Europas havne opgiver at forsyne svinende krydstogtskibe med strøm

De store ambitioner i flere europæiske havne om at kunne forsyne anløbende krydstogtskibe med strøm for at reducere et stort udslip af svovl, NOx’er og partikler fra skibenes generatorer ser ud til at have lidt skibbrud.

I foråret opgav den nye krydstogtterminal i Københavns Nordhavn planen, og senest har Oslo Havn smidt håndklædet i ringen.

Oslo havde ellers store ambitioner om at gå foran med landstrøm. Senest i 2015 skulle krydstogtskibe slukke for deres dieselmotorer og få strøm fra land. Der blev lagt kabelkanaler i havnen, og rutefærgerne fra Color Line fik landstrøm i år.

Men nu har nordmændene, i hvert fald indtil videre, opgivet landstrøm til krydstogtskibene.

»I Oslo er overvejelserne om at forsyne krydstogtskibene med landstrøm foreløbig endt med ikke at gå videre, fordi skibene ikke er klar til det,« siger Oslo Havns miljøchef, Heidi Neilson.

Hun vurderer, at de allerfleste europæiske havne befinder sig på samme stade:

»Krydstogtrederierne ændrer rute hvert år og er ikke villige til at binde sig. Så det er en stor investering i en kunde, der selv ikke er særlig villig til at tage en del af risikoen. Derfor er det en åben diskussion, hvem der skal foretage den investering,« fortæller Heidi Neilson.

Forurening fortsætter i København

Landstrøm til krydstogtskibene var også med i overvejelserne, da Nordeuropas største krydstogtterminal i forsommeren åbnede i Københavns Nordhavn. Her fravalgte terminalens offentligt ejede selskab, By & Havn, et 30 MW-landstrømsanlæg til krydstogtskibene, skønt omkring en fjerdedel af svovlen i luften i hovedstaden stammer fra skibstrafikken.

Begrundelsen var, at den 200 millioner kroner store investering ikke ville kunne tjene sig ind:

»Hvis flere havne gik sammen, ville der jo også være større incitament for rederierne til at ombygge skibene til at modtage landstrøm, men det er desværre ikke noget, man har planer om,« sagde chefkonsulent i By & Havn Kirsten Ledgaard i foråret til Ingeniøren.

Dermed gik københavnerne glip af en NOx-besparelse på 220 ton, hvilket svarer til 43.000 bilers årlige NOx-udledning i hovedstaden.

Et af problemerne er, at krydstogtrederierne ikke har lyst til at indgå langsigtede aftaler med havnene. Hvis krydstogtrederierne skal investere i omformer-teknologi, kræver de, at flere havne tilbyder landstrøm.

Som den hidtil eneste havn i Europa er Hamborg med millioner fra EU-Kommissionen i ryggen i færd med at etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som står færdigt til næste år.

Til gengæld har Color Lines to skibe, der dagligt sejler mellem Kiel og Oslo, efter en samlet investering på 17,5 millioner kroner nu i tre år fået 50 Hz-strøm fra kajen og har derfor kunnet slukke dieselmotorerne, når de ligger i Oslo. Det har nedsat den totale luftemission fra Oslo Havn med ni procent. Men alene ombygningen af skibene løb op i 13 millioner kroner.

For krydstogtskibene vil miljøeffekten af at forsyne dem med strøm fra land være langt større end for færgerne. Hvor hver færge bruger strøm svarende til 500 lejligheder, bruger hvert krydstogtskib med alle dets hotelfaciliteter tre-fire gange så meget strøm svarende til 1.500-2.000 lejligheder.

Ingen brug - ingen effekt

Ifølge en analyse fra Oslo Havn kræver et anlæg, der samtidig kan forsyne to krydstogtskibe med landstrøm, bare på landsiden investeringer på næsten 100 millioner kroner i et stort anlæg, der ændrer frekvensen fra 50 Hz på land til 60 Hz om bord.

Og som nordmændene ser det, har en landstrømsløsning, som kræver 300 m2 i grundareal i to etager, ingen miljøeffekt, hvis der ikke er nogen, der bruger den.

I stedet er Oslo Havn i færd med at undersøge, hvilke mere miljøeffektive initiativer der kan medføre en bedre luftkvalitet i byen. Resultat ventes i begyndelsen af næste år.

På USA's vestkyst og i Alaska er en række rederier gået sammen om at etablere landstrøm til krydstogtskibe, men eftersom amerikanerne benytter 60 Hz, klarer de sig uden omformerstation.