Europa giver gensplejsede afgrøder en ny lussing

Illustration: Lindsay Eyink

Nej, tak. Vi vil stadig ikke have genmodificerede majs ud på markerne – ikke engang i nabolandet.

Sådan stemte et flertal af landene, da EU-Kommissionen fredag forsøgte at give tilladelse til at dyrke tre typer af GM-majs i Europa.

13 lande, der repræsenterer 33 procent af befolkningen, sagde nej til to nye afgrøder, DuPont Pioneers 1507 majs og Syngentas Bt11. De producerer begge et giftstof, som bl.a. slår skadedyret majshalvmøl ihjel, og de er modstandsdygtige over for sprøjtemidlet glyfosinat. Mellem nej-sigerne var Danmark, viser en opgørelse fra Greenpeace.

Tidligere har der været tvivl om holdningen hos flertallet i Folketinget.

Læs også: Efter mere end ti års slagsmål: Gensplejset majs på vej til europæiske marker

Otte lande, der repræsenterer 43 pct. af EU's befolkning, stemte ifølge Greenpeaces opgørelse for at godkende de to nye majstyper.

Miljøorganisationen har i skrivende stund den eneste, detaljerede information om udfaldet af dagens møde, som fandt sted i en såkaldt stående komité, hvor regeringerne sender embedsfolk for at stemme. EU-Kommissionen har ikke selv offentliggjort oplysninger om mødets forløb. Ifølge miljøorganisationens chef for fødevarepolitik i Europa, Franziska Achterberg, stammer oplysningerne fra en deltager på mødet.

12 lande sagde endda også nej til at forny tilladelsen til at dyrke Monsantos gensplejsede MON810-majs, som er den eneste genmodificerede afgrøde, der er tilladt på europæiske marker i dag. Den blev godkendt i 1998, og siden er ingen GM-afgrøder sluppet gennem nåleøjet til dyrkning i Europa, mens en lang række genmodificerede sorter bliver dyrket i udlandet og importeres til foder.

Læs også: GMO-dyrkning sætter ny global rekord

I praksis bliver Monsanto-majsen udelukkende dyrket i Spanien, og selv om dyrkningstilladelsen ikke bliver fornyet, er den heller ikke trukket tilbage. Derfor kan de spanske landmænd igen til næste vækstsæson så majsen, som producerer giftstof mod majshalvmøl.

Nederlaget til kommissionen er så meget desto mere markant, fordi de fleste EU-lande i forvejen har benyttet sig af muligheden for at takke nej til dyrkning af GM-afgrøder, der ellers er godkendt i Europa. I praksis kan majsene ifølge Greenpeaces opgørelse kun dyrkes i ni lande og tre regioner.

Læs også: Mindst to tredjedele af EU’s marker bliver lukket land for gensplejset majs

De 12-13 lande, som stemte imod godkendelsen fredag, har altså i praksis sagt nej til, at nabolandene får lov til at dyrke genmodificerede afgrøder, da de selv har et forbud i forvejen. Det gælder også Danmark.

Læs også: Fødevare-gigant dropper to typer gensplejset majs til Europas marker

De nationale forbud skulle ellers sikre, at EU-Kommissionen lettere kunne få godkendt genmodificerede afgrøder, når fødevareagenturet Efsa – som det er tilfældet med det tre majssorter – har sagt god for, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Sådan ser det imidlertid ikke ud til at gå, fordi modstanden mod at dyrke GM-afgrøder er så udbredt i Europa.

Ifølge Greenpeace indikerede kommissionen på mødet, at den vil tage godkendelsen til appelkomité i løbet af foråret, men heller ikke det er bekræftet officielt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej.

Der kan være flere grunde til, at man er tilhænger eller modstander af gensplejset GMO i plante- og dyrebrug. Disse grunde er vi kommet ind på flere gange i tidligere debatter her på ING. Så dem vil jeg ikke nævne i dette indlæg. Istedet vil jeg nævne min holdning.

Jeg er tilhænger af GMO, hvis det fremmer følgende egenskaber ved planter : Øget modstandsdygtighed overfor kulde, varme, tørke, for meget vand og for meget salt i vandet.

Og hvis man kunne gensplejse nogle træer, der brænder dårligere end andre træer, kunne man måske sætte dem op i bælter i de skove, der ofte har skovbrande. Det kan måske hjælpe brandfolkene ved skovbrande. Der er selvfølgelig også den mulighed, at sådanne GMO træer ikke kan hjælpe spor mod skovbrande.

Jeg går ind for, at GMO-fødevarer i hele verden bør mærkes, så forbrugerne kan vælge, om de vil købe GMO eller om de ikke vil købe gensplejsede fødevarer.

Jeg mener, at der i hele verden bør et mærke på alle de animalske fødevarer, hvor dyrene har spist gensplejset GMO-foder.

Venliug hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 5
  • 4

DET ER PÅVIST AT DYR PSYkISK og fysisk har det dårligt når de spiser gmo foder. ingen ved hvordan det påvirker mennesker alt kød og brød i danmark indeholder gmo i dag da bønderne importerer mener jeg ca 1,2 millioner tons gmo foder årlig gmo handler kun om penge om folk bliver syge dyr bliver syge eller det påvirker andre planter i naturen skidt med ligesom atomkraft tjene penge.. når der skal betales for oprydningen er selskabet blevet opløst. og et nyt stiftet der ikke hæfter for noget det har de lært i Tyskland hvor der er en årlig regning på 40 milliarder .der ikke er nogen der vil betale og regningen stiger med rekordfart

  • 1
  • 14

Det bekymrer mig, at alle? GMO-afgrøder har fået et gen for resistens mod f.eks. Glyphosat. Samtidig er de ofte gjort ufrugtbare, så man ikke får nogen afgrøde efter såning af sin egen afgrøde.

Jeg kan ikke lide, at vores fødevarer og dyrenes foder påføres kemikalier og jeg kan ikke lide, at landbrugere absolut skal betale store beløb for at kunne dyrke deres afgrøder fremover.

Samtidig bevirker GMO-afgrøder, at biodiversiteten bliver færre og dermed bliver det sværere for naturen at kompensere for de forandringer, der opstår tilfældigt og/eller på grund af menneskers adfærd.

De allerbedste hilsener

  • 4
  • 4

Samtidig er de ofte gjort ufrugtbare, så man ikke får nogen afgrøde efter såning af sin egen afgrøde.

Nu dyrkes der udelukkende F1-hybrider, også de almindelige majs. Det er ikke pga. GMO. Desuden betaler vi gennem certificering til sortsejerene, for forædlingsarbejdet til nye sorter, herunder Hybridsorter. Der kan ikke opnås samme udbytter i majs med landsorter (der opr. var en blanding af forskellige sorter. Det er F1-hybrider der dyrkes siden 1940'erne, GM-majs har kun eksisteret i 20 år. Lidt mere herom: https://en.wikipedia.org/wiki/Zea_mays https://es.wikipedia.org/wiki/Zea_mays

  • 3
  • 1

Det er ikke alle GMO'er der er glyphosat resistente. En del sorter, især bomuld og majs, er udelukkende beriget med Bt protein. Der findes også sorter der har begge egenskaber.

I forhold til IPR-debatten om GMO'er, er det et mere kontroversielt emne, at nogle landmænd har fået sagsanlæg på nakken fordi GMO-sorter utilsigtet har spredt sig til deres marker, hvorefter rettighedshaverne mener de bør betale...

Derudover kan der være nogle betænkninger ved at store firmaer fx Bayer/Monsanto både ejer rettigheder til sorter og de sprøjtemidler, de er resistente overfor.

  • 3
  • 0

Derudover kan der være nogle betænkninger ved at store firmaer fx Bayer/Monsanto både ejer rettigheder til sorter og de sprøjtemidler, de er resistente overfor.

I og med at der ikke er monopol på midler, hvor patent er udløbet, giver der ikke mening.

At der er rettigheder til F1-hybrid sorter, kan da vel ikke fortænkes. At der er sagsanlæg, skyldes vel at der sælges sorter der er krydsbestøvet med en registret og beskyttet sort. (Det kan kaldes en "forædler" der vil køre på frihjul). At Bayer/Monsanto er endt med at eje frugten af flere års forædlingsarbejde, kan dels tilskrives en anti-GM lobby. Det samme gælder dansk arbejde med foder- og sukkerroe.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten