På den ene side frygter vi hysterisk droneterror fra små stykker legetøj og bruger oceaner af spalteplads på emnet, uanet at dronerne ikke kan særligt meget mere end de svæveflyvere min far byggede tilbage i 50'erne.
På den anden side besynger vi i samme småhysteriske tonefald den snarlige opdukken af selvkørende biler der vil kurere alle lidelser lige fra stress til underskud på betalingsbalancen.
Er en selvkørende bil ikke næsten det samme som et Tomahawk missil der overholder færdselsreglerne?
Er det ikke på tide at vi begynder at perspektivere tingene en smule i stedet for bare at referere andre folks nyheder?