Rundt omkring i Europa forhindrer gamle vandmøller, betonrør, dæmninger og andre spærringer fisk i at foretage vandringer mellem deres gyde- og opvækstområder, som ofte er en forudsætning for, at fiskene kan gennemføre deres livscyklus, og der findes langt flere spærringer af de europæiske vandløb, end forskere tidligere har antaget.
Det viser en ny kortlægning over vandløb i hele Europa, som giver det hidtil bedste overblik over situationen. Under projektet har forskere gennemgået flere tusinde kilometer vandløb i 28 europæiske lande, og deres gennemgang afslørede, at mere end en tredjedel af spærringerne ikke er registreret i de eksisterende oversigter.
Forskerne har overført denne observation til alle europæiske vandløb og konkluderer, at det samlede antal spærringer når op over en million, hvilket svarer til én spærring pr. km vandløb.
Læs også: Nedlæggelse af dambrug fremmer biodiversitet
»Vandløb og andre ferskvandssystemer er blandt de mest truede i verden. Spærringerne er et kæmpe problem for særligt laksefisk og andre fiskearter, der lider alvorligt under ikke at kunne foretage deres vandringer, men også for andet dyre- og planteliv i vandløbene,« siger Kim Aarestrup, der er professor på DTU Aqua.
Han har været en del af EU Horizon 2020-projektet 'Adaptive Management of Barriers in European Rivers' (AMBER), der har udarbejdet et nyt atlas over de europæiske vandløb ud fra eksisterende oversigter samt gennemgangen af i alt 2800 km vandløb, der bl.a. har vist, at fire ud af fem spærringer i vandløb på Balkan ikke findes i de nuværende oversigter.
»Den her opdeling af vandløbene er alarmerende og gør Europa til det sted i verden med flest spærringer. Der er simpelthen næsten ingen fritløbende floder tilbage, og selv områder, der er blevet betragtet som relativt uberørte og godt forbundet, er faktisk påvirket af spærringer,» siger han.
Gudenå-laksen uddøde på få år
Han tilføjer, at mange undersøgelser viser, at ændringer i vandløb, næsten uanset størrelse, påvirker den naturlige kontinuitet, men at desto større en menneskeskabt spærring er, desto større et problem udgør den.
I Danmark har man gennem mange år været opmærksomme på problematikken med spærrede vandløb, men sådan forholder det sig langt fra i størstedelen de øvrige europæiske lande, fortæller Kim Aarestrup.
Et eksempel fra Danmark kan dog nævnes, hvor anlæggelsen af Tange Sø, der blev anlagt som vandkraftsø til Tangeværket ved opstemning af Gudenåen i 1918-21 forhindrede Gudenå-laksens adgang til sin sidste naturlige gydeplads, og Gudenå-laksen uddøde derfor i løbet af få år.
Læs også: Museumsinspektør kalder Tangeværket en skamplet efter film af døde laks
Opstemninger laves typisk for at lede vandet et andet sted hen eller for at bruge energien fra vandet, hvor det klassiske eksempel fra Danmark er gamle vandmøller. Men set ud fra et biologisk perspektiv bør man i videst muligt omfang fjerne dem, siger Kim Aarestrup.
Han var bl.a. andet overrasket over, hvor mange gamle betonværker, der står rundt omkring i Europa, men som ikke har nogen funktion mere overhovedet udover at have alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet i vandløbene.
Læs også: Tangeværket slår over halvdelen af Gudenåens ål ihjel
AMBER-projektet fandt ud af, at 10-15 procent af alle europæiske opstemninger og andre spærringer overhovedet ingen funktion har i dag.
»Hvis man starter med at fjerne dem, så vil der være nogle nemme gevinster at hente for relativt få omkostninger,« siger Kim Aarestrup.
