Europa trodser WHO: Glyphosat frikendt for at være kræftfremkaldende

Glyphosat, som er den aktive ingrediens i verdens mest solgte ukrudtsmidler som f.eks. Roundup, er hverken kræftfremkaldende eller ødelæggende for menneskers dna.

Det konkluderer EU’s fødevareagentur, Efsa, som har genvurderet risikoen ved glyphosat i kølvandet på massiv kritik ved den omfattende brug. Blot én af de involverede eksperter talte imod frikendelsen, fremhæver agenturet.

Konklusionen strider stik imod den alarm, som verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftagentur IARC udsendte i foråret, da gartnere og landmænd blev opfordret til at omgås sprøjtemidlet med varsomhed.

Læs også: WHO advarer: Roundup kan være kræftfremkaldende

Bekymringen gik bl.a. på de mængder glyphosat, der blev fundet i blod- og urinprøver fra landmænd, samt rester af midlet i GMO-soja, der er modificeret til at kunne modstå Roundup.

WHO skrev i marts, at ’glyphosat er klassificeret som mulig kræftfremkaldende for mennesker’, baseret på undersøgelser fra landbruget i USA, Canada og Sverige samt laboratorieforsøg på mus. WHO mente også, at der er bevis for, at glyphosat medførte skader på menneskelig dna og kromosomer.

Men nu har Efsa altså gennemgået en stor mængde undersøgelser, inklusive undersøgelser, som IARC ikke var vurderet, og det kan være grunden til, at de har opnået forskellige resultater, forklarer Efsa i sin pressemeddelelse.

Læs også: Regeringen siger ja til ny GM-majs, der kan tåle Roundup

Alligevel har Efsa nu fastlagt grænseværdier for, hvor meget glyphosat landmænd og forbrugere bør udsættes for pr. dag, og det er helt nyt.

På den baggrund kan EU-Kommissionen nu vælge at tage stilling til, om glyphosat skal beholde sig plads på listen over tilladte stoffer, eller om det skal stryges, når den nuværende godkendelse udløber i juni 2016.

Grænseværdierne er sat til 0,5 mg pr. kg kropsvægt om dagen, eller indtaget som et enkelt måltid, men grænsen for landmænd ligger lavere, nemlig på 0,1 mg pr. kg kropsvægt dagligt.

Miljøorganisationen Greenpeace er langt fra tilfreds med Efsas frikendelse. Ifølge organisationens har EU tidligere anbefalet en maksimumeksponering på 0,3 mg pr. kg kropsvægt, så samlet set synes de, at de nye anbefalinger forværrer billedet.

Læs også: Efter kræft-advarsel: Frankrig forbyder løssalg af Roundup

Desuden anklager miljøorganisationen Efsa for at holde sig til studier, som er foretaget af sprøjtemiddelproducenterne selv, og gå uden om peer-reviewed undersøgelser, der peger på det modsatte.

»Beviserne for skade er uomtvistelige, men Efsa har trodset verdens mest myndige kræftagentur for at tilfredsstille virksomheder som Monsanto,« lyder det i kritikken fra Greenpeaces fødevarepolitiske talskvinde Franziska Achterberg.

Også det europæiske kemikalieagentur ECHA er i gang med at undersøge glyphosat for sundhedsrisici, men denne rapport forventes først færdig i 2016, fortæller Franziska Achterberg.

»Uenigheden blandt forskerne er ikke forbi, og EU’s kemikalieagentur kunne have et andet synspunkt end Efsa. Det giver ingen mening at give glyphosat endnu en tiårig licens, indtil denne proces er færdig,« siger hun i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har efterhånden mistet tilliden til EU pga. det er alt for let for lobbyister at påvirke beslutningerne. Og derfor stemmer jeg NEJ 3/12...... ved godt det ikke har noget med den konkrete sag at gøre men nu er jeg blevet generel modstander af EU selv om jeg tidligere var for EU

  • 15
  • 3

Vi har ikke fundet risici ved stoffet og derfor indfører vi nu grænseværdier...

Hmm der må være noget jeg har misforstået ved deres konklusion?

  • 9
  • 2

Aah ved nærlæsning kan jeg se at grænseværdien er baseret på giftigheden af stoffet, mens frifindelsen udelukkende er mht. kræftfremkaldende egenskaber for ren glyphosat.

  • 6
  • 1

Man må give industrien, at de er dygtige til at sætte sig på EU´s besluttende organer.

Måske er "verden nødt til at gå af lave" før helt almindelige mennesker finder ud af, at de er nødt til at lette bagdelen fra sofaen og give deres besyv med, inden industrien har overtaget hele magten og har forurenet vores jordklode til en sådan grad, at vi ikke kan opretholde et godt helbred.

  • 6
  • 5

EFSAs vurdering er ikke entydig. i deres rapport: http://www.efsa.europa.eu/sites/default/fi... Faktisk kan man læse: It is likely, therefore, that the genotoxic effects observed in some glyphosate-based formulations are related to the other constituents or “co-formulants”. Similarly, certain glyphosate-based formulations display higher toxicity than that of the active ingredient, presumably because of the presence of co-formulants. In its assessment, EFSA proposes that the toxicity of each pesticide formulation and in particular its genotoxic potential should be further considered and addressed by Member State authorities while they re-assess uses of glyphosate-based formulations in their own territories

Ved denne formulering, har EFSA opnået det de og deres forbindelser betaler dem for, nemlig at frikende Glyphosat, men de har samtidigt slået fast at Glyphosat baserede midler = Roundup, netop viser GENOTOXIC virke.

DET VIL PÅ NUDANSK SIGE AT ROUNDUP ER KRÆFTFREMKALDENDE.

  • 6
  • 5

Glyphosate based herbicides dækker over herbicider som indeholder Glyphosat, der er ca 40 forskellige midler som industrien frit vælger imellem, som tilsætningsstof til Glyphosat, for at lave det til et herbicid, Glyphosat alene har ingen herbicid virkning. Roundup er et af produktnavnene, Glyfonova 360 er et andet, det er lavet på Cheminova, der er mange navne på lignende produkter,

Her kan læses om Genotoxicity. https://en.wikipedia.org/wiki/Genotoxicity

  • 3
  • 2

Det var ikke hvad jeg spurgte om, du siger at EFSA's rapport dokumentere at roundup er kræftfremkaldende. Du er endda venlig nok til at skrive det med store bogstaver for de ældre læsere.

"DET VIL PÅ NUDANSK SIGE AT ROUNDUP ER KRÆFTFREMKALDENDE."

Jeg siger ikke at roundup IKKE er kræftfremkaldende. Jeg beder dig citere præcists hvor i EFSA's rapport det definitivt konkluderes at roundup er kræftfremkaldende? Det er din påstand at det står der, dokumenter det venligst eller indrøm din fejl.

  • 6
  • 5

Denne udlægning fra EFSA "that the genotoxic effects observed in some glyphosate-based formulations" I denne sætning siges at: De genotoksiske effekter der er observeret i---

på nudansk får jeg det ud af denne sætning, at der er tale om Genotoksiske effekter.

  • 2
  • 1

Denne udlægning fra EFSA "that the genotoxic effects observed in some glyphosate-based formulations" I denne sætning siges at: De genotoksiske effekter der er observeret i---

på nudansk får jeg det ud af denne sætning, at der er tale om Genotoksiske effekter.

"Det er derfor sandsynligt at de genotoksiske effekter som er observeret i nogle glyphosate baseret..." Du snakkede ikke om "nogle" glyphosat produkter, du nævnte ét specifik produkt.

  • 5
  • 2

"that the genotoxic effects observed in some glyphosate-based formulations" I denne sætning siges at: De genotoksiske effekter der er observeret i---

Det er simpelthen så smukt hvordan du stopper din oversættelse til dansk præcist før det ord du har misfortolket.

"that the genotoxic effects observed in some glyphosate-based formulations" I denne sætning siges at: De genotoksiske effekter der er observeret i nogle..

Kan du se det ekstra ord der? Engelsk "some", dansk "nogle" altså forskelligt fra alle. Da roundup ikke nævnes har du ikke mulighed for, kun udfra EFSA rapporten at konkludere om roundup hører til den gruppe eller ikke.

  • 4
  • 2

Korrekt Troels jeg nævnte Roundup, https://www.middeldatabasen.dk/product.asp... Det kan være at jeg ikke nævnte nok midler som er Glyphosat baserede herbicider, men det er uomtvisteligt at Roundup er et af dem. for øvrigt nævner Monsanto heller ikke hvilke "tilsætningsstoffer" de anvender i den enkelte formulering af det endelige produkt "Roundup",

Det er vistnok ordkløveri at sige at Roundup ikke nødvendigvis er midlet der refereres til.

Jeg kan godt lide at kalde en skovl for en skovl.

Re; Thomas: Er det sandt at Roundup er en "Glyphosat baseret formulation" eller ej?

  • 4
  • 5

Korrekt Troels jeg nævnte Roundup, https://www.middeldatabasen.dk/product.asp...

Står der flere oplysning i Monsanto's leverandørbrugsanvisning eller er det som du linker til alt hvad der er af oplysninger? Jeg spørger da de sikkerhedsdatablade som jeg har set før, fulgte en helt bestemt skabelon og den side du linker til, følger ikke den skabelon.

Det kan være at jeg ikke nævnte nok midler som er Glyphosat baserede herbicider, men det er uomtvisteligt at Roundup er et af dem. for øvrigt nævner Monsanto heller ikke hvilke "tilsætningsstoffer" de anvender i den enkelte formulering af det endelige produkt "Roundup",

Roundup er et (eller flere) Glyphosat-baserede ukrudtsmiddel lavet af Monsanto. Efsa sagde at "nogle glyphosat-baseret" ukrudtmidler har "genotoksiske virkninger". Det er muligt at Roundup er et af de glyphosat-baseret midler som Efsa henviser til, men Efsa skrev "nogle midler" og ikke "alle midler". Når du så udnævner ét specifikt middel ud af ca. 40, som kræftfremkaldelse, så synes jeg det er rimeligt at du også fortæller hvad du basere den påstand på. Er din påstand baseret på viden eller en formodning.

  • 8
  • 1

OK lad os tage den med. Der er ca 40 kemiske midler som er kendt for at blive brugt at kemifirmaerne som "addiktiver" de har til formål at penetrere celler, i planter, således at Glyphosat kan trænge ind og gøre sit job i cellerne. Da EFSA ikke har sagt hvilke af disse ca 40 tilsætnings kemikalier de mener er genotoksiske, og Kemiproducenterne har frit spil til at bruge disse tilsætningsstoffer, og tilmed har ret til at undlade at mærke hvilke der er anvendt, så er der kun at sige at GBH = glyphosat baserede herbicider, som så også Roundup er iblandt. kan have et eller højst sansynligt en hel coktail af disse midler i det færdige produkt, som er det der anvendes. Hvis i vil splitte hår, så kan man sige. at hvis EFSA har ret i at det kun er nogle af disse midler der er genotoksiske, og at det ikke er de alle 40 midler som laver problemer, ja så er der en chance for at nogle produkter indeholder midlerne, og muligvis også at der er nogle som ikke gør. Det er dog i sagens natur umuligt at sige hvilke fra de informationer som EFSA har givet.

Så man kan sige at EFSA giver sorteper videre til medlemslandene i Europa, ved at sige at den endelige godkendelse af det blandede herbicid ligger i medlemslandene, de kan så selv vælge fra eller til. Det er i følge EFSAS regler ok ,kun at se på det "aktive stof", og ikke midlet som det sælges, i formuleringer der er op til 1000 gange mere giftigt end det som EFSA ser på, det giver ikke meget mening, men det er ikke desto mindre hvad EFSA gør.

  • 4
  • 3

Det er dog i sagens natur umuligt at sige hvilke fra de informationer som EFSA har givet.

Så hvorfor starter du med at sige noget andet? Hvorfor bruger du tid og energi på at forsvare din udtalelse, som tydeligvis er faktuelt forkert? Hvorfor valgte du at stoppe din oversættelse af teksten præcis før du kom til det ord der vælter din udtalelse?

Er det på tide at kalde en skovl for en skovl, en spade for en spade og en løgner for en løgner?

  • 5
  • 2

En undersøgelse fra selve Princeton fandt at USA ikke længere var et demokrati men et oligarki hvor lobbyister betalt af de øverste 10% af befolkningen kunne bestemme næsten 100% hvad der ikke skulle blive lovgivning og næsten ligeså meget hvad der skulle blive lovgivning.

USA er blevet så sygt at selv de almindelige amerikanere forstår det. Studiet viser at selv om et lovforslag har meget stor modstand i de almindelige 90% af befolkningen så har det stadigt den samme sandsynlighed for at blive gennemført som et der har overvejede tilslutning fra den bred befolkning.

Så hvorfor skulle vi dog støtte et EU der bliver stadigt mere som det demokratisk fejlslåede USA? Vi har alligevel ikke verdens største militærmagt, så at vælge korruptionen giver os næppe noget til gengæld.

Dybt beklageligt da jeg ellers finder Europa-tanken ganske fornuftig.

  • 8
  • 1

Skal vi ikke også lige have scientology's mening om sagen?

Hysterien er komplet. Man bruger så mange midler på round up. Men de virkelige farlige midler, altså de rigtige pesticider som er nervegifte som vi har temmelig god dokumentation skader både mennesker og natur, dem er man tilsyneladende ikke interesseret i. Det beviser at debatten er fuldstændigt uden for videnskabelig rækkevidde...

  • 5
  • 5

Se venligst bort fra hvad Greenpeace eventuelt er tilfreds eller ikke er tilfreds med! Beret hvordan en videnskabelig korrekt debat om stadig øget brug af kemi bør foregå? Vi er mange der gerne vil undgå at være u-videnskabelige. På forhånd Tak.

  • 1
  • 1

Ib Borup Pedersen er udsat for nogle usaglige hadefulde angreb og ordkløveri, formentlig fra repræsentanter for landbrugslobbyen, som har $ tegn i øjnene og er ligeglade med deres ansattes og befolkningens sundhed.

Ib Borup har jo ret i sine udtalelser og forklaringer.

Godkendelsen af pesticider drejer sig først og fremmest om aktivstoffers farlighed, ikke farligheden af de pesticidprodukter, der forhandles og udsættelsen er for.

Det har ihvertfald i 30 år været kendt, at formuleringer af glyphosate er meget giftigere end det rene stof, så det er ikke en nyhed, som det fremgår af EFSA's pressemeddelelse. Det står bl.a. i en artikel jeg skrev i Arbejdsmiljfondets tidsskrift Arbejdsmiljø i august 1989, hvor mange af forgiftningstilfældene er refereret.

EFSA er en organisation, som er sat i verden for at hjælpe erhvervslivet og desværre prioriteres forbrugersikkerhed lavere. IARC er mere uafhængig og kan sige den videnskabelige sandhed. EFSA's politiske opgave var at slukke en brand, og det har de forsøgt ved at konkludere anderledes på stort set samme videnskabelige baggrund. De har endda fastsat en 5 gange højere grænseværdi for forbrugereksponering end for erhvervsmæssig eksponering for glyphosat. Det plejer at være omvendt, men det var at forvente udfra at EFSAs formål ikke er at beskytte forbrugerne !

  • 7
  • 4

Ja altså man kunne jo begynde at kigge på de tal det drejer sig om, og bruge sin enorme opdaterede viden om biokemi(man selvfølgeligt har sat sig ind i hvis man overhovedet mener at kunne være i stand til at have en saglig debat), så vil man også hurtigt opdage at dette herbicid reelt er mindre kræftfremkaldene end flere vitaminer og mineraler vi har brug for ifg. forskningen på området. Men det regulerer vi ikke, man kan stadigvæk gå ned på apoteket og købe disse vitaminer med 500-1000% af anbefalet dagligt indtagelse og sælge det som sundt.

Det hele handler om doser, og de doser og grænseværdier der er nævnt her er bliver nok aldrig relevante for forbrugerne. Det er mere relevant for landmændene der håndterer disse stoffer i koncentrerede mængder og jo er dem der spreder dem. For lokalbefolkningen til markerne kan også været særligt udsatte for eksponering, men det er nok ikke særligt relevant i Danmark, hvor vi har rimelige strenge krav til dyse højde osv. og feks. sprøjter man ikke markerne fra større højde med fly, som selvfølgeligt også betyder at stoffet bliver spredt mere end lige til markerne.

Sidst men ikke mindst så skal man huske på at GMO afgrøder plus glyphosat, sådan set er udviklet til at erstatte de langt farligere og problematiske pesticider som neonikotiniderne og reelt alle disse ekstremt giftige nervegifte, og der kan du godt regne med at hvis man skal sætte de samme grænseværdier, jamen så ville de jo praktisk talt være nul, det er der hvor vi siger bare en lille værdi i blodet hos en gravid kan få konsekvenser for barnets udvikling. Glyphosat er jo nærmest vigevand i forhold til.

Så denne debat om glyphosat er så og så farligt, er jo en omgang populistisk/idiologisk vås og fjerner fokus fra de rigtigt problematiske stoffer. Nu landmændene har skiftet væk fra glyphosat, jamen så har vi jo så i år haft rekord mange økologiske æbler som måtte kasseres pga. de stoffer man så bruger i stedet her på Sjælland i år og tilsyneladende er mere flygtige til omgivelserne eller måske bliver brugt i højere koncentrationer og mængder.

Det er lige som da WHO blev præsenteret i medierne for at sige at rødt kød er ligeså kræftfremkaldene som rygning. Hvis man bare lige skimter de reelle tal, vil man hurtigt kunne se at rødt kød minimum er 30 gange mindre kræftfremkaldene end rygning.

  • 1
  • 2

Allan Astrup Jensen: Nej det har du jo, hvor du kan bruge et helt indlæg på konspirations teorier, uden at forstå at man med vilje sætter lavere grænseværdier hos dem der håndterer stoffet i koncentreret form og derfor er udsat for det i problematiske mængder for netop at øge fokus hos dem som er særligt udsat, og at sådan nogle grænseværdier reelt har mere signal værdi end at de symboliserer at overskrider du den mængde tager du skade. Grænseværdier er typisk sat 10-1000gange lavere end de reelt faretruende niveauer, da sådan nogle altid sættes ud fra et forsigtighedsprincip.

  • 1
  • 2

man med vilje sætter lavere grænseværdier hos dem der håndterer stoffet i koncentreret form og derfor er udsat for det i problematiske mængder for netop at øge fokus hos dem som er særligt udsat, og at sådan nogle grænseværdier reelt har mere signal værdi end at de symboliserer at overskrider du den mængde tager du skade.

Rolf Hansen fremturer med sin uvidenhed, om hvordan man sætter grænseværdier, som ikke er signalværdier!

Fortæl mig logikken i at fastsætte højere grænseværdier for forbrugerne, der normalt er mindre eksponerede, så en grænseværdi lavere, end den der gælder erhvervsmæssigt, sagtens kan overholdes. Forklaringen kan jo være at EFSA ligger inde med oplysninger om at visse forbrugere kan være mere eksponerede end dem med beskyttelsesdragt, der udspreder Roundup, og man ikke ønsker overskridelser af grænseværdien.

  • 5
  • 1

Allan Astrup Jensen: Skal jeg gentage det jeg allerede har skrevet?

Jeg har prøvet med logik men det er vist ikke noget du er i stand til at forstå.

  • 1
  • 3

man skal for industriens side sørge for at diskussionen hun skal handle om glyphosat, og ikke om giftstoffer som gør at glyphosat kan trænge ind i planterne.

  • 4
  • 1

Nå du mener ligesom denne artikel der siger at EFSA frikender glyphosat, selvom det reelt ikke er det de gør?

  • 1
  • 3

Rolf Hansen er ustoppelig med sit vrøvl, nu om vitaminer og mineraler som kræftfremkaldende. Det er omvendt. Underskud af vitaminer og spormineraler kan øge kræft.

GMO afgrøder plus glyphosat, sådan set er udviklet til at erstatte de langt farligere og problematiske pesticider som

Glyphosat er et ukrudtsmiddel, så neonikotiniderne, der er insektmidler, erstatter ikke glyphosate.

Nu landmændene har skiftet væk fra glyphosat, jamen så har vi jo så i år haft rekord mange økologiske æbler som måtte kasseres pga. de stoffer man så bruger i stedet

Hvad er det for noget vrøvl. Landmændende bruger jo fortsat næsten udelukkende Roundup, da planterne er udviklet til at kunne modstå det. Hvordan skulle alternative stoffer, som man ikke bruger, skade dyrkningen af økologiske æbler andre steder? Det er helt hen i vejret!

da WHO blev præsenteret i medierne for at sige at rødt kød er ligeså kræftfremkaldene som rygning.

Rolf Hansen er tilsyneladende ikke klar over at IARC's vurderinger er vedrørende kræftevidens - ikke kræftpotensen/styrken. De nye vurderinger drejede sig især om bearbejdet kød såsom bacon, skinke, hamburgerryg, spegepølse, som er tilsat nitrit og som man i 50 år har vidst kunne danne kræftfremkaldende nitrosaminer i produkterne eller ved tilberedningen. Der er nu gået så lang tid at epidemiologiske undersøgelser kan bekræfte de ældre dyreforsøg. Der er ikke noget overraskende i det.

  • 5
  • 3

Allan Astrup Jensen: Hehe, ja for en masse nyere studier de seneste 10år i vitaminers påvirkning af celle funktion, påviser slet ikke at for mange antioxidanter ophobet i cellerne hæmmer cellens egen beskyttelse imod kræft og dermed hæver kræftrisiko mærkant. Da kræftfremkaldene oxidanter som feks. brintoverilte sådan set er nødvendige i små doser for at cellens forsvar fungerer optimalt. Nej nej jeg ved ingen ting...

Det eneste jeg sådan set er i tvivl om, er om du er Greenpeace eller Scientology medlem...

  • 2
  • 3

Grænseværdier er typisk sat 10-1000gange lavere end de reelt faretruende niveauer, da sådan nogle altid sættes ud fra et forsigtighedsprincip.

Rolf Hansen. Da du fremturer med forkerte oplysninger, må jeg korrigere dig. Sundhedsmæssige grænseværdier fastsættes normalt på grundlag af en NOAEL værdi bestemt i dyreforsøg og diverse usikkerhedsfaktorer, der bl.a. skal tage højde for ekstrapolation fra dyr til mennesker, datakvalitet osv. Værdierne er ikke "10-1000 gange lavere end de reelt faretruende niveauer".

  • 3
  • 2

Indonesien: http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/415363...

I Canada var der også en sag, hvor ansatte i sundhedsmyndighederne var blevet tilbudt millioner.

Monsanto hævdede senere at det bare var til forskning, så det er jo nok svært at bevise at man er forsøgt blevet bestukket, med mindre man tog mod pengene, og blev medskyldig.

Men tidligere sager omking DDT, PCB etc, viser at jeg ikke tager noget som helst for gode varer, når det omhandler det firma. PUNKTUM

I starten kunne man jo også drikke det, og det ville aldrig kunne findes i grundvandet.

Begge dele var jo løgn, med mindre de lobbyister tør stille op, i modsætning til denne advokat. https://www.youtube.com/watch?v=IbHZztCICkc

I Frankrig må Monsanto i øvrigt heller ikke kalde det Bio degradable mere.

  • 2
  • 1

@Peter Ole Kvint Korrekt, og Rolf Hansens indlæg om vitaminers farlighed viser hvordan uvidenskabelighed behændigt krydres med Whataboutery!

En væsentlig detalje omkring personer der håndtere farlig værktøj og remedier er at det er normalt at ønske begreber og forklaringer der gør det farlige udholdelig eller ufarligt. I følge Stanley Milgram og andres lignende forsøg er det urovækkende let at nedtone almindelige menneskers medfølelse og forsigtighed overfor medmennesker.

  • 1
  • 1

Det er i følge EFSAS regler ok ,kun at se på det "aktive stof", og ikke midlet som det sælges, i formuleringer der er op til 1000 gange mere giftigt end det som EFSA ser på, det giver ikke meget mening, men det er ikke desto mindre hvad EFSA gør.

EFSA explains the carcinogenicity assessment of glyphosate side 3 punkt b. hedder "glyphosate-based formulations". For mig ser det ud som om EFSA har taget et kig på studier der handler om mere end det aktive stof, men at de løber ind i problemer med kvaliteten af studierne. De nævner dog et hjælpestof, som de skulle vurdere (POE-tallowamine). Dog så har de ingen konklusion når det kommer til dette stof.

  • 1
  • 0

Allan Alstrup Jensen: Sjovt med dit CV at du ikke er opdateret på forskningen omkring hvad du udtaler det om, her kun du få et temmelig grundig gennemgang og blive opdateret:

http://www.scientificamerican.com/article/...

Og bare lige for at understrege at det reelt er dig der er fuld af pis(og så endda med det CV), så vil jeg da lige smide NOEAL værdierne for henholdsvis mus og rotter med hensyn til

Kroniske effekter/carcinogenicitet: Mus, oral, 24 måneder: NOAEL toksicitet: ~ 5.000 mg/kg føde Rotte, oral, 24 måneder: NOAEL toksicitet: ~ 8.000 mg/kg føde

Eller selv i forhold til påvirkningen af en drægtig kanin, må man sige at disse EFSA grænseværdier er sat ud et forsigtigheds princip, men ja ja vi kan da bare kalde det ekstrapolering for din skyld:

Kanin, oral, 6 - 27 dage i drægtigheden: NOAEL toksicitet: 175 mg/kg legemsvægt NOAEL udvikling: 175 mg/kg legemsvægt

  • 1
  • 3

Ib Borup Pedersen er udsat for nogle usaglige hadefulde angreb og ordkløveri, formentlig fra repræsentanter for landbrugslobbyen, som har $ tegn i øjnene og er ligeglade med deres ansattes og befolkningens sundhed.

Overvejet at mande dig lidt op og nævne hvem det drejer sig om? Jeg ved at jeg har angrevet Ib's udtalelser af den yderst simple grund at de er direkte forkerte og at manden på trods af flere chancer fortsætter med samme påstande. Hvis han siger noget forkert og derefter retter det når en person påpeger at han tager fejl, har læst forkert eller fået noget galt i halsen under oversættelsen, så var der ingen ko på isen. Men manden vælger selv at fortsætte med samme påstand af flere omgange efter det er blevet påpeget at det ikke er hvad der står i de kilder han giver.

Det rykker ham fra gruppen af mennesker der laver fejl, jeg selv inkluderet, til gruppen af mennesker der direkte lyver.

Ib Borup har jo ret i sine udtalelser og forklaringer.

Super, så kan du vel gøre det som han ikke kunne, nemlig citere hvor i EFSA's rapport roundup specifikt nævnes som kræftfremkaldende. DET var hvad han påstod og det var hvad jeg angreb og som du nu forsvare. Så lad os se om du kan gøre det bedre end han gjorde.

Som du også kan læse opfordrede jeg flere gange til at han kunne give kilder på de påstande han kom med da det kunne have interesse for diskussionen herinde. Det fravalgte han for istedet at forsvare at EFSA's rapport konkluderede det samme, hvilket den ikke gør.

Og du kan også godt glemme dit bavl med $ tegn, for gæt hvad, jeg har ingen interessekonflikter på området. Jeg arbejder ikke med pesticider, landbrug e. lign. jeg har intet med GMO at gøre og jeg ejer ikke skyggen af en aktie. Så tak for anklagen, desværre holder den ikke. Jeg reagere når Ib påstår noget der ikke er sandt, nemlig at EFSA skriver at roundup er kræftfremkaldende, længere er den ikke.

  • 2
  • 1

ja lad os det, og så kan du passende læse starten af den artikel Ib.

"EFSA har i sin frifindelse af herbicidet glyphosat ikke taget stilling til færdige ukrudtsmidler, herunder Roundup. Dem skal medlemslandene selv tage stilling til."

Det var da mystisk, du fastholdt ellers længde at EFSA netop dømte roundup, så vil det nu sige at du også har set lyset og nu indrømmer at det slet ikke passede da du påstod at EFSA's rapport beviste at roundup var kræftfremkaldende?

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten