Europas frackingdrøm slår revner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europas frackingdrøm slår revner

For få år siden stod Polen på tærsklen til en energirevolution. Estimater talte om, at landets undergrund kunne rumme enorme mængder kulbrinter i form af skifergas. Depoterne skulle kunne forsyne landet med gas i 60 år, give et kæmpe boost til statskassen og mindske afhængigheden af russisk olie.

I dag er det særdeles usikkert, om eventyret får den afslutning, det østeuropæiske land drømte om.

I slutningen af januar valgte Chevron – det absolut største af de olieselskaber, der har jagtet skifergas i Polen – som det seneste af disse selskaber at forlade landet. Årsagen var et dårligt regnskab som følge af faldende oliepriser. Polen har 68 brønde, men ingen af dem producerer endnu skifergas eller -olie.

Og Polen er ikke det eneste land i Europa, hvor forventningerne om store mængder skifergas er bristet. De tidlige estimater har vist sig at være alt for optimistiske og har undervurderet, at Europas geologi er markant anderledes end geologien i Nordamerika, som har gjort USA til et land, der for første gang siden 1800-tallet er nettoeksportør af energi.

»Skiferen i undergrunden har ikke været så organisk rig som forventet,« lyder det fra Peter Britze, der er statsgeolog ved Geus og ekspert i skifergas.

Ikke to slags skifer er ens

»Vi har en række parametre, vi kigger på, og for eksempel skal det organiske indhold gerne være over 2 procent. Det er det lige knap i Polen. De gode steder i den danske del af Nordsøen har til sammenligning mellem 10 og 20 procent organisk indhold,« fortæller han.

De tidlige estimater tog ikke højde for, at ikke to slags skifer er ens. Mens den Nordamerikanske skifer generelt har været mere porøs, har stenmassen i den polske undergrund vist sig at være genstridig. Den konkrete sammensætning af skifer er afgørende for, hvor let den er at få til at sprække.

»Det vidste man ikke, da man lavede de første estimater. Nu er man blevet klogere,« siger Peter Britze.

Et eksempel, der illustrerer, hvor voldsomt skæve vurderingerne har været, kan findes i et tidligt estimat der anslog, at der i Norges undergrund skulle være 2,5 trillioner kubikmeter gas. Det estimat blev et par år senere rettet til nul – der var ingen skifergas gemt i det norske grundfjeld.

En tvivlsom forretning

Også af mere praktiske økonomiske grunde er udvindingen af skifergas langt mere usikker i Europa end i USA – landet, hvor fracking-metoden blev udviklet. Data fra områder i Texas, hvor der er foretaget 20.000-40.000 boringer, viser, at der i gennemsnit kommer olie op af en boring til en værdi af 3 millioner dollars. Det er præcis, hvad en boring i USA kostede i 2010, og derfor skal den reelle profit komme fra de øvrige kulbrinter, der kan pumpes op.

Men Peter Britze forventer ikke, at man i Europa kan lave boringer så billigt som i USA:

»For det første er der tusinder af borerigge i Nordamerika, som kan udføre arbejdet. I Europa er der omkring 30-50. For det andet ligger skiferlagene i nogle bassiner i USA relativt tæt på jordoverfladen. I visse områder ligger den gasrige skifer i en kilometers dybde, mens vi Danmark taler om dybder på tre kilometer. Endelig er der krav fra myndigheder i Europa, som man skal leve op til, som ikke findes mange steder i USA. Så det er simpelthen dyrere at producere herfra,« forklarer Peter Britze.

Blandt de andre parametre, der gør det svært at overføre erfaringer fra den amerikanske skiferudvinding til Europa, er ejerforholdene. I USA tilhører undergrundens naturressourcer som oftest grundejeren, mens det i Europa generelt er staten, der ejer undergrunden. Det betyder, at man som jordejer i Europa typisk ikke har noget økonomisk incitament til at få lavet boringer. Dertil kommer, at selve fracking-teknologien passer til den undergrund, der er i Nordamerika, fordi den er udviklet dér.

»Fakta er, at der ikke er sat noget i produktion i Europa endnu. Der er ikke fundet noget, som kunne sættes i produktion,« fastslår Peter Britze.

Fracking forbudt i sin hjemby

Men selv om der så var store mængder skifergas i den europæiske undergrund, som teknisk og økonomisk kunne hentes op, byder Europa også på andre udfordringer, som – i hvert fald hidtil – ikke har haft samme betydning i USA.

Når sand, vand og kemikalier ved ekstremt højt tryk pumpes ned i undergrunden, som man gør med fracking-teknologien for at skabe revner i skiferlagene, kan det nemlig udgøre en fare for miljøet. Hvis skiferlaget er for tæt på grundvandsspejlet, kan vandet blive forurenet med de anvendte kemikalier, og amerikansk forskning har desuden sammenkædet fracking med luftforurening i form af en række kræftfremkaldende stoffer, der kan spores i luften omkring borepladserne.

Sundheds- og miljøhensyn har derfor fået flere europæiske lande til at indstille fracking-planerne. Senest har parlamentet i Wales pålagt lokalregeringen at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at forhindre fracking på walisisk jord. Beslutningen om et forbud kan dog kun træffes af det britiske parlament. Omvendt har det mere selvstændige Skotland i sidste måned vedtaget et moratorium, der forbyder alle nye fracking-boringer, før de miljømæssige konsekvenser er grundigere undersøgt.

Læs også: Skotland sætter foreløbigt stop for fracking

Mens England indbyder selskaber til at udnytte naturgassen i den britiske undergrund, har man dog også her for nyligt vedtaget begrænsninger for fracking. I januar blev den kontroversielle metode forbudt i naturskønne områder, nationalparker, områder af videnskabelig interesse og områder, der er vigtige for drikkevandet. En analyse fra Greenpeace anslår, at de nye begrænsninger berører 97 procent af de 931 områder, som der kan ansøges licens om.

Med de nye restriktioner i Storbritannien nærmer kongeriget sig nationer på det europæiske fastland. I Frankrig gjorde man som det første land i Europa metoden ulovlig i 2011, mens både Holland og Tjekkiet har indført et moratorium mod udstedelse fracking-licenser.

Selv på den anden side af Atlanten er modstanden mod fracking faktisk begyndt at vokse. Senest har New York forbudt metoden i staten med den begrundelse, at de potentielle følger for sundhed og miljø er for store. Dermed følger New York i hælene på en række amerikanske byer, som bemærkelsesværdigt også tæller Texas-byen Denton, der med sine lokale skiferformationer lagde undergrund til den oprindelige udvikling af fracking-metoden.

Total fortsætter i Danmark

I Danmark har det franske energiselskab Total sammen med Nordsøfonden fået to licenser til at lede efter skifergas. Efter den nuværende plan skal de første prøveboringer foretages til marts i Nordjylland, mens man stadig leder efter et egnet boreområde i Nordsjælland.

Skulle man ved boringerne finde noget, der er værd at gå efter, skal selskabet dog først indhente en række tilladelser, ligesom der på ny skal udføres en miljøundersøgelse af de mulige konsekvenser af frackingen, før Total kan gå fra efterforskning til egentlig produktion.

Læs også: Boring efter skifergas i Nordjylland må udskydes

Hvad angår de miljøproblemer, der er registreret i forbindelse med fracking, er de ifølge Total for det meste et resultat af dårlig udførelse – for eksempel i form af utætte brønde. Og den stigende modstand i både Europa og USA får ifølge en repræsentant for Total Danmark ikke selskabet til at ændre den holdning.

Selskabet oplyser desuden, at man med Nordjyllands meget dybtliggende skiferstenlag, der ligger langt fra grundvandet, kan udelukke, at boringerne vil forurene grundvandet dér.

Hos Total mener man i det hele taget, at det er for tidligt at fælde dom over udvinding af skifergas i Europa. Dertil er kontinentets fracking-aktiviteter for unge, og der skal udforskes mere, før man kan sige, om den europæiske undergrund er en god forretning eller ej.

Der skal altså bores mere, mener oliselskabet, før man får vished om skifergassens fulde potentiale.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan jo forvente, at amerikanerne udvikler teknologien mere og mere, så det er kun fint hvis vi venter et tiår med at udvinde vores skifergas. Vi kan under alle omstændigheder forvente at prisen på fossil energi forbliver lav de næste 20 år, for skifergassen ånder jo OPEC i nakken, som bliver nødt til at producere så meget at verdensmarkeds-prisen falder under hvad det kan betale sig at fracke for.

En ganske fin situation for forbrugeren.

  • 7
  • 8

USA er ikke nettoeksportør af energi og der er ikke udsigt til at de bliver det. Med hensyn til gas kan det ske i nær fremtid og på kort sigt.
I øvrigt interessant at denne misinformation er så udbredt.

  • 8
  • 1

Det er da fint, hvis vi venter lidt med skifergassen. Så kan erfaringer fra bl.a. USA indgå i overvejelserne.
Mit argument for skifergas er, at de mange vindmøller (og solceller) kræver backup, og der er naturgas den mest miljøvenlige "lagerenergi".
Så når nogle lande ikke vil udnytte kernekraft, kan skifergas redde forsyningssikkerheden i en lang årrække. - Og desværre (for klimaet) er både olie og kul blevet så billige, at de sandsynligvis vil fungere som backup i meget lang tid. Som nu i Danmark.
Så vent bare lidt med skifergassen!

  • 7
  • 3

Det lader til at Tyskland nu mindsker modstanden og giver tilladelser.
http://www.thegwpf.com/german-government-a...
Godt nok med nogle forbehold, men før man overhovedet borer og undersøger mulighederne sker jo intet.
Hvis der er gas, bliver det sværere at stoppe udvindingen, og det er vel derfor modstanderne kæmper så indædt selv mod undersøgelsesboringer.

  • 6
  • 3