Europa har spærret næsten alle vandløb for fiskenes vandring

Illustration: DTU Aqua

Rundt omkring i Europa forhindrer gamle vandmøller, betonrør, dæmninger og andre spærringer fisk i at foretage vandringer mellem deres gyde- og opvækstområder, som ofte er en forudsætning for, at fiskene kan gennemføre deres livscyklus, og der findes langt flere spærringer af de europæiske vandløb, end forskere tidligere har antaget.

Det viser en ny kortlægning over vandløb i hele Europa, som giver det hidtil bedste overblik over situationen. Under projektet har forskere gennemgået flere tusinde kilometer vandløb i 28 europæiske lande, og deres gennemgang afslørede, at mere end en tredjedel af spærringerne ikke er registreret i de eksisterende oversigter.

Forskerne har overført denne observation til alle europæiske vandløb og konkluderer, at det samlede antal spærringer når op over en million, hvilket svarer til én spærring pr. km vandløb.

Læs også: Nedlæggelse af dambrug fremmer biodiversitet

»Vandløb og andre ferskvandssystemer er blandt de mest truede i verden. Spærringerne er et kæmpe problem for særligt laksefisk og andre fiskearter, der lider alvorligt under ikke at kunne foretage deres vandringer, men også for andet dyre- og planteliv i vandløbene,« siger Kim Aarestrup, der er professor på DTU Aqua.

Han har været en del af EU Horizon 2020-projektet 'Adaptive Management of Barriers in European Rivers' (AMBER), der har udarbejdet et nyt atlas over de europæiske vandløb ud fra eksisterende oversigter samt gennemgangen af i alt 2800 km vandløb, der bl.a. har vist, at fire ud af fem spærringer i vandløb på Balkan ikke findes i de nuværende oversigter.

»Den her opdeling af vandløbene er alarmerende og gør Europa til det sted i verden med flest spærringer. Der er simpelthen næsten ingen fritløbende floder tilbage, og selv områder, der er blevet betragtet som relativt uberørte og godt forbundet, er faktisk påvirket af spærringer,» siger han.

Gudenå-laksen uddøde på få år

Han tilføjer, at mange undersøgelser viser, at ændringer i vandløb, næsten uanset størrelse, påvirker den naturlige kontinuitet, men at desto større en menneskeskabt spærring er, desto større et problem udgør den.

I Danmark har man gennem mange år været opmærksomme på problematikken med spærrede vandløb, men sådan forholder det sig langt fra i størstedelen de øvrige europæiske lande, fortæller Kim Aarestrup.

Et eksempel fra Danmark kan dog nævnes, hvor anlæggelsen af Tange Sø, der blev anlagt som vandkraftsø til Tangeværket ved opstemning af Gudenåen i 1918-21 forhindrede Gudenå-laksens adgang til sin sidste naturlige gydeplads, og Gudenå-laksen uddøde derfor i løbet af få år.

Læs også: Museumsinspektør kalder Tangeværket en skamplet efter film af døde laks

Opstemninger laves typisk for at lede vandet et andet sted hen eller for at bruge energien fra vandet, hvor det klassiske eksempel fra Danmark er gamle vandmøller. Men set ud fra et biologisk perspektiv bør man i videst muligt omfang fjerne dem, siger Kim Aarestrup.

Han var bl.a. andet overrasket over, hvor mange gamle betonværker, der står rundt omkring i Europa, men som ikke har nogen funktion mere overhovedet udover at have alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet i vandløbene.

Læs også: Tangeværket slår over halvdelen af Gudenåens ål ihjel

AMBER-projektet fandt ud af, at 10-15 procent af alle europæiske opstemninger og andre spærringer overhovedet ingen funktion har i dag.

»Hvis man starter med at fjerne dem, så vil der være nogle nemme gevinster at hente for relativt få omkostninger,« siger Kim Aarestrup.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder som en påstand at laksen uddøde på få år efter opstemning. Der er også påstande om laksens tilbagetog var p.g.a. pramdragersejlads i 1800 tallet. Det påstås at de naturlige gydepladser blev ødelagte til fordel for varetransport til/fra Silkeborg. Der er vel også den massive forurening af urenset spildevand som foregik op i 1900 tallet indtil man fandt ud af at lave spildevandsrensning - det kan hverken mennesker eller laks lide at svømme rundt i. Brug nu krudtet på at finde løsninger på de problemer der er ved risteværk omkring ind-og udløb fra værket samt et fornuftigt omløbsstryg til vandrefiskene.

  • 6
  • 12

Håber der vil komme geniale og funktionsdygtige løsninger på såvel omløbsstryg som spærringer. Som artiklen beskriver er der jo rigtig mange lignende problemstillinger i Europa. Det giver ligefrem eksportmuligheder for de geniale løsninger.

  • 0
  • 0

Problemet er jo at værket lægger beslag på Danmarks eneste rigtige stykke flod-natur med stort fald og store vandmængder i kombination. Alle laksens gydepladser ligger på bunden af søen, og Danmark mister muligheden for at have et helt unikt stykke natur. I stedet har vi en næringsbelastet sø, en stærkt opvarmet Gudenå nedstrøms søen og stort tab af andre truede fisk som ål - ja og så en skallet megawatt såkaldt vedvarende energi. Et år efter den dag der enten bliver lavet et langt omløbsstryg eller proppen bliver hevet ud ved værket, vil alle spørge sig selv hvorfor vi dog ikke gjorde det noget tidligere.

  • 15
  • 1

Ja endelig, så kan vi jo ved samme lejlighed fjerne de kunstige opstemninger ved slusen i Silkeborg, Ry og Vestbirk. Sjovt at fokus stort set kun handler om Tange, men det er måske fordi en del af de højtråbende anti-Tangesøfantaster selv har et eller andet i klemme i den forbindelse?

  • 4
  • 2

Ja klart - fokusset skal gælde al ferskvand i Danmark, og hvordan vi forvalter naturen generelt! Her i Nordsjælland har vi bl.a. Søborg sø - den blev lavet til mark i 1880’erne - gav kun udbytte i 20 år! Ja så var den tulipan og tobaksmark i starten af 1900 tallet og op under krigen - nu ligger den som brakmark de fleste steder!!! Der er en pumpestation - for vandstanden i udledningsrenderne er -0,5 meter u.h.o.

For den da - det ville være rart hvis den oprindelige istidsstamme af bækørrede (hvilke der ikke er mange af!) kunne svømme rundt i en lægger sø med alle de andre fisk - men en gammel pumpestation stopper for al liv - og ingen sø! Der ligger vel en håndfuld huse som skal eksproprieres, men det er respektløst for naturen og biodiversiteten - hvilken nok er det egentlige som alt dette handler om! Gør noget.

  • 10
  • 1

Der ligger vel en håndfuld huse som skal eksproprieres, men det er respektløst for naturen og biodiversiteten - hvilken nok er det egentlige som alt dette handler om! Gør noget

din bøn er vist hørt!? ;)

Landbrugsstyrelsen er fortsat i gang med jordfordeling i forhold til de sidste 35 lodsejere, der har jord i det kommende søareal. Landbrugsstyrelsen tager på grund af coronavirus i øjeblikket ikke ud på besøg hos de enkelte lodsejere, men kan nås på telefoner. Jordfordeling III afsluttes den 15. november 2020 og vil forhåbentlig være den sidste jordfordeling på Søborg Sø...

https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/l...

  • 4
  • 2

Det er da sjovt nok man har den påstand at gydepladserne var lige nøjagtig på de 10 km å-løb hvor søen er. Hvad ved man om gydepladserne i 1800 tallet ?

Jo jo, de var heller ikke kun lige nøjagtigt der, men det var på denne strækning samt nogle steder opstrøms at de vigtigste gydeområder var. Af naturlige årsager anlagde man jo Tangeværket (og andre vandkraftværker) der hvor åens fald var størst. Tangeværket blev bygget i 1921 og stemmer ca. 10 meter. Det er rigtig meget fald per meter opstemmet vandløb så langt nedstrøms i systemet efter danske forhold. Derfor er det et helt unikt stykke å man har lagt beslag på.

Laksen kræver et bredt vandløb med grusbund og frisk strømhastighed for at kunne få succes med gydning og ynglens opvækst, og den har således haft optimale betingelser i den del af åen hvor Tange Sø ligger i dag. Der findes ikke tilstrækkeligt med sådanne betingelser nedstrøms værket, så derfor uddøde den engang så mægtige bestand af gudenålaks i slutningen af 1920'erne. Der eksisterer således kun laks i Gudenåen i dag fordi man gen-introducerede laks fra jyske åer og klarer gydningen for disse fisk hvert år ved at opfiske moderfisk og opdrætte og udsætte ynglen i åen igen.

Dette handler dog ikke kun om laksen. Der er masser af andre vandrefisk som ål, stalling og havørred der er ikke kan vandre gennem åen, og det er som sagt et helt unikt stykke natur man går glip af med den biodiversitet og herlighedsværdi dette nu engang ville give. Det kan derfor ærgre mig meget at politikere som Gorridsen og Pihl Lorentzen ganske effektivt har spredt misinformation i lokalområdet for egen politiske vindings skyld og fået blokeret for en løsning. Hvis man f.eks. graver det lange omløbsstryg, kan man jo godt bevare søen som mange lokale borgere vil og samtidig få befriet åen.

Danmark har ikke nogen floder, men vi har en del åer med å-dale og å-natur. Oplandet ændrer sig ikke i størrelse. Desuden: Ligger gydepladserne i søen? Hvordan er strøm og iltforhold der?

Mjoh, den nedre del af Gudenåen er vist teknisk set en flod, men det var nu ikke så bogstaveligt jeg mente det. Det er blot for at udtrykke, at Danmarks eneste større stykke vandløbsnatur med relativt store vandmængder og relativt stort fald i herlig kombination ligger på bunden af Tange Sø.

Ja endelig, så kan vi jo ved samme lejlighed fjerne de kunstige opstemninger ved slusen i Silkeborg, Ry og Vestbirk. Sjovt at fokus stort set kun handler om Tange, men det er måske fordi en del af de højtråbende anti-Tangesøfantaster selv har et eller andet i klemme i den forbindelse?

Jeg er helt enig, og der er også folk der arbejder for at få fjernet disse samt de mange andre spærringer i landet. Tange får nok bare så meget mere opmærksomhed fordi den er længst nedstrøms og har så stor betydning. Samtidig er det ofte lystfiskere der kæmper mod spærringerne, og disse har en særlig interesse i at få sat åen fri ved eller rundt om Tange pga. laksen.

  • 6
  • 1

Tak til Martin for hans udførlige redegørelse om den verserende mening om Tange sø og laks. Jeg startede faktisk med at kretisere selve artiklen i dette blad for at bygge på påstande som der ikke er belæg for. Bl.a. hvornår gudenålaksen forsvandt - og hvad var den egentlige årsag til dette. Og så var der også lige det at artiklen linker til "halvdelen af gudenåens ål bliver slået ihjel" - hvor der så bliver vist et billed fra et svensk vandkraftværk !! Det gør altså ikke usanheder til sandheder fordi det bliver fortalt flere gange ! Et blad som Ingeniøren bør, efter min menig, være faktabaseret og visionær.

PS: Kom nu ind i kampen med løsninger som tilgodeser alle interessenter. Som artiklen fortæller er der rigtig mange (tusindvis) lignende problemstillinger i EU. Der er da eksportpotentiale i det, med den viden vi har i DK.

  • 2
  • 2

Kom nu ind i kampen med løsninger som tilgodeser alle interessenter.

Det er en absolut fejlslutning at en løsning på et problem nødvendigvis skal til godese alle interessenter. Det kan sagtens være og er ofte sådan, at en eller parters interesser er af en sådan art, at de ingen legitimitet har i forhold til andre involverede interesser. Slaver vil gerne være fri, og slaveejere vil gerne beholde dem som ejendom. Vi må finde løsninger der tilgodeser begge parters interesser?

Her ønsker nogle at genetablere natur til glæde for alle og for at at øge og beskytte naturlig biodiversitet. Mens andre ønsker at bevare en kunstigt vandresevoir fordi? Jo hvorfor egentlig?

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten