Europas største havneby vil være grøn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europas største havneby vil være grøn

Illustration: Hanne Kokkegård

Længe inden verden for alvor begyndte at tale om fremtidens mere ekstreme vejr, vedtog den hollandske havneby Rotterdam i 2007 et mål om at blive 100 procent klimasikker i 2025. Målsætningen er, at byen aldrig behøver lukke ned på grund af vejret.

Holland lever ellers med en konstant risiko for oversvømmelser. De ældste hollændere husker stadig med rædsel stormfloden i Nordsøen i 1953, der hærgede landet med enorme oversvømmelser og kostede over 1.800 mennesker livet.

Rotterdam er særligt sårbar, eftersom næsten 80 procent af byen ligger under havets overflade. Byen ligger ydermere ved deltaet for floderne Rhinen, Maas og Schelde, der samler vandvejene ind til Vesteuropas hjerte og Ruhr-distriktet.

Beslutningen for 11 år siden blev toneangivende. Hollands næststørste by gennemgår i disse år en grøn transformation til vands, til lands og højt over gadeplan. Byen vil kaste sit image som en slidt arbejder- og havneby af sig og i stedet markere sig som en idébank for andre byer, hvor selvforsynende samfund kan udvikle sig i mindre skala, og hvor grøn foretagsomhed påskønnes.

For natur og mennesker

Rotterdam er hjemsted for Europas største havn, men i takt med at havneterminalerne flytter længere ud mod Nordsøen, efterlader det tomme havnearealer og forskellige landskaber langs floden.

Samtidig oplever byen med op imod 700.000 indbyggere en befolkningstilvækst, der øger behovet for nye boliger og grønne byrum til rekreative aktiviteter.

Rotterdam er ved at etablere EU’s første tidevandspark i Maashaven. Man inddæmmer områder langs flodbredden og etablerer grønne pletter til glæde for dyr og mennesker. Sådan forestiller man sig, at et af tidevandsområderne ser ud. Illustration: The Municipality of Rotterdam

Ét af projekterne er etableringen af Europas første tidevandspark, Getij­denpark, i Maashaven i det sydlige Rotterdam som et samarbejde mellem Rotterdams kommune, transportministeriet og andre partnere.

»Vi vil genskabe sammenhængen mellem byen og floden. Floden er andet end bare en motorvej for skibe. Det er også byens største naturområde. Her bygger vi med naturen og lader landet møde vandet,« forklarer biolog Piter Hiddema fra Rijkswaterstaat (vandstyrelsen).

I Rotterdam svinger tidevandet mellem 1,5 og 2 meter, og i den EU-støttede tidevandspark kommer naturen til at gå sin gang. Man inddæmmer områder ved flodbredden og skaber grønne oaser med brakvand, hvor fugle og insekter kan bo.

»De inddæmmede områder vil også give nye levesteder til fisk. I mange år har det været svært for fisk at overleve og gyde i havnen, fordi turbulens i vandet og dønninger fra de store skibe har ødelagt habitaterne, for selve vandkvaliteten er OK,« forklarer Piter Hiddema.

Flydende klimasikrede boliger er naturligvis også et must i en by som Rotterdam, og to steder i byen bygger man mindre boligkvarterer på vandet til børnefamilier.

Trendy taghaver

Et andet stort projekt er udnyttelsen af de mange flade tage i byen. En opgørelse viser, at byen har 14,5 kvadratkilometer flade tage, der rummer uendelige muligheder for grøn transformation.

Rotterdam opfordrer løbende virksomheder med flade tage til at tænke de mange kvadratmeter ind i byens natur, og hvert år i juni giver en ‘taghave-festival’ adgang til op imod 50 forskellige taghaver, hvor man kan blive inspireret.

Rotterdam huser også en af Europas største byfarme – Uit je eigen Stad (‘fra din egen by’). Projektet skal genetablere kontakten mellem byens borgere og fødevareproduktionen. De nærliggende skoler har skolehaver, hvor elever dyrker grøntsager til eget brug. Illustration: Hanne Kokkegård

»Taghaverne rider på en trend. Mange søger om lov, og de får et meget stor spillerum af myndighederne. Og når der skal bygges nyt, forsøger vi at få folk til at betragte taget som en etage, fordi man så automatisk tænker i funktion,« forklarer Eveline Bronsdijk, der er projektansvarlig for taghaver i kommunen.

Rotterdams bystyre har inddelt tagene ud fra potentialet og behovet i de pågældende byområder: tage til regnvandsopsamling, tage til sports­arealer, barer og festlokaler, tage til solcellepaneler og byvindmøller og endelig taghaver med grøntsager, frugter og bistader.

Mest kendt er tagfarmen Dakakker, hvor man dyrker grøntsager, frugter og urter, som man serverer i taghavens café sammen med fødevarer produceret af landmænd tæt på byen.

Dakakker ligger på 7. etage i en gammel betonblok, Schieblock, fra efterkrigstiden. Blokken skulle rives ned og give plads til moderne byggeri, men arkitektfirmaet ZUS, der selv holder til i huset, fik ideen til at udnytte taget til køkkenhave, og i 2012 åbnede haven, hvor man eksperimenterer med forskellige metoder dyrkning af grøntsager på de mange flade tage i byen.

En 390 meter lang gul træbro (Luchtssingel) forbinder bygningen Schieblock, hvor taglandbruget Dakakker ligger oven på, med den nedlagte station Hof­plein, hvor man anlægger byparken Luchtpark (luftparken). Illustration: Hanne Kokkegård

Schieblock er forbundet med den gamle nedlagte station Hof­plein gennem en 390 meter lang gul træbro, Luchtssingel. Oven på den nedlagte station er byen ved at anlægge byparken Luchtpark, der fuldt udbygget og oppe i højden vil udgøre en 1,9 km lang bypark i stil med High Line i New York, men vild i udtrykket med grusstier gennem et væld af spiselige planter og frugttræer.

Ingeniørens besøg i Rotterdam var finansieret af Rotterdam Partners, der støttes af Rotterdam by og det private erhvervsliv.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten