menu close Teknologiens Mediehus
Den europæiske rumfartsorganisation, ESA, har besluttet at satse stort på et avanceret røntgenteleskop, der skal sendes halvanden million kilometer ud i rummet i 2028.
Teleskopet, Athena (The Advanced Telescope for High-Energy Astrophysics), skal blandt andet detektere de røntgenstråler, der udsendes af gas, der er på vej ned i sorte huller. Målingerne vil give svar på, hvordan de supermassive sorte huller i midten af galakser vokser sig større og påvirker de galaktiske omgivelser.
Athena skal også fange røntgenstråler fra den varme gas, der klumper sig sammen i galaksehobe. Så kan astrofysikerne finde frem til en bedre model for, hvordan galakserne samlede sig i de ekstremt store strukturer, vi kan se i universet i dag.
Røntgenstråler har svært ved at trænge igennem Jordens atmosfære, og derfor er det nødvendigt med rumteleskoper, når man vil opfange denne form for elektromagnetisk stråling.
Nu kan teknikerne godt gå i gang med at designe og bygge røntgenteleskopet. Sådan et er ikke nemt at konstruere, for røntgenstråler har jo en tendens til at gå lige igennem materialer, så der skal særlige teknikker til at indfange dem. Her satser ESA på en teknologi kaldet Silicon Pore X-ray Optics, hvor røntgenspejlene opbygges af tynde siliciumskiver.
Athena skal kunne indfange de røntgenstråler, der kommer fra et 40x40 bueminutter stort område af himlen, og vinkelopløsning må højst være fem buesekunder. Indsamlingsarealet, der svarer til spejlarealet på et optisk areal, skal være på mindst to kvadratmeter, så selv svage røntgenkilder kan indfanges.
Det store røntgenteleskop har været på astrofysikernes ønskeseddel i mange år. Et endnu mere ambitiøst teleskop skulle egentlig have været udviklet i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, og det japanske modstykke, Jaxa, under navnet IXO, International X-ray Observatory, men i 2011 trak Nasa sig fra projektet på grund af pengemangel.
Athena er den anden af de tre meget store og dyre videnskabelige missioner, som ESA har råd til i de kommende årtier - de såkaldte L-klasse-missioner. Den første er Juice (Jupiter Icy Moons Explorer), hvor Jupiter og tre af gaskæmpens store måner skal studeres nærmere fra en rumsonde, der skal opsendes i 2022, og formålet med den tredje af de største missioner bliver målinger af tyngdebølger engang i 2030'erne.
