Europæisk rumteleskop skal røntgenfotografere universet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europæisk rumteleskop skal røntgenfotografere universet

Den europæiske rumfartsorganisation, ESA, har besluttet at satse stort på et avanceret røntgenteleskop, der skal sendes halvanden million kilometer ud i rummet i 2028.

Teleskopet, Athena (The Advanced Telescope for High-Energy Astrophysics), skal blandt andet detektere de røntgenstråler, der udsendes af gas, der er på vej ned i sorte huller. Målingerne vil give svar på, hvordan de supermassive sorte huller i midten af galakser vokser sig større og påvirker de galaktiske omgivelser.

Athena skal også fange røntgenstråler fra den varme gas, der klumper sig sammen i galaksehobe. Så kan astrofysikerne finde frem til en bedre model for, hvordan galakserne samlede sig i de ekstremt store strukturer, vi kan se i universet i dag.

Ny teknologi er nødvendig

Røntgenstråler har svært ved at trænge igennem Jordens atmosfære, og derfor er det nødvendigt med rumteleskoper, når man vil opfange denne form for elektromagnetisk stråling.

Gassen omkring supermassive sorte huller i galaksernes centre udsender store mængder røntgenstråler, som skal fanges af Athena. (Illustration: ESA/AOES Medialab) Illustration: ESA/AOES Medialab

Nu kan teknikerne godt gå i gang med at designe og bygge røntgenteleskopet. Sådan et er ikke nemt at konstruere, for røntgenstråler har jo en tendens til at gå lige igennem materialer, så der skal særlige teknikker til at indfange dem. Her satser ESA på en teknologi kaldet Silicon Pore X-ray Optics, hvor røntgenspejlene opbygges af tynde siliciumskiver.

Athena skal kunne indfange de røntgenstråler, der kommer fra et 40x40 bueminutter stort område af himlen, og vinkelopløsning må højst være fem buesekunder. Indsamlingsarealet, der svarer til spejlarealet på et optisk areal, skal være på mindst to kvadratmeter, så selv svage røntgenkilder kan indfanges.

Nummer to ud af tre store

Det store røntgenteleskop har været på astrofysikernes ønskeseddel i mange år. Et endnu mere ambitiøst teleskop skulle egentlig have været udviklet i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, og det japanske modstykke, Jaxa, under navnet IXO, International X-ray Observatory, men i 2011 trak Nasa sig fra projektet på grund af pengemangel.

Athena er den anden af de tre meget store og dyre videnskabelige missioner, som ESA har råd til i de kommende årtier - de såkaldte L-klasse-missioner. Den første er Juice (Jupiter Icy Moons Explorer), hvor Jupiter og tre af gaskæmpens store måner skal studeres nærmere fra en rumsonde, der skal opsendes i 2022, og formålet med den tredje af de største missioner bliver målinger af tyngdebølger engang i 2030'erne.

Emner : Teleskoper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten