Europa skal have 195 nye havmølleparker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Europa skal have 195 nye havmølleparker

40.000 MW vindkraft til havs - svarende til 195 havmølleparker som Horns Rev 2. Det er, hvad den europæiske vindmøllebranche, EWEA, ser som et muligt bidrag fra havvindkraft til EU's mål om 20 procent vedvarende energi i 2020.

Det kom frem i et nyt oplæg fra organisationen i forbindelse med en konference om vindkraft til havs i Berlin.

Men i "Developing offshore Wind Power in Europa", som oplægget hedder, står der også, at havvindmøllerne ikke kommer af sig selv på bare 13 år, og organisationen lister en række anbefalinger, som skal til for at sætte gang i udviklingen.

Først og fremmest efterlyser EWEA en handlingsplan fra EU-Kommissionen, som i øvrigt blev annonceret på samme møde i Berlin. Så mener organisationen, at der skal etableres stabile og langsigtede rammer for markedet for vindkraftstrøm, og endelig er det et problem for mange projekter, at planlægning af den nødvendige netudbygning tager alt for lang tid.

»Udbygning med 20-40 GW er kun toppen af isbjerget, Hvis offshore-sektoren bliver fuldt udbygget, kan offshore vind levere mange hundrede gigawatt. En stærk offshore vind-sektor giver ikke bare CO2-reduktioner, men også eksportmuligheder, regional udvikling og job,« sagde EWEA's direktør, Christian Kjær, ved offentliggørelsen af oplægget..

Rapporten indeholder også en status for offshore-markedet i 2007. Den viser, at branchen nu har udviklet 25 projekter med en samlet kapacitet på 1.100 MW i fem forskellige lande, Danmark, Storbritannien, Holland, Sverige og Irland

I slutningen af 2006 producerede offshore vindkraft 3,3 procent af strømmen i EU.

Dokumentation

Rapporten fra EWEA

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi tager udgangspunkt i en vindkraftkapacitet på 40 GWe, så kan 6 store atomreaktorer helt erstatte dem. Regnestykket ser sådan ud:

(400,22)/(1,70,88) = 5,88235294118

Hvor 40 er effekten i GWe, 0,22 er vindmøllernes kapacitetsgrad, 1,7 er effekten i GWe på de største reaktorer i dag og 0,88 er atomreaktorernes kapacitetsgrad. Og så forudsættes det at møllerne kun producerer vind når der er behov for den. Ligger kapacitetsgraden i for høj grad f.eks. om natten, så vil der være et spild. Og så er fjernvarmen der produceres samtidigt med strømmen i atomreaktorerne ikke medregnet.

  • 0
  • 0

Akraft laver vist ikke fjernvarme pga. sikkerhedsafstanden til større beboelse.

Kapacitetsgraden er noget større for havvind; skønsmæssigt 0,3-0,35 (endda 0,4 i Vest-Canada; www.naikun.ca ). Det ville kræve 9 store akraftværker.

Det er også irrelevant at sammenligne akraft og vind, da de ligger i hver sin ende af elforsyningsspektret - akraft som grundlast, vind som tilskud.
Skal vind have en andel som grundlast kunne det gøres med et kontinentdækkende jævnstrømsnetværk, men det bliver vist ikke de første 50år.
Der er også den forskel at vind kan give strøm om 5 år, akraft kan først give strøm tidligst om 10 år pga. byggetiden.

Derimod giver det (mere) mening at sammenligne vind med gas, og akraft med kulkraft.

  • 0
  • 0

Akraft laver vist ikke fjernvarme pga. sikkerhedsafstanden til større beboelse.

Kapacitetsgraden er noget større for havvind; skønsmæssigt 0,3-0,35 (endda 0,4 i Vest-Canada; www.naikun.ca ). Det ville kræve 9 store akraftværker.

Det er også irrelevant at sammenligne akraft og vind, da de ligger i hver sin ende af elforsyningsspektret - akraft som grundlast, vind som tilskud.
Skal vind have en andel som grundlast kunne det gøres med et kontinentdækkende jævnstrømsnetværk, men det bliver vist ikke de første 50år.
Der er også den forskel at vind kan give strøm om 5 år, akraft kan først give strøm tidligst om 10 år pga. byggetiden.

Derimod giver det (mere) mening at sammenligne vind med gas, og akraft med kulkraft.

Moderne a-kraftværker er sikre nok til at ligge på Rådhuspladsen. Ellers er Vestamager en glimrende beliggenhed.
I Danmark er den gennemsnitlige effektivitetsgrad 22%. Det er muligt man kan komme op på 30% til søs i Nordsøen.
Som du selv nævner er vind aldeles uegnet som grundlast. Som lokalt tilskud modarbejder den grundlastnettet ved den foreslåede udbygning. Eneste sted jeg kan finde møllen funktionel, er steder med meget langt til elnettet, f.eks. Antarktis, der blæser det en hel del mere end i Nordsøen og Vestcanada, så parret med brintproduktion og lagring vil møllen her kunne dække energibehovet.
Mht. byggetiden på a-kraftværker, så er best practice i dag 4 år, det er den tid kineserne er om at opfører dem. Her i landet skal der så lægges et par år til som den politiske beslutningsproces og VVM undersøgelserne tager.

  • 0
  • 0

Nu får du nok aldrig EWEA til at foreslå kk ;-)

Vindmøller udvikler sig hurtigt hvorfor et gennemsnit af hvordan den installerede kapacitet tilbage til tvindmøllen opfører sig på en given parameter, er ret uinteressant, når der snakkes om fremtidige møller.

Effektivitetsgraden/kapacitetsgraden (som den der bruges ovenfor) af vindmøller er ligeledes uinteressant, fordi de kører som vinden blæser. Det som er interessant er prisen pr. leveret kwh og hvornår disse kwh leveres.

Som lokalt tilskud modarbejder den grundlastnettet ved den foreslåede udbygning.

Modarbejder? Hvordan det?

Iøvrigt omkring kk og kina. Nu tager Kineserne ikke hensyn til noget som helst, så beslutningsprocessen er ret kort. Hvis de bygger med vanlig kinesisk kvalitet, så syntes jeg at det er synd for københavnerne hvis vi lægger den slags på amager ;-)

/TH

  • 0
  • 0

Eneste sted jeg kan finde møllen funktionel, er steder med meget langt til elnettet, f.eks. Antarktis, der blæser det en hel del mere end i Nordsøen og Vestcanada

  • Det er ikke en fordel med høje vindstyrker, tværtimod, så stopper møllerne nemlig bare.
    Det er langt vigtigere med stabile vindforhold.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten