Europas energinet halter efter tidsplanen
Energipolitik har sneget sig op i toppen af EU’s dagsorden. Men trods den brede erkendelse blandt medlemslandene af energiområdets vigtighed for sikkerheds-, forsynings- og klimapolitik mangler de afgørende søjler, der skal bære EU’s energiunion: energinettet.
Udbygningen af energiforbindelserne mellem og internt i EU-medlemslandene er ramt af markante forsinkelser.
Det europæiske energiagentur Acer har undersøgt 127 energiforbindelsesprojekter (PCI), som EU-Kommissionen har tildelt en særlig prioritetsstatus, fordi deres færdiggørelse har en fælles interesse for flere medlemsnationer.
Alligevel halter halvdelen af de udvalgte projekter efter tidsplanen, som blev lagt ved PCI-listens fødsel i 2013.
Prioritetsliste uden virkning
Reelt skulle EU-medlemslande give nationale projekter på PCI-listen særstatus, dvs. strømline tilladelsesprocessen på tværs af de nødvendige myndigheder, forbedre gennemsigtigheden for investorer og borgere og sætte en deadline på tre et halvt år for den endelige beslutning om udbygning af netforbindelserne.
»På baggrund af PCI-listen skal lande tildele specielle vilkår for at skubbe projekterne hurtigere i gang f.eks. i tilladelsesprocessen. Men det er imidlertid ikke altid, at lande får det gjort,« forklarer Peder Andreasen, formand for den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber, Entso-E.
Læs også: For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen
Rapporten fra Acer konkluderer, at ‘mange projekter med indvirkning på tværs af grænser ikke anerkendes som national prioritet i alle medlemsstater’.
Imidlertid efterlyses der afklaring fra EU-Kommissionen på, hvordan PCI-projekter i praksis skal prioriteres af TSO’er samt lokale og nationale myndigheder. Kommissionen forventes at fremlægge en opdateret PCI-liste i løbet af november, hvor blandt andre Dansk Energi håber på en uddybende forklaring.
»Det kunne være rart med forklaringer på, hvordan det skal lykkes at prioritere PCI-projekterne. Det håber vi kommer med den kommende opdaterede PCI-liste. Hvis der ikke kommer en afklaring, risikerer planen at miste noget af sin troværdighed. Det er ret vigtigt, når man har valgt et projekt, at det så også rykker,« pointerer Carsten Chachah, chefkonsulent i Dansk Energi.
Dog understreger Acers rapport, at målet med PCI-listen, som var at speede processen op, langtfra er nået.
Miljøhensyn bremser
Forsinkelserne kan spores til en lang række årsager, som Acer har kategoriseret i en rapport fra juni, der sætter fokus på fremskridt, eller mangel på samme, i projekterne.
Projekterne med forlænget tidshorisont opdeles i to grupper: ‘forsinkelser’ og ‘ændring af tidsplan’. Projekter i begge grupper er gennemsnitligt to-tre år bagud.
De skyldes især tilladelsesprocessen, hvor f.eks. miljøudfordringer fører til ændret placering af højspændingsledninger og transformerstationer, men også tekniske problemer og manglende finansiering angives som årsager. Dog går energiagenturets rapport ikke i detaljer med en forklaring på problemernes opståen.
Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål
Ændringer i tidsplanen skyldes bl.a., at en række PCI-projekter er afhængige af øvrige energiforbindelsers færdiggørelse, hvorved forsinkelser forplanter sig.
Derudover har opførelsen af vindmølleparker og solpaneler også indflydelse på ændringer i tidsplanen, da udbygningen af netforbindelser skal ske i sammenhæng med de nyopførte energikilder, hvilket ikke konsekvent er tilfældet i dag.
Urealistiske forventninger
Flertallet af PCI-projekterne skulle sættes i drift mellem 2018-2022 ifølge PCI-listen fra 2013, men Acer vurderer i rapporten, at tempoet for konstruktion og idriftsættelse skal accelerere adskillige niveauer, hvis det skal lykkes inden for perioden. Siden 2013 er kun to PCI-projekter sat i drift, mens syv er nået til konstruktionsfasen.
‘De nuværende forventninger omkring idriftsættelses-tidsplanen er muligvis ikke realistiske’, skriver Acer.
