Europa trækker i bremsen for patenter på biologisk materiale

Tre patenter på byg til de to bryg­geri­­­­giganter Carlsberg og Heineken har skabt ravage i det europæiske patentsystem. Spørgsmålet om, hvornår liv kan patenteres, har fået en fælles front bestående af EU, ngo’er og de store europæiske landbrugsorganisationer i aktion.

De patenterede kornsorter, der kan give mere holdbart øl og billigere brygning, er skabt med varianter af traditionelle forædlingsteknikker, og patenterne er udstedt af European Patent Office (EPO) med begrundelse i de anvendte teknikker.

Men ifølge både EU og interesseorganisationerne er patenterne udtryk for et skred, der strider imod det europæiske fællesskabs interesser:

»EU’s bioteknologidirektiv siger meget klart, at der ikke kan gives patenter til planter og dyr, der er fremavlet fortrinsvis ved hjælp af traditionel forædlingsteknik. Og det mener vi, at Carlsberg og Heineken bruger her,« siger Erling Frederiksen, talsmand for miljøorganisationen Noah og det europæiske ngo-netværk No Patents on Seeds.

Indsigelse mod bygpatent

Netværket har gjort indsigelse mod Carlsbergs og Heinekens bygpatenter, og samme holdning findes i et enigt ministerråd i EU, der i februar i år tilsluttede sig anbefalinger fra EU-Kommissionen om, at planter og dyr, der stammer fra overvejende biologiske processer, ikke bør kunne patenteres.

EPO er en selvstændig institu­tion med 38 medlemslande og egne regler, men man har normalt fulgt EU’s direktiv fra 1998, der undtager patenter til opfindelser opnået overvejende ved traditionel forædling.

I april 2015 åbnede EPO imidler­tid for, at særlige egenskaber og teknikaliteter i biologiske produkter kan gøre slutproduktet patenterbart, selvom sorten normalt ikke ville kunne få patent.

Det er denne udvikling, der har fået EU og interesseorganisationerne på banen, hvilket foreløbig har fået EPO til at standse sagsbehandlingen af flere hundrede patent­ansøgninger og arbejde på forslag til nye retningslinjer.

»Det er nødvendigt at finde ud af, hvordan vi sikrer, at den praksis, der er i EPO, fremadrettet lever op til EU’s rådskonklusioner,« siger Anne Rejnhold Jørgensen, der er chef for Patent- og Varemærkestyrelsens internationale og politiske afdeling og Danmarks repræsentant i EPO.

Indtil 2015 kun patent på GMO

Indtil EPO ændrede principper i 2015, var sagsbehandlingen af patenter på planter og dyr enkel: kun genmodificerede organismer (GMO) var patenterbare. Men udviklingen på biotekområdet sker med lynets hast med f.eks. gensekventering og Crispr, der åbner for nye fremstillingsteknikker i grænselandet mellem GMO og traditionel forædling.

Og med den udvikling er der grund til at præcisere reglerne, forklarer den danske frøavler Thor Gunnar Kofoed, der er formand for de danske frøavlere samt de europæiske frøavlere gennem organisationen Copa-Cogeca, der tæller 23.000 landmænd og 40.000 kooperativer:

»Carlsberg-patentet er et meget fint eksempel på, at noget bliver for kompliceret for det enkle system, som man har haft,« siger han.

Minister forventer løsning fra EPO

I Danmark forventer erhvervs­minister Brian Mikkelsen (K), at EPO’s forslag til nye retningslinjer vil harmonere med EU’s ønsker:

»Fra dansk side støtter vi de rådskonklusioner, der blev vedtaget i februar, og som opfordrer til klarhed på området i EU. Rådskonklusionerne lægger op til, at relevante løsninger skal findes i EPO, og vi afventer derfor EPO’s forslag til løsninger, som vil blive præsenteret sidst i april,« siger ministeren til Ingeniøren og tilføjer:

»Jeg har tiltro til, at medlemmerne af EPO vil finde en løsning, så EPO’s praksis fremover lever op til rådskonklusionerne.«

Ingeniøren har bedt Carlsberg om en kommentar, men selskabet henviser til et åbent svarbrev til No Patents on Seeds, hvor Carlsberg og Heineken i fællesskab argumenterer for, at byggen er patenterbar på grund af den teknik, der bruges i processen.