Europas GMO-forsvar krakelerer

Kampen for at holde genmodificeret foder ude af Europa kan tage livet af den europæiske kødproduktion og føre til øget import af kød fra f.eks. Sydamerika. Det er kød, hvor EU ikke har en chance for at sikre, at dyrenes genmodificerede foder ikke har sundheds- eller miljømæssige konsekvenser for forbrugerne.

Det advarer landbrugskommissær i EU, Mariann Fischer Boel, om i et interview med Ingeniøren:

»Modstanden mod genmodificeret foder i Europa vil gøre det økonomisk fordelagtigt at importere kød fra Brasilien og USA, hvilket vil være et forbrugerpolitisk selvmål, for det ville stille forbrugerne langt dårligere end de står i dag, hvor EU trods alt har testet og godkendt foderet.«

Kommissærens advarsel kommer på baggrund af, at EU-politikere bl.a. stemmer nej til import af nye genmodificerede fodertyper, selvom EU's egne faglige eksperter giver grønt lys.

Det er et problem, da Europa ikke selv har areal til at dyrke forbruget på 36 mio. ton soja, og derfor kan Europa ende i en mangelsituation, som vil stække europæisk landbrug.

»Vi er meget mere afhængige af at importere GMO-foder end nogen gør sig begreb om. Muligheden for, at vi kan have et 'Fort Europa' uden GMO, eksisterer ganske enkelt ikke,« siger Mariann Fischer Boel.

Det er ikke muligt at skaffe sojabaseret foder, der ikke er genmodificeret, da GMO-soja udgør 70 pct. af verdensproduktionen og andelen er stigende.

Chefkonsulent i Landbrugsraadet, Bruno Sander Nielsen, er enig.

»Hvis ikke husdyrproducenterne har adgang til frit at købe foder på verdensmarkedet, vil vores konkurrenceevne blive så svækket, at vi ikke kan opretholde kødproduktionen. Konsekvensen vil være, at vi vil importere kød udefra,« siger han.

Leder af den europæiske biotekorganisation, EuropaBio, Willy De Greef, er ærgerlig på Europas vegne.

»I sidste ende må vi bare følge resten af verden uden at have indflydelse, og det er synd, for Europa førte an inden for GMO i 80'erne. Når først det går op for de europæiske politikere, hvor stor en del af verden, der ikke bare dyrker GMO-afgrøder, men udvikler dem, vil de ændre holdning.«

Socialdemokratiets europaparlamentariker, Christel Schaldemose, vil ikke gå på kompromis med forsigtighedsprincippet.

»Det holder ikke, at vi skal have mere GMO, bare fordi andre steder i verden har det. I stedet kan vi være et foregangsland, der viser, at vi godt kan klare os, selvom vi ikke benytter os af GMO i stor stil. For så længe, der er en risiko, skal vi være forsigtige og tilbageholdende.«

Seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, tror ikke, at politikerne vil fortsætte med at afvise GMO, når konsekvenserne i form af økonomisk tab går op for dem.

»Det er dem, der først bruger den nye teknik, der får gevinsten i form af billigere landbrugsproduktion. De mere fodslæbende europæere vil kun opleve faldende priser, så de til sidst blive tvunget til at bruge GMO,« siger han.

I 2008 blev der dyrket GMO på 125 mio. hektar i verden, ifølge nye tal fra GMO-organisationen ISAAA.