Europas kraftværker synger på sidste vers
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europas kraftværker synger på sidste vers

Den europæiske energisektor står over for et afgørende vendepunkt: 70 procent af de europæiske kraftværker er over 30 år og skal derfor enten levetidsforlænges eller udskiftes for at levere en produktion, der svarer til det europæiske forbrug. Og deres ejere står over for et valg mellem at fortsætte med fossile brændsler eller gå over til mere klimavenlige alternativer.

»Det er en voldsomt stor udfordring for den europæiske energisektor. Vi vil mangle, hvad der svarer til 70 af de største moderne atomreaktorer for at dække hullet mellem produktion og efterspørgsel om bare otte-ni år,« siger Ulrich bang, EU-chef i Dansk Energi.

Brancheorganisationen illustrerer problemstillingen i en ny analyse, hvor de har sammenholdt data fra Det Internationale Energiagentur (IEA) med data fra den europæiske organisation Eurelectric.

Analysen viser, at 70 procent af de europæiske kraftværker er over 30 år gamle, og kigger man specifikt på kulkraftværkerne, er det 86 procent, der skal udskiftes i de kommende 25 år.

Alene i 2020 vil der mangle produktionskapacitet, der kan levere 900 TWh årligt, hvis værker skrottes uden at blive erstattet af ny kapacitet. Det svarer til 30 gange Danmarks forbrug.

Problemet er, at den økonomiske krise kombineret med manglende klare økonomiske og politiske signaler har rejst stor tvivl blandt energiselskaberne om, hvilken retning Europa reelt går i, og dermed om, hvilke produktionsteknologier, de skal investere i: fossile eller vedvarende.

Derfor tøver selskaberne enten med de nye investeringer eller tyer til levetidsforlængelse af gamle, fossile værker.

»Skal man som investor bygge et nyt kraftværk i dag, vil det billigste være at bygge kul eller gas, sådan er markedspriserne. Men samtidig kan investorerne jo godt se, at det ikke er den vej, vinden blæser,« siger Ulrich Bang.

Således er der ikke investeret i ny kapacitet i Tyskland, Storbritannien, Italien og Polen i årevis - bortset fra mindre lokale projekter. I de fire store lande trænger kraftværker med en samlet kapacitet svarende til cirka 145 GW til at blive udskiftet inden 2035. Værst er det i Polen, hvor stort set hele kraftværksparken til den tid vil være pensionsmoden. Også mindre lande som Finland, Tjekkiet og Danmark står med en park af snarligt pensionsmodne kraftværker.

»I de næste år vil vi se en betydelig nedgang i byggeriet af ny kapacitet i Europa. På den mellemlange bane forventer vi, at en produktionskapacitet svarende til 30 GW vil være afviklet. Det vil betyde, at en række lande skal bygge nye kraftværker bare for at klare forsyningssikkerheden,« siger Fabien Roques, der er analytiker ved IHS Cera i Paris og ekspert i den europæiske energisektor.

Kvotemarked har fejlet

En af de afgørende grunde til, at udbygningen er gået i stå, er udviklingen på det europæiske marked for CO2-kvoter.

Ideen med kvotemarkedet er dels at fastsætte en maksimal CO2-udledning fra hele EU, dels at sætte en pris på CO2-udledningen ved at gøre det muligt for virksomhederne at handle med deres udledningstilladelser. Med en pris på CO2-udledning skulle det i teorien blive lukrativt at investere i nye kraftværker, der ikke udleder CO2. Men da den økonomiske krise satte ind i 2008, blev CO2-udslippet reduceret helt af sig selv, og ingen havde derfor brug for CO2-kvoter, hvorved prisen er faldet til under 10 euro - eller 75 kroner - pr. ton.

Til sammenligning kræver det, ifølge beregninger fra Dansk Energi, for eksempel en kvotepris på omkring 30 euro pr. ton i 2020, hvis landvindmøller skal kunne konkurrere med kulkraft og havvindmøller med gaskraft.

Derfor vil en fortsat lav kvotepris ikke gøre det attraktivt for energiselskaberne at investere i andet end kul og gas. Og selvom kvotesystemet bliver ændret efter 2012, hvor virksomhederne skal betale for deres CO2-kvoter, så frygter man stadig lave priser. Blandt andet fordi det er tilladt at overføre ubrugte kvoter fra den nuværende periode - 2008-2012 - og ind i den næste periode, der løber frem til 2020.

Ufattelige summer til ny kapacitet

Det er næsten ufattelige summer, der skal til for at sikre omstillingen til vedvarende energi.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil det over de næste 25 år kræve mellem 1.900 og 2.700 milliarder euro (14.000-20.000 mia. kr., red.) at imødegå den stigende efterspørgsel, sikre en dekarbonisering i sektoren og erstatte aldrende kraftværker. Og problemet vokser, som tiden går uden klare politiske og økonomiske instrumenter til investorerne.

Samtidig advarede IEA i november om, at muligheden for en reel omstilling af energisektoren snart forsvinder, fordi den reelt bliver dyrere og dyrere, som tiden går. For hver dollar, der ikke bliver investeret inden 2020, vil det kræve 4,3 dollars efter 2020 at kompensere for de øgede emissioner, skrev IEA i sit 'World Energy Outlook'.

Brian Vad Mathiesen, lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at de politiske ambitioner måske nok er til stede, men de reelle økonomiske virkemidler mangler.

»Samtidig er det meget store investeringer, som skal foretages. Det er derfor afgørende, at vi griber chancen nu for at investere i de teknologier, som kan sikre mere vedvarende energi i det europæiske system,« siger han.

Gylden mulighed skal gribes

Brian Vad Mahtiesen kalder den nuværende situation med de aldrende europæiske kraftværker for 'en gylden mulighed'.

»Vi kan én gang for alle indfase nogle af de kraftværksteknologier, der bliver brug for i fremtiden, og som har været en EU-ambition gennem rigtig mange år. Det vil blandt andet være fleksible og effektive kraftværker, hvor kraftvarme udnyttes gennem fjernvarme, som et stort flertal af danskerne alle kender fra deres hverdag, og som regulerer hurtigt i takt med den stigende andel af vedvarende energi,« lyder vurderingen fra Aalborg-forskeren, og han fortsætter:

»Det vil være oplagt set på europæisk niveau, fordi det vil være samfundsøkonomisk fornuftigt. Det er desuden en god mulighed for at sikre en effektiv udnyttelse af brændslerne at få skiftet kulkraftværker ud med værker, der kan anvende VE-gasser,« siger Brian Vad Mathiesen.

Men problemet er, at flere regeringer er under pres og samtidig skærer i støtten til vedvarende energi, påpeger Fabien Roques fra IHS Cera.

»Hvis den trend fortsætter, vil det gøre det meget svært at nå 2020-målene for vedvarende energi, og det vil true EU's langsigtede mål,« siger han.

For Dansk Energi handler det derfor om at få erstattet den aldrende kraftværkskapacitet. Men det skal være de rigtige løsninger, hvor vi investerer i vedvarende energi i Europa og ikke i fossile brændsler fra Rusland eller Mellemøsten.

»De valg, vi træffer nu, skal vi leve med de næste 30-40 år, hvor de vil præge energisektoren. Men jeg kan godt være nervøs for, om vi træffer de rigtige beslutninger for investeringerne,« siger Ulrich Bang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selskaberne kunne vel blot forny eller bygge nye eller blot vente på at den grumme virkelighed banker på. Alternativet er jo, at der ikke er nok effekt, så hvilken politiker tør tage ansvaret for manglende strøm.
Politikerne burde måske indse at kraftværker ikke kommer og går lige så hurtigt som de kan lave love og grønne tiltag.
De samme politikere har jo med flid privatiseret kraftforsyningen, så de kan jo ikke bare beslutte at der skal opføres nye værker, eller frit beslutte hvilken type. Det er jo ikke et frit marked med konkurrence, eftersom de samme politikere vil bestemme hvilken type værker det skal være, og de har sørget for at der er mangel.
Så kan de pudse den grønne glorie i stearinlysenes skær.

  • 0
  • 0

Den grundlæggende forudsætning for analysen er at behovet for el vokser med 1% om året. Men det er bestem ikke givet at det går sådan. Dels har Tyskland valgt at sætte fokus på besparelser og dels er der nogle meget nemme og billige tiltag inden for besparelser, som det bl.a. blev dokumenteret i IDAs klima plan. Og for det tredje vil der være en udflytning af den energitunge industri, hvis vi får højere afgifter i Europa.

Disse forhold gør tilsammen at det nok er mere realistisk at forvente et fald i elforbruget på 1% pr. år. Dette ændre analysen totalt. Dels falder behovet for ny kapacitet fra 4100 TWh /år til 1925 TWh/år. Det siger at hvis der en udfasning af atomkraft og fossil som grafen viser – så kan behovet dækkes ved en 3 dobling af den vedvarende produktion frem mod 2050. en 3 dobling af den vedvarende produktion på 38 år vil ikke være noget problem. Faktisk vil det kræve at udbygningstakten med vindmøller og solceller falder. Derfor kan konklusionen også være at der overhovedet ikke er behov for ny fossil kapacitet og heller ikke atomkraft. Men det kræver at der er fokus på besparelser.

  • 0
  • 0

Strøm er noget farligt skidt og elektrificering af jernbaner og biler forargeligt og varmepumper duer ikke.
I 2050 raver nogle fattige europæere rundt i mørket hvis de ikke er så heldige at have fået en solcelleopladet lommelygte af Lys Europa Op organisationen.
Det er godt vi slipper af med de modbydelige kraftværker.

  • 0
  • 0

Strøm er noget farligt skidt og elektrificering af jernbaner og biler forargeligt og varmepumper duer ikke.
I 2050 raver nogle fattige europæere rundt i mørket hvis de ikke er så heldige at have fået en solcelleopladet lommelygte af Lys Europa Op organisationen.
Det er godt vi slipper af med de modbydelige kraftværker.

Sort humor!

  • 0
  • 0

Den grundlæggende forudsætning for analysen er at behovet for el vokser med 1% om året. Men det er bestem ikke givet at det går sådan. Dels har Tyskland valgt at sætte fokus på besparelser og dels er der nogle meget nemme og billige tiltag inden for besparelser, som det bl.a. blev dokumenteret i IDAs klima plan. Og for det tredje vil der være en udflytning af den energitunge industri, hvis vi får højere afgifter i Europa.

Disse forhold gør tilsammen at det nok er mere realistisk at forvente et fald i elforbruget på 1% pr. år. Dette ændre analysen totalt. Dels falder behovet for ny kapacitet fra 4100 TWh /år til 1925 TWh/år. Det siger at hvis der en udfasning af atomkraft og fossil som grafen viser – så kan behovet dækkes ved en 3 dobling af den vedvarende produktion frem mod 2050. en 3 dobling af den vedvarende produktion på 38 år vil ikke være noget problem. Faktisk vil det kræve at udbygningstakten med vindmøller og solceller falder. Derfor kan konklusionen også være at der overhovedet ikke er behov for ny fossil kapacitet og heller ikke atomkraft. Men det kræver at der er fokus på besparelser.

Korrekt. Hvis du lukker butikken, så er der ikke behov for strøm.

Folk skulle efter sigende også være lykkelige i mørket i Nordkorea.

  • 0
  • 0

En atomreaktor i Finland (af de største moderne atomreaktorer, som der nævnes i artiklen) koster ca. 45 milliarder Dkr. Europa har brug for 70 stk. Det bliver små 3150 milliarder Dkr... Hvad koster et top moderne kulkraftværk eller gaskraftværk? 1 milliard? 2 milliarder? Tror ikke vi kommer op over den pris selv om forureningen skal begrænses mest muligt og kedlerne samtidig forberedes for halm, affald og hvad der ellers kan være sjovt at forbrænde i fremtiden for at kunne klare vores energiforbrug... Det betyder samtidig ikke noget om vi skal bygge 4-5 gange så mange små anlæg og spare enorme udbygninger af vores el-net.

Der er vist ingen tvivl om at Europa fortsat må "nøjes" med afbrænding af fossile brændstoffer til vi får udbygget VE-sektoren til at tage mere og mere over...

  • 0
  • 0

En atomreaktor i Finland (af de største moderne atomreaktorer, som der nævnes i artiklen) koster ca. 45 milliarder Dkr. Europa har brug for 70 stk. Det bliver små 3150 milliarder Dkr... Hvad koster et top moderne kulkraftværk eller gaskraftværk? 1 milliard? 2 milliarder? Tror ikke vi kommer op over den pris selv om forureningen skal begrænses mest muligt og kedlerne samtidig forberedes for halm, affald og hvad der ellers kan være sjovt at forbrænde i fremtiden for at kunne klare vores energiforbrug... Det betyder samtidig ikke noget om vi skal bygge 4-5 gange så mange små anlæg og spare enorme udbygninger af vores el-net.

Der er vist ingen tvivl om at Europa fortsat må "nøjes" med afbrænding af fossile brændstoffer til vi får udbygget VE-sektoren til at tage mere og mere over...

Michael Du skal skynde Dig at bestille nogle kraftværker til senere levering formedelst 2 milliarder pr 1.6 GW.
Så er Du rig inden næste lørdag.

I øvrigt letter det forståelsen for os andre tungnemme hvis der regnes i priser pr kW idet hver Dansker har brug for ca 3 kW med det hele.

  • 0
  • 0

Niels Abildsgaard@ Jamen kan du ikke lige oplyse hvad et moderne kulkraftværk koster at opføre i Dkr? Jeg gætter på 2 milliarder for et standardværk og angiver så at det ikke gør meget at der skal 4-5 af sådanne værker til for at vi når op på 1,6 GW... Det giver 8-10 milliarder for et værk der kan leverer 1,6 GW og der er stadig lang vej op til 45 milliarder for et A-kraftværk...

Prisen pr kW er ikke relevant, det er kun et forsøg på at få prisen til at se mere spiselig ud. F.eks. kommer det finske a-kraftværk ned på ca. 28.000 pr kW. Hvad mener du med at hver dansker har brug for 3 kW, er det ved spidsbelastning? Middelbelastning? Eller hvordan skal det forstås?

  • 0
  • 0

Et kulkraftværk med alles drum und dran kan laves for ca 16000 per kW

1.6 GW vil derfor koste omkring 25.6 milliarder.

Dansk energiforbrug forstås nemmest hvis man ser på Energistyrelsens diagram Danmarks Energistrømme.

  • 0
  • 0

Da jeg gik i skole, sørgede myndighederne for at forsyne os alle med bl.a. elektricitet. Det blandede vi os ikke i.
Når el-behovet voksede, byggede man først olie-kraftværker. Efter energikrisen kulkraftværker, men så kom diskussionen: sku vi ikke hellere bygge nogle kernekraftværker?
Og så opstod "folkebevægelsen imod ATOMkraft". Og den sejrede.
Kulforbruget voksede derfor til 11 mio ton om året, og DK var verdens næststørste kulimportør (absolut målt!). På forstepladsen lå Frankrig - i en kort periode.
Frankrig byggede nemlig en stribe kk-værker og fik dermed den mest klimavenlige el-produktion (75%) i Europa (lande med vandkraft undtaget).
Danmark valgte naturgas og byggede for mange decentrale kraftvarmeværker og for mange vindmøller, og blev et "foregangsland", hvor KUN nu ca. 82% af strømmen kommer fra kul og gas. (I ved sikkert, at vi sælger 1/3 vind-el pga. eloverløb).
Den slags eventyr skal helst have en lykkelig ende, som bedst kan fortælles af den lille dreng i Kejserens nye klæder: "Han (DK) har jo ikke noget på!"

  • 0
  • 0

Da jeg gik i skole var der ikke nogen myndigheder der skulle leve af at forplumre og afgiftsbelægge elektricitet.
Når der manglede kapacitet i Jylland var det brugerejede Elsam eller hvad det nu hed der fik bygget og på Sjælland var det de rige i Gentofte der fik det gjort.
Begge systemer virkede og gav os noget af europas bedste strøm.
Idag er meget anderledes.

  • 0
  • 0

Foreløbig er elprisen steget til det 3-dobbelte, UDEN at forbrugerne har fået noget som helst ud af det. Skal vi arme forbrugere nu også til at betale endnu mere for nogle højtravende ideer, så melder jeg også pas. Hvad er der i vejen med højeffektive kraft-varmeværker. Danmarks CO2 bidrag kan man alligevel dårligt registrere i det globale regnskab, så hvorfor skal vi danskere frelse verden - helt alene??

  • 0
  • 0

så hvorfor skal vi danskere frelse verden - helt alene??

Fordi vi har en sær Komi(ker) -> Kommisær, der skal promovere sine små tanker med belæg i, hvad man kan presse ned over "die dumme Dänen".
Sparepæren er nu tændt hele tiden, hvor man tidligere slukkede når man var færdig. Det medfører øget energiforbrug????? Hvad vinder miljøet ved det ?

  • 0
  • 0

Uffe: På en måde har du ret. Hvis Danmark havde fortsat med kul - og kulkraft-forskning, så kunne vi have eksporteret kulteknologi til hele verden (især Kina!) og gavnet miljøet (altså det globale) mere end ved at gøre hele Danmark lysegrønt - på den dyrest tænkelige måde.
Og lur mig, om ikke vi kunne have tjent lige så mange eksport-kroner som på de udmærkede vindmøller.
Den iøvrigt meget flinke mand, Svend Auken, stoppede kulkraftværks-byggeriet i Danmark, overbyggede os med decentral kraftvarme og med rigelig mange vindmøller.
Godt for ham, at han ikke nåede at opleve, at korthuset nu (langsomt) er ved at blæse omkuld.
Men regeringen har ikke opdaget det endnu! - Heller ikke den gamle!
Fortæl mig, hvad man/vi skal gøre for at få lidt fornuft ind i energipolitikken?
Jeg har nu skrevet om det i alle de store dagblade, men politikerne gider ikke engang svare! - Jo to: Villum Christensen (LA) og Per Dalgaard (DF). - Ellers dyb tavshed, som ikke må forveksles med eftertænksomhed.

  • 0
  • 0

Svend Auken, stoppede kulkraftværks-byggeriet i Danmark

Med til historien hører vel også at det lykkedes ham at stikke en kæp i hjulet på det der tegnede til at blive et lovende dansk eksporteventyr for kulkraft til Kina. Det første projekt var langt fremme sidst i 80erne da der blev blokeret for eksportkredit og siden lykkedes det ikke at få foden indenfor.

I dag er det fortid, vore kompetencer på kulkraft er forlængst spredt eller gået tabt og kommende større danske energianlæg må nok købes nøglefærdige udefra, måske fra Kina?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten