Men vi har altså andet at bruge det affald til. F.eks. et politisk hundeslagsmål, hvor der skal være plads til at sammenblande kraftreaktorer og forskningsreaktorer.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Når det danske atomaffald skal i et slutdepot er det muligt at det langlivede affald, 233 kg bestrålet brændsel, kan ende i udlandet.
En sammenslutning af 10 lande, der blandt andet tæller Østrig, Irland og Slovenien, har skabt organisationen European Repository Development Organisation (ERDO). Den arbejder for at få et fælles slutdepot for langlivet, radioaktivt affald, og Danmark er mere end velkommen til at deltage i arbejdet.
»Det er medlemmerne, der tager beslutningen, men jeg er sikre på, at de meget gerne vil have Danmark med. I arbejdsgruppen er Østrig med, og her har man hverken atomkraft eller forskningsfaciliteter længere, og hele missionen for ERDO er at afdække behovet for opbevaring blandt de lande, som på et tidspunkt får brug for adgang til en dybtliggende facilitet,« siger Charles McCombie, talsmand for ERDO, til Ing.dk.
]
Faktisk har ERDO været så interesseret i at få Danmark med i samarbejdet, at organisationen allerede ved etableringen i 2009 sendte en forespørgsel til de danske myndigheder. Der kom dog ikke noget svar retur, og først i sidste uge begyndte de danske myndigheder at røre på sig. Ifølge Charles McCombie henvendte en person fra Udenrigsministeriet sig til ERDO for at få at vide, hvor langt projektet er nået.
»I sidste uge blev min kollega kontaktet af en dansk embedsmand, og han sendte noget opdateret information om ERDO arbejdsgruppen. Så det er den nuværende status, så vidt jeg er informeret« fortæller talsmanden.
Danmarks 233 kg brændsel kan godt nå at komme med i fællesdepotet, da ERDO ikke er nået ret langt med sine forberedelser. Ved udgangen af i år eller begyndelsen til 2012 vil arbejdsgruppen finde ud af, om der er tilstrækkeligt mange lande, som vil samarbejde om opførelsen af et slutdepot.
Først derefter skal man finde ud af, hvor depotet skal placeres, og der kan komme til at gå ti år, inden det står færdigt. Derfor er der heller ingen lande, som endnu har tilbudt at lægge undergrund til et slutdepot.
»Det er for tidligt. Vi vil faktisk fraråde landene at melde sig som værter i øjeblikket. Det er ikke en god idé at afgøre så tidligt, hvor det skal ligge, for der er stadig mange skridt, som skal tages inden den beslutning,« mener Charles McCombie.
Størstedelen af det danske atomaffald skal blive liggende i Danmark, men det langlivede affald kan godt blive sendt til udlandet.
»Politisk set er det sådan, at der i Danmark er taget en beslutning om, at vi skal have et dansk slutdepot, og så længe man holde fast i den beslutning, så er sådan et fælles europæisk atomaffaldsdepot kun interessant for den lille mængde affald, der kræver en særlig løsning,« har Anne Sørensen, der er sektionschef for den afdeling i Dansk Dekommissionering, der pakker og lagrer det radioaktive affald fra Risø, tidligere sagt til dr.dk.
