Europas 'batteridronning': »Vi burde være selvforsynende«

Plus29. juli 2019 kl. 15:2615
Europas 'batteridronning': »Vi burde være selvforsynende«
Illustration: Svein-Erik Hole.
Professor Kristina Edström fra Uppsala jagter næste generation af batterier som leder af Europas største batteriprojekter. Det er ikke alene effekt og spænding, hun sigtet efter, men også genanvendelighed og tilgængelige materialer
Artiklen er ældre end 30 dage
close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
15 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
1. august 2019 kl. 11:42

Ved man hvorfor andelen er stenkul er faldet så markant i forhold til brunkul. Det virker ikke som den rigtige vej,

Tyskland lukkede deres sidste stenkulsmine ved årsskiftet, så nu skal alt stenkul importeres. Så det er billigere at lade stenkul og gas om at regulere produktionen.

Den sidste stenkulsmine i Tyskland kostede tilgengæld de tyske skatteydere over 100.000 euro per arbejdsplads per år. I Ruhr distriktet skal der fremover være pumper igang for at forhindre en oversvømmelse af en stor del af området, da kullene nogle 100 år er udvundet under området, som derfor langsomt er sunket i årenes løb.

De store gravemaskiner i brunkulsminerne skal også helst køre 24/7/365,for at det er nogenlunde rentabelt.

14
1. august 2019 kl. 11:20

Det var ikke 18% af KUL, der er brun - det var 18% af total

Det giver faktisk også lidt mere mening :)

Den sidste kilde passer jo også meget godt med tallen fra ElectricityMap med omkring ca. 30% fra el i Tyskland kul i alt.

Så kommer 4% af vores el fra tyske kul og 2/3 af den el kommer fra brunkul. Og så passer dine 3% jo meget godt.

Ved man hvorfor andelen er stenkul er faldet så markant i forhold til brunkul. Det virker ikke som den rigtige vej,

*Vi er vist kommet lidt udenfor topic

13
1. august 2019 kl. 08:51

så jeg har tager dine 18% med i min beregning.

Det var ikke 18% af KUL, der er brun - det var 18% af total. Kan ikke huske kilden - pinligt - og den var 3-4 år gammel.

Denne kilde https://www.wiwo.de/politik/deutschland/energiewende-so-wichtig-ist-die-braunkohle-noch-fuer-deutschland/22838404.html siger ca. 25%

Og denne https://www.energy-charts.de/energy_pie_de.htm ca. 20%

Så "mine" 3% brunkulsstrøm i Danmark ved en import på ca 600MW er ikke helt i hampen

(selvfølgelig igen ud fra den forudsætning at vi modtager et "sandt miks" fra Tyskland)

12
1. august 2019 kl. 08:30

I min kilde (se ovenfor) var 18% af den tyske el fra brunkul - det giver 3% af det samlede danske forbrug i det vindue. Tyskland har så (siden i følge din kilde) reuceret deres samlede kulandel til ca 30% fra "mine" ca 45% - det er dog hovedsageligt stenkulsandelen der er faldet.

Jeg kan ikke se hvordan du får 3% af den samlede danske forbrug. Mine tal er øjeblikstal (du kan selv tage et kig på electricitymap) og lige nu passe det stadig med med at vi får ca. 600MW fra Tyskland og at strømmen i Tyskland er ca. 30% fra kul. Jeg kan dog ikke se fordelingen af brunkul vs stenkul, så jeg har tager dine 18% med i min beregning.

11
30. juli 2019 kl. 15:30

Jeg har kun fået en kop kaffe her til morgen, så der er måske fejl i ovenstående.

Det er der nok ;o)

I min kilde (se ovenfor) var 18% af den tyske el fra brunkul - det giver 3% af det samlede danske forbrug i det vindue. Tyskland har så (siden i følge din kilde) reuceret deres samlede kulandel til ca 30% fra "mine" ca 45% - det er dog hovedsageligt stenkulsandelen der er faldet.

Harry har måske en pointe i, at nøjagtigt de elektroner, der produceres i brunkulsværkerne har en trang vej herop, men det ændrer imho ikke på princippet i, at vi importerer el fra et land, der er det sorteste i Vesteuropa.

10
30. juli 2019 kl. 15:00

Nu er batterier mange ting.

Det lyder som om der her mest tales om ret små batterier - op til hvad der sidder i en bil?

Hvis grøn enegi (vind) skal give mening må vi have fundet på batteri til brug i elnettet. Et hvor man kan lagre MWhr og hurtigt kan forsyne nettet når det ikke blæser. Så længe viikke kan det må vi have "back-up" med fossilt brændstof - og enhver ingeniør kan regne ud at økonomien i det kun kan betale sig hvis disse enheder får lov til at producere hele tiden. Dermed giver vind altså ikke mindre co2 men kun mere forbrug /lavere priser.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvilken teknologi der vinder - om det bliver flow bateerier eller noget andet men jeg håber det snart sker!

9
30. juli 2019 kl. 10:16

Lige nu importerer vi 600 MW fra Tyskland. Heraf er statistisk de 18% lavet på brunkul og de 25% på kul. Se evt artikel på dette medie her

Iflg. ElectricityMap har du helt ret i de ca. 600MW kommer fra Tyskland. Det svarer til vi får ca. 14% af vores el fra Tyskland.

Af de 14% kommer 30% fra tyske kul (kilde: ElectricityMap). Altså omkring 4% af vores el kommer fra tyske kul. Hvis 18% af de 4% er lavet af brunkul, så er vi nede omkring på 0,75% af DK's samlede el der lige nu kommer fra brunkul. Det er da for meget, men er det værd at gå i panik over?

Jeg har kun fået en kop kaffe her til morgen, så der er måske fejl i ovenstående.

8
30. juli 2019 kl. 10:05

Så må du redegøre for, hvor de "sorterer" strømmen i Tyskland, så vi undgår de brune elektroner. Jeg har ikke styr på det overordnede elnet i Tyskland, men jeg tvivler på, at det er så regionalt, at det ikke hænger helt sammen.

I Vesttyskland er alle brunkulskraftværker beliggende vest og nordvest for Köln, i Østtyskland ligger de alle spredt syd for Berlin.

Nord for Köln ligger Ruhr området, som har en masse stenkul kraftværker.

Som elnettet er i Tyskland, så har Schleswig-Holsten mere end svært ved at at komme af med al deres vindenergi til det øvrige Tyskland, så logisk set må det være lige så svært den anden vej.

7
30. juli 2019 kl. 09:56

Jeg er lige læst en artikel om firmaet XNRGI (xnrgi.com). Ret interessant teknologi, hvis at det fungerer.

3
29. juli 2019 kl. 22:39

"Hele drivkraften for at udvikle effektive batterier er at kunne bidrage til den grønne omstilling" Så lyder det som politisk velvilje (bidrag og støtte). Er det virkelig umuligt at lave en forretning ud af at producere dem? Hvis de grønne omstillere vil købe dem er det vel udmærket, men vel ikke nødvendigt. Hvis jeg producerede batterier var jeg ligeglad med hvad de blev brugt til.

2
29. juli 2019 kl. 21:57

Hvilke brunkulskraftværker importerer Danmark el fra?

1
29. juli 2019 kl. 18:17

Når vi eksportere alle problemerne til andre og fattigere lande.

Men det er ansvarsforflygtigelse, en grim form for fejhed, at vi køber produkterne, men ikke selv vil have produktionen, fordi det sviner.

Så vi køber vores brændstoffer i udlandet, vores stål, vores kemi, og vores batterier, og eksporterer vores affald til udlandet. Vi køber gerne vores elektriske energi, fra brunkulfyret kraftværker, eller (uhhhhh ha da da) fra Atomkraft.

Men Danmark har rene hænder, her er ikke fejet noget ind under gulvtæppet, vel?