Bilfabrikker, der står stille, forskningscentre uden adgang til hurtig regnekraft og lagerplads i skyen, cyberspionage mod centrale teknologivirksomheder. Det er bare nogle af de skrækscenarier, europæiske politikere frygter kan ramme Europa, hvis vi ikke hurtigt bliver i stand til selv at udvikle og producere processorerne i mikrochips.
Faktisk er det første scenarie netop blevet til virkelighed, fordi bilproducenter som Renault og Volkswagen mangler mikrochips for at kunne producere biler, og for nylig har den danske regering foreslået nye regler, der skal udelukke Huawei og andre kinesiske virksomheder fra kritisk infrastruktur.
Men boykot og embargo er ikke holdbare løsninger, hvis vi ikke selv er i besiddelse af teknologien og kan fremstille den. Sådan lyder rationalet fra EU, som har sat turbo på en stribe projekter, der skal sikre Europa teknologisk suverænitet.
Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, tiltrådte, sagde hun tydeligt, at teknologi sammen med klimaforandringer er topprioriteten for EU de næste år.
»Vi skal mestre og have ejerskab over de vigtigste nøgleteknologier i Europa,« sagde hun og nævnte kvantecomputere, kunstig intelligens, blockchain og chip-teknologier som de vigtigste områder.
De ambitioner blev så sent som i sidste måned uddybet af Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked:
»Vi er nødt til at lægge ambitiøse planer – såvel for design af chips som for udvikling af avancerede fremstillingsprocesser hen imod 2 nm-noder (fremstillingsproces, red.) – med det mål at styrke de vigtigste værdikæder. En samlet indsats kan hjælpe os til at udnytte vores eksisterende styrkepositioner og omfavne nye muligheder, i takt med at avancerede chips spiller en stadigt vigtigere rolle for Europas strategi for industriproduktion og vores digitale selvstændighed.«
I dag bliver de mest avancerede mikrochips fremstillet efter en 5 nm-proces, så ambitionerne er tårnhøje.
Det første konkrete og komplette chip-produkt er processoren Rhea, der er udviklet af den mindre franske virksomhed SiPearl som led i projektet European Processor Initiative. Rhea er udviklet til supercomputere, og på sigt skal designet videreudvikles til biler.
»Vi har brug for nye computer-infrastrukturer, som kan tackle de store udfordringer med klima, cybersikkerhed, øget energibehov, og mobilitet,« siger Denis Dutoit, forsker ved det franske forskningscenter CEA-Leti, der fokuserer på energi, atomkraft og sikkerhed. Projektet blev søsat i 2017 og er altså nu klar med en plan for, hvordan Europa får kontrol over udvikling og produktion af mikrochips.
»Målet er at sikre, at vi ikke er afhængige af USA eller Kina, hverken når vi taler om IP-rettigheder (patenter og varemærker, red.) eller produktion. Vi har brug for nye effektive processorer til supercomputere, men vi har ikke den fornødne ekspertviden på grund af årtiers manglende investeringer,« siger han.
Den kommende Rhea-chip er en såkaldt heterogen processor-platform, hvilket betyder, at den sammensættes af forskellige teknologier, og den er heller ikke udviklet helt fra bunden. Man benytter sig af et instruktionssæt fra ARM til de generelle CPU-opgaver, mens RISC-V bruges til en vektor-accelerator, der især anvendes til nye AI-opgaver. Chippen indeholder desuden en embedded FPGA fra franske Menta, og dens fysiske opbygning er baseret på en 6 nm-proces, som taiwanske TSMC har udviklet.
Det er mere uklart, hvordan EU forestiller sig, at produktionsapparatet omkring de nye processorchips skal bygges op. BMW og Roll-Royce er også en del af det europæiske processor-initiativ, og den næste chip i familien bliver målrettet bilindustriens nye behov for regnekraft til selvkørende funktioner. Ifølge Denis Dutoit minder den type beregninger meget om de beregninger, der udføres i en supercomputer, bare i mindre skala.
På Syddansk Universitet i Sønderborg bliver der taget godt imod det europæiske processor-projekt.
»Det er et meget vigtigt indsatsområde. Bare se på, hvordan Donald Trump og Kina har udviklet sig de seneste år. Det er blevet meget tydeligt, at vi er nødt til at sikre en infrastruktur, som er uafhængig af begge parter, for udvikling af hardware til computere er en nøgledisciplicin, når vi skal digitalisere samfundet,« siger Thomas Ebel, lektor og leder af Center for Industriel Elektronik ved Syddansk Universitet.
Han er optimistisk omkring det europæiske initiativ, fordi Europa allerede besidder en del kompetencer inden for design og udvikling af processorchips, og fordi det faktisk tidligere er lykkedes at opbygge et teknologisk førende selskab: flyproducenten Airbus. Men han er mere skeptisk, når det handler om fremstillingssiden.
»Vi taler om ekstremt komplekse og specialiserede fremstillingsprocesser, som kun en lille håndfuld store globale selskaber er i stand til i dag, f.eks. Samsung, Intel og TSMC. Det kræver meget store investeringer at opbygge produktionskapacitet af de avancerede processer på under 10 nanometer,« siger Thomas Ebel.
Det er ikke, fordi der ikke produceres chips på europæiske fabs, som produktionsfaciliteter til chip-fremstilling kaldes: Der er ST, GlobalFoundries, Bosch og Infineon for bare at nævne nogle stykker. Men de har alle det til fælles, at de benytter sig af mindre avancerede teknologier og er milevidt fra de amerikanske, sydkoreanske og taiwanske giganter som Intel, Samsung og TSMC.
Med design og arkitektur bliver næste skridt at se på, hvordan de nye europæiske mikrochips kan fremstilles uden hjælp fra Kina og USA.
Ideen om et teknologisk suverænt Europa er ikke ny, men er langsomt kravlet op af den politiske prioriteringsstige de seneste ti år for så at tage kvantespring det sidste år.
Det er især Frankrig, der har været pennefører for teknologisk uafhængighed, og lige nu er det den franske EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, der tydeligvis driver initiativerne frem. Han har tidligere været topchef i den franske teknologivirksomhed Atos, der også er med i projektet, og har kritiseret den ‘åbne arme’-strategi, EU hidtil har arbejdet udfra, hvor fokus var på at tiltrække amerikanske og kinesiske tech-selskaber til Europa.
Tyskland slog ind på samme linje i kølvandet på Snowden-afsløringerne i 2013, hvor det blandt andet kom frem, at Angela Merkels telefon blev aflyttet af amerikanerne. Samtidig viste Meltdown/Spectre-sårbarheden i Intels processorer i 2018, hvor afhængigt samfundet er af meget få chipproducenter.
Det fransk-tyske samarbejde blev kun styrket i kølvandet på, at EU-Kommissionen i 2019 blokerede for en stor fusion mellem tyske Siemens og franske Alstoms jernbanedivisioner. Håbet med fusionen var at stå stærkere over for fremadstormende kinesiske jernbaneselskaber.
Der bliver nu spekuleret i, om de politiske slagord om teknologisk suverænitet og uafhængighed dækker over et fransk-tysk ønske om at kunne lempe de europæiske konkurrenceregler, så europæiske selskaber står bedre over for Kina og USA, men på bekostning af europæiske forbrugerrettigheder.
EU har tidligere haft vekslende succes med at understøtte bestemte teknologier. Flyproducenten Airbus og det nye Galileo-satellitnetværk er to eksempler på, at det faktisk kan lykkes for Europa at bygge selvstændige teknologiførende selskaber og systemer, mens det på områder som hukommelseschips og sociale medier er gået knap så godt.
Kan du eksempelvis huske Quaero? Det var en søgemaskine, der kostede knap tre milliarder europæiske skattekroner, som Jacques Chirac og Gerhard Schröder håbede ville udkonkurrere Google. Den blev lukket i 2013.
I december blev der skruet en ekstra tand op for indsatsen, og 18 lande forpligter nu hinanden til at øge samarbejdet omkring udvikling af nye processor- og halvlederteknologier, så det går ud over det konkrete European Processor Initiative. Danmark er indtil videre ikke med, selvom vi faktisk har en del virksomheder og forskere, der arbejder inden for feltet.
»Selvom vi ikke har tradition for udvikling og fremstilling af processor-chips, så er Danmark førende inden for effektelektronik, eksempelvis til biler og vindmøller, både på DTU, Aalborg Universitet og her på SDU, hvilket spiller godt sammen med de europæiske processor-initiativer,« siger Thomas Ebel.
