Europæiske efterretningstjenester opruster mod droneterror
Mens udviklingen inden for civile droner fortsætter med uformindsket styrke, udgør de ubemandede fartøjer en stadigt større hovedpine for efterretningstjenester og sikkerhedsmyndigheder verden over. Blandt de nye sikkerhedstrusler er militante grupper, der benytter droner i angreb på civile terrormål. Storbritanniens daværende premierminister, David Cameron, advarede under et topmøde om terrorisme i foråret om risikoen for terrorangreb fra droner bevæbnet med kemiske våben.
Allerede i efteråret 2014 udråbte New York Police Department civile droner som en af tidens største sikkerhedstrusler, og som Ingeniøren skrev torsdag, markedsfører adskillige våbenfirmaer nu forsvarssystemer specifikt rettet mod droneterror.
Særlig afdeling i Tyskland
Ingeniøren har derfor spurgt en række europæiske efterretningstjenester, hvordan risikoen for terrorangreb med civile droner indgår i deres aktuelle sikkerhedsvurdering. I Danmark ønsker Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke at udtale sig 'af sikkerhedsmæssige årsager'.
Andeledes åben er den tyske efterretningstjeneste, Bundeskriminalamt (BKA), som har oprettet en særlig afdeling til at håndtere risikoen for droneangreb.
'BKA har igennem længere tid arbejdet med den potentielle risiko, som droner udgør. Listen over muligheder for at begå kriminalitet med droner er lang. De tænkelige scenarier, hvori droner anvendes til ulovlige formål, spænder fra forstyrrelser ved offentlige begivenheder over almindelige former for kriminalitet til rekognoscering og muligvis terrorangreb, herunder mod store offentlige begivenheder. Vi arbejder derfor tæt sammen med vores partnertjenester hjemme og i udlandet på at kunne forudse sådanne scenarier og - endnu vigtigere - på så vidt muligt at forhindre dem,' skriver talskvinde Sandra Clemens fra BKA i en e-mail til Ingeniøren.
Trussel under EM i Frankrig
Det var BKA, der få dage før fodbold-EM i Frankrig i foråret udsendte en advarsel om, at turneringen kunne være mål for droner fra Islamisk Stat bevæbnet med sprængladninger eller kemikalier, som Ingeniøren skrev tidligere på ugen. Sikkerhedsmyndigheder gennemførte under forberedelserne til turneringen en øvelse med et simuleret kemikalieangreb med droner mod fodboldstadionet Stade Geoffroy-Guichard i Saint-Étienne. Også op til OL i London i 2012 betragtede de britiske myndigheder terrorangreb med droner som en alvorlig sikkerhedsrisiko.
Læs også: Droner er ikke klar til terror – endnu
I Tyskland indgik risikoen for droneangreb også i BKA’s arbejde med at sikre sidste års G7-topmøde i Bayern, oplyser tjenesten.
'Politimyndighederne indgår i tæt samarbejde med forskningsverdenen og industrien for at finde løsninger på udfordringerne ved droner. Til det formål har BKA oprettet et centralt kontor, som koordinerer undersøgelser, forsknings- og udviklingsaktiviteter og samler viden fra statsligt og føderalt niveau om, hvordan man detekterer og afværger droneangreb,' skriver Sandra Clemens i sin e-mail.
'Disse resultater står også til rådighed for BKA’s livvagtsstyrke, så man også i arbejdet med personbeskyttelse kan imødegå risikoen for droneangreb. Teknikker og procedurer til forsvar mod droner blev for eksempel anvendt i indsatsen ved G7-mødet ved Elmau-slottet,' skriver talskvinden videre.
Britiske tjenester: Aktuel sikkerhedstrussel
BKA har endvidere rådet tyske fodboldklubber til at udstyre stadions med elektromagnetiske beskyttelsessystemer, som kan jamme dronesignaler. Som Ingeniøren skrev torsdag, er ingen af de efterhånden mange forsvarssystemer mod droneangreb på markedet til sammenligning lovlige i Danmark.
Ingeniøren har også været i kontakt med britiske og svenske sikkerhedsmyndigheder, som alle er mindre meddelsomme end tyske BKA. Hos det britiske indenrigsministerium, Home Office, som har ansvaret for efterretningstjenesterne MI5, MI6 og GCHQ, meddeler presseofficer Charlotte Bransgrove dog modsat danske PET, at man betragter droner som en aktuel sikkerhedstrussel.
'Regeringen tager løbende alle typer af sikkerhedstrusler op til revision, herunder den aktuelle trussel fra droner og fra spirende droneteknologi,' skriver hun til Ingeniøren.
Svensk tjeneste: Udelukker ikke angreb
Hos Säkerhetspolisen i Sverige udelukker man ikke angreb med civile droner.
'Säkerhetspolisen udelukker ikke, at droner kan blive anvendt i fremtidige terrorangreb. Vi udveksler løbende viden og erfaringer med vores internationale partnere, mens fokus for vores arbejde er kriminelle personer og netværk i Sverige,' skriver pressechef Sirpa Franzén fra Säkerhetspolisen og henviser til tjenestens seneste trusselsvurdering, som ikke nævner droner, men som advarer om, at Sverige sandsynligvis aktuelt betragtes som et legitimt terrormål for militante islamistiske grupper. Tjenesten afviser dog at uddybe trusselsvurderingen.
'I vores officielle sikkerhedsvurderinger angiver vi ikke specifikke fremgangsmåder for mulige terrorangreb; heller ikke oplysninger om vores metoder eller kapacitet,' skriver Sirpa Franzén.
Hos PET henviser kommunikationsrådgiver Gro Bremer Skouborg også til efterretningstjenestens seneste trusselsvurdering, som betegner terrortruslen mod Danmark som alvorlig; 'i første række fra militant islamisme,' men som heller ikke nævner droner. Efterretningstjenesterne i Frankrig og Italien har ikke besvaret Ingeniørens henvendelser.
På den ene side frygter vi hysterisk droneterror fra små stykker legetøj og bruger oceaner af spalteplads på emnet, uanet at dronerne ikke kan særligt meget mere end de svæveflyvere min far byggede tilbage i 50'erne.
På den anden side besynger vi i samme småhysteriske tonefald den snarlige opdukken af selvkørende biler der vil kurere alle lidelser lige fra stress til underskud på betalingsbalancen.
Er en selvkørende bil ikke næsten det samme som et Tomahawk missil der overholder færdselsreglerne?
Er det ikke på tide at vi begynder at perspektivere tingene en smule i stedet for bare at referere andre folks nyheder?
Det ville være rart hvis Danmarks styre gik ind for demokrati og åbenhed, men det er der intet der tyder på.
En selvkørende bil (eller manuelt ført bil med en der er villig til at ofre sit eget liv) kan stoppes af noget så usexet og lavpraktisk som nogle korrekt placeret betonklodser... Det er lidt svære at holde et Tomahawk missil væk fra bygningen...
Ja hvis man kender den hensigt. Men hvornår gør man det tidsnok til at mobilisere betonklodser?
Men det rejser et interessant problem for selvkørende biler. Hvordan sikrer man sig at de ikke bliver programmeret - eller fjernstyret - til at smadre ind i en markedsplads?
Mht til droner - de skal bare konsekvent skydes ned. De er altfor potentielt farlige og grænseoverskridende.
Hej Kristian
Tak for input. Mht. selvkørende biler: Nu indgår denne artikel jo i en serie om droner i anledning af, at den nye dronelov træder i kraft i næste uge, hvorfor kun dronerne er i fokus her. Det er naturligvis korrekt, at selvkørende biler også indebærer nye muligheder for angreb, men hvor droner åbner op for nye typer af angreb, ligger mulighederne med selvkørende biler stadig tæt på mulighederne med førte biler.
Mht. droners begrænsninger som terrorvåben og hvorvidt, frygten for droneterror er overdrevet, har vi skrevet om sagen tirsdag: https://ing.dk/artikel/droner-ikke-klar-te...
Venlig hilsen Steffen
Hej Steffen, selvtak. Mit motiv for indlægget var egentlig at sætte droneloven lidt i perspektiv. Denne lov er for mig et klasseeksempel på lovsjusk og populisme, lidt på højde med rumloven, knivloven og hvad man ellers ser af restriktive "hovsa" løsninger fra den såkaldt "liberale" side af folketingssalen.
For at sætte tingene på kanten nævnte jeg selvkørende biler - for hvad omfatter loven egentlig, og hvorfor? Og hvorfor lige droner? I min garage har jeg mindst 3 modelfly der flyver både hurtigere og har betydrlig større payload og rækkevidde end en drone. Sjovt nok er de ikke er omfattet af loven. Det giver bare ikke mening.
Jeg ser egentlig kun to muligheder. Enten er vores lovgivere inkompetente, eller også finder de på populistlove for at fodre folket med letfordøjeligt brød og skuespil. Begge alternativer er ubehagelige i en demokratisk kontekst.
Forskellen er at man i årevis har beskyttet ambassader, regeringsbygninger, kongehuse, lufthavne, gågader, villaer og alverdens andre bygninger mod bilbomber. Det er et spørgsmål om at placerer betonklodser nogle meter fra bygningerne og have automatiske pullerter der hvor man skal kunne køre ind og ud fra området... Det er ikke det store tekniske problem og problemet skabes ikke af selvkørende biler... Man kan naturligvis stadig bruge bilbomber mod andre former for mål, hvor man ikke lige kan afspærre...
Men droner (og Tomahawk missiler) kræver helt andre former for dyrt isenkram, hvor bare anvendelsen at antiluftskyts alt andet lige vil risikerer at skade andre, selv hvis man nedskyder noget der ikke var en trussel... Haglgeværer kan nok bruges mod spionkameraer fra naboens knægt, men omkring kongehuset, lufthavne, regeringsbygninger, fodboldstadioner osv snakker vi om laserkanoner, avancerede jammere (som ikke virker ved forprogrammeret enheder), Gatling kanoner osv...
Den eneste forskel er vel i princippet den automatiske styring af droner. Det gør dem nemmere at flyve og ramme noget. Og de kan programmeres til at flyve mod et bestemt mål uden fjernstyring så, man ikke kan spærre radiosignalet eller fjerne operatøren.
Er der ikke regler for almindelige fjernstyrede luftfartøjer ift. personer, bygninger og størrelsen?
Der er ingen forskel, snarere tværtimod.
http://www.barnardmicrosystems.com/UAV/mil...
Der er ikke mange quadcopere der kan hamle op med den rækkevidde :)
Desuden: de små billige droner har helt generelt ikke gps modtager indbygget. Loven er noget uigennemtænkt sjusk, så simpelt er det.
Ovenstående er mere drone (UAV) end et fjernstyret fly. Det gør brug af en autopilot. Wiki bekriver forskellen på et fjernstyret modelfly og en drone således:
Men det er lidt en krig på ord.
Præcis, der slår du hovedet på sømmet.
Læser man den Danske dronelov, så er det nemlig ikke autonome luffartøjer A.K.A "droner" man lovgiver om, men nærmet hvad som helst der er flyvende (og ikke levende)
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovfo...
paragraf 126 b
I praksis et forbud imod alle typer af modelfly i bebygget område. Da droner blandt ikke-teknikere er "sådan nogle med 4 propeller" vil loven i praksis komme til at omhandle enhver tænkelig quadcopter overhovedet, inklusive sådan nogle her
https://www.youtube.com/watch?v=XvtJA1dwfYs
http://bo.constantin.bz/papirfly/verdens-b...
Det er jo helt til grin. Specielt når der i loven gives mulighed for at indføre en minimumsvægt, og denne mulighed ikke anvendes
Den siger følgende:
"Ved en drone forstås et ubemandet luftfartøj".
Jeg tænker, at et fjernstyret fly ikke er "ubemandet". Piloten er blot andetsteds, men er i direkte kontakt med flyet, og styrer dette. Stopper piloten med at sende kontinuerlige signaler (motorkraft, ror, flaps osv.), styrter flyet. En drone indeholder mere automation, og kan flyve på egen hånd.
Om en quadcopter er en drone eller blot en 4 rotors helikopter er vist mere et salgsgimmick, men jeg kender ikke til, hvor meget automation en sådan indeholder udover nogle gyroer.
Men loven har altid talt om ubemandede luftfartøjer op til 25 kg.
http://selvbetjening.trafikstyrelsen.dk/ci...
Så måske er drone blot det nydanske ord for alle fjernstyret (eller ej) fly og helikoptere (med to eller flere rotorer). -Det er det åbenbart. Se senere-
Jeg har desværre ikke tid til at se det hele igennem, men prøv at læse lovforslagets bemærkninger. Der står allerede på første og anden side:
"En drone er et ubemandet luft-fartøj, som hører til i kategorien af »luftfartøjer som ikke har fører ombord«; dvs. et førerløst fly eller helikopter som typisk fjernstyres af en person på jorden."
Og:
"Da droner kan medtage kamera eller lignende og ofte en vis last, skal der tages højde for flere samfundsmæssige hensyn end ved traditionelle modelfly."
Ovenstående viser vist meget godt, hvorfor lovjunglen vokser uhæmmet.
Smuk fortolkning :) der dog giver droneloven endnu mindre mening. Jeg vil heller ikke bruge mere tid på det, men tak for snakken.