Europas største rumfartøj tager livtag med tiden

Teknikerne hos Europæisk Rumfarts Organisation og industrikonsortiet kæmper med tiden for at få sit nye ubemandede transportfartøj Jules Verne klar til opsendelsen i staren af det nye år.

Oprindeligt skulle Jules Verne have været opsendt 2004, senere blev den udsat til november 2007 og nu er opsendelsen foreløbig fastsat til den 31. januar.

Det 7,5 milliarder kroner dyre ATV-fartøj er Europas største og mest komplicerede rumfartøj til dato.

En række mindre problemer er i de seneste uger dukket op på Juels Verne. Ifølge Nicolas Chamussy fra EADS Astrium er der blandt andet blevet repareret en defekt kontakt i sammenkoblingssystemet, to ventiler i brændstofsystemet er blevet udskiftet sammen med en række andre kritiske komponenter til sammenkoblingssystemet.

Frygt for fugt

Frygt for at der var kommet fugt i de optiske komponenter fik ESA til at udskifte videometer med det, som er bygget til det andet ATV-fartøj.

ESA planlægger i øjeblikket at begyndte at fylde brændstof på Jules Verne midt i december. Efterfølgende skal brændstof- og lastsektionerne samles, hvilket kræver svejsninger af en række rør imellem de to sektioner. Jules Verne er udrustet med fire grupper af styreraketter og fire store solpaneler.

Ifølge de sidste planer skal Jules Verne først tilkobles rumstationen omkring 16 til 18 dage efter opsendelsen.

I disse dage skal Jules Verne mange systemer afprøves og ESA skal sikre sig at fartøjet er klar til den første europæiske fuldautomatiske tilkobling til rumstationen.

Planer om fem ATV-fartøjer

Fartøjet er udrustet med automatisk tilkoblingssystem som sørger for, at fartøjet ikke støder ind i rumstationen, og selv kan bakke væk med fem meter i sekundet.

Når dette system er afprøvet, vil fartøjet blive styret frem til forskellige ventepositioner i forhold til rumstationen. Det sidste punkt er 11 meter fra stationen.

Selve tilkoblingen bliver en rigtig nervepirrende gyser for ESA og den europæiske rumfartsindustri.

ATV-fartøjerne bliver en vigtig faktor i vedligeholdelse af forsyningerne til rumstationen, når de amerikanske rumfærger pensioneres i 2010. Europa har planer om at bygge op til fem ATV-fartøjer for at opfylde sine forpligtigelser i rumstationssamarbejdet.

Dokumentation

ESA om ATV Jules Verne

Emner : Rumfartøjer