Europæisk iværksætterkritik: Svært at flekse mellem forskning og forretning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europæisk iværksætterkritik: Svært at flekse mellem forskning og forretning

Nora Khaldi er grundlægger af Nuritas, der af erhvervsmagasinet Forbes bliver anset for at være blandt de 21 mest innovative virksomheder i verden. Hun kritiserer tilgangen til iværksætteri og innovation i Europas akademiske miljø. (Foto: EIT)

Europa er bagud, når det gælder tech startups. Kigger man mod USA og Kina, huser de ifølge venture­kapitaldatabasen CBInsight over 75 procent af de eksisterende unicorns – private tech-virksomheder, der er vurderet til at have en værdi på mindst en milliard dollars.

Men hvorfor er det anderledes i Europa, spørger Nora Khaldi, irsk matematiker/molekylærbiolog og grundlægger af virksomheden Nuritas, der er udråbt som en af Europas sjældne unicorns.

»Verden går gennem de største forandringer nogensinde, så vi har brug for innovation. Hvorfor halter vi bagefter i Europa? Mangler vi de gener, en god iværksætter er lavet af? Nej, jeg tror, vi er nogle af de mest innovative i verden. Hvad vi mangler er et økosystem for virksomheder, så de kan blomstre. Ellers forsvinder de og trækker mod USA.«

Forbudt med pauser i forskningen

Nora Kahldi er ung, veltalende og tilpas kreativt tænkende til, at hun har formået at banke en medtech- virksomhed op, som investorerne flokkes om. Det har selvfølgelig krævet blod, sved og tårer, som enhver iværksætter kender til, og en af de ting, der især har slået hende, er, hvor lidt fleksibilitet der er mellem forskningsverdenen og den kommercielle tech-industri.

»Hvis du kommer fra forskning, er det risikabelt at vælge at blive iværksætter. Du kan ikke tage en pause i din karriere, hvor du afprøver det at bygge en virksomhed op, for så er det virkelig svært at vende tilbage til den akademiske verden. Min personlige oplevelse er, at jeg blev mødt af en bølge af negativitet, da jeg ville tage en pause for at skabe noget, som måske kunne blive stort,« siger hun.

Det er problematisk, påpeger hun, fordi det i Europa bliver anset som en fiasko, hvis man fejler. Det gør det svært at skaffe venture­kapital til et nyt projekt, og så er man lost, hvis man heller ikke kan vende tilbage til forskning. I USA, derimod, ses det som en vigtig erfaring, når en person har været involveret i et iværksætterprojekt, også selvom det ikke lykkedes. Det gør det lettere at finde investorer og starte noget nyt op.

Der er brug for entreprenører

Billedet genkendes af professor Peter Olesen, tidligere bl.a. Danisco og Chr. Hansen og formand i Det Strategiske Forskningsråd. Han er i dag formand for EIT (European Institute of Innovation & Technology), der arbejder på at skabe et vækstmiljø for europæiske tech-entreprenører, blandt andet ved sammen med virksomheder at tilrettelægge undervisningsprogrammer på universiteterne.

Peter Olesen er formand i Det Strategiske Forskningsråd og formand for EIT (European Institute of Innovation & Technology). »I Europa er der en tendens til, at hvis man fejler, er det udelukkende negativt,« siger han. (Foto: EIT)

»I Europa er der en tendens til, at hvis man fejler, er det udelukkende negativt. Og det gælder også i det akademiske miljø. Når du har forladt det, så er du tabt.«

Den manglende fleksibilitet gør det vanskeligt at få forskning, undervisning og entrepreprenørskab til at arbejde sammen, mener han. Men hvis universiteterne ikke forstår den kommercielle virkelighed, uddanner de deres studerende til job, der var i går, og ikke til morgendagens job. Der er dog begyndt at ske noget:

»Det går dælme langsomt, men jeg synes, at innovation begynder at få en plads. Flere tonegivende universiteter begynder at se vigtigheden. Jeg kender i hvert fald til universitetetsledelser, der gerne vil have entreprenører tilbage, så de kan udvide de kompetencer, der måske mangler i den akademiske verden,« siger Peter Olesen, der ser flere eksempler på, at folk, som har været ude at snuse til det private eller har startet virksomhed, kommer tilbage til akademia.

Innovation ind på universiteterne

Herhjemme er rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev i store træk enig:

»Det har været meget svært. Kom man med sit cv fra det private erhvervsliv, havde man ikke den nødvendige undervisningserfaring eller det antal publikationer, som forventedes. Men jeg synes, vi prøver at gøre noget nu på i hvert fald på nogle områder, i hvert fald inden for det tekniske-naturvidenskabelige område. Vi ser, at erhvervslivet har et øje for, at hvis de en dag vil skifte karriere og tilbage på universiteterne, så er det blevet lettere,« siger han.

På DTU er et konkret initiativ at ansætte såkaldte innovationsprofessorer, der har ekstern erfaring, men samtidig kvalificerer sig akademisk til at kunne være professor.

»Det synes jeg er et stort plus, for det gør, at vi kan få en meget større erfaring med en væsentlig del af arbejdet som ingeniør: Det er at være med i en innovationsproces.«

Anders Bjarklev forstår, hvorfor kritikken er opstået, men understreger, at det at ændre arbejdskultur er en lang proces:

»Fra universiteternes side skal vi ledelsesmæssigt støtte op om, at man ikke nødvendigvis ødelægger sin akademiske karriere ved at kaste sig ud i et innovationsprojekt. Det er de signaler, vi skal sende. Så tror jeg også, det vil fremme lysten til at starte egen virksomhed.«

En gammel guru, Harold S. Geneen, formulerede i sin tid sin klare "djøfholdning" i forhold til "Entreprenører", nemlig når de har præsenteret en konstruktiv ide, der kan udvikles, gælder det om at parkere vedkommende på et sidespor væk fra indflydelse på produktudviklingen. En tydelig og klar DJØF holdning. Tænk bare på balladen i Apple omkring Steve Jobs.

Min fornemmelse er, at djøfferiet i Danmark har nået et invaliderende omfang.

  • 2
  • 0

Overgangen fra feudalsamfundet til industrisamfundet var resultatet af fremkomsten af selvstændige håndværkere i byerne, men det var først med etableringen af manufaktur at udviklingen blev eksponentiel.
Håndværkere foretog alle de nødvendige processer forbundet med fremstillingen af et produkt, medens arbejderne i manufakturen kunne specialisere sig på en enkelt proces, hvilket muliggjorde industrialiseringen.
På grund af at lovgivningen i dag ikke er hensigtsmæssig for "ikke fysisk" produktion, er ideophavsmænd tvunget ud i også at blive iværksættere (håndværkere).
Var lovgivningen gearet til fremtidens "ikke fysiske" produktion, ville ideophavsmænd trygt kunne afgive deres ide mod en på forhånd vedtagen procentuel andel af ideens senere afkast, og de øvrige iværksætter opgaver kunne ligeledes splittes op i de rationelle bestanddele.
Det er ikke det akademiske miljø der er den store hæmsko, men derimod samfundets holdning/lovgivning omkring ikke fysisk produktion! Tilsvarende hæmsko var der også for håndværkerne i feudalsamfundet, og derfor var det i bystater som vareproduktionen udviklede sig!
Når først nogle virksomheder erkender at de kan tjene 80 % af noget de ellers går glip af mod på forhånd at acceptere at ideophavsmænd får 20% af afkastet af en ide (når og hvis der bliver et afkast), vil disse firmaer blive lige så dynamiske som de bedste iværksætter er i dag. Denne fase vil svare til fremvæksten af bystater!
For at forstå og acceptere det må man nok tygge sig igennem de 90 sider som "Idesamfundet" er på, men man kan jo starte med:
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2...

  • 2
  • 0