Hvert år ophober der sig i alt otte millioner ton papir og pap hos den europæiske industri for genanvendelse.
Firmaerne, der indsamler, sorterer og videresælger papir og pap, kunne gennem de sidste ti år eksportere mellem syv og ni millioner ton til Kina årligt, men nye kvalitetskrav fra Kina har sat en stopper for denne praksis.
Derfor ender fraktionen, man plejede at sende til Kina, nu i stedet på lagre rundt omkring i Europa, og papirlagrene bliver større og større, når materialerne ikke kan afsættes, lyder det fra EuRIC, brancheorganisationen for over 5.500 europæiske firmaer, der arbejder med genbrug.
»Mange af vores firmaer oplagrer papir og pap, fordi der er færre købere i dag. Hvis vi kigger på mængden af indsamlet papir og pap hen over de seneste ti år, er der sket en støt stigning,« siger Emmanuel Katrakis, brancheorganisationens generalsekretær.
Bunkerne af papir, som er samlet sammen til genanvendelse, risikerer nu at gå op i røg. Det siger Niels Søgaard, adm. direktør for Danfiber, en nonprofit-virksomhed, der arbejder med forsynings- og afsætningsmuligheder for danske genbrugsvirksomheder.
Flere firmaer rundt omkring i Europa vælger nemlig at brænde dele af det indsamlede papir og pap af, når lageret bliver for stort, fordi de ikke har råd til at lade materialerne ligge for længe.
»Afhængigt af, hvor du er i Europa, vil der være forskellige holdninger til at smide overskydende materialer i en brændeovn,« siger Niels Søgaard.
Ifølge ham er danske virksomheder relativt upåvirkede af Kinas nye krav, da langt størstedelen af dansk indsamlet papir og pap eksporteres til Tyskland og Sverige. Derfor brændes der næppe heller papirlagre af i Danmark. Men om de udenlandske modtagere gør det, eller eksporterer til nogen, der gør, vides ikke.
De europæiske firmaer, der indsamler, sorterer og videresælger genanvendeligt pap og papir, arbejder ud fra et en europæisk kvalitetsstandard ved navn EN 643. Den skal sørge for, at papir- og papbunkerne maksimalt indeholder tre procent skrald eller andre uvelkomne materialer.
Tidligere havde Kina ikke lignende kvalitetskrav, og derfor kunne europæiske firmaer eksportere den laveste kvalitet papir og pap til netop Kina. Men fra 2017 indførte landet skrappere kvalitetskrav end det europæiske – nu må andelen af skrald og uvelkomne materialer i det indsamlede materiale højest være på 0,5 pct.
Ifølge Emmanuel Katrakis, generalsekretær hos EuRIC, er det svært at måle en så lav grad af urenheder. Derfor er det tilsvarende svært at handle papir og pap til genanvendelse med Kina.
»Det er svært at finde gode regnemetoder for en rate for urenheder på 1-3 pct. Når du måler en rate på 0,5 pct. kan der være en meget stor margin for fortolkning fra myndighedernes side, i forhold til hvor når man er over eller under denne standard, fordi urenhedsniveauerne er så små,« siger Emmanuel Katrakis.
Niels Søgaard fra Danfiber mener dog, at europæiske virksomheder i især England, Tyskland og Frankrig selv er skyld, at Kina nu stiller højere kvalitetskrav til importerede varer.
»England, Frankrig og Tyskland har gennem mange år indsamlet papir- og papmateriale, som kun kan karakteriseres som forfærdeligt skidt. Og deres lyst til at sortere at sortere materialet efterfølgende har været meget lille eller ikke til stede. De har gennem tiden haft held med at sælge dette dårlige materiale til Kina, og nu har Kina besluttet, at man ikke vil fungere som affaldsterminal for europæisk affald,« siger han.
Niels Søgaard ser Kinas nye kvalitetskrav som et modsvar, og håber det kan det føre til et større fokus på at sortere bedre hos europæiske selskaber.
»England, Tyskland og Frankrig har været meget fikseret på det økonomiske. Der har simpelthen ikke været et økonomisk incitament til at sortere materialet, fordi man kunne afsætte det til Kina og andre asiatiske lande,« forklarer han.
At smide pap og papir i en forbrændingsovn, når man er ude af stand til at sælge det videre, er ikke den eneste måde, hvorpå de store bunker af indsamlede materialer kan ende som aske.
Et af de mere usædvanlige problemer er ifølge Emmanuel Katrakis, at de store bunker af papir og pap, der ligger ude på diverse lagre i Europa, kan bryde i brand på grund af sommerens hede.
Der går ganske enkelt ild i bunkerne af papir og pap, som ellers kunne have været genanvendt op til syv gange.
»Vi ser flere og flere brande på lagrene og genbrugsfaciliteterne hos vores firmaer. Det skyldes, at lagrene bliver større og større, og de varme sommerperioder med ekstreme temperaturer. Begge aspekter er gode omstændigheder for uventede brande,« siger Emmanuel Katrakis.
