Europæisk fødevareindustri lider uden GMO'er

Stigende fødevarepriser og økonomiske afklapsning til den europæiske fødevareindustri er konsekvensen af EU-landenes tøven over for GMO'er. »Den europæiske fødevareproduktion sejler agter ud, når EU-landene ikke godkender GMO?er. Det er meget problematisk,« siger Steen Riisgaard, der ud over at være administrerende direktør for Novozymes også er formand for den europæiske biotekindustris brancheorganisation EuropaBio. Hans bekymring bakkes op af en rapport fra Europakommissionens generaldirektorat for landbrug.

EU-landene er i dag afhængige af, at kunne importere eksempelvis soja fra lande som USA, Argentina og Brasilien - ca. 60 pct. af den globalt dyrkede soja er genmodificeret.

Fra næste år forventes landene uden for EU at dyrke en GM-soja, der endnu ikke er godkendt til import i EU. Konsekvensen kan blive, at EU?s import af soja til foder allerede i 2009 og 2010 vil blive reduceret med mellem 3,3 og 25,7 mio. ton. I alt importerer EU ca. 35 mio. ton årligt, og producerer selv ca. 12 mio. ton. Resultatet er en forventet prisstining på foder på mellem 22,8 og 600 pct. Det vil gå ud over produktion og eksport af svine-, okse- og kyllingekød, siger rapporten.

»I værste fald må den europæiske fødevareeksport ophøre,« siger Steen Riisgaard.

Det får ikke kun konsekvenser for industrien men også for forbrugeren i form af stigende fødevarepriser.

»Vi stiller den europæiske landbrugsproduktion dårligere, hvis en ny plante kan øge udbyttet med op til 30 pct., mens den kun skal bruge den halve mængde vand - for dermed er den billigere at dyrke,« siger han.

EU: Sikkerhed er vigtigst

Ifølge rapporten opstår problemet, fordi en lang række GMO'er er godkendt i USA og de sydamerikanske lande, men endnu ikke i EU-landene. Herhjemme tager det nemlig mindst 2,5 år og ofte længere tid at få en afgrøde godkendt, mens det i USA i gennemsnit tager 15 måneder. Dette giver en asynkron godkendelse af GMO?er på verdensmarkedet.

Den langsommelige procedure hænger sammen med GMO-ansøgninger først skal behandles i en videnskabelig komité og efterfølgende ofte af medlemslandenes miljø- eller landbrugsministre. Og de ender sjældent med et kvalificeret flertal for eller imod en given ansøgning.

»Det forsinker hele processen, og det har vi ikke kontrol over. Godkendelsesproceduren er givet ved loven,« siger Barbara Helfferich, talsmand for miljøkommissær Staros Dimas, ansvarlig for GMO-godkendelserne.

Kommissæren har, ifølge Barbara Helfferich, ingen planer om, at ændre procedurerne.

»Vores lovgivning er baseret på sikkerhed - og det vil vi ikke gå på kompromis med,« siger hun.

GMO-industrien flytter over Atlanten

  • Enkelte store europæiske selskaber arbejde på at udvikle GM-afgrøder.

  • Det tyske selskab Bayer har flyttet dele af udviklingen til lande uden for EU, primært USA. Alt der vedrører anvendelsen af forskningen, f.eks. markforsøg bliver foretaget der. Mens grundforskningen i laboratorier stadig foregår i EU - Belgien og Tyskland, fortæller direktør for Bayer CropScience i Norden, Ernst von Franck.

  • Ligeledes tyske BASF har endnu store dele af deres GMO-forskning i EU. Men hvis rammerne i EU ikke forbedres på længere sigt, bliver de nødt til at søge alternativer uden for EU, oplyser Mette Johannesen, kommunikationschef i BASF Plant Science, Tyskland. For BASF har gentagende gange oplevet, at aktivister ødelægger igangværende markforsøg.