Europas førende energiselskaber vil lagre CO2 under Nordsøens havbund

Illustration: Big Stock

Efter årtiers arbejde med at hente fossile brændstoffer op fra den britiske del af Nordsøen planlægger et konsortium af energiselskaber nu at pumpe CO2 ned under havbunden, skriver The Guardian.

Storbritanniens største energiselskab, BP, står i spidsen for konsortiet, der inkluderer blandt andre det franske energiselskab Total, italienske Eni og hollandske Shell.

Ifølge Andy Lane, der er BP's chef for CO2-fangst-løsninger, så er projektet en »væsentlig milepæl« i forhold til at udvikle en offshore-infrastruktur, som er nødvendig for at kunne lagre CO2 på en sikker måde.

Læs også: CO2-lagring: Verdens to CCS-pionerer vender teknologien ryggen

Konsortiet planlægger hvert år at transportere flere millioner tons CO2 fra to separate CO2-fangst-projekter på den engelske nordøstkyst og pumpe det igennem rør for at lagre det i saltkaverner under Nordsøens havbund.

I det ene CO2-fangst-projekt ved byområdet Teesside planlægger BP sammen med de andre energiselskaber at fange op mod 10 millioner C02 om året fra industrielle områder fra midten af 2020'erne.

Læs også: Norsk selskab vil levere kæmpe brintanlæg til britisk industriklynge

I det andet projekt ved flodudmundingen Humber er planen på sigt at fange mindst 17 millioner tons CO2 om året fra hundredevis af raffinaderier og fabrikker.

Det nye konsortium skal drive de nødvendige rør og lagerfaciliteter for at transportere og bortskaffe mængden af CO2, som svarer til næsten 50 procent af Storbritanniens industrielle udledninger.

Læs også: Amager Bakke-ejer søger milliard-støtte til fuldskala CO2-fangst: Vi »har fat i den lange ende«

CO2-fangst og -lagring er en af de afgørende teknologier for at nå Storbritanniens mål om at drive en kulstofneutral økonomi i 2050, skriver The Guardian, og det vil ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) være »næsten umuligt« at nå verdens klimamål uden.

På verdensplan er der dog stadig kun omkring 20 projekter i kommercielt brug, men ifølge IEA har der de sidste tre år været planlagt mere end 30 forskellige C02-fangst-projekter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er i Norge et projekt i gang med CO2-fangst ved bl.a. Norcems cementfabrikk. Fabriksanlæggene er ved at blive projekteret og er nylig tilført finansiering på det norske statsbudget. Med gode resultater kunne det måske være en mulighed for Aalborg Portland? Andre oplagte objekter kunne være affaldsforbrændingerne?

  • 4
  • 3

Det er da kun kulstoffet(Carbon) der skal lagres. Ilten er da et overfæødigt fyldstof.

For det første er ilten med til at gøre kulstoffet "pumpbart", så det kan puttes ned under havbunden - hvor meget af det kom fra i forvejen.

For det andet findes der ingen velegnede processer til at skille kulstof og ilt fra hinanden uden at reagere enten det ene eller begge dele med noget andet - med voldsomt energiforbrug til følge. At splitte CO2 i kulstof og ilt koster minimum 9 GJ/ton.

  • 8
  • 2

Man kan købe grøn el, mon ikke også snart man kan købe certifikater på indfanget CO2? Danmark skal bare købe den indfangede CO2, så har vi med det vuns sparet de 20Mt.

  • 5
  • 3

For det første er ilten med til at gøre kulstoffet "pumpbart", så det kan puttes ned under havbunden - hvor meget af det kom fra i forvejen.

For det andet findes der ingen velegnede processer til at skille kulstof og ilt fra hinanden uden at reagere enten det ene eller begge dele med noget andet - med voldsomt energiforbrug til følge. At splitte CO2 i kulstof og ilt koster minimum 9 GJ/ton.

@Thomas

Kulstoffet behøver kun at være pumpbart hvis man er tosset nok til at vælge lagring steder hvor pumpning er eneste mulighed.

Men indtil termen velegnet er defineret nærmere, så kan jeg nævne både raps- og solsikke olie, samt diverse alkoholer udvundet af nedfaldsfrugt.

De øvrige dele af planterne kan forkulles og graves ned.

Det eneste disse CO2 fangende selskaber skal gøre er at købe hhv. olien og planterne, før jeg køber olien og kraftvarme/biogas folket aftager planteresterne.

At vi i en overgangsperiode skal bruge olien/alkoholer som erstatning for diesel/benzin gør intet da det jo bremser-stopper for "ulykken" med oppumpet fossil olie et andet sted.

Så simpelt at det næsten gør ondt og så behøver man ikke have fingrene nede i EU's fælleskasser for at fiske diverse former for statsstøtte.

  • 6
  • 5

Ingen velegende teknologier til at skille kulstof og ilt fra hinanden. Forkert - processen hedder fotosyntese. Plantemateriale kan forgasses og en del af C indholdet ender som "biochar" som har en halveringstid i jord på 100-1000 år. Vi skal bare begynde at betale lidt for at der bliver nedmuldet "biocar" som er fremstilet ved forgasning af fx halm. Hvad koster det at lagre et ton CO2 med de CCS teknologier der er nævnt i artiklen? Nogen bud?

  • 10
  • 0

... har meget lidt med klima og miljø at gøre, og rigtig meget med at holde liv i fossilindustrien. Det burde være åbenlyst for enhver. Det handler om at trække tiden, indtil den sidste olie og naturgas er hevet op af oliefelterne. Herefter vil vi uanset om vi kan lide det eller ej, og uanset hvor meget det koster blive nødt til at skife til andre energikilder. Og disse vil nødvendigvis være CO2-neutrale - der ikke er noget andet alternativ.

Men skal vi alligevel skifte til noget andet før eller siden skulle vi så ikke - for en gangs skyld være lidt begavede og vælge "før" - så slipper vi da for diverse mere eller mindre molboagtige overspringsløsninger som alligevel ingen forskel gør i længden. Skift til VE (eller hvis der skulle være steder hvor det ikke er muligt - til atomkraft), og problemet er løst en gang for alle, og jeg skulle blive meget overrasket hvis ikke det i tilgift også er meget billigere.

  • 9
  • 1

Man læser det glade budskab om at fange mindst 17 millioner tons CO2 om året fra hundredevis af raffinaderier og fabrikker. Måske kan det blive virkelighed hvis man vil betale. Indtil videre må det vist betragtes som en fugl, der ikke engang er på taget.

Dette bør imidlertid ses i sammenhæng med at de årlige fire ton radioaktivt affald fra et af de forhadte atomkraftværker modsvarer en reduktion af CO2-udledning på 100 millioner ton. Samtidigt spares megen anden forurening fx kviksølv, svovl og arsenik. Endog også radioaktive grundstoffer. Det radioaktive affald behandles forsvarligt og kan endog genbruges. Indtil videre bliver vores CO2 sådan bare hældt ud til glæde for klimaændringerne.

  • 4
  • 7

Det radioaktive affald behandles forsvarligt og kan endog genbruges.

Ikke for at være en lysseslukker, men står det ikke for hovedpartens vedkommende (midlertidigt) oplagret ved diverse atomkraftværker? Mht. genbrug, så er det ligemeget hvad du gør, så ender du i sidste ende med radioaktivt affald der skal deponeres.

Hvordan ser det i øvrigt ud med den minedrift der er nødvendig for at udvinde, raffinere og producere brændslet til atomkraftværkerne - jeg har ikke selv haft tid til at studere det, men jeg gætter på at der, som ved al minedrift, også knytter sig en del miljøproblemer hertil? Var der ikke noget med at man i Grønland ønskede at deponere materiale, fra en uranmine man påtænkte at starte, i nærmeste sø?

Jeg er naturligvis enig i at atomkraft er at foretrække frem for fossile brændsler, men uden problemer er atomkraft bestemt ikke. Atomkrafttilhængerne, tror jeg, ville have væsentligt nemmere ved at sælge ideen om atomkraft, hvis de ikke altid systematisk forsøger at bagatellisere de (miljø)problemer der indiskutabelt knytter sig til teknologien. For hvis de ikke kan være ærlige om det, hvordan kan man så stole på resten af det de siger?

  • 10
  • 2

Du skriver:

så ender du i sidste ende med radioaktivt affald der skal deponeres.

Ja men det er intet i frhold til det CO2 vi ikke deponerer, fordi vi lyttede til dem der stadigvæk tror på mirakler.

Dem der fortæller os at man er meget mere død hvis man måske dør af radioaktivitet - I sammenligning med hvis man 'sådan bare' hoster sig ihjel på grund af luftforureningen.

Som så mange nævner du minedrift. Her vil jeg nævne at uran kommer fra åbne miner og at dødsfald i forbindelse med uran formentligt er noget der er opfundet af Greenpeace og eftersnakkere.

Til gengæld dør et par tusind årligt i kulminerne. - De dør bare.

  • 3
  • 6

Forkert - processen hedder fotosyntese. Plantemateriale kan forgasses og en del af C indholdet ender som "biochar" som har en halveringstid i jord på 100-1000 år. Vi skal bare begynde at betale lidt for at der bliver nedmuldet "biocar" som er fremstilet ved forgasning af fx halm. Hvad koster det at lagre et ton CO2 med de CCS teknologier der er nævnt i artiklen? Nogen bud?

Fotosyntese adskiller ikke kulstof og ilt. Det ene iltatom bliver siddende på kulstofatomerne.

Men det er mindre relevant ifht. f.eks. CO2 emission fra cementværker.

At lagre CO2 fra brintproduktion fra naturgas er ikke dyrt, fordi CO2'en allerede bliver udskilt. SMR producerer en blanding af H2 og CO2, som skal adskilles. Og da partialtrykket af CO2 er højt (både højt tryk og koncentration), er det ganske billigt. Hertil kommer prisen for selve lagringen, dvs. infrastrukturen dertil. Herom er der større usikkerhed, da det afhænger af omstændighederne.

Klimakommissionen havde "gættet" 1000 kr/ton alt inklusive, hvilket nok ikke er meget ved siden af. Plus/minus alt efter omstændighederne30%.

  • 2
  • 0

Fotosyntese adskiller ikke kulstof og ilt. Det ene iltatom bliver siddende på kulstofatomerne Formelt har du ret. Reelt er det uden betydning. Det vigtige er, at carbons OT går fra +4 i CO2 til 0 i glukose. OT er sjovt nok også 0 i ren carbon. Vi skal bare "sparke" til materialet så det dekomponerer i CO, C, H2, H20 mm. Meget passende var der et indslag i aftenshow på DR1 om et firma fra Horsens der udvikler på en bioforgasser. https://www.frichs-pyrolysis.dk/445429377 Dong udviklede også på deres Pyroneer forgasser men den hører man ikke mere om?

Hvis vi tager en bigballe halm på 500kg med 10% vand og bioforgasser denne får vi ca 15% biochar der består af 75% C. Det giver 56kg ren carbon svarende til 200Kg CO2, (56kg x (44g/mol/12g/mol)) Hvis prisen for CO2 lagring er 1Kr/Kg dom foreslået og nogle vil betale landbruget 200kr pr. bigballe for dokumenteret lagring af biochar så tror jeg at der vil ske noget på denne front. Hertil kommer den øgede værdi af gassen fra forgasningen som brændsel og bevaring af næringsstofferne i biochar. Whats not to like?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten