EU’s grønne omstilling nærmer sig flaskehalse i forsyning af sjældne jordarter

25. april 2022 kl. 12:367
EU’s grønne omstilling nærmer sig flaskehalse i forsyning af sjældne jordarter
Sjældne jordarter som neodym, forrest i midten, bliver mere og mere efterspurgt til blandt andet elektromagneter til vindmøller. Ny rapport konkluderer, at EU skal investere i forsyning af sjældne jordarter og metaller, hvis producenter af grøn teknologi skal undgå forsyningskrise. Illustration: Wiki Commons.
Nyt studie har sammenholdt forsyning af og efterspørgsel på sjældne jordarter og forudser mangel.
Artiklen er ældre end 30 dage

Teknologien til den grønne omstilling kan ikke plukkes ud af den blå luft. Produktionen af elektromagneter til vindmøller, batteriteknologi til elbiler og solcellepaneler i europa kræver en forsyning af materialer som kobber, nikkel, kobolt, litium og sjældne jordarter (REE), og den forsyning er ikke sikret for aktører på det europæiske marked.

Ifølge forskere fra KU Universitet i Leuven, Belgien, vil europæiske virksomheder ramle ind i en forsyningskrise på metaller og sjældne jordarter i løbet af de næste 15 år, medmindre der investeres i udvinding og raffinering af blandt andet kobber og sjældne jordarter (REE) i en fart, skriver Engineering and Technology.

Behovet for aluminium vil stige med 30 procent frem mod 2050, mens tallet for kobber er 35 procent, silicium 45 procent, nikkel 100 procent og kobolt svimlende 330 procent, skriver forskerne.

»I Europa er vi nødt til omgående at beslutte, hvordan vi vil afbøde den forestående forsyningskrise. Uden en klar strategi for forsyning af metaller og sjældne jordarter, risikerer vi at blive for afhængige af andre aktører på markedet,« udtaler rapportens hovedforfatter Liesbet Gregoir til Engineering and Technology.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen af forsyning kontra efterspørgsel på metaller og sjældne jordarter konkluderer, at EU kan genanvende og genbruge sig ud af problemet. Mellem 50 og 75 procent af metaller og REE kan sikres gennem genanvendelse og genbrug i 2050, hvis europæiske virksomheder og stater investerer i den nødvendige teknologi.

Mere genbrug og egen udvinding

De investeringer i systemer og teknologi til genbrug af metaller og sjældne jordarter, forskerne kalder på, skal først og fremmest sikre produktionen af grøn teknologi.

Men på samme tid vil investeringer i genbrugssystemer og teknologi også hjælpe EU med at reducere indkøb og forbrug af materialer, der er klimamæssigt omkostningsfuldt at udvinde og raffinere.

Derudover vil afkobling fra udvinding og raffinering være med til at sikre, at europæiske teknologivirksomheder i mindre grad vil købe ind fra aktører som Rusland, der ifølge Engineering and Technology eksporterer en anseelig del af det aluminium, nikkel og kobber, der bruges på det europæiske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over at skulle genanvende og genbruge mere metal og REE, er det ifølge forskerne nødvendigt for EU-landene at sætte sin egen udvinding og raffinering i gang.

»Men som det ser ud nu, kommer EU ikke til at have en stærk forsyningssikkerhed på området her i fremtiden. Vinduet er ved at lukke sig, og hvis vi skal have bedre forsyning i 2030, skal der allerede investeres i løbet af de næste to år,« udtaler Lisbet Gregoir.

7 kommentarer.  Hop til debatten

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
25. april 2022 kl. 21:05

Projektet ved Kvanefjeld, hvor malmen også indeholder uran, afventer overvejelser om en evt. ophævelse af nultolerance princippet

Ved sidste valg til det grønlandske selvstyre var der stærke økonomiske kræfter, der forsøgte på at begå karaktermord på Múte B Egede.

Der kan kun gisnes om, hvorfor TV2 lod sig bruge på den måde og om hvorfor man først korrigerede sine falske beskyldninger til efter valget, hvor han vandt bl.a. på sin modstand mod at ødelægge naturen omkring Kvanefjeldet m.m.

Danmarks økonomiske magtelite skal ikke regne med, at man får lov til at smadre grønlands natur i den grønne revolutions navn!

https://journalisten.dk/efter-nye-oplysninger-om-tv-2-historie-det-her-skal-kraftedme-frem/

6
25. april 2022 kl. 20:09

Ifølge GEUS har Grønland nogleaf verdens største reserver.

GEUS skønner, at der er mere end 200 efterforskningsprojekter i gang verden over for at udvikle nye forekomster af sjældne jordarter til kommercielle miner; af disse er ca. 50 projekter meget langt i overvejelserne. I Grønland kendes 8 forekomster af sjældne jordarter, hvoraf to (Kvanefjeld og Kringlerne) har påvist økonomiske reserver og Kringlerne har indsendt ansøgning om udnyttelsestilladelse. Projektet
ved Kvanefjeld, hvor malmen også indeholder uran, afventer overvejelser om en evt. ophævelse af nultolerance princippet. Disse to forekomster udgør nogle af verdens største reserver.

https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/gru/bilag/32/1223956.pdf

5
25. april 2022 kl. 16:40

Jeg tror, at udtrykket går flere hundrede år tilbage. Men det har så været forældet længe. Alun blev omtalt som et salt af en jordart - af et formodet grundstof, der fik navnet aluminium.

Udtrykket har måske den fordel, at det er enkelt og genkendeligt. I modsætning til "forskellige grundstoffer, der er nyttige og sommetider er sjældne, sommetider ikke, som ingen kan huske navnene på og som man aldrig kan få fat i, når man skal bruge dem".

3
25. april 2022 kl. 15:06

en anden,ting. d er nok,til stor overaskelse.

kan blive en mangel vare er olie. mange olie selskaber,

har af naturlige grunde,

valgt at stoppe efteforsking.

flere komponent .

fra den petrokemiske indunistri indgår i produktionen
i biler, pharma, solceller. uden den petrokemiske industri, har vi ikke mundbind uden den. ikke plast plast som er,et væsentligt material i hospitalsprodukter også grøn energi produkter. i transport midler gør plast disse lettere og mindre energikrævende.
den slags,er måske et fy ord i deres bog, men i virkeligheden, en vigtig del af vores samfund.

1
25. april 2022 kl. 13:34

Jeg krummer tæer over pressens udtryk sjældne jorarter, men at det kan gå så galt i Ingeniøren er ikke Ok. Jordarterne er ikke eftertragtede, de er hellerikke nødvendigvis sjældne.

Men der er en gruppe metaller man har valgt at kalde "De sjældne jordarters Metaller" det er ikke alle disse metaller der er eftertragtede eller sjældne.

Et af metallerne neodym er eftertragtet, men det er ikke! en jordart som der ellers står anført i billedteksten.

2
25. april 2022 kl. 13:39

på globalt plan, hvor oparbejdelse af købekraft på de øjeblikkelige markedsvilkår er/var garanten for udviklingen mod den bedste af alle verdener.

Men det, der sker nu med krig, corona og afbrudt logistik (øgede transportudgifter og udfordringer med i det hele taget at sikre sig leverancer at alt fra især Asien/havne der lukker ned i Kina, blokeringer mellem det indiske ocean og Middelhavet) forlanger en anden form for "resilience", konsolidering, økonomi med ressourcer fra og til det lokale, udvikling af selvforsyning fra nærområderne.

Det er lidt som om, at den form for naturøkonomi, der bygger op om udviklingen af former for aktivitet, der er funderet i de nære relationer, læs evolutionen, hvor de forskellige arter netop karakteriseres ved sin ekstreme tilpasning til en meget bestemt biotop, kommer en i møde, som noget der samtidigt er befordrende for bevarelsen af vore livsbetingelser, klimaet ikke mindst.

Forskellen mellem evolution og udvikling, hvor evolutionen ikke er en fortælling med tvivlsom sandhedsværdi, modsat udviklingen, som den dyrkes inden for menneskets mange fortællinger, er værd at komme ind på, også selv om en del definitioner forveksler disse to begreber med hinanden:

https://www.google.com/search?q=evolution+vs+udvikling&source=hp&ei=J4hmYvHBKJKUxc8Pi7e5oAY&iflsig=AHkkrS4AAAAAYmaWNyeqp0OSb4qemBD6vAJrEISg420L&ved=0ahUKEwix8byYkK_3AhUSSvEDHYtbDmQQ4dUDCAc&uact=5&oq=evolution+vs+udvikling&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAMyBQghEKABMgUIIRCgAToLCAAQgAQQsQMQgwE6DgguEIAEELEDEMcBEKMCOggILhCxAxCDAToICAAQsQMQgwE6BQguEIAEOhEILhCABBCxAxCDARDHARDRAzoFCAAQgAQ6CAgAEIAEELEDOgsILhCABBCxAxCDAToOCC4QgAQQsQMQxwEQrwE6CAguEIAEELEDOgoIABCxAxCDARAKOg4ILhCABBDHARCvARDUAjoLCC4QgAQQxwEQrwE6CwguEIAEEMcBENEDOggILhCABBDUAjoECAAQHjoGCAAQChAeOgYIABAWEB46BwghEAoQoAFQ5ApYikJg8ENoA3AAeACAAZkBiAHYFZIBBDUuMTmYAQCgAQGwAQA&sclient=gws-wiz