Europa skal have gas fra Det Kaspiske Hav

Slagsmålet om at levere naturgas til Vesteuropa gennem en sydlig korridor har fået en midlertidig vinder. Det står klart, efter at industrigruppen bag udbygningen af Shah Deniz-gasfeltet i Det Kaspiske Hav har truffet en endelig investeringsbeslutning om at udbygge feltet.

Beslutningen betyder, at års planlægning og forhandling om en gigantisk rørledning gennem Georgien, Tyrkiet, Grækenland og Albanien til Italien nu bliver realiseret og fra 2019 skal levere 10 milliarder kubikmeter gas til Europa om året samt 6 milliarder kubikmeter til Tyrkiet.

Ruten, der vil bestå af tre kæmpestore rørprojekter både onshore og offshore, har afventet beslutningen. I alt forventes det, at konstruktion og vedligehold af gasfeltet samt rørledningerne vil koste 30 milliarder euro, svarende til godt 220 milliarder kroner.

Beslutningen vækker glæde i Bruxelles, hvor en sydlig gaskorridor fra alternative kilder længe har været en topprioritet. Ikke mindst for at sikre forsyningssikkerheden, blandt andet ved at blive mindre afhængige af russiske Gazprom.

Spørgsmålet bliver, hvor stor effekten reelt vil være. Gazprom har allerede bygget Nord Stream-forbindelsen, der løber gennem i Østersøen, og koncernen undersøger lige nu, om man skal udvide med yderligere to rørledninger. Alene de to første rørledninger levere hver 55 milliarder kubikmeter om året til Europa gennem Tyskland.

Gazprom har selv store planer om en knap 2.500 km lang sydlig gaskorridor kaldet South Stream. Hvis den bliver realiseret, hvilket Gazprom selv forventer, vil den kunne levere 63 milliarder kubikmeter gas om året fra de russiske gasfelter til Central- og Sydeuropa.

Shah Deniz-konsortiet har også valgt, hvilken rørledning der skal føre gassen hele vejen til Europa. Det har længe været aftalt, at ruten fra nybyggede terminaler gennem Georgien bliver ‘South Caucasus Pipeline’.

Fra Tyrkiets østlige grænse til den tyrkisk/græske grænse bliver det Tanap, der står for Trans-Anatolian Gas Pipeline. Fra Grækenland gennem Albanien over Adriaterhavet bliver det TAP, Trans-Adriatic Pipeline, der kommer i land i Italien.

Herfra skal de interne gasforbindelser i EU udbygges, så gassen føres til det sydøstlige Europa.

Den sidste sydlige rørforbindelse, Nabucco, ser med den nye beslutning nu endegyldigt ud til at være et dødt projekt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forudsætning: Simens har lige solgt 448 møller til Iowa for ca. 10 mia kr. Møller fordeles på 5 vindmølleparker. Møllerne skulle kunne forsyne 317.000 gennemsnits-Iowa-husholdninger, med strøm.

Resultat: For 220 mia kr. vil man kunne bygge 100-125 (landbaserede) vindmølleparker som kan forsyne 7,5-8.0 mio husstande med strøm. (15-30 mio indbyggere? Hvor mange bor der pr. husstand i Iowa.)

Med 500 mio. indbyggere i EU vil vi med vindmøller for 5500 mia kunne gøre EU selvforsynet med el. (underforstået at EU's gennemsnitsstrømforbrug er i samme størrelse som i Iowa). EU importere kul, olie og gas i størreslesordnen 3.500-4.000 mia kr. DVS. at godt 1 års olie/gas/kul-import vil kunne betale møllerne. Vi skal bruge 500-600 vindmølleparker. >250000 vindmøller.

Der mangler nogle tykke elledninger rundt i EU, nogle mølleplaceringer og nogle mekanismer til at skabe forsyningssikkerhed. Men så stort er beløbet dog ikke. Det svare til 5% af EU's BNI. Vindmølleparkerne vil være betalt så prisen for strømmen er vedligeholdelsen de næste 20-30 år!

Jeg har regnet i træskolængder og med journalist-enheder. Er der nogle her der kan kvalificere mit regnestykke og evt. udregne hvor meget fossilt brændstof vi mangler at fortrænge for den pris.

  • 0
  • 0

statoil har lige investeret 28 milliarder i dette projekt de vil nok gerne genere russerne

  • 0
  • 0

Det kan godt være at det koster det beløb at opstille vindmøllerne. Men det koster langt mere fordi vi i Europa ikke har sites med god vind på landjorden mere. Møllerne skal derfor opstilles på havet, så kan du gange prisen med 3.

Dertil skal du nok regne med enorme støtteordninger til private der betaler møllerne fire fold tilbage i levetiden. Gang igen med 4 (forsigtigt, og lavt, gæt).

Som Preben også er inde på, så anvender EU kul, olie og gas til både el og transport. Jeg vil tro ca. 10% går til elforsyningen, så her skal du igen gange dit tal med 9.

Begynder det lige så stille at gå op for dig hvor dyrt det bliver at lave grøn energi til erstatning for kul, olie og gas?

  • 0
  • 0

@ Uffe og Preben. Jeg spurgte efter: Er der nogle her der kan kvalificere mit regnestykke og evt. udregne hvor meget fossilt brændstof vi mangler at fortrænge for den pris?

  • 0
  • 0

Arealforbrug til møllerne: Anholtparken bruger ca. 1 km2/mølle, Hornsrev bruger ca. 0,25 km2/mølle. Det giver et behov for mellem 60000 og 250000 km2 at stille møller på. De eksistere og hvis man vælger det endda på land.

http://www.motiva.fi/myllarin_tuulivoima/w... De vindrige områder er store nok! Skotland er fx på 78000 km2. Hvis Norge beslutter at sætte vindmøller op langs hele den norske kyst vil møllerne sammen med vandmagasinerne kunne give en meget forsyningssikker elproduktion. På kortet er Island ikke med, men de har ligesom Norge, flere strenge at spille på mht. at producere energi, så hvis de vælger det kan de blive nogle helt store el-eksportøre. (se endvidere på resten af Storbritannien, Bretange, Spanien ved Atlanterhavet og syd for Pyrenæerne, Frankrig ved Middelhavet og det Græske Øhav) Og ja det kræver at der trækkes nogle tykke elkabler fra udkanten af EU til resten af EU. Men det er da fuldt ud lige så realistisk som at trække nogle kæmpe gasrørledninger fra Sibirien og Kaukasus til EU eller at sejle kæmpeskibe med olie fra Saudi Arabien til Rotterdam. Eller at bygge kæmpe solcelleanlæg og ligge dem i Sahara.

Støtten til Anholtparken kommer til at ligge på omkring 20 mia. kr. Den har kostet 10 mia. at opføre. Dette giver en faktor 2 i støtte og er i Danmark med afstand den dyreste vindmøllepark. Men det er jo en ren politisk beslutning at vi vil have 1 og ikke 2 parker for pengene. Jeg kan sagtens forstille mig at der kommer en model hvor staten bygger en vindmøllepark for egen regning for derefter at sælge den til højstbydende, hvorefter driften skal foregå uden yderlige støtte. Her vil støtten så fremgå direkte af differencen mellem produktionspris og salgspris og være anlægsstøtte. Eksempel (Et rent luftkastel, men for illustrationens skyld) : Staten får bygget Anholtparken for 10 mia kr. De sælger den videre for 4 mia. kr. Støtte 6 mia. Hvis modellen var skruet sammen på den måde ville vi få 2 til 3 gange flere møller for samme penge! Det el-selskaberne helst vil undgå er risiko så hvis de kan købe en eksisterende, fungerende vindmøllepark er de helt sikkert interesserede. Danmarks mål bør med vores vindmæssige placering være fortsat at være nettoeksportør af energi, selv når nordsøolien bliver for dyr at få op.

Hvis vi bruger Horns rev som udgangspunkt skal vi bruge 4000 møller til at dække Danmarks el-behov, uden forsyningssikkerhed. Men her er det at jeg godt kunne bruge lidt vejledning. Så vidt jeg kan finde ud af udgør elforbruget i Danmark et sted mellem 15 og 20 % af energiforbruget. Dvs. at der skal en faktor 5-7 på for at opfylde hele det danske energibehov. 20000-30000 møller. (vi har omkring 8000, små og store, møller i øjeblikket) Men der er jo en helt masse interne afhængigheder, f. at kul der bliver brændt af i kraft-varme-værker, som navnet jo mere end antyder, producere både kraft (el) og varme.

Derudover at der jo det perspektiv at vi ofte fokusere meget på hvordan vi fremskaffer energien og ikke på hvordan vi forbruger den. Hver gang man afprøver hvor meget energi en privatperson, "normaldansker", kan spare på energien blot ved at lægge vaner om, altså ikke ændre velfærdsniveau, sparers der ca. 40-50 % af energien. Gør man sig lidt umage og går lidt ned i magelighed kan der spares 70-80% af energien af en privatperson. ca. 30 % af Danmarks energi bruges i husholdningerne + at en del af transporten er privat. Så på den konto kan vi spare 25 % af Danmarks energiforbrug! (5000-7000 møller)

Uffe du skriver i dit indlæg at EU-skal bruge ca. 150 gange (3x4x9) mine 5 % af BNI. Dette kan betragtes som worst-case-senario. Altså at vi virkelig agere dumt. Og koster "kun" 7-8 års import af olie/kul/gas. Derefter vil der være 10-20 år hvor prisen på strømmen er gående mod gratis. Jeg kan i ovenstående komme frem til en faktor 10 (1x2x5). Selv dette overslag vil jeg forvente er konservativt da prisen på vindmøller (og solceller) falder tilsyneladende i henhold til Moores lov. Altså en tilbagebetalingstid på 2 år hvorefter prisen på strømmen vil være gående mod gratis i 20-30 år.

Som det ser ud lige nu bliver solceller formentlig billigst med en tidshorisont på 20 år. Så hvis vi i Danmark vil producere strøm med møller i 2035 skal vi have have hele den bagvedliggende infrastruktur på plads og betalt inden da. Da vi ellers sandsynligvis kommer til at importere stort set alt vores energi!

Tyskland har lige valgt en regering der satset stort på "ikke-akraft". Så her kommer der nogle økonomiske muskler bag som kommer til at drive dette med en helt uset kraft.

  • 0
  • 0

Hvor er det heldigt, at der er (gratis) plads nok til kommentarer af den længde der leveres i denn streng. Desværre er der ikke tid nok til at læse den.

  • 0
  • 0

Jeg har delvist læst dit indlæg, bl.a. din idé om at staten køber en møllepark og sælger videre. Her tror du så, at alt er fryd og gammen.

Jeg tror du bliver skuffet: Ingen vil købe en vindmøllepark på havet uden massive tilskud til produktion bagefter. Så regningen stopper ikke blot ved salget af parken.

Din tilbagebetalingstid på 10 år er fuldstændigt urealistisk. Det er muligvis realistisk at producere så meget energi med besparelsen fra kul olie og gas, men du skal tænke på at vi producerer en del olie og gas i EU, og forbruger vi den ikke selv, vil prisen på verdensmarkedet falde markant og ændre værdien af produktionen som også skal kompenseres for. Vi skal skifte hele transportsektoren ud og køre på el, som ikke er medtaget heller.

Alene udbygningen af el infrastrukturen vil være en gigantisk post, da vi skal transportere vind strømmen over enorme afstande for at få den frem til forbrugerne. Det er heller ikke indregnet. Dertil backup power.

  • 0
  • 0

Danmark skal da også være med lad os få gang i produktionen af skifergas! Ja tak til skifergas

  • 0
  • 0

Nu blev rom jo ikke bygge på en dag og det gør et sådan el net heller ikke og hvis vi nu gør det løbene over en 10- 20 år ... så vil de fleste i transport sektor jo være skrifte ud naturligt. og derfor ikke nødvendigvis koste særlig mange penge .. og bare fordi vi skrifter det ud er det jo ikke sikker hele verden gør det .. så kan vi stadig sælge den ... desuden er du sikker på vi har meget mere olie og gas om bare 10 år ? vi bruger jo temmelig meget af det skidt

delvist læst dit indlæg, bl.a. din idé om at staten køber en møllepark og sælger videre. Her tror du så, at alt er fryd og gammen. Jeg tror du bliver skuffet: Ingen vil købe en vindmøllepark på havet uden massive tilskud til produktion bagefter. Så regningen stopper ikke blot ved salget af parken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten