Europa giver læger en kold skulder og frikender Roundups hovedingrediens for kræftanklage

Europa giver læger en kold skulder og frikender Roundups hovedingrediens for kræftanklage

Også EU's kemikalieagentur går imod førende kræftlæger og fastslår, at verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, ikke er kræftfremkaldende. Det baner vejen for yderligere 15 års godkendelse.

Vejen er banet for, at verdens mest solgte sprøjtemiddel, glyphosat, kan få 15 år mere i de europæiske ukrudtssprøjter.

EU's kemikalieagentur Echa frikendte nemlig onsdag glyphosat, den aktive ingrediens i bl.a. Roundup, for at være kræftfremkaldende.

Videnskabeligt set ikke kræftfremkaldende

En særlig komité for risikoanalyse (Comittee for Risk Assessment, RAC) har gennemgået både offentligt tilgængelige studier og de undersøgelser, som industrien af konkurrencehensyn ikke vil have frem.

'RAC konkluderede, at de videnskabelige beviser ikke opfylder kriterierne for at klassificere glyphosat som kræftfremkaldende, mutagent eller skadeligt for reproduktionen,' lyder det i en kort pressemeddelelse.

Den er sammen med en video fra et pressemøde onsdag eftermiddag de eneste oplysninger om konklusionen, som Echa har offentliggjort. Offentliggørelsen af hele vurderingen venter på, at den bliver oversendt til EU-Kommissionen, hvilket ventes at ske i løbet af sommeren.

Konklusionen er ikke kun en torn i øjet på miljøorganisationer, som i disse dage forsøger at samle en million underskrifter mod glyphosat. Hvis det sker, er EU-Kommissionen forpligtet til at overveje at fremsætte et forslag til ny lovgivning. Foreløbig er organisationerne knap halvvejs.

Går direkte imod kræftlæger

Frikendelsen går også direkte imod en komité af kræftlæger under verdenssundhedsorganisationen WHO. Komiteen, IARC, nåede nemlig sidste år til det stik modsatte resultat og konkluderede, at sprøjtemidler med glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende.

Læs også: Kræftens Bekæmpelse-forsker protesterer mod frikendelse af glyphosat

Det første til et langt, offentligt skænderi mellem IARC og EU-agenturet Efsa, som har med fødevarer at gøre. Efsa har også frikendt glyphosat for at være kræftfremkaldende.

Læs også: Rasende WHO-direktør til EU-panel: Stop smædekampagnen mod vores Roundup-undersøgelser

Både Efsa og Echa bygger deres konklusioner på indstillinger fra den tyske miljøstyrelse, BfR.

Læs også: Europa trodser WHO: Glyphosat frikendt for at være kræftfremkaldende

Skænderiet mellem forskerne smittede af på den politiske proces. Derfor lykkedes det trods flere forsøg ikke EU-Kommissionen at samle flertal for at godkende glyphosat for en ny, 15-årig periode.

I stedet blev der, umiddelbart inden den oprindelige godkendelse udløb i sommer, udstedt en ny godkendelse, der kun gælder 18 måneder – frem til udgangen af i år.

Læs også: Trods politisk tvivl: Kommissionen har forlænget glyphosat-licensen

Det skete for netop at vente på kemikalieagenturets vurdering. Derfor ligger vejen nu åben for, at glyphosat bliver godkendt frem til 2033. Landbrugsorganisationerne er derfor lige så begejstrede, som miljøbevægelsen er forbitret, over afgørelsen.

Echa konkluderer i øvrigt, at glyphosat kan give øjenskader og er giftigt for vandlevende organismer, der bliver udsat for plantegiften i længere tid.

Læs også: Her er baggrunden for glyphosat-striden mellem EFSA og WHO

Det lykkedes ikke torsdag at få en kommentar fra de to danske repræsentanter i Echa's komité for risikovurdering. De arbejder begge for Miljøstyrelsen.

Kommentarer (5)

Følgende links kan måske kaste lidt lys over den betændte proces:
Corporate Europe Observatory:
The European Food Safety Authority (EFSA) has finally sent us the raw data of three important scientific studies it used for its evaluation of glyphosate, the “Mysterious Three”. But due to legal concerns, large sections of the data have been redacted.
https://corporateeurope.org/efsa/2016/12/s...

Beskrivelse af Monsantos metoder fra Corporate Europe Observatory:
https://corporateeurope.org/food-and-agric...

  • 3
  • 3

Tyske Bayer overtog Monsanto for en pris, som var under indflydelse af usikkerhed omkring godkendelse af glyphosat. Prisen ville have været højere, hvis godkendelsen allerede var gået igennem på EU-plan.

Nu har Bayer fået Monsanto for en god pris, og så kan godkendelsen af glyphosat roligt gå igennem. https://www.google.dk/#q=monsanto+bayer+ta...;*

Det var tysk modstand, der udsatte godkendelsen, og den er væk nu.

Det er ikke selve sprøjtemidlet, der er et aktiv i den sammenhæng, men Monsantos patenter på planter, som er genmodificerede til at være resistente over for Roundup/glyphosat.

Det handler ikke om miljøhensyn, men om tysk kapitals interesser. Miljøhensyn er spil for galleriet, tænk fx på i hvor lang tid, at kommissionen har været klar over at autoproducenterne fiflede med tallene for bilernes forurening!

  • 4
  • 4

Så kom der (igen) den fagligt rigtige vurdering. Den er tidligere kommet fra toksikologerne i US og mange andre steder fra i verden. Nu kom den så fra RAC (EU) og man lå ikke under for vurderingen fra IARC, som alle jo tror er uafhængig og ufejlbarlig. Så skal vi til at se alle bortforklaringerne, konspirationsteorierne og ikke underbyggede påstande fra diverse ngo'er og interessegrupper med allehånde dagsordener: antipesticid-, antigmo-, anti - you name it.
De er allerede begyndt her.

  • 2
  • 3