Senere onsdag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag om at gennemføre energieffektiviseringer, skriver flere internationale medier. Målet er at gøre EU 30 procent mere energieffektiv i 2030. Det skal supplere kravene om at reducere CO2-udslippet og gå over til vedvarende energi.
Målet for energibesparelser kommer som noget af det sidste fra den nuværende kommission, inden den skal udskiftes til oktober. Effektiviseringerne har ikke været blandt de højest prioriterede energimål hos Kommissionen, men har fået fornyet opmærksomhed oven på krisen i Ukraine, hvor fortalere for ambitiøse sparemål advokerer for, at EU-landene kan gøre sig mindre afhængige af russisk gas.
Også derfor bliver målet om 30 procent kaldt for uambitiøst af grønne aktører.
Læs også: Historisk chance for bæredygtig energiaftale
Forlydenderne fra gangene i Bruxelles lød tilbage i januar på, at Kommissionen ville fremsætte mål om 27 procent, og det tal er trods alt blevet øget til 30 procent.
Ifølge BBC ville energieffektiviseringerne på 27 procent kunne reducere importen af russisk gas med estimeret 16 procent. Hvis Europa derimod forpligter sig til at spare 35 procent af energien, så kan vi slippe for over dobbelt så meget russisk gas.
SF's europaparlamentariker Margrete Auken, der er medlem af miljøudvalget, tøver heller ikke med at kalde den foreslåede målsætning for uambitøs.
»Det kunne være så godt, men det er faktisk skidt, at Barroso-Kommissionen endnu en gang bekender kulsort kulør. Ambitionen i det udspil, der nu er på bordet, er markant ringere, end hvad vi hidtil har set på energi- og klimaområdet. Det er et i enhver henseende uansvarligt tilbageskridt,« lyder det fra parlamentarikeren i en pressemeddelelse med henvisning til, at ambitionerne tidligere er set større end en besparelse på mindre end én procent årligt.
Læs også: Danske virksomheder jubler over energispareaftale
Hun peger samtidig på, at kommissionen tidligere arbejdede ud fra et forslag på 35 procents besparelser, et mål som Kommissionen ifølge BBC senere har droppet, da man har frygtet, at det ville få en negativ effekt på EU’s handelssystem med CO2-kvoter, Emmssions Trading Scheme (ETS).
ETS-systemet skal sikre, at det er forbundet med omkostninger at udlede CO2, så udslippene reduceres. Men den paradoksale bekymring fra kommissionens side går efter sigende på, at en for høj energieffektivisering vil hjælpe medlemsstaterne for godt på vej mod at nå deres bindende mål om at reducere udslip, hvilket kan føre til, at incitamentet til at handle med CO2-kvoter forsvinder. Dermed kan ETS-systemet risikere at kollapse, skriver BBC.
Kommissionen får også i den forbindelse hårde ord med på vejen af talspersonen Brook Riley fra den Bruxelles-baserede miljøorganisation Friends of the Earth.
»Det er en meget mærkelig debat,« siger talspersonen til BBC om situationen.
»De taler faktisk om at brænde mere kul af, hvis emissionerne falder hurtigere end forventet på grund af energibesparelser og vedvarende energi, udelukkende for at beskytte prisen på kul. Det er vanvid!« siger Brook Riley.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=2758&fullsize=1
Det er ret tydelig at indtil man får afviklet atomkraften og kul-kraften, eller disse baseloadenheder de gør det i praksis umulig at implementere varierende produktioner som vind og sol. En stor del af vind og solstrømmen skal ekspoteres i tyskland som det er nu.
Det er muligt at opstille møllekapaciteter som producerer så der er sammenfald for over 2/3 af det samlede årlige forbrug for Tyskland, hvis ellers de overordnede højspændingsforbindelser kan distribuerer og fordele el-energien i den bjergrige land hvor det ikke blæser lige meget i hele landet.
Men det kræver at man hurtigt udfasser kernekraft og kul-kraften og udbygger kraftig med vind i tyskland.
Det samlede el-behov i tyskland er omkring 540 Twh årligt, hvor det altså er realistisk at vindkraft leverer 66 % hvor der er sammenfald med forbrug, og hvis yderligere solcellerne kan yde 10 % af der årlige el-behov, hvor der er sammenfald med forbrug, så er det samlet 410 Twh som kommer fra varierende produktioner som vind og sol i Tyskland.
Herefter mangler der 130 Twh årligt. I første halvdele af 2014 leverede el-produktionskapaciteter ved naturgas, biomasse og hydro 53 Twh el. Så 130 Twh som supplement til sol og vind for Tyskland er inden for rækkevidde, hvorefter hele landets el-produktion skal kunne komme fra langt overvejende fossilfrie energikilder.
Herefter skal der installeres 10 gange så mange møller og alt kernekraft og kulkraft skal udfases.
I den situation råder man over overproduktionen fra møllerne, som falder uden for forbruget i el-nettet til varmeforsyning via varmepumper, som kan udfase meget store fossile energikilder.
P.s. Udmærket link forøvrigt. Jeg glæder mig til,at læse det nærmere
Side 6 er interessant. Skal nok tages med forbehold for årsvariationer, import/eksport osv., men det fremgår at der er kommet 8,2 TWh mere vind og sol, 9,2 TWh mindre kul og 5,6 TWh mindre gas.
P.s. Udmærket link forøvrigt. Jeg glæder mig til,at læse det nærmere
Ja faktisk lidt overraskende at der er så meget VE installeret i Tyskland.
Hver for sig har vind og sol ca. 3 gange så stor installeret effekt, som f.eks. A-kraft.
Alligevel er der i første halvår af 2014 kun produceret ca. det samme som fra A-kraft.
Det må svare lidt til at du altid fremhæver at der er for stor el-produktionskapacitet i Danmark.
Vind og sol kan ikke stå alene (heller ikke i Tyskland) og omkostningen til back-up kapacitet og forsyningssikkerhed kommer oveni.
NU ved jeg ikke umiddelbart hvor man henter markedsdata i tyskland som ved Energinet.dk i Danmark. men for Danmark ser sol-, vindproduktion og forbrug sådan ud for vest se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=2756&fullsize=1 Ud af et samlet forbrug på 10,58 Twh siden 1/1 er der sammenfald for hele 5,63 Twh når møllerne og solcellerne producerede 6,07 twh.
Men sammen med de 5,63 Twh som møllerne og solceller afsætter hvor der er sammenfald med forbrug producere kraftværkerne hele 6,07 Twh som sammen med den brugbare produktion fra møllerne og solcellerne nu har afsat 11.07 Twh hvor det samlede forbrug var 10,58 Twh. Men det er jo i en situation hvor der hersker disse el-priser se https://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayimage.php?pid=2757&fullsize=1 hvor der i store dele at perioden er mulighed for køb af udenlandsk meget billig strøm, hvor kraftværkerne kunne lægge stille som ikke er sket i det omfang det var mulig.
Men ikke i tyskland, se side 4 se
<a href="https://www.ise.fraunhofer.de/de/downloads/pdf-files/data-nivc-/strompr…;
@Niels Hver for sig har vind og sol ca. 3 gange så stor installeret effekt, som f.eks. A-kraft. Alligevel er der i første halvår af 2014 kun produceret ca. det samme som fra A-kraft. Det må svare lidt til at du altid fremhæver at der er for stor el-produktionskapacitet i Danmark. Vind og sol kan ikke stå alene (heller ikke i Tyskland) og omkostningen til back-up kapacitet og forsyningssikkerhed kommer oveni.
P.s. Udmærket link forøvrigt. Jeg glæder mig til,at læse det nærmere
Fordi de jo netop ikke har opført alle de gas- og kulfyret kraftværker som skulle erstatte atomkraften
De er nu ellers godt igang, der fandtes en lang liste med alle nybygninger, jeg har selv haft lidt at gøre med nogle af dem, og de må efterhånden være kommet idrift på trods af de forsinkelser som fulgte af et forkert materialevalg til dele af kedlerne, så mon ikke den nybyggede kulkraft (kul og brunkul) svarer meget godt til den manglende atomkraft!
Men jeg kan berolige dig, Tyskland har også importeret mere el der er produceret af vandkraft og vindmøller..
Men vindmøller udgør jo stadig en så minimal del af elforsyningen i Europa at deres bidrag bliver tilsvarende minimalt!
Fordi de jo netop ikke har opført alle de gas- og kulfyret kraftværker som skulle erstatte atomkraften hvis vi skulle producerer den billigste el og fordi EU jo netop ikke tillader forurening for at producerer den billigste el...Hvorfor har Tyskland så importeret mere og mere atomkraftproduceret el, jo mere 'Energiwende' de har gennemført?
Men jeg kan berolige dig, Tyskland har også importeret mere el der er produceret af vandkraft og vindmøller... og sikkert også mere gasproduceret, olieproduceret og kulproduceret el...
Intersant at se at men nu ønsker at spare 30% af energien, set over hele EU er de 30% egentlig ikke så svære at finde, der er en del lande mod syd og især øst hvor 30% nemt kan hentes. F.eks. oplevede jeg i vinteren 2013-2014 i Sofia at der 5 min. gang fra regeringsbygningen blev fyret med træ i husene. Huse som har enkeltlags glas i vinduerne, ingen isolering, huller i taget osv. Se her er 30% nemt at hente selv 100mm isolering vil gøre det. Problemet er at dem der har råd til at spare 30% er dem der allerrede har skruet voldsomt ned som F.eks. Danmark. I Bulgarien er en månedesløn ca. 3000kr, el og varme er ca. 1500kr. Hvor skal de finde penge til at forbedre med? Så 30% kan nok lade sig gøre hos de rige lande i EU men de fattige lande har ingen mulighed for at gøre det, og de er "sjovt" nok især mod øst meget afhæning af russisk gas.
Andet er at det er jo nødvendigvis ikke den endelige sandhed at bygge huse der er tættere end plastposer for så at smide mekanisk ventilation på for at undgå at folk kvæles af ilt mangel. Indeklimaet i disse huse er jo ikke optimalt set over tid, for disse anlæg bliver næppe vedligeholdt som de bør, med nye filtre årligt, justering efter beboere og aktiviteter m.m. Anlæget er ikke synligt og der med nemt at spare på, filterne kan jo nemt holde et år mere.. og året efter, vi skiftede dem da sidste år. Charterferien lokker en del mere en nye filtre og serviceeftersyn af ventilationen, menneskenes natur. Nej giv os lov til at bygge utætte huse, men stil så krav til at opvarmingen ikke må være basseret på forsile brænsler.
Nu har jeg ikke sat mig frygteligt meget ind i bygningsreglementerne, men det er jo så et politisk valg, at man på den måde vil gennemtvinge besparelser uanset om tilbagebetalingstiden.</p>
<p>Man kan jo også vende den rundt og sige, at når lovgivningen er som den er, så må markedet finde løsninger, der er billigere. Når politikerne gennemtvinger en bestemt politik, så finder markedet nye billigere metoder.</p>
<p>For mange danskere kan det heller ikke betale sig at udskifte det gamle oliefyr, men når staten tvinger folk til at skifte til et alternativ, så skabes der er et marked, hvor priserne falder.
Endnu har vi til gode at se væsentlig billigere løsninger, fordi politikere har truffen en given løsning. Samme argumentation har jeg dog også hørt fra Energistyrelsen. Men det nytter altså ikke at blive ved med at påstå at f.eks. En given komponent er for dyr, når det nu en gang en den pris, som markedet har tilpasset sig til. Prisen falder altså ikke fordi en medarbejder ved Energistyrelsen synes det kunne være billigere ! Bygningsreglementets bestemmelse er jo heller ikke kun tale om f.eks. brændselsskift, men lige så meget udskiftning af almindeligt forekomne komponenter. Hvor man i forvejen har lavet et bilag (bilag 6) hvor de (forhåbentlig) kloge folk i Energistyrelsen har regnet på hvad der er en rimelig tilbagebetalingstid. Og det er nu en gang ikke sund fornuft at forlange investeringer, hvor investeringerne ikke kan nå at blive afskrevet, inden der skal foretages nye investeringer i det samme.
EU stikker hovedet i busken -...
Efter min mening skal citatet oversættes med: "Fejer ting ind under gulvtæppet". Det er tankevækkende, at EU som helhed er endt med at importere 30% af energien fra én leverandør - Rusland -. En leverandørstrategi på grænsen af det amatøragtige. Man tør åbenbart ikke at tage en diskussion af en ny, diversificeret liberal strategi. I stedet laver man en ny, dyr? energipolitik, som skal få problemet til at forsvinde med gigantregninger til forbrugerne. Store bureukratier tager jo aldrig fejl - vel??
Jo det et muligt.
Men skal det så være på samme betingelser som ved Bygningsreglementets 7.4.1, stk 2 så skal
alle besparelser jo gennemføres uanset hvad det koster og uanset om tilbagebetalingstiden måske bliver 2-3 gange den tekniske levetid
Er det så det værd ?
Nu har jeg ikke sat mig frygteligt meget ind i bygningsreglementerne, men det er jo så et politisk valg, at man på den måde vil gennemtvinge besparelser uanset om tilbagebetalingstiden.
Man kan jo også vende den rundt og sige, at når lovgivningen er som den er, så må markedet finde løsninger, der er billigere. Når politikerne gennemtvinger en bestemt politik, så finder markedet nye billigere metoder.
For mange danskere kan det heller ikke betale sig at udskifte det gamle oliefyr, men når staten tvinger folk til at skifte til et alternativ, så skabes der er et marked, hvor priserne falder.
EUs sparekrav kan sagtens nås ved udelukkende at tænke sig om, og det kommer ikke til at koste alverden for forbrugerne.
Jo det et muligt. Men skal det så være på samme betingelser som ved Bygningsreglementets 7.4.1, stk 2 så skal alle besparelser jo gennemføres uanset hvad det koster og uanset om tilbagebetalingstiden måske bliver 2-3 gange den tekniske levetid Er det så det værd ?
Selvfølgelig skal vi spare på energien, men vi skal også tænke på at hvis kilmaændringerne fortsætter, så går der ikke mange år før vi også har brug for aircondition her i Nordeuropa. Det er kun muligt hvis vi allerede nu omlægger massivt til eldrift og varmepumper og det er kun muligt med atomkraft. En fortsat satsning på fossil energi vil kun forøge problemet.EUs sparekrav kan sagtens nås ved udelukkende at tænke sig om, og det kommer ikke til at koste alverden for forbrugerne.
Masser af muligheder for at spare</p>
<p>Med tanke på hvor meget energi der bruges unødigt i industrien og det offentlige byggeri er der nemt mulighed for at opnå en besparelse på de 30% uden en særlig stor udgift inden for få år...</p>
<p>Se bare på hvor meget der kunne spares på at udskifte belysningen til LED som har en dobbelt så stor effektivitet som de meget brugte lysstofrør og sparepærer...</p>
<p>Mvh.
Mike, Prolys.dk
Og det kan man sådan set sige om stort set om alt der tager strøm i et moderne hjem.
Sparepærer udskiftes med LED og gamle LCD TV udskiftes med moderne LED TV - ja selv mit LED TV fra 2011 forbruger 50% mere end LED TV fra 2014. Min gamle router som stod og slugte masser af strøm 24/7/365 er nu skiftet ud med én som forbruger 1/3 del.
Og potentialet er lige så stort ved opvaskemaskiner, køleskabe, tørretumbler, vaskemaskiner.
EUs sparekrav kan sagtens nås ved udelukkende at tænke sig om, og det kommer ikke til at koste alverden for forbrugerne.
Med tanke på hvor meget energi der bruges unødigt i industrien og det offentlige byggeri er der nemt mulighed for at opnå en besparelse på de 30% uden en særlig stor udgift inden for få år...
Se bare på hvor meget der kunne spares på at udskifte belysningen til LED som har en dobbelt så stor effektivitet som de meget brugte lysstofrør og sparepærer...
Mvh. Mike, Prolys.dk
Nu vil atomkraft jo ikke sikre os billige energipriser... Det vil vi der imod få hvis vi opføre en masse kul- og gaskraftværker og ikke stiller krav til hvor meget de forurener...Vi må igang med udbygningen af moderne atomkraft så vi kan masseproducere billig og stabil energi.
Så må vi håbe at besparelseskravet ikke betyder flere hjernedøde bestemmelser, som Bygningsreglementets afsnit 7.4.1 stk 2https://bygningsreglementet.dk/br10_04_id116/0/42
Hvem i alverden har fundet på, først at beskrive et rentabilitetskrav ( stk 1 ) for derefter at sætte det ud af kraft ( stk 2 ) Ved den kommende revision af Bygningsreglementet så skal afsnit 7.4.1, stk. 2 fjernes - simpelthen.
Løsningen kunne være mekanisk ventilation med varmegenindvinding og filtre af passende finhed. Det er selvfølgeligt træls at eftermontere i en eksisterende bygning, men det kan lade sig gøre.
Hvis man derimod havde god luftrensning, hvad mon det ville spare? Samt det ville teoretisk give mindre forurening med mindre brug af rengøringsmidler.
Det ville kræve en masse potteplanter.
Gælder det hele EU ? Ingen undtagelser ?
Man opfordre til udluftning i danske hjem, men det gør at støv kommer ind i hjemmet, samt varme strømmer ud i vintermåneder.
Hvis man derimod havde god luftrensning, hvad mon det ville spare? Samt det ville teoretisk give mindre forurening med mindre brug af rengøringsmidler.