Europas største batteri skal lagre vindmøllestrøm lige syd for grænsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europas største batteri skal lagre vindmøllestrøm lige syd for grænsen

Et batterilager lige syd for den dansk-tyske grænse skal kunne lagre hele 50 MWh strøm allerede i slutningen af 2017. Illustration: Eneco / Mitsubishi Corporation

Et batteri med en kapacitet på hele 50 MWh skal fra slutningen af 2017 lagre den energi, de nordtyske vindmølleparker får i overskud. Batteriet bliver det største af sin slags i Europa og skal ligge ved en transformerstation ved Jardelund i Slesvig-Holsten.

Fordi batteriet er placeret tæt op ad transformerstationen, giver det mulighed for, at det kan reducere det tab, der normalt sker i en transformerstation, vurderer hollandske Eneco og Mitsubishi, der står bag planerne for batteriet ifølge en pressemeddelelse fra selskaberne.

Hertil kommer, at batteriet er placeret, så det kan agere overskudslager for nærliggende vindmølleparker og dermed være med til at løse den voksende udfordring det giver, at vindmøllernes produktion ikke kan tilpasses forbruget, som det er tilfældet med især kulkraft.

Læs også: Nordhavn har tilsluttet kæmpebatteri

»Selvom andelen af vedvarende energi heldigvis vokser hurtigt, udgør det en udfordring for energinettet. I vores øjne er løsningen todelt; intelligent ‘matching’ af udbud og efterspørgsel og en kombination af energilagring i stor og lille skala,« udtaler Enecos chef for strategisk vækst, Kees-Jan Rameau, i pressemeddelelsen.

Batteriet bliver installeret som en del af den tyske vedvarende energi-satsning, ‘Energiwende’, der skal reducere landets CO2-udslip med 40 pct. i 2020 og 55 pct. i 2030, sammenlignet med 1990-niveauet.

Læs også: Nu skal der styr på batterianlæggene

Endnu større batteri på vej i USA

De nærliggende vindmølleparker bliver som en del af et pilotprojekt koblet direkte på batteriet, så de kan afsætte deres overskydende energi her og videresælge den på et bedre tidspunkt. Eneco påpeger i meddelelsen, at forsøget med det store batteri skal ses i sammenhæng med selskabets påbegyndte netværk af hjemme-batterier.

Selve batteriet er et lithium-ion-batteri med en effekt på 48 MW og en kapacitet på 50 MWh, der ifølge selskaberne bag batteriet svarer til det daglige gennemsnitsforbrug for over 5.300 almindelige, tyske husstande.

Læs også: Mega-batterier skyder op i Californien

Norske Teknisk Ukeblad har gjort status over de største lignende projekter på verdensplan. Her er et batteri på 48 MW og en kapacitet på 12 MWh allerede i drift i Sydkorea.

Et endnu større projekt er dog undervejs i Californien, hvor et batterianlæg på 100 MW og en kapacitet på 400 MWh forventes at stå færdig i 2021.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er det ikke kun et "knap cell" element i det store el system. Norden har konstant ca. 25GW vandkraft. Så hvad skal vi med 50MWh? vi mangler måske mere ledninger til at få vind energi ud af Danmark og elvarme til Københavns fjernvarme system.

  • 17
  • 4

Idéen med at få mere elvarme rundt i det danske er jeg helt enig med dig i! Men tænker faktisk Københavnerne er heldige med at de nok selv kan levere nok affald til at fjernvarmen kan forsyne dem? Derimod tænker jeg de mindre befolkede områder kunne vinde stort på at kraftvarmeværkerne, levere varme til de lokale og billig strøm til opvarmning til de decentrale. I min verden burde det være lovkrav at alle har en el-varmtvandsbeholder som kan benytte strømmen om natten, og sikre varmt vand til alle morgenbadede rundt i det danske, det burde også udligne den store pukkel at strømforbrug der ligger på privatforbruget om morgenen.

  • 7
  • 4

Er der nogle der kan uddybe dette "Fordi batteriet er placeret tæt op ad transformerstationen, giver det mulighed for, at det kan reducere det tab, der normalt sker i en transformerstation"?

Jeg vil tro at de vil (ud)kompencere reaktiv effekt med den line side konverter der er i fbm. batterierne. Samme kompensering kan nyrere (1997++) vindmølller og solar invertere også foretage.
Men mindre anlæg er ikke under netselskabernes kontrol, og derfor er det måske en salgs parameter for batteri anlægene.

  • 5
  • 1

Skal man ikke "bare" finde en norsk fjord, flytte et par landsbyer, og så bygge en dæmning på tværs for at have al den lagerkapacitet, man har brug for?

  • 8
  • 4

Tesla Powerwall angiver en effektivitet på 92.5%, fra ny og i daglig brug og med den rette dimensionering og under rette temperatur.
Jeg tænker at desto større anlæg jo mere stabilt vil man kunne holde den effektivitet.

Batterilagring er konkurrencedygtig allerede, men kapaciteten i produktionsledet er først på vej op.
Om et par år tror jeg det vil være en fast del af alle typer af energi systemer. Det vil ikke blot være sol og vind, men alle typer af kraftvarmeværker der vil blive forbundet med batteri. Det giver mulighed for en bedre styring. Batterier vil også kommer op ude hvor strømmen skal bruges, fordi det vil kunne balancerer behov for strømmængder der skal transporteres rundt i peak. De samlede anlægsomkostninger kan derfor holdes nede, og strømmen kan være mere stabil også ude i industriområder og langt væk fra værket.

  • 3
  • 2

Jeg skal vist have fyldt mit lager af lithiumbatterier op inden de bliver endnu dyrere, hvis planen er generelt at lave lithiumlagre på netniveau.

Det er uheldigt for prisen på elbiler og dermed skidt for os alle sammes, hvis den forventede reduktion af prisen på batterier stoppes af den slags anvendelse, sy's jeg.

  • 4
  • 6

Jeg skal vist have fyldt mit lager af lithiumbatterier op inden de bliver endnu dyrere, hvis planen er generelt at lave lithiumlagre på netniveau.


Jeg vil kraftigt foreslå dig at vente med at købe batterierne til du skal bruge dem. Priserne på batterier vil falde i de kommende år, og det er i høj grad de faldende priser på batterier, der har fået elforsyningsselskaberne til at interessere sig for teknikken. Her og nu er det en dyr måde at skaffe netstabilitet og gemme strøm på. Man regner med, at allerede omkring 2020 kan batterier i nettet udkonkurrere spidsbelastningsværker. Så længe priserne er som i dag, vil batterier i nettet være et nicheprodukt.

  • 8
  • 1

Priserne på batterier vil falde i de kommende år

Forhåbentlig :o)

Dog under visse forudsætninger. For det første styres markedsprisen (ud over efterspørgslen) jo af udbuddet, som stadig i praksis kontrolleres af en lille håndfuld sydamerikanske rigmænd. For det andet er mængden af tilgængeligt litium (læs: kan udvindes med opfundne metoder, der ikke medfører miljøkatastrofer eller absurd forbrug af energi) ret begrænset (ca 40 mio tons), set i forhold til at der skal bruges 20+ kg pr personbil og endnu mere til godstransport - og at vi også gerne vil bruge det til andre genopladelige ting, der ikke skal veje for meget (plus de øvrige anvendelser af litium).

Den eneste grund til at anvende litium i batterier frem for alt muligt andet, er jo at det er let. Der kan være meget energi pr. kilo. Hvorfor bekymre sig om vægten på et stationært batteri? Powerwalls og tilsvarende ved små installationer kan til nøds forklares; men det er da tosset i grids, skule man mene. Det svarer til kun at ville fyre med håndkløvet birkebrænde og cedertræ på et kraftvarmeværk.

  • 13
  • 3

Norden har konstant ca. 25GW vandkraft. Så hvad skal vi med 50MWh?

Kan du huske hvor store (små) de første moderne vindmøller var?

Jeg ved godt det ene er (mest) kemi, og det andet er mekanik men, det kunne, som simpelt tankeeksempel, være sjovt at forestille sig samme stigning i kapacitet på batterier, som i vindmøllers ydelse.
De største nuværende møller er, med udgangspunkt i den ene at Vestas' første møller på 15 kilowatt ca. 500 gange større i ydelse.
Hvis man ganger de 50 MWh med 500 bliver det, sjovt nok, præcis 25 GW! :-)

  • 0
  • 1

Priserne på batterier vil falde i de kommende år

Forhåbentlig :o)

Dog under visse forudsætninger. For det første styres markedsprisen (ud over efterspørgslen) jo af udbuddet, som stadig i praksis kontrolleres af en lille håndfuld sydamerikanske rigmænd. For det andet er mængden af tilgængeligt litium (læs: kan udvindes med opfundne metoder, der ikke medfører miljøkatastrofer eller absurd forbrug af energi) ret begrænset (ca 40 mio tons)

Jeg vil ikke diskutere mængden af lithium (hverken kendte eller endnu ukendte forekomster) men blot gøre opmærksom på, at prisen på en råvare ikke bestemmes af den tilgængelige mængde, men af den priskonkurrence der er mellem udbyderne.
Prisen på en ressource kan godt være lav lige indtil den er næsten udtømt, bare man har flere konkurrerende udbydere på markedet med lave udvindingsomkostninger. Hvilket faktisk er en ret uheldig ting.

  • 2
  • 1

I marts måned i år kunne man konstatere følgende om tysk elforbrug og vindkraft:
GW Elforbrug Vind + sol

Maks 74 48
Middel 57 17
Min 29 1,3

Planlagt batteri kapacitet 0,048 GWh. Der skal mange batterier til.

Til gengæld lå kernekraften stabilt på ca. 7 GW.

Jeg håber at leve længe nok til at opleve, at selv Ingeniøren erkender, at Fogh Rasmussens "Fossilfri Samfund" og Angela Merkels "Energiewende" er nonsens, selv om det giver tusinder af mennesker deres udkomme på forbrugernes bekostning.

  • 7
  • 9

blot gøre opmærksom på, at prisen på en råvare ... bestemmes af ... den priskonkurrence der er mellem udbyderne.

Det har du naturligvis ret i - for de fleste råvarer. Oftest er det købers marked. Lige nu er det imidlertid anderledes for litium. Der eksisterer eksempelvis ikke et egentligt spotmarked for litium. Det er noget rodet noget, med svingende priser for de forskellige litiumforbindelse og store kvalitetsforskelle selv indenfor karbonaterne. Der er tre store ( SQM, FMC og Albemarle), der står for 90% af produktionen og de sidste 10% spises af Kina. Der er meget begrænset konkurrence mellem udbyderne (som har 30-40% u-udnyttet kapacitet), temmelig stor efterspørgsel og superlange (+2år) produktionstider (for konkurrencedygtige produktionsmetoder). Det er ret vanskeligt for en ny producent at blande sig - heldigvis er der dog tapre spillere som Horizon og Global X. Det er pt. sælgers marked, ikke købers.

Der er naturligvis en vis kamp mellem udbyderne og et vist behov for at holde nye ude, og priserne vil falde; men litium vil i en årrække være en forholdsvis knap ressource, desværre, og derfor vil prisfaldet - alt andet lige - jo blive påvirket negativt, når litium også bliver brugt til fjollede ting.

  • 1
  • 2

men litium vil i en årrække være en forholdsvis knap ressource


Kina producerer idag 40% af verdens Lithium og forventes at 5-doble produktionen inden 2020.
Der er en del uudnyttede områder rundt omkring, bl.a. i Finland.
Albemarle vil fordoble produktionen inden 2019
SQM vil fordoble produktionen inden 2019
FMC vil 3-doble produktionen inden 2019
Det ser da ikke ud til at blive en knap resource foreløbig.

  • 4
  • 2

Svingende lithium priser???

Litium er jo ikke bare litium. Jo, hvis du køber det rent, dyppet i vaseline. Men ellers.

Det jeg mente var, at prisen på et kilo litium atomer svinger meget afhængigt af hvad den er forbundet til. Og selv rent litiumkarbonat handles i et hav af forskellige kvaliteter (og dermed priser).

Så vidt jeg kan se har lithium prisen kun en vej og det er pænt meget op, hvilket selvfølgeligt kun kan forsætte med alle de lithium batterifabrikker der bliver opført:

"De kloge" (dvs råvaremarkedsanalytikerne jeg har læst) mener, at prisen vil peek'e senere på året, fordi de store har ledig produktionskapacitet og vil skrue op.

Det er jo svært at skrue vældig hurtigt op og ned, når det tager 2 år at lade solen inddampe saltvandet (som er hovedkilden) og også lang tid ved fremstilling fra ler (mindre depoter); men de store producenter arbejder ikke så offentligt som vi er vant til her til lands :o)

  • 0
  • 1

Kina producerer idag 40% af verdens Lithium og forventes at 5-doble produktionen inden 2020.

Kina producerer en hulens masse batterier. 40% af verdens skal nok passe. Men minedriften for selve metallet er en håndfuld procent af verdensproduktionen - ikke 40%.

Der er en del uudnyttede områder rundt omkring, bl.a. i Finland.

Der er enormt meget litium. Ufattelige mængder, bare i havet, fx. Eller i alle mulige mineraler fundet i ler her og der. Problemet er at raffinere det ud. Med rentable (og miljømæssigt acceptable) metoder er der imidlertid stadig begrænsede mængder indtil man finder på noget snedigt :o)

Albemarle vil fordoble produktionen inden 2019
SQM vil fordoble produktionen inden 2019
FMC vil 3-doble produktionen inden 2019

Jeg håber at efterspørgslen på litium er meget, meget mere end fordoblet i 2019.

  • 0
  • 0

Det jeg mente var, at prisen på et kilo litium atomer svinger meget afhængigt af hvad den er forbundet til. Og selv rent litiumkarbonat handles i et hav af forskellige kvaliteter (og dermed priser).

Nu er det trods alt de højeste kvaliteter med de højeste priser som er egnet til batterier.

Jeg må sige at det lyder som om at det er yderst usikkert om lithium priserne vil peake, og selvom man øger produktionen, så vil antallet af elbiler(der forhåbentligt ruller ud på markedet) nok sørge for at priserne stiger, simpelthen pga. skala. Men hvis vi også begynder at bruge lithium til net stabilisering osv. så ser jeg næppe at priserne falder og det vil direkte hæmme vores omstilling af transportsektoren til el-drift, fordi priserne på elbiler fortsat vil være højere end biler med forbrændingsmotor.

http://fortune.com/2016/06/06/lithium-pric...

Jeg synes det er direkte dumt at bruge lithium til disse formål, fordi lithium batterier primært er egnet til transport grundet høj energi densitet(som er ligegyldigt til energilager). Derfor vil det være bedre at udvikle på natrium batterier til disse formål, da natrium som bekendt er væsentligt mere tilgængeligt og billigere. Natrium batteriernes hoved udfordring er at de har endnu højere tildens til at opbygge "dendrites" der fører til katastrofal kortslutning. Natrium batterierne har fordele overfor lithium til netstabilisering da de i højere grad end lithium kan "misbruges" feks. tåle overladning mm.

  • 2
  • 3

@Rolf Hansen

det er yderst usikkert om lithium priserne vil peake

Tjah, hvis nogen af os vidste præcis hvad der ville ske ku' vi sikkert tjene en formue på futures :o)

Jeg tror vi er ret enige om det meste... Prøv i øvrigt at læse om vanadium batterier til grid. Afprøvet teknologi og relativt overkommeligt tab. Dem tror jeg vi vil se en del af, hvis energisektoren kan finde ud af at vise mådehold og opføre sig ansvarligt. Na ligger vist lidt længere ude i fremtiden.

  • 0
  • 0

Og samme sted har du 40%:
http://lmgtfy.com/?q=Top+Lithium-mining+Co...

Jeg ved ikke om du forveksler Chile og China eller hvad der egentlig foregår. Hvorom alting er, så fremstiller/minerer/raffinerer/whatever Kina ikke 40% af verdens litium. Tallet svinger i forskellige analyser mellem 5% og 15%. De forbruger muligvis omkring 40% (en stor del dog til reeksport) - men ikke den anden vej. Hvordan du kan læse tallene anderledes er jeg desværre ikke i stand til at forstå.

  • 2
  • 0

Jeg ved ikke om du forveksler Chile og China eller hvad der egentlig foregår. Hvorom alting er, så fremstiller/minerer/raffinerer/whatever Kina ikke 40% af verdens litium.


Australien: 14,300 MT
Chile: 10.500 MT
Argentina: 5.700 MT
Kina: 2.000 MT
Zimbabwe: 900 MT
Portugal: 200 MT

http://investingnews.com/daily/resource-in...

Kina står således højest for 6%.

De største koncentrationer ligger for øvrigt i Bolivia.

Inden man gik i gang med byggeriet af GigaFactory, lavede Tesla og Panasonic nogle meget grundige analyser af hvad man kunne forvente af Lithium-markedet, hvis man for alvor satsede på Li-Ion-batterier, som nøglen til at elektrificere hele verdens personbil-flåde og mere til.

Jeg fik lidt indsigt i disse analyser i forbindelse med at vi forhandlede med Panasonic om at anvende deres celler i vore E-PTO. Lithium var efter deres vurdering ikke i nærheden af at blive en mangelvare, under disse forudsætninger.

Men hvis man også begynder at indregne gigantiske kapaciteter af utility-batterier, eksempelvis til indpasning solenergi på de højere breddegrader, så bliver forudsætningerne jo ganske anderledes.

  • 6
  • 2

Har de opfundet noget, som kan sortere elektronerne, så kun dem fra vindmøllerne kommer ind i batteririet?
Alle os andre dødelige kan så få lov at bruge denne kulsorte CO2 udspyende strøm medens batteriet oplades. Hvorfor ikke bare sige at det skal lagre strøm som buffer mellem produktion og forbrug.

  • 7
  • 9

Hvorfor ikke bare sige at det skal lagre strøm som buffer mellem produktion og forbrug.


Det er mere end det. Nettet skal hele tiden stabiliseres, dvs. der skal hele tiden være komponenter på nettet, der sikrer, at frekvens og spænding er, som forbrugerne er blevet lovet. Det går rimeligt godt, når alle kraftværkerne er termiske, men når en stor del er strømmen kommer fra vedvarende energi, så får de termiske værker problemer med at skrue ned for produktionen, og så har vi problemerne med negative priser. Negative priser er ikke bare et dansk og nordtysk problem. Dette forår har man haft negative priser i Californien, fordi der er meget strøm fra solceller. I Californien giver det det problem, at de gammeldags strømleverandører skal levere en masse strøm om morgnen og om aftenen, men ikke midt på dagen.

Batterier har også den fordel, at de kan stabilisere nettet med brøkdele af et sekunds varsel. Det kan traditionelle spidsbelastningsværker ikke. De skal have tid til at varme op. Prøv at snakke med australierne om det. South Australia (delstaten) har været hårdt prøvet med strømafbrydelser i denne sommer (det vil sige efter sidste jul.) Victoria og New South Wales har også haft problemer med enorme priser på spotmarkedet.

  • 2
  • 0

Flere har heldigvis ytret kritik af et så dyrt batteri, men jeg vil tilføje lidt mere:
1. 50 MWh svarer til 588 Tesla 85-batterier, der vel med lidt mængderabat koster 100.000 kr/stk, altså her 59 millioner kr + en bygning og løn til en pedel.
2. Vindmøller + lagring: Først køber man relativt dyr strøm fra vindmøllerne (i snit dyrere end markedsprisen), Dernæst bygger man ekstra kabler og transformere, ofte langt ude på havet. Dernæst bygger man nu dyre batterier for at undgå backup til møllerne.
3. Og værst: alle disse ekstra udgifter medregnes ikke i den pris, man bruger, når man vurderer vindmølle-strømprisen. (Men "man" er ikke mig!)
Medregnes alle omkostninger, vokser kWh-prisen meget let til mere end 100 øre/kWh.
Svært at beregne seriøst, da pris, forrentning og levetid for især batterierne er ukendt, så resultatet blæser i vinden.
PS. Og alt dette, fordi man for alt i verden vil undgå at nævne kernekraften.

  • 5
  • 8

Er Litium eneste mulighed der tages i betragtning til lagring?

Til transportable energikilder er det måske på nuværende tidspunkt det rigtige
hvad enten det drejer sig om en smartphone, en fjernaflæst Vandmåler eller til transportmidler,
hvor skal de fylde og veje så lidt som muligt.

Det "Store" batteri i Nordhavnen som har været omtalt her på ing.dk så ud til at fylde 3 standard rackkabinetter.

Hvis der findes en teknologi som er 70-80% så effektiv, koster 40% mindre, men fylder 250% mere,
vil det være oplagt at nedgrave 2 standard shippingcontainere 2m. under det landbrugsjord som de fleste landvindmøller står i.
Det kunne forbedre indtjeningen for vindmøllerne, og samtidig være med til at stabilisere nettet.

Hvis man overordnet set ønsker lagre i bynære områder, er der masser at fodboldbaner og lignende,
som kan indeholde massevis af billige standard moduler 1m. under jorden.

Hvis der om 5-6 år er ny teknologi som er billigere, kan man jo blot nedgrave endnu et opgraderet  modul til powerbanken.

  • 2
  • 2

Flemming: Ja, og er det acceptabelt?
Henrik: De Tesla-batterier, jeg nævnte, er ikke indpakket til udendørs brug. Men hvad koster Powerpacks (f.eks. 85 kWh-enheder)? - Næppe billigere. - Men jeg ville placere dem indendørs.

  • 2
  • 2

Og alt dette, fordi man for alt i verden vil undgå at nævne kernekraften.


Hvad vil du gøre, hvis man finder et eller andet sikkerhedsproblem på kernekraftværket, og det skal lukkes ned i måneder eller år? Husk at hvis vi skal undgå sol og vind og blive CO2 neutrale med kernekraft, ender vi med noget i retning af 10 1,5GW kraftværker. Antallet af producenter er heller ikke så højt. Westinghouse er krakket, og Arevas økonomi er heller ikke for god. Derfor vil vi skulle købe flere reaktorer fra samme producent, hvilket vil gøre os sorgbare over for designfejl. Vi ville kunne komme i en situation, hvor vi ikke kunne lukke reaktorer, for så stod vi uden el.

  • 3
  • 3

Telsa Powerpacks sælges i enheder af 200kWh. Du skal regne med priser på $250/kWh unden inverter. Man vil normalt ikke bruge batterier til biler, for de er ikke beregnet på at blive op- og afladet ca 1 gang om dagen. I biler er det vigtigere at der kan lagres meget energi i forhold til vægten. PowerPacks burde kunne holde til en daglig op- og afladning i mindst 10 år.

  • 1
  • 0
  1. Der skal vel ikke bruges Tesla batterier?
    Der er helt andre krav til et lageringsbatteri end et transportbatteri.

  2. Har du set de sidste tilbud på vindmøllestrøm?
    -Og lige meget hvor strømmen kommer fra, skal der noget infrastruktur til

Måske KK vil være fornuftigt for Danmark, men grunden til det ikke er en mulighed i landet, lærer du nok om når du når 9. klasse i folkeskolen.

  • 0
  • 4

Karsten:
1. Jeg vil gøre det samme, som vi har gjort i 50-70 år, når kul-, olie- og gaskraftværker (og søkabler) stod af og/eller skulle ombygges eller repareres. - Og vi har da vistnok stadig (og udvidet) el-samarbejde over grænserne.
2. Jeg ville starte med to enheder (skulle være gjort i 1978, som foreslået i Energiplan 76) - og så to til osv. Det giver lidt rabat.
Til den tid er der muuuligvis thorium-kraftværker på markedet. Så ville jeg vælge de bedste/billigste enheder som nr. 5 og 6. Og så ved du nok, at el kan trække super-gode varmepumper til opvarmningen, så det totale el- og energiforbrug reduceres. Derfor er dine tal lige i overkanten.
Raymond og Henrik: Jeg synes fortsat, at et stort batteri med tilhørende el-tekniske enheder og køle-/varme-anlæg til batterierne bør placeres indendørs. - Og mine Tesla-batterier var kun nævnt til prissammenligning.
Forøvrigt håber jeg da, at mine el-bil-batterier (28 kWh) kan tåle både sjatladning og større op- og nedture i mange år! - Nogenlunde som ved brug til vindkraft-udligning.
PS. Jeg troede, man lærte det allerede i børnehaveklassen?
Knud: Jeg savner også differentieret el-afregning. Enig.

  • 2
  • 0

Er jeg den eneste der fornemmer at investoren har været meget spekulativ - der findes vel meget få steder i Europa, hvor man den ene dag kan få penge for at modtage overskudstrøm og sælge den igen 12-24 timer senere som grøn el.

Og antallet af cyklusser pr. år overgås nok heller ....

  • 1
  • 1

Flemming. Mon ikke 100 øre/kWh = 1 kr/kWh (;-)
Og jeg mener også, det er for dyrt.
Biomasse kan levere en del backup, men vi har ikke biomasse nok til backup for sol og vind, hvis vi fortsætter med at opstille vindmøller og opsætte solceller. Potentialet i DK er 165 PJ/år, og halm skal også bruges til husdyrs føde og strøelse. - Det er derfor, jeg advarer imod den førte politik.
Faktisk importerer vi allerede mere end 2 mio ton træpiller om året, og nu øges importen pga nye flisværker. Vi importerer også skrald (!), og i voksende mængder, bl.a. til det nye Amager-bakke-værk.
Er det acceptabelt? - Ja, hvis ikke andre lande får den samme gode ide!
Tak til Karsten for en fin ironisk bemærkning!

  • 1
  • 0

Bly akkumulatorer tåler ikke nær så mange af og opladninger som Li-ion. Du skal helst ikke aflade en akkumulator mere end 50%, ellers slides den kraftigt. Når du bruger akkumulatorer er du nødt til at have en person, som ved hvordan sådan nogen vedligeholdes. Li-ion er lettere at have med at gøre, og prisen er godt på vej til at være lavere.

Tro ikke på de indlæg, der spår højere priser på Li-ion batterier. De der har studeret det, mener prisen vil blive ved med at falde. Bemærk f.eks. at indlæggene kun skriver om litium, men det største problem er kobolt.

  • 1
  • 2

Biomasse kan levere en del backup, men vi har ikke biomasse nok til backup for sol og vind, hvis vi fortsætter med at opstille vindmøller og opsætte solceller.

Holger.
Mener du at behovet for backup følger med op når sol og vind øges ?
Det er ikke korrekt.
Backup effektbehovet er kun afhængig af forbruget.
Energiforbruget til backup falder i takt med at sol og vind udbygges.
Og falder i takt med udbygningen af transmissionen.

  • 3
  • 2

Med 50 MWh skulle det være Europas største batteri. Var i påsken forbi Østerild for at se på anlægget til test af store vindmøller. Den stribe testvindmøller der står der oppe producerer lige så meget energi som batteriet samlet kan indeholde, på ... omkring en time. Der skal vist noget mere til hvis vi skal til og mellemlagre energi til de vindstille perioder.

  • 1
  • 0

@Knud,
Din elpris ligger på omkring 25-30 øre / kWh. Det er den du kan forsøge at få rabat på. og i praksis vil det være i mindre end 10% af tiden at strømme kunne være væsentligt billigere, og du får ikke penge for det;-).
Du skal stadigvæk betale for din transmission (højspændingsnettet). Den får du ikke rabat på.
Det skal ligeledes betale for distribution (lavspændingsnettet). Det vil du heller ikke få rabat på.

For disse to gælder, at omkostningen i virkeligheden intet har at gøre med hvor meget strøm du bruger, og hvornår du bruger det. Man har politisk bestemt at du betaler i forhold til dit forbrug. Det kunne lige så godt være at du betalte efter dit maksimal forbrug eller et fast beløb.

Til sidst er der statsafgiften, og der tror jeg ikke at den siddende minister agter at give rabat på.

Der er i dag ikke nogen teknisk grund til at flytte forbruget. Det spares der ikke noget ved.
Tidspunktet for hvornår strømmen er billig/dyr er ikke fast. Den kendes højst et døgn frem i tiden. Derfor skal der etableres en løbende registrering af dit forbrug, time for time. Data skal hentes og lagres. Og det vil koste penge, mere end de fleste tror. Det vil formodentligt spise det meste af besparelserne op.

Disclamer: Er involveret i standardisering på europæisk plan af fjernaflæsning af ikke-elmålere.

Når de termiske kraftværker ikke skal levere al strømmen i de tidlige aftentimer

  • 1
  • 0

Energiforbruget til backup falder i takt med at sol og vind udbygges.
Og falder i takt med udbygningen af transmissionen.

Energiforbruget er forbruget. Det ændres ikke af sol /vind. Der skal stadigvæk, på årsplan, produceres lige så meget energi som der forbruges.
Hvis der installeres mere sol/vind så har vi brug for mere buffer kapacitet, ellers kommer der et problem for sol/vind med at de somme tider må 'smide energi væk'. Det kan enten opbygges lokalt, eller virtuelt ved at sende strøm til Sverige / Norge når når det blæser/solen skinner. Herved kan de spare på deres vandkraft. Så har de til gengæld energi til overs når vi har brug for det.
Det vi bare skal huske er at hverken transmissions- eller buffer-kapacitet er gratis. Det skal der betales for når vi forbruger strøm. Selv om strømmen bliver billigere 'ab værk' så betyder det ikke nødvendigvis at den bliver billigere for os som forbruger.

  • 1
  • 0

Knud Larsen:

Men jeg har nu haft en dyrt betalt smart måler i 10 år stadig uden differentieret afregning?


Hvorfor har du så ikke skiftet handelsselskab til et der varierer prisen time for time? De har jo eksisteret de sidste mange år... Der er sågar selskaber der har haft "gratis" strøm om natten, hvis man ønsker den løsning...

Gratis er sat i "", da man naturligvis stadig skal betale for brug af elnettet og til statskassen...

  • 0
  • 0

@Karsten,
Det jeg forsøgte at udtrykke er, at batteriets størrelse, i forhold til møller, er ganske lille.

Det er helt klart en del business case i det, men der er især en masse "feel-good" og image i det, plus selvfølgelig det at få erfaring med at opbygget et 'stort' batteri.

M.h.t. pris så kender jeg ikke priserne i Tyskland. Hvis de bare ligner de danske lidt, så bliver de næppe betalt for at modtage strøm. Til gengæld får de nok næppe meget mere end 40 øre/kWh for strømmen når de leverer. Det er de forskel de skal leve af.

Til gengæld er der en ekstra faktor inde i billedet, som vi ikke ser i Danmark. De har, med alle de vindmøller der er opstillet behov for stabilisering af nettet. Så vidt jeg husker, så har der tidligere her på ing.dk tidligere været en artikel der beskrev hvordan der er krav at man, når man opstiller vindmøller, opstiller kompenserende kapacitet i nettet som kompenserer for korttids fluktuationer i produktionen fra møllerne. Det kan deres net ikke selv klare. Det er nok der "hunden ligger begravet".

  • 0
  • 0

Det er forbruget af brændsler til elproduktion som mindskes ved mere sol og vind.

Ja forbruget mindskes, men det er en lille del af prisen. Det "koster ikke gratis" at have et termisk kraftværk kørende i tomgang. Det med at 'lukke ned' er ikke en mulighed. Det taget døgn at starte en termisk kraftværk op / køre det ned hvis det ikke skal slide for meget på værket. Forretningsmodellen for kraftværket er baseret på at det leverer strøm næsten hele tiden. Nu ved jeg godt at Energinet.dk i øjeblikket arbejder på at ville betale for at have 'roterende' reservekapacitet til rådighed. Det kræver vist en del økonomiske knæ- og armbøjninger med såvel Slotsholmen som med Bryssel.

  • 0
  • 0

Fordi det giver mening at fyre el i fjernvarmen end at sælge el til Svergie/norge for ingen penge. (kun når der er for meget vindkraft).
Se på energinet.dk hvor meget der bliver lavet i København selvom der er nok el til at slukke kraftværkerne i København. Elvarme i fjernvarme bruges også til at holde frekvensens stabil mv. op og ned regulering.

PT laves der 407MW i København. Men Netto eksport Danmark er 801MW. Det giver jo ingen mening.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten