeste bydende helt uden skelen til hvorfra de fik den kom i søndags.

Der er MEGET lang vej før vi er mål med en bæredygtig grøn omstilling !

Og jo mere ensidigt der fokuseres, jo længere bliver vejen !

Da vores samfund også samtidigt har en religiøs tilbedning af vækst for væksten skyld, bliver vejen kun endnu længere.

  • 1
  • 10

Hvorfor er den danske elforsyning så sort? Pt.

Forudsat at dine tal holder.....

Pt. fordi vi ikke har

  • gode nok transeuropæiske forbindelser

  • stor nok bufferkapacitet se evt https://ing.dk/artikel/eu-vicepraesident-e...

  • stor nok bufferkacitet undefor bilparken, som f.eks. termiske lagre, flow batterier, NaS batterier eller noget helt tredie.

Ovenstående punkter kunne vi få på plads årtier før første kritikalitet i et landbaseret Dansk atomkraftværk, såfremt den politiske vilje var der - teknologien har vi på plads. Derfor.

Og jeg er stadig lun på nuclear-skibe ankret op ved energiøerne. Nu Russerne har spillet deres glimrende reaktorer politisk af banen og Franskmændene har spillet sig selv økonomisk af samme bane, så ved jeg bare ikke hvem man skal heppe på. RR måske?

  • 11
  • 2

I de første 15,5 dage af Februar, har vindmøllerne leveret 54,2% Cf og havvindmøllerne alene 72,3% Cf.

Wind Power Rocks!

Hvorfor er den danske elforsyning så sort? Pt.

Hej Jesper Måske skulle jeg blot have givet en tommel ned i stedet for at artikulere et svar. Du kender jo givet svaret.

Du anfører at dine tal er et øjebliksbillede at el-sammensætningen, for du skriver p.t. Derfor er det ikke en relevant kommentar til en post, der ser på el-sammensætningenog særligt vinden effekt i en længere periode. Og hovedårsagen til, at sammensætningen er så sort lige i den periode, du har valgt, er vel, at vinden ikke blæser og solen ikke skinner netop på det tidspunkt. Det ved du vel også, det er jo derfor, du har valgt det tidspunkt. Så svaret kendte du.

Men som skrevet før - øjebliksbilleder er uden betydning. I 2021 var udledningen iflg energistyrelsens foreløbinge miljødeklaration 139 g/kWh. Det var højt og skyldtes bl.a. dårlige vindforhold i 2021. Men det er på vej ned takket være nye vindprojekter. Det kunne og bur gå hurtigere, kan vi måske være enige om?

  • 13
  • 1

Og Søren Lunds forklaring med CO2 udledeningen fra biomasse holder ikke vand, fordi der bruges meget lidt af det pt.

Jesper, jeg er ret sikker på du ikke kærer dig om CO2, ligesom du gør om A-kraft, men hvis du gør og jeg tager fejl, så fortvivl ej.

Som skrevet ovenfor er CO2 på vej ned, det er kun spørgsmålet om vi kan og bør gøre mere. Danmark er et landbrugsland, med kødavl, vi har transport og vi har boligopvarmning - El er det det nemmeste og det mindste problem. Men det går støt fremad:

https://ourworldindata.org/co2/country/den...

  • 16
  • 1

Og Søren Lunds forklaring med CO2 udledeningen fra biomasse holder ikke vand

Fat det eller lad være, du kan følge CO2-udledningen på Energinet's dataservice hvert 5. minut.

Kl. 15:10 var udledningen 84 g/kWh

Og da du skrev dit vås kl 14:01, var udledningen 109 g/kWh

Det er meget langt fra at kunne kaldes sort elforsyning, men det kan blive bedre, og det bliver det med de næste 14 GW danske havvindmøller.

Wind Power Rocks!

  • 16
  • 1

Wind Power Rocks!

Yes - i morgen er strømmen "to cheap to meter" og koster 0 (nul) kr/kWh

Hrmmm..... hvor er det nu jeg har hørt det udtryk før ?

Alvorligt talt: At prisen kan ryge ned på nul viser bare hvor presserende det er at få bygget mere billig lagerkapacitet i en fart. Kan vi ikke klippe noget motervej af infrastrukturplanen og bruge pengene til noget fornuftigt i stedet?

  • 17
  • 1

Alvorligt talt: At prisen kan ryge ned på nul viser bare hvor presserende det er at få bygget mere billig lagerkapacitet i en fart.

På den korte bane, er det stadig udvekslingsforbindelser, der giver mest for pengene. Det er jo hul i hovedet at curtaille vindproduktion pga 0-priser, mens der stadig fyres store mængder kul af, ikke langt fra vores vindmøller.

Tyskland er desværre et utroligt langsommeligt land, når det gælder udbygning af infrastruktur, fordi enhver, der måtte ønske at forhale sagsgangen, har ret til at få selv de mest usaglige indsigelser afprøvet i 3 instanser, før der kan gives driftstilladelse.

Men ligesom Tyskland og Norge kunne bypasse Danmark, ved trække et søkabel ned gennem Nordsøen, kan Danmark og Polen også bypasse Tyskland, ved at trække søkabler fra Sønderjylland til Polen via Østersøen.

Kan vi ikke klippe noget motervej af infrastrukturplanen og bruge pengene til noget fornuftigt i stedet?

Det må være ret overkommeligt at tilføje "el" foran alle de steder, hvor der står "motorvej" i planen. ;-)

Seriøst, konsortierne presser jo ligefrem på for at fremme sagsgangen, så vi kan få energiøen klar i 2028 i stedet for 2032-2033, og udbyderne betaler os milliarder for at få lov at bygge havvindmølleparker i den danske del af Nordsøen, så hvad venter vi på?

  • 12
  • 1

Det er jo meget fint, så fortæller du mig lige:

Hvad er enegimixet iflg. energinet?

  • Dækning af dansk elforbrug inklusiv import 2021:

  • Vind: 42%

  • Vand: 12%
  • Sol: 4%
  • Biobrændsler: 18%
  • Affald: 5%
  • Naturgas: 5%
  • Olie: 1%
  • Kul: 11%
  • Uran: 2%

  • CO2: 139 g/KWh

https://energinet.dk/-/media/9BD5BB4F50EF4...

Hvormeget CO2 udledes pr kWh pr energikilde iflg. Energinet?

Det kan udlede af de øvrige statistikker, som Energinet og Energistyrelsen offentliggør. Det benarbejde må du selv gøre, men her er et eksempel:

  • 2020
  • Forbrug, kraftværkskul .................... 1.182.795.100 kg (se Elværkskul)
  • Elproduktion, kraftværkskul .......... 3,061,666,667 kWh (se side 12)
  • Kulforbrug pr kWh ................................................ 0,386 kg/kWh
  • Brændværdi .......................................................... 23,890 MJ/kg (se side 59)
  • CO2 pr MJ brændværdi ...................................... 94,20 gCO2/MJ
  • CO2 pr kWh elproduktion ................................. 869,4 gCO2/kWh

Bemærk; udledningsfaktorer varierer over tid, afhængig af hvor meget brændsel de specifikt bruger pr produceret el-enhed.

Der er altså tale om specifikke, dokumenterbare, målte værdier, og ikke misbrug af IPCC's globale gennemsnitsværdier!

Og som du ser, så er den specifikke udledningsfaktor for kulkraft betydeligt højere end den Electricitymaps bruger, og da du mener det er overvejende kul og ikke biomasse, der bruges, så må du jo erkende at der bruges betydeligt mindre kul end Electricitymap rapporterer.

Desuden er det let at konstatere at Electricitymap ikke har styr på hvilke brændsler der bruges i de danske kraftværker, da de bilder dig ind at der bruges mere kul end biobrændsler.

Af Energistatistik 2020, side 12 fremgår:

  • Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel:
  • Kul ...................................... 11.022 TJ
  • Biomasse og biogas ..... 22.011 TJ

Så her har du dine bedre kilder.

  • 24
  • 1

Så her har du dine bedre kilder.

Jeg har pinnet din kommentar, så jeg i fremtiden nemt kan henvise til en redegørelse over energimixet i DK. Der er jo desværre indtil flere, der har den opfattelse, at elektricitymap har de rigtige oplysninger om energiforbruget i DK.

Mvh Bjørn

  • 10
  • 2

Alvorligt talt: At prisen kan ryge ned på nul viser bare

At der er en masse der får så store tilskud at de kan levere strøm selv om det koster penge at levere strømmen (indfødningstarrif)

Værre er det at vores kraftværker brænder omkring 2,5 GW brændsel af imens

Det meste er dog biomasse, og det meste af dette er importeret.

  • Men strømmen fra "dyrt" importeret biomasse eksporteres til 0,- kroner !....

Den kunne være brugt til at fortrænge varmeproduktion fra olie, gas og biomasse rundt om i landet.

En simpel elpatron, elradiator, varmeblæser eller måske lidt en mere avanceret løsning luft/luft VP.

Kræver kun at disse får adgang til vindstrøm uden afgifter, så skal de nok selv klare at købe den, for dem, meste relevante løsning.

Det kunne være helt simpelt: Er spotprisen under X øre, så betales der hverken afgift eller moms på strømmen.

Da vi ved at kostprisen for strøm fra f.eks Thor ligger omkring 13,8 øre/kwh så kunne X = 15 øre være et fint tal at gå efter.

  • 0
  • 4

Vi vil dog se markant færre biobrændsler blive brugt i de kommende år, fordi de ganske enkelt er for dyre. Så vi vil arbejde os hen imod andre måder at håndtere den termiske produktion.

Biomasse er ikke dyrt!

Problemet med vores termiske elproduktion er at fyrbøderne ikke kan finde ud af at holde pause når vinden blæser.

Tænk hvis vi brugte lidt tid på at lave en biomassebaseret elproduktion som kunne regulere 0-100% om funktion af sol/vind i elsystemet.

  • 3
  • 3

[quote id=1058230] Så vi vil arbejde os hen imod andre måder at håndtere den termiske produktion. /quote]

Hvad er der i pipelinen for at blive i tidens dynamiske snakken udenom?

  • 1
  • 16

Tyskland er desværre et utroligt langsommeligt land, når det gælder udbygning af infrastruktur, fordi enhver, der måtte ønske at forhale sagsgangen, har ret til at få selv de mest usaglige indsigelser afprøvet i 3 instanser, før der kan gives driftstilladelse.

Jeg synes faktisk det er ret positivt af der i det mindste er NOGEN der tænker på og håndterer alle apsekter omkring den samlede mijlø belastning.

Det er en ret tåbelig uskik at den religiøse tilbedelse af "CO2-FRI" skal give ret til at tilsidesætte alle andre miljø parametre !

  • 2
  • 18

Jeg bruger ikke elctricitymap, men en mulighed for de forskellige tal kunne være, hvis de tæller el i transit gennem Danmark med i de danske udledninger? Det kunne eksempelvis være tysk kulstrøm til Holland via Cobralink.

Korrekt. En tilsvarende forskel eksisterer allerede mellem nogle af de danske deklarationer.

I den nye individuelt beregnede deklaration, som man kan trække for det forbrug, som man har haft på sin egen måler, redegør de for, at den netop på dette punkt afviger fra deres landsdækkende miljødeklaration.

  • 10
  • 0

Det siges at der lige nu er 30 GW havvind på vej i USA inden 2030 (om alle planer holder), lige fra de projekter, der er i gang med byggeriet, til forslag, der ikke er "annonceret" endnu. https://www.spglobal.com/marketintelligenc...

Det er vel en god start, med potentiale for meget mere vind, hvis ambitionen om at gøre el-forsyningen fossil-fri inden 2035 skal nås.

  • 11
  • 0

Jeg bruger ikke elctricitymap, men en mulighed for de forskellige tal kunne være, hvis de tæller el i transit gennem Danmark med i de danske udledninger?

Næh, ligesom de gør med alle andre brændsler, har de bare taget IPCC's globale gennemsnitsestimat, som for kulkrafts vedkommende er 820 g/kWh, og brugt det for samtlige lande på kortet - dog lige med undtagelse af Estland, hvor de har cherrypicket en næsten dobbelt så høj faktor, fra en gammel rapport fra 2007, der ikke har noget med IPCC at gøre.

Hvorfor Estland, helt alene, skal rapporteres med denne ekstremt høje faktor, og alle andre lande efter et globalt gennemsnitsestimat, som slet ikke er beregnet til at beregne enkeltstående landes CO2-udledning ud fra, forklares ingen steder - men hvad er det nu lige der sker med et globalt gennemsnit, når man tager et enkelt land ud, og estimerer det for sig?

Så her kan de altså godt fravige IPCC's gennemsnitsestimat, mens de eksempelvis for biomasse, bruger samme faktor for samtlige lande, Brasilien såvel som Danmark, uden skelnen mellem hvilken slags biobrændsel, der er tale om, hvor den kommer fra, og hvordan den bruges.

De kunne med andre ligeså godt hive tallet ud af et vist organ, med et argument om at "ethvert tal er bedre end 0", trods 0 faktisk stemmer overens med IPCC's guidelines for rapportering af biomasse, såfremt en eventuelt forudgående CO2-udledning er rapporteret i de sektorer (AFOLU) som biomassen kommer fra.

Det kunne eksempelvis være tysk kulstrøm til Holland via Cobralink.

Næh, det ville være alt for avanceret for Electricitymap.

Hvad de gør, for at "beregne" CO2-udledning for forbrug, er derimod at de, når de er færdige med at "beregne" udledningen for produktion (baseret på fejlagtige data om diverse kraftværkers brændselstyper, og cherrypickede/estimerede gennemsnitsestimer) for eksempelvis Tyskland, så tager de den samlede udledningsværdi for hele Tyskland, og multiblicerer med andelen af importeret strøm fra dette land, for at beregne udledningen fra forbrug i eksempelvis Danmark (baseret på andelen af produceret, minus andelen of eksporteret, plus andelen af importeret strøm).

.... uden hensyntagen til i hvilken ende af Tyskland kulstrømmen hhv vindmøllestrømmen genereres, og om der overhovedet er kabelkapacitet til at overføre store mængder kulstrøm fra Sydtyskland til Danmark, når Tyskerne eksporterer store mængder overskydende vindmøllestrøm fra de Nordtyske stater til Danmark.

Så når det blæser i Danmark og Nordtyskland, og Nordtyskland sender overskuddet gennem Danmark til Norge, fordi de ikke har kabelkapacitet til at sende det til Sydtyskland, så maler Elektricitymap et billede af at vi sender al vores stedsegrønne vindmøllestrøm til Norge, mens Tyskland sender et mix af vind og kul til Danmark, så Danmark får den nydelige gullig-brune farve, hver gang der er mere end 100% vindmøllestrøm i det danske og nordtyske net.

  • 17
  • 1

De kunne med andre ligeså godt hive tallet ud af et vist organ, med et argument om at "ethvert tal er bedre end 0", trods 0 faktisk stemmer overens med IPCC's guidelines for rapportering af biomasse, såfremt en eventuelt forudgående CO2-udledning er rapporteret i de sektorer (AFOLU) som biomassen kommer fra.

Jeg undre mig altså også over deres hydro-storage udledning på 283 gCO2/kWh. Se f.eks. Tyksland, som nydeligt ladede op imens der var solt, og afladede henover kogespidsen - men det får 281 gCO2/kWh - det virker højt når hydro er 24 gCO2/kWh.

Opladningen er jo dækket som forbrug imens det lades, og selvsagt kører det mindre end normal hydro, men faktor x12? Kilden er Tomorrow - som jeg ikke lige ved hvad er?

https://github.com/electricitymap/electric...

Og så er der lige det med et retvisende tal for A-kraft....

  • 10
  • 1

Jeg undre mig altså også over deres hydro-storage udledning på 283 gCO2/kWh.

Summeringen foregår således (20-02-2022 kl 09:00-12:00):

  • Atom: 0,0743 x 12 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Bio: 0,0928 x 230 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Kul: 0,1416 x 820 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Vind: 0,5762 x 11 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Sol: 0,0004 x 45 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Hydro: 0,0215 x 24 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Hydrolagring: -0,0182 x ? (2019 average by Tomorrow) [1]
  • Batterilagring: 0.0000 x 281 g (2019 average by Tomorrow) [1]
  • Gas: 0,0535 x 490 g (IPCC 2014, globalt gennemsnitsestimat)
  • Olie: 0,0051 x 650 g (UK POST 2014)
  • Ukendt: 0,0076 x 700 g ("antager" kul, gas, olie, biomasse a.o.) [2]
  • Sum 180,085 gCO2/kWh

[1] Kilden "Tomorrow" (www.tmrow.com) er Electricitymap selv. Det er ikke lykkedes mig at finde frem til deres metode til beregning af disse unledningsfaktorer.

[2] Når summen af rapporterede brændsler ikke matcher den samlede elproduktion, så "antager" de følgende mix for samtlige lande:

  • "IEA 2020; assumes 54.1% coal, 36.1% gas, 1.5% oil, 4.4% solar, 0.8% wind, 2.2% biofuels, 1.0% other"

... hvilket er IEA's estimeret globale gennemsnitsmix - altså ikke Tyskland's gennemsnitsmix, men det globale gennemsnitsmix, baseret på flere år forældede data.

Dette antager de også for Norge og andre lande, som slet ikke har kulkraft (!!!)

  • 8
  • 0

Mjae, altså hvis det ikke tæller med i forbruget imens det oplades, men udskydes og dermed tæller med i produktionen når det aflades, når man ser på "consumption", og omvendt når man ser på produktion?

JEg ville se det som retvisende at opladning kun talte som forbrug, og blev "CO2"-afregnet" der, og alfladning kun talte som produktion, med værkets eget CO2-aftryk. Men det er jo en definitions-sag, og afhænger af hvad man ønsker at vise.

Men tak for info.

  • 7
  • 0

Kilden er Tomorrow - som jeg ikke lige ved hvad er?

Dem selv!!

https://electricitymap.org/ Allernederst. Uanset at de uden tvivl er igang med et prisværdigt stykke arbejde[1]. Så: WTF!!!!

[1]Der er noget vej igen, før det er tilstrækkeligt retvisende. Måske de kunne åbne lidt mere op for at lade udefrakommende individer hjælpe med at modellere specifikke regioner.

Edit: Jeg havde ikke set at SL allerede havde konstateret at de bruger sig selv som kilde.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten