Europæisk prestigegasledning kæmper for livet

Måske er det alligevel ikke helt slut med den europæiske gasrørledning Nabucco.

Den skal efter planen bringe 16 milliarder kubikmeter gas om året fra det Kaspiske Hav til Sydeuropa, men har været under hård konkurrence fra andre gasrørledninger og flydende gas til nye terminaler.

Sidste uge fik Nabucco lidt medvind. Her blev der indgået to nye aftaler, der skal hjælpe Nabucco tættere på en realisering. Den ene er 'Nabucco West', som blev godkendt af Shaz Deniz-konsortiet og vil lede gassen fra det vestlige Tyrkiet til Baumgarten ved Wien.

Den anden er en aftale mellem Tyrkiet og Aserbajdsjan om Trans-Anatolian Gas Pipeline (Tanap), der skal føre gassen gennem Tyrkiet.

Læs også: Europas prestigegasledning smuldrer, mens Rusland udbygger

Begge aftaler blev underskrevet i midten af sidste uge, og det har vakt glæde hos EU-Kommisisonen, der gerne ser en sydlig gasledning som supplement til især russisk gas via Nord Stream.

»Vi er et skridt tættere på at få gas fra Aserbajdsjan og andre lande i den kaspiske region. Dette er en succes for Europa og vores forsyningssikkerhed,« siger energikommissær Günther Oettinger i en meddelelse fra kommissionen.

Der foregår i øjeblikket en benhård kamp om at levere gas til Europa, hvor Nabucco blot er en af spillerne, og hvor storpolitiske interesser i den grad er i spil. Gazprom er hovedaktionær i Nord Stream, som løber gennem Østersøen, og har netop startet forundersøgelser til to ekstra rørledninger langs Nord Stream.

Verdens største gasselskab har også planer om at bygge sin egen sydlige ledning kaldet South Stream. Her er blandt andre Italien og Frankrig partnere gennem de statsejede selskaber ENI og EDF.

Også Norge byder ind med gas, og endelig er der bygget et stigende antal LNG-terminaler, hvor Europa får flydende naturgas, primært fra Qatar.

I maj kunne avisen Der Speigel fortælle, at flere investorer havde trukket sig ud af Nabucco-projektet. Det gjaldt ikke mindst den tyske energigigant RWE, som havde svært ved at se den cirka 4.000 kilometer lange rørledning realiseret.

Sammenholdt med konkurrencen fra Nord Stream mente mange, at det var det reelle dødsstød til Nabucco, der, ifølge den danske seniorrådgiver ved European Policy Center Jørgen Henningsen, længe har været under afvikling.

Han har tidligere over for Ingeniøren online kaldt Nabucco for overvurderet og et projekt, der er ude at trit med tiden.

Det skyldes, at der reelt allerede er overkapacitet på det europæiske gasmarked allerede i dag, og at afstanden fra det Kaspiske Hav over ikke altid lige stabile regioner gør Nabucco til et mere eller mindre dødfødt projekt.

Alligevel er konkurrencen om at levere gas til Europa hård, og Nabucco hænger i med det yderste af neglene. Meget vil blive afgjort i det kommende år. Blandt andet vil konsortiet bag Nabucco træffe en afgørelse om den endelige rute for Nabucco den 13. juni 2013, oplyser EU-Kommissionen.

Shaz Deniz-feltet i det Kaspiske Hav indeholder estimeret 625 milliarder kubikmeter gas. Blandt ejerne af licensen er BP, Statoil og Total.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

'Overkapacitet' er ikke det samme som 'overforsynet', som er et mere præcist ord,hvis man vil beskrive situationen på det meste af europæiske gasmarked med ét ord.

EU's gasforbrug steg fra 326 bcm i 1990 til 452 bcm i 2002, hvor Nabucco-projektet officielt blev undfanget . Stigningen fortsatte et par år endnu, til 495 bcm i 2005, men er det gået ned ad bakke, bortset fra et par hop i 2008 og 2010. Sidste år var EU's gasforbrug faldet til samme niveau, 450 bcm, som for 10 år siden.

Der er simpelthen ikke plads til ret meget ny gas, især ikke hvis den skal komme via et splinternyt og superlangt og dermed dyrt rør. Problemet med overforsyning forstærkes af, at der stadigvæk er gamle 'take-or-pay'-klausuler i kontrakterne, især med en bestemt stor leverandør...

  • 0
  • 0

Er hun helt koblet af efterhånden som realiteterne viser sig. Ifølge hende så burde de jo tværtimod lukke for gasledningerne så vi kan få noget VE. De har jo igennem mange år sagt at dette VE var vejen frem og ville give arbejde og evig lykke samt godt vejr hele året. Ironi kan forekomme, men meldingerne virker ikke helt synkrone. Kan man monstro også sende træpiller igennem sådan et rør?

  • 0
  • 0
  • at jeg ikke ved hvad "bcm" betyder - eller kan finde ud af det. Jeg ved endda hvad JFGI betyder - selvom jeg ikke belemre andre med mit umodne, nedladende brug af bandeord - ganske vist forkortet - på fremmede sprog ....

MEN jeg provokeres af Ingeniørens journalister når de, efter min mening, ikke laver deres hjemmearbejde - som for eksempel i dette tilfælde. Ingeniøren er eet af Danmarks fremmeste fagblade, så der stilles krav til den journalistiske præstation.

  • 0
  • 0

Hej Jan

Det er naturligvis milliarder kubikmeter, der er tale om, og det er nu præciseret i artiklen.

Mvh Erik Holm

Af hensyn til de der ikke forstår bcm, kan man passende omskrive til km3 (kubikkilometer).

Kræver ingen omregning, og det er jo en enhed der er let at forholde sig til. ;-)

  • 0
  • 0

Ingeniøren er eet af Danmarks fremmeste fagblade, så der stilles krav til den journalistiske præstation.

Hvad er der i vejen med at et fagblad anvender en enhed, som er kendt af fagfolk?

Foretrækker du at benytte enheder som "parcelhuse" og "hårtørrere", som desværre sker ret ofte?

  • 0
  • 0

Ha ha. Det bliver bedre og bedre...

Branchen, især den UK-USA'ske del af den, anvender ligeså gerne/hellere enheder som Bcf (billion cubic feet), som der går 35,3 af på 1 bcm. Eller trillion Btu (trillion British thermal units), som der går 35,7 af på 1 bcm.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten